Hos Mommer

12. maj 2021

Jeg har sådan en lyst til at oprette en hotmailkonto

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:48
Tags: , ,

Hej, der!

Jeg haber, du har det godt?

Jeg onsker laere at kende med dig. Jeg ser vil oprette palidelig forhold pa Internettet. Mit navn er Yulichka. Jeg er positiv og omgaengelig kvinde. Jeg er tilhaenger af sund livsstil. Jeg ryger ikke og jeg bruger ikke alkoholholdige drikke. Jeg kan godt lide til at ga ind til med din krop. Hvis du er du har intet imod videreudvikling af vores kommunikation, fortael mig. Hvis du onsker jeg kan skriv mere om dig selv. Jeg aldrig blev aldrig gift, og jeg har ikke born. Venligst lad mig vide mere om dig. Jeg onsker laere dig at kende og at vide meget mere om dig. Hvis du har mulighed venligst vedhaeft dine foto. Og i et efterfolgende brev sender jeg vil sende min fotos.

Jeg vil vente svarbrev med kaempe look.

Hav det godt, Yulichka.

Hver gang jeg får sådan en mail – hvilket heldigvis ikke sker ret tit – får jeg lyst til at oprette en midlertidig hotmailkonto bare for at kunne igangsætte en (slags) korrespondance.Jeg er ret spændt på, hvad hun vil skrive om mig selv … Jeg kan ikke helt beslutte mig til, om jeg vil sende et vellignende foto af mig og spørge, hvordan hun dog kunne vide, at jeg er en kærlighedshungrende, ældre homoseksuel kvinde, der tager imod dette initiativ med kyshånd, for der er ellers ikke ret mange, der gider date mig, eller jeg vil finde et eller andet billede af en fedladen mand, der lader skinne igennem, at penge mangler han ikke, og bare han kan få fat i denne “positive og omgaengelige kvinde”, så skal hun til gengæld nok få alt det, hun går og drømmer om.

Men det bliver nok også der – altså i mine tanker, for hvad skulle jeg kunne bruge det til? Intet som helst. Det, jeg egentlig får mest ud af, er et godt og billigt grin over formuleringerne, som er helt i skoven pga. af maskinoversættelsen. De gule sætninger var, som alle vil kunne se, ikke de eneste fejlbehæftede, men dem jeg smilede mest over.


Skærmbillede 2021-05-12 194531Og nu til noget helt andet.
Nogle vil måske kende Mine Mål-kontoen, som Nykredit kørte med i en periode, men som nu er taget af programmet. Vi lavede ingen selvmål, men lod bare kontoen køre og tænkte ikke videre over den, men nu bliver den helt lukket, og pengene flyttes over på vores nemkonto eller hvor vi måtte vælge at anbringe dem.
Det var ikke noget, vi blev millionærer af, men det var blevet til 2600 kroner til os hver.
Vi havde i et stykke tid talt om at få os en ordentlig fuglekikkert. Vi har en relativt god ‘almindelig’ kikkert, men vi ville gerne have en, der kunne trække lidt bedre ind, og desuden ville John gerne kunne tage billeder gennem kikkerten.
Google er vores ven – der blev søgt og undersøgt og sammenlignet.
Bresser Pirsch II 25-75x100Vi nåede frem til en Bresser (25-75X100). Den forstørrer næsten dobbelt så meget som den håndholdte, og glasset er 10 cm, hvilket betyder, at der kan komme lys nok igennem selv i skumringen. Kameraadapteren havde han ikke hjemme, så den kommer med posten på fredag. Det bliver spændende.
Vi har fundet ud af, at vi ikke har så mange gravænder, som vi troede, for nogle af dem viste sig at være store skalleslugere, men det kunne vi først se i den nye kikkert.
Vi kan nu også se de mere undselige skalleslugerhunner – dem fik vi slet ikke øje på før, lige som de to ryler, der gik rundt og fouragerede i vandkanten, også var nye for os.
Vi fik derfor – synes vi selv – noget godt ud af de penge. Det er en kikkert, der kun kommer med på bilferier, for det er ikke en, man lige gider slæbe med i en kuffert.

