Hos Mommer

14. januar 2021

Bare en lille fødselsdagskavalkade

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags: , ,
2007 - næsten 2 år 2008 - næsten 2 og næsten 3 år
Maj 2010 - 3 og 4 år November 2010 - næsten 4 og næsten 5
1. skoledag 2011 - bare 4½ år 2012 - 5 og 6 år
marts 2012 - 5 og 6 år 2013 - 7 og 6 år
2013 - 6 og 5 år Hiccup and Astrid - 2016 - 9 og 10 år
Sommer 2018 - 12 og 13 år December 2020 -  næsten 14 og næsten 15 år

Det er næsten synd for jer, at I skal belemres med denne billedkavalkade, men jeg fik lyst til at lave den i dagens anledning.
Det er min blog, og jeg bestemmer … der er naturligvis en årsag til kavalkaden:
I dag bliver mit yngste barnebarn 14 år. For præcis en uge siden blev mit ældste barnebarn 15 år.
Jeg tror samtlige verdens bedsteforældre spørger sig selv ved sådan en lejlighed, hvor de år dog blev af.
Jeg har LIGE været i England for at se Anna for første gang, og kun få uger senere var jeg derovre for at se lille Aubrey.
En god måneds tid efter – allerede på fjerde billede – begyndte Anna at gå i skole, Aubrey fulgte efter på billede fem og de følgende billeder er der også kun få måneder imellem. Føles det som …
Hvis man muser hen over billederne, kan man se årstal og børnenes alder. (Der er en regnefejl på et af dem.)
I mit hoved er der kun gået meget kort tid fra første til sidste billede – det er kun ude i Den Store Verden, der er sket mangt og meget. Selv det år, der blev revet ud af min kalender pga. min kræftbehandling, føles nu som om det kun varede et kort øjeblik – omend jeg godt kan huske, at jeg dengang syntes det år varede en evighed. Tid er en særdeles relativ størrelse, men det beviste Einstein jo allerede for 116 år siden.
Sidste sommer var første år, Anna og Aubrey bad om at få hver deres værelse, da de var her på ferie. Vi har tre gæsteværelser, så det kunne fint lade sig gøre – hvis ikke, havde de nok heller ikke bedt om det … men nu var de glade for den natlige ensomhed:
Aubrey han snorker altså bare meget!
Anna larmer, fordi hun absolut skal børste sit hår midt om natten, selv om hun bare har været på toilettet!
Med andre ord: Nu er de store. Teenagere, men endnu ikke voksne, selv om Aubrey efter skolestart september 2020, hvor han pludselig helt selv kunne finde ud af at lave lektier uden som vanligt nærmest at skulle have svunget pisken, med et grin hævdede, at that’s because I’m grown up now.
Anna passer sin skole og spiller flygel og guitar i fritiden (og i skolen også, i øvrigt); Aubrey passer sin skole, cykler meget i fritiden – og har fået (meget) dyb stemme og overskæg.
Hvor pokker blev de 14-15 år af???
Det ville være selvbedrag at påstå, at det kun er på de to unge mennesker, at man kan se, at årene er gået. Det ville jeg ellers gerne kunne bilde mig selv ind, men sådan er det desværre ikke. Jeg kan kun alt for tydeligt se, at både forældrene, John og jeg er blevet 15 år ældre siden Annas ankomst.

28 kommentarer

  1. Det er en rigtig god beskrivelse af tiden, for hvor blev den af?
    Billederne er ikke en belemrelse (Det hedder det vist ikke), de er en nydelse.

    Kommentar af natural2222 — 14. januar 2021 @ 16:34

    • Belemrelse er et godt ord! – Og tak for de søde ord.
      Tiden flyver, gør den – bortset fra i øjeblikket, for coronatiden er laaaang, desværre, men lige pludselig er den forhåbentlig også bare historie.

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2021 @ 18:00

  2. Sikke nogle skønne billeder – ja, hvor bliver årene dog af? Men som du også skriver, så er tid en særdeles relativ størrelse.

