Hos Mommer

24. januar 2021

Det er blevet vinter i England

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:26
Tags: , , ,

Tim sendte i morges nogle billeder fra deres idylliske hus (og have), som i nattens løb blev dækket med sne. Han var tidligt ude … snebillederne er lidt mørke, men man kan sikkert godt se, hvor fint det hele ser ud, og paradoksalt nok gør ‘mørkheden’, at sneen virker endnu mere lysende i den morgensol, han så gerne ville indfange på sit kamera.

Vinter - 24 marts 2021

Det bliver lidt billedspam i dag, men det må I finde jer i …

Vinter - 24 marts 2021 -2

… for hvor jeg dog nød at se billederne af et hus (og have) jeg savner …

Vinter - 24 marts 2021 -3

… dog langt fra lige så meget, som jeg savner husets indvånere!

Vinter - 24 marts 2021 -5

The ‘lean to’-drivhus, som jeg er var lidt misundelig over. Det gik næsten helt over efter jeg fik mit eget nye i april. Det hjalp gevaldigt på den følelse.

2021 - 22. januarNu er det tæt på at være et halvt år siden jeg har set dem, og det er 11 måneder siden vi sidst var i England. Jeg har før haft en lang pause mht. at rejse til England, nemlig da jeg havde kræft og blev forbudt at rejse udenlands i et år. Det år var de til gengæld et par gange mere i DK end normalt, så jeg så dem lige så ofte som jeg hele tiden havde gjort. Det her halve år, som i værste fald kan nå at blive til et helt, er en kedelig rekord, som jeg håber aldrig nogensinde bliver slået.
Charlotte har fortalt, hvordan Aubrey vokser og vokser og vokser. I sommer, da de var her, havde han cirka min højde (167 cm), men allerede her efter de nævnte seks måneder har han netop overhalet sin far og må være lige omkring 180 cm.
Det lovede hun at sende billeddokumentation på, hvilket skete morgenen efter.
På billedet retter Tim sig op – hans holdning er normalt lidt skrutrygget, hvilket får Aubie til at virke som om han er højere end sin far, end det ser ud til her. Drengen vokser ud af sine bukser lige så hurtigt C kan nå at købe nye til ham.
Den små Anna holdt op med at vokse for næsten to år siden, så hun er endt med at blive lidt mindre end Charlotte, som er 160 cm.
Det er Anna lidt ked af – hun ville så gerne være højere end hun er nu. Bare lidt …
Mommer siger selvfølgelig, at hun ikke behøver at blive en høj pige; det er bedre at blive en flot pige, og det er hun allerede. Synes altså mommer … måske ikke helt objektivt …
Jeg siger det samme til Anna, som jeg sagde til Charlotte, da denne som teenager klagede over præcis det samme:
Vær du bare glad for det! Du vil få mange flere mænd at vælge imellem, hvis du ellers som mig synes bedst om, at manden er den højeste.

24 kommentarer

  1. Flotte snebilleder – det ser meget romantisk ud!

    Kommentar af Eric — 24. januar 2021 @ 16:01

    • Ja – helt postkortagtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 17:43

  2. Hvordan skal man beskrive højdeproblematikken for unge mennesker – jeg ved det ikke, men dine argumenter om at vælge mellem flere mænd er skægt! Og så vil jeg tilføje nogle flere argumenter: Når man er mere end 1,90 høj har blodtryksmekanismen problemer med regulering af blodtrykket oppe og nede i kroppen (gad vide hvordan giraffer klarer det problem!) Jetpiloter må af denne grund ikke være for høje. Min brors klaverlærer var over 2 meter og skulle dukke hovedet for at komme gennem almindelige døre.

    Men vigtigst, tror jeg, er det du siger med at være et pænt menneske, en flot pige, senere en statelig kvinde med udstråling, det kan man ikke blive *for* glad for, det er en gave, som man skal passe på (den bevares ikke automatisk gennem livet!)