23 kommentarer »

  1. Hvor er det spændende med jeres fuglekikkert – en som John kan tage billeder gennem! Jeg glæder mig til, I viser billeder.
    Jeg gætter på, du har været i spammappen og fundet Yulichka. Det er utroligt, hvad man kan finde der 🙂

    Kommentar af Madame — 12. maj 2021 @ 20:40 | Svar

    • Me too – jeg er spændt på at se, hvad han vil kunne med kameraet.
      Det kan være meget underholdende ‘lekture’, man kan finde der 😳

      Kommentar af Ellen — 12. maj 2021 @ 20:54 | Svar

  2. Ja det er nogle underlige mails eller private beskeder på messenger, jeg læser dem ikke, men jeg har haft flere henvendelser fra mænd, det gider jeg altså ikke.
    Det er godt med en god kikkert, jeg bruger det aldrig, men Bent har altid kikkerten med, når han lufter hunde. I aften så han tre hold gæslinger og nogle rådyr.

    Kommentar af Lisbeth — 12. maj 2021 @ 22:42 | Svar

    • Jeg får dem kun på mail; både Messenger og WhatsAppen lader de af en eller anden grund i fred – og nej, vi gider dem bestemt ikke, så det er kun godt, at vi ikke får så mange.
      Det er forståeligt, at Bent tager kikkert med – der er så meget mere at se med sådan en; især de mere sky dyr får man at se.

      Kommentar af Ellen — 13. maj 2021 @ 10:59 | Svar

  3. Jeg er spændt på at høre mere om kikkerten, for sådan en mangler jeg vist også.
    Har aldrig selv fået den slags breve, eller måske ryger de direkte i mit spamfilter, som jeg aldrig går ind på. Egentlig troede jeg, at den automatiske oversættelse var blevet bedre, men det kommer måske an på, hvad den oversætter fra og til.

    Kommentar af Kirsten — 13. maj 2021 @ 8:02 | Svar

    • Ja, du er jo også fugleinteresseret. Den er pengene værd, kan jeg meget kort sige!
      Nogle får mange; andre får ingen. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har en anelse: John får aldrig nogen, og han har en gmailkonto lige som dig, og min reservemail. De bliver aldrig plaget af disse henvendelser. Jeg tror gmail har kreeret verdens bedste spamfilter.
      Oversættelsesmaskinerne lærer, ja, men for det første bliver de aldrig helt gode, og for det andet det, du siger med, at det kommer an på sproget.

      Kommentar af Ellen — 13. maj 2021 @ 11:04 | Svar

  4. Du tænker da også på alting i god tid! Bilferie til England med venstrekørsel, var det en tanke?
    Tillykke med kikkerten!

    Her til morgen fik jeg en lignende varm henvendelse på min mobil-tlf. WhatsApp, som jeg installerede for at kunne kommunikere gratis med min kusine – men desværre er den åbenbart nem at finde for hackere – tilsyneladende en smuk hacker, meeen … nå altså jeg ville bare sige at jeg bl.a. af den grund ikke bruger mobiltlf. med samme mail og password osv. som bank- og mail-konto, det tør jeg simpelthen ikke. Jeg ved ikke nok om det og har set verdens største IT-firma (Microsoft) dumme sig så grundigt at jeg ikke tror på store organisationers evne til at tænke systematisk indenfor IT-sikkerhed — der er for mange interessekonflikter.