    Kommentar af Madame — 14. januar 2021 @ 17:37

    • Tak, Madame – og årene flyver afsted – samtidig med, at coronatiden er irriterende lang 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2021 @ 18:01

  3. Pludselig er de store. Vores første barnebarn bliver 7 om 14 dage, han er lige blevet født. Vi havde kun ham, men pludselig var der 4, den yngste fylder 3 d. 13. februar. Min mellemste søn fylder 38 i dag, jeg husker hans fødsel som i går, men nej vi er ikke blevet meget ældre altså med mindre vi går tæt på spejlet (jeg er nærsynet 😉

    Kommentar af Lisbeth — 14. januar 2021 @ 19:01

    • Tillykke med sønnen!
      Det går alt for hurtigt, gør det – også selv om man har fire børnebørn, vil jeg tro 🙂
      Selv om min Charlotte er 44 år, kan jeg også huske hvert minut af hele fødselsforløbet, lige som du nok også kan. Det er alligevel utroligt, synes jeg.

      Kommentar af Ellen — 14. januar 2021 @ 19:07

      • Ja det kan jeg, dem alle tre 🙂

        Kommentar af Lisbeth — 14. januar 2021 @ 22:46

        • Selvfølgelig kan du det 🙂

          Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 13:47

  4. Ja hvor blev årene af. Det er derfor du har så meget glæde af billederne og de mærkedage, som er en naturlig ting for børnene, men som vi andre skal anstrenge os (lidt) for at gøre til noget særligt for børnene — og for os selv! 🙂
    Jeg stopper ved 12 og 13 år og December 2020. Der sker meget igen. Puff …

    Men jeg glædede mig over Aubrey’s bemærkning om at han laver lektier fordi han er “grown up”, i min generation på min skole var der desværre en tendens til at det ikke var så “fint” at være velforberedt, hvilket selvfølgelig ærgrer mig nu. Jeg ved ikke om de har problemer med at nå det hele, Aubrey og Anna, men hvis de ikke har skal du være meget glad. Og ellers skal man være der og hjælpe dem på en eller anden måde.

    Det er da en dejlig samling billeder at blive belemret med! Jeg nød i morges at naboens to børn + naboen var ude med 2 kælke. Somme tider hilser de på mig – det er faktisk hyggeligt, specielt når man ikke selv har børnebørn!

    Kommentar af Donald — 14. januar 2021 @ 22:34

    • Da sidste billede blev taget, var der knap en måned til de blev 14 og 15 🙂
      Jeg syntes det var hyggeligt at holde børnefødselsdag, nok netop på grund af den enorme glæde og forventning, jeg så hos Charlotte – men nu havde jeg også kun ét barn – det gør måske en forskel?
      Aubrey er nærmest halvautistisk på det felt, for han hader at være uforberedt. På noget der interesserer ham, vel at mærke. Det kniber noget mere med fx kemi, som han ikke kan se noget formål med at lære.
      Det er altid hyggeligt at være på hils med folk 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 9:53

      • Kemi og fysik er to sider af samme sag. Indtil mange år efter gymnasiet havde jeg det på samme måde med Kemi. Så faldt jeg over Paul Bergsøe’s “Kemi på en anden måde” og blev begejstret for videnskabens historie.

        Kommentar af Donald — 15. januar 2021 @ 15:14

        • Uha, Donald, det er jeg altså ikke enig i. Jeg elskede kemi, organisk kemi (og biologi), mens jeg aldrig så lyset, hvad fysik angår. Jeg var rigtig god til kemi, men vildt dårlig til fysik. Aubrey har det lige omvendt – for mig er det to vidt forskellige grene af videnskaben 🙂

          Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 16:06

          • OK de er forskellige, men det er jo angrebsvinkelen, som er forskellig. Nu kan vi jo gå hele vejen fra grundstof, molekyler, atomer, protoner, neutroner og elektroner og dermed forstå fx. metallernes blankhed og masse. Men hvis du med fysik kun tænker på klassisk mekanik (bevægelse, inerti, kræfternes påvirkning) og elektricitetslære, så opleves det virkelig meget forskelligt.
            Desuden er der som du siger biokemi, der er en videnskabsgren, der har et helt andet perspektiv.

            Kommentar af Donald — 15. januar 2021 @ 17:58

            • Sådan opfattede jeg det i hvert fald – altså meget forskellige fra hinanden.
              Biokemi var meget spændende. Ikke, at jeg var specielt god til det, for det var hylesvært, men det var alligevel sjovt 🙂

              Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 20:42

              • Ja det er da spændende — og i vores levetid har man fået flere og flere metoder til at se forstå og analysere de store molekyler! Wow.