    Kommentar af Donald — 24. januar 2021 @ 16:52

    • C og jeg har faktisk talt om, at han gerne må stoppe ved 190 cm. Vi tror nemlig ikke, at han er færdig med at vokse endnu; han er jo kun lige blevet 14 år.
      En af vores venner er 204 cm, og han har netop lidt problemer med blodtryksmekanismen, som du er inde på – og han har svært ved at færdes i vores lavloftede hus …
      Enig i det sidste … og ikke mindst udvikle sig til at blive et ordentligt og anstændigt menneske, og det ved jeg, at hun gør – hun er stærkt på vej med en dejlig personlighed.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 17:47

  3. Wauw! Lov mig at sige til, hvis det hus bliver til salg 🙂

    Kommentar af Uffe Jerner — 24. januar 2021 @ 17:55

    • Det er en aftale, Uffe 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 18:57

  4. Hvor er det smukke billeder! Er det ikke sjældent, der falder så meget sne hos dine englændere?
    Og sikke en høj, ung mand Aubrey er blevet på de seks måneder. Din Anna har samme højde som min Bella – hun vil også gerne være højere.

    Kommentar af Madame — 24. januar 2021 @ 18:04

    • Både ja og nej … de har generelt et mildere klima og meget sne har tidligere været usædvanligt, som vi ved, men især gennem de seneste 4-5 år har de fået en del mere sne end os.
      Det er da pudsigt med de to piger – jeg ville da intet have imod at være 160 cm. Jeg kunne bedre forstå utilfredsheden, hvis de var under 150 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 19:01

  5. Hold nu fast… Han har vokseværk!
    Mindes da Peter løb ovenud af sit tøj.. Næsten hurtigere end vi kunne købe nyt. Meget lille garderobe i den periode, så “spildprocenten” kunne holdes nede.
    Og senere udfordringerne med at gå tøj der sidder. Møbler der passer. Plads i tog og fly.
    Det er altså lettere at være lille og fiks, så de flotte fyre skal give en hjælpende hånd med at nå😉
    Smuk familie du har🙂

    Kommentar af Anne — 24. januar 2021 @ 18:38

    • Ja, det har han! Det er bare med ikke at købe for meget tøj ad gangen, som du siger, og vi håber som sagt ikke, at han bliver alt for høj, for det bliver tit lidt besværligt. Hvor høj er din Peter?
      Hehe, ja, jeg forstår heller ikke helt Annas ‘problem’ 🙂
      Tak!

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 19:04

      • Peter og Søren er vist 193 og 190 i højden. Men helt forskellige i drøjden🙂
        Og Gitte og jeg har også rejsedrømme om London.. Men tror ikke på noget før i 2022. Der er for mange virale jokere kombineret med egoister og ignoranter i omløb🤬

        Kommentar af Anne — 24. januar 2021 @ 19:12

        • Okay – det er så også grænsen, vi ønsker for Aubie.
          Jeg håber da sandelig, at det bliver før. Når vi er blevet vaccineret, fx 🙂 – men du har ret i, at der går mange fjolser frit omkring …

          Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 21:27

  6. Åh ja det er længe siden, I har set dem, jeg føler med dig, det er træls, når der går så lang tid mellem man ser dem.
    De har tilpas mængde sne, det ser godt ud og er i øvrigt et flot hus. Nok er drengen lige så høj som sin far, men har da stadig en ordentlig manke 🙂

    Kommentar af Lisbeth — 24. januar 2021 @ 18:52

    • ALT for længe, Lisbeth!
      Tak – jeg er også ret vild med deres hus.
      Det havde hans far også i samme alder, men Aubrey har det værre end Samson, når han skal klippes. Det er han ikke meget for, og lige præcis på det punkt er han glad for hjemmeskolen, for skolen blander sig ikke i hans hårlængde så længe det står på – og i øvrigt har frisørerne lukket … 😉

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 19:07

  7. Ren idyl.
    Tanja er heller ikke ret høj, og bl.a. det har ofte været medvirkende til, at folk har taget hende for yngre (mindre voksen) end hun er. Det, har hun syntes, var lidt træls.