    Kommentar af Donald — 13. maj 2021 @ 10:30 | Svar

    • Bilferie i England er altid en tanke, Donald, og den næste er booket til sidst i juni 😀 Vi tager bilen derover mindst en gang om året, og John har kørt venstrekørsel så mange gange, at det er rutine for ham. Jeg er slet ikke nervøs ved at have ham som chauffør derovre.
      Får du dem på WhatsApp? Hvor irriterende. Jeg bruger samme app netop også til kommunikation til mine englændere og et enkelt vennepar, men jeg har aldrig fået spamhenvendelser på den.
      Jeg genbruger også password, men har, som du, unikke og stærke koder til bank, NemID og den slags ting.

      Kommentar af Ellen — 13. maj 2021 @ 11:12 | Svar

      • Sådan yesss –god tur! — og tak for svar!

        Kommentar af Donald — 13. maj 2021 @ 11:58 | Svar

  5. Undskyld, men jeg kom til at grine hjertelig over mailen fra den ordentlige kvinde – især sætningengen om at gå ind i din krop! Den er bestemt værd at forfølge, og se, hvor du ender! Identiteten som den selvfede mand lyder godt!

    Kommentar af Fru Moll — 13. maj 2021 @ 12:09 | Svar

    • Velkommen i grineklubben 😀 – og ja, den med at gå ind i kroppen var nemlig specielt morsom.
      Jeg kommer nok ikke til at forfølge den, men tanken er underholdende 😉

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 0:04 | Svar

  6. tænk hvad jeg går glip af ved at have en gmail-konto 🙂
    Tillykke med jeres nye erhvervelse. Det bliver spændende. Jeg må være kikkert-dum, jeg kan ganske enkelt ikke se ordentlig i en kikkert. Jørn har en god en i bilen, og han kan se mange flere detaljer end jeg kan, jeg bliver bare irriteret over at alle de kanter fra kikkerten, som jeg ser.

    Kommentar af Lene — 13. maj 2021 @ 15:10 | Svar

    • Du går glip af meget, kan jeg godt sige dig 🙂
      Mon ikke det kun er et spørgsmål om at øve sig? Jeg ved godt hvad du mener med kanterne, men det kan læres, og det er i øvrigt nemmere at se i en monokikkert, har jeg lige fundet ud af.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 0:07 | Svar

  7. Vi har vist været rundt om det før; men tænk hvad der sker, når oversættelsesmaskiner og brevpapirforfalsker-anlæg og kodebrydere bliver perfekte! Foreløbig evner man at lægge USAs olieforsyning ned i dagevis.
    Det er godt udstyr i har anskaffet. Særligt er det fint med disse holdere til mobiltelefonen. Jeg er spændt på at se fotos fra systemet, for et er bestemt på min ønskeliste at kunne tage billeder gennem kikkert.

    Kommentar af natural2222 — 13. maj 2021 @ 19:24 | Svar

    • De bliver aldrig perfekte, Farmer. At bruge et sprog kræver rigtig intelligens i en form, jeg ikke tror vil være aktuel med de første mange generationer af ‘kunstig intelligens’, så jeg tror ikke vi behøver at være bekymrede for det. Jeg har fået en del mails, som umiddelbart er skrevet på korrekt dansk, men der er alligevel altid mindst én sproglig detalje, der afslører det. Og i øvrigt er fejlene jo bevidste for at sortere den mere hjernestærke del af befolkningen fra, fordi de godt ved, at svindelen ikke holder ret længe.
      Det er ikke en holder til en mobiltelefon, men et mellemstykke til Johns gode kamera. Jeg skal forsøge at sætte et billede ind af det på et senere indlæg.

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 0:14 | Svar

      • Din pointe med at man ønsker at sortere de velfungerende fra er rigtig god. Så spilder man ikke tiden på”kunder” som ikke giver noget alligevel.
        Hvad der trækker i den anden retning er, at selv uddannede journalister skriver “Både…men”, planter hvede og kartofler i stedet for at så og lægge dem og automatoversætter andre engelske vendinger til det rene sludder.