                Kommentar af Donald — 16. januar 2021 @ 11:22

                • 🙂

                  Kommentar af Ellen — 16. januar 2021 @ 12:46

  5. Søde børn. Smukke unge mennesker.
    Der er ikke noget, der er så hyggeligt, som at lave den slags samlinger.
    Noget, som forældre, bedsteforældre, mostre og fastre tit har travlt med til konfirmation.
    Det fik mig til at spekulere: “Bliver man egentlig konfirmeret i England / den engelske kirke?”

    Kommentar af tingats — 15. januar 2021 @ 8:19

    • Jeg kom sjovt nok lige til at tænke på Kim Larsen 😉
      Netop, og for danskere er det nok noget særligt at blive 15. Vi gjorde ekstra meget ud af Charlottes 15 års-fødselsdag, fordi hun valgte konfirmationen fra (og vi nægtede alle tre at nævne ordet ‘nonfirmation’ – og gør det stadig. Det er et rædsomt ord!). Det fører naturligt frem til svaret på dit spørgsmål: Nej, Church of England bruger ikke at konfirmere børnene, og reglerne for den kriminelle lavalder er i øvrigt også anderledes end her, så at fylde 15 år er for dem ikke anderledes end de andre fødselsdage.

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 10:01

  6. Jeg har endnu til gode at møde en bedsteforælder, der ikke er pjokket med sine børnebørn. Alt andet ville være mormorunaturligt, og billeder er en fremragende tidsmarkør.

    Kommentar af Eric — 15. januar 2021 @ 8:49

    • Sådan en bedsteforælder møder du forhåbentlig heller aldrig, selv om de måske findes i enkelte eksemplarer derude 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 10:02

  7. En virkelig fin billedkavalkade – det kan godt være de “kun” er 14 og 15, men de ser næsten voksne ud.

    Kommentar af conny — 15. januar 2021 @ 10:15

    • Det mener de nok også selv, at de er 😉

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 10:24

  8. Hjertelig tillykke med dem begge. Og det er sjovt, for på min mobil vistes kun halvdelen af billederne, så det er godt at jeg hader at kommentere på min mobil og gik ind til computeren 🙂
    Da mine børn var i den alder var der langt mere end 16 måneder mellem dem. Vores søn var stadig drengen, hvorimod vores datter var begyndt at blive den unge kvinde. Hvordan er det med Anna og Aubrey?

    Kommentar af Lene — 15. januar 2021 @ 13:19

    • Hvor irriterende. Det må være fordi jeg har sat billederne ind i en tabel, hvad jeg normalt aldrig gør.
      Og tak 🙂 Dit spørgsmål er svært at svare kort på, men der er ikke så stor forskel på dem, som C og jeg havde forventet pga., at pigen er den ældste. På nogle punkter er Anna ikke kun fysisk den ældste, men på andre punkter er Aubrey næsten lidt for moden af sin alder – og på andre igen stadig bare den lille dreng, der har brug for et morkram. Men det gælder også for Anna … det hele nok bare tegn på stadiet mellem barn og voksen, som de befinder sig i nu. Forskellen på barn og ung var mere udtalt mellem dem for et års tid siden end det er nu, fordi Aubrey dengang stadig gerne ville lege med Anna, mens hun ikke rigtig gad lege med ham. Nu kan de spille brætspil sammen, men ellers plejer de hver deres interesser.

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 13:55

  9. Tiden både flyver og slæber sig afsted. Når det gælder børnebørn, så flyver den – hurtigt!
    Det er nogle herlige billeder, du har fundet frem.

    Kommentar af fiberfryd — 15. januar 2021 @ 17:31

    • Det gør den nemlig, den underlige tid.
      Tak – det var svært at vælge – jeg har jo maaange billeder af dem 🙂

      Kommentar af Ellen — 15. januar 2021 @ 17:42

  10. Sikke en dejlig billedkavalkade. De søde små. Og de smukke unge mennesker, som Kim Larsen sang om. Ja, det er uforståeligt, hvor tiden bliver af. Tillykke med dem

    Kommentar af Betty — 16. januar 2021 @ 19:53

    • Jeg tænkte også på Kim Larsens dejlige nummer 🙂
      Tiden flyver, gør den – og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. januar 2021 @ 20:10


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.