    Kommentar af tingats — 24. januar 2021 @ 20:22

    • Jeg kan godt se problemet, hvis Tanja samtidig ser meget ung ud, men der kommer en dag, hvor hun vil blive glad for at blive vurderet yngre end hun er 😉

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 21:28

  8. Hvor ser det idyllisk ud med sne. Åh, hvor må det være hårdt ikke at vide, hvornår I kan rejse derover? For ikke at tale om, hvornår I kan mødes? Skønne børn og svigersøn 🙂

    Kommentar af Betty — 24. januar 2021 @ 21:06

    • Meget idyllisk, ja.
      Det er så hårdt, men jeg kan kun håbe på, at vaccinationsplanerne holder … hvad jeg til gengæld lige nu frygter, at de ikke kan … 😦
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2021 @ 21:30

  9. Wow, hvor er det flot, også i snevejr.
    Jeg krydser fingre for at du og jeg snart må se vores børn og børnebørn. Det trænger vi til 🙂
    Min sidste vaccine skal jeg have på fredag, men jeg håber at medicinalfirmaerne snart kan levere fuld forsyning igen.

    Kommentar af Lene — 25. januar 2021 @ 13:47

    • Tak … det ser faktisk rigtig godt ud på Tims billede 🙂
      Og tak for kryds. Vi håber så sandelig også på snarlig optimering af vaccineleverancerne. Det var en streg i regningen, at de ikke kan holde hvad de lovede.

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2021 @ 14:09

  10. Det glæder at se hvor godt der passes på det rigtig gamle hus.
    Jeg synes, at netop lyset og farvetonen i de mørke af billederne giver det bedste vinter-indtryk.
    -For koldt må det føles i de mange dårligt-isolerede engelske hjem. Man ser for sig de mange frosne vand- og nedløbsrør, som derovre føres udvendigt og på husene.

    Jeg frygter for, at politikerne giver en tidlig åbning bl.a. grundet demonstrationerne og syge forklaringer fra handels- og idrætsfolk samtidig med at omfanget af tåbelig adfærd stiger.
    En sådan åbning/adfærd risikerer at udløse en 3. bølge af f.eks. den britiske variant, den sydafrikanske variant og nu det brasilianske variant, som er fundet på Færøerne, hvilket sammenholdt med for få vaccineleverancer vil gøre coronaen til et problem som rækker ind i 2022.
    Jeg håber inderligt, at min frygt bliver gjort til skamme!
    Ét er sikkert. Vaccinen leveres først til de lande som reelt har købt varen på forhånd (F.eks. Israel, 40% vaccinerede d.d.) og ikke blot har afgivet forudbestillinger.
    En artikel i Weekendavisen redegjorde for, hvorledes EU havde satset alt for meget på en fransk vaccinetype, som (naturligvis) røg bagud af valsen for længe siden.

    Kommentar af natural2222 — 26. januar 2021 @ 7:37

    • De elsker deres hus, så de passer på det 🙂 Man er stoppet med at have rør uden på husene, men det gælder selvfølgelig nybyggeri. De ældre huse må stadig trækkes med de gener, det kan give. C&T har udvendige nedløbsrør, men de har dog endnu ikke været frosset til. Jeg gætter på det er fordi faldet er lodret, så det skal være helt eller delvist stoppet til for at fryse.
      Jeg frygter ikke for tidlig åbning pga. de der sortklædte båtnakker – Danmark har det ikke med at give efter for terrorister, og jeg synes man er god til at rette sig efter de sundhedsfaglige anbefalinger. Derimod kan forsinkelsen af vaccineleverancerne selvfølgelig forsinke genåbningen væsentligt.
      Jeg udtrykte allerede sidste år min bekymring for, at corona vil påvirke samfundet i hele 2021. Jeg håber virkelig, at ingen af os to får ret!

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2021 @ 9:50


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.