        Kommentar af natural2222 — 15. maj 2021 @ 4:52 | Svar

        • Det var i hvert fald den forklaring jeg engang fik, og jeg synes den lyder sandsynlig.
          Uh, jeg er også så irriteret over alle de ‘undersættelser’, journaliste[leve]rne serverer for os. Der er ikke tid til at gøre arbejdet ordentligt, er vist desværre forklaringen på det.

          Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 11:13 | Svar

  8. Angående spam så har du vel set nogle af James Veitch videoer på YouTube, han svarer nemlig på dem 🙂

    Tillykke med den nye kikkert, den får I stor fornøjelse af, er jeg sikker på

    Kommentar af Susanne — 13. maj 2021 @ 22:17 | Svar

    • Haha, nej, James Veitchs videoer kender jeg ikke, men de skal da lige tjekkes ud, for de lyder ret underholdende 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 0:16 | Svar

  9. Den ser lækker ud, den kikkert. Vi har også tit talt om at få os en god kikkert, men vi ved, at vi ikke gider slæbe på den. og så har vi heller ikke tålmodighed til at stå flere timer, som fuglekikkerne med det professionelle udstyr gør. Terrassevarmeren skal I nok få glæde af. I disse tider med de irriterende negative renter giver det god mening at “brænde nogle penge af” til noget, man har fornøjelse af frem for bare have dem stående og se dem forsvinde.
    Godt du fik Tilleyhatten i brug. Mon ikke I stadig håber på en lidt kortere lyntur til Alaska. Ind imellem ser jeg The Last Frontier fra Alaska. Det er utroligt, at nogen stadig lever så barskt, som det skildres der- hvis ikke det er rent reality show.
    Brevet fra Yulichka er virkelig morsomt. Du skulle nu tage at tilbyde dig og se, hvad reaktionen blev.
    Ib har i flere år fået indladende indbydelser fra russiske kvinder. Formodentlig fordi det på nettet registreres, at han har et par russiske kvinder som Facebook-venner. – Det er dog særdeles ærbare kvinder, fra den tid hvor Kolding kommune havde et samarbejde med en by langt ude østpå i Sibirien. Siger han da 🙂

    Kommentar af tingats — 14. maj 2021 @ 9:16 | Svar

    • Jeg tror det er noget man skal lære. Vi skal lære at have to gode feltstole med ud, en kopkaf eller to, eventuelt en madpakke og, for mit vedkommende, en god bog. Min tålmodighed har det nemlig lige som jeres, mens Johns er en hel del større.
      De negative renter nyder vi kun godt af via vores huslån, og vi vil ikke have så mange kontanter stående, at de vil kunne udløse en udgift fra vores side.
      Vi tager nok den store alaska- og canadatur i bidder, ja. Jeg ved ikke, om The Last Frontier er den samme, som vi ser over BBC Brit, og som hedderBelow Zero, men hvis det er, tror jeg den er ægte nok.
      Jeg skal ikke kunne sige hvorfor Ib får de mails, men jeg får dem i hvert fald ikke, fordi jeg har kvindelige russiske FB-venner! Jeg tror du bliver nødt til at gå ham lidt på klingen 😟

      Kommentar af Ellen — 15. maj 2021 @ 0:28 | Svar

  10. Altid godt med en god kikkert – især når man bor “med udsigt”, som I gør. Vi har to gamle kikkerter, der må være omkring 50 år gamle, men de virker stadig fint. Dog er de ikke helt så stærke, som jeres den nye, og min John nævnte i går, at han godt kunne ønske sig én, der var lidt stærkere. Vi har rovfugle flyvende hen over vores grund, og det myldrer med småfugle af alle slags, så her er nok at se på 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 19. maj 2021 @ 7:41 | Svar

    • I skal da have sådan en kikkert, som vi lige har investeret i! Eller i hvert fald en nyere ‘dobbeltløbet’. Vores er kun omkring 15 år, men der er tilsyneladende sket meget på kikkertfronten på den tid, så jeg tror I vil blive overraskede over, hvor godt I vil kunne se fuglene i en ny 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. maj 2021 @ 18:54 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.