Hos Mommer

30. december 2020

Årsopgørelse fra en ikke-bogholder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:06
Tags: ,

Det er tiden for årsopgørelser.
De velkendteste er vel dem fra banken, som vi altid har fået; også før den elektroniske tidsalder indfandt sig.
Jeg leverede i går selv en om mit garnforbrug og -køb for i år.
Wordpress plejer at sende mig en statistik om trafikken og øvrigt blogrelateret, rejsebureauerne sender mig breve, som dog ikke er årsopgørelser, for på den front har der sandt at sige ikke været meget at gøre op for 2020, men de sender mig jule- og nytårshilsner for at være sikre på, at jeg ikke glemmer dem, når det bliver muligt at opleve verden igen.
I går fik jeg en fra Audible, jeg ikke havde fået før, selv om jeg har abonneret på tjenesten i flere år.

Audible 2020Audible 2020 _

Det var lidt sjovt … jeg har aldrig haft et rigtigt bibliotekskort. Dengang jeg endnu var i arbejde og stadig benyttede biblioteket, fordi jeg hørte lydbøger på gammeldaws (= dvd) måde i bilen, var bibliotekskortet mit sygesikringsbevis, men det er fint nok, at man kan bruge det samme plastik til flere ting.
Mit (efterhånden gamle, derfor så billige) abonnement på Audible koster mig 5,84 £ om måneden, svarende til én Credit hver måned, som jeg kan købe lydbøger for. Ofte har de to bøger for en bogs pris, hvilket forklarer, at jeg har tilføjet 18 bøger i 2020.
Hvorfor jeg fortrinsvis har lyttet på torsdage, har jeg ingen forklaring på … og at non-fiction er preferred genre kan vist kun være med en meget svag overvægt i forhold til fiction, idet jeg er vild med Lucinda Rileys feel good-bøger, men pyt nu med det.
Denne credit-metode kan man gå ind for eller lade være, men jeg synes den er okay, idet jeg ejer bøgerne og ikke bare låner dem. De har mange gratis lydbøger for abonnenter, men ellers koster de selvfølgelig forskelligt, hvis man skal betale rigtige penge for dem. Jeg har fx lige – efter anbefaling fra Eric – erhvervet mig Barack Obamas bog A Promised Land, hvor han oven i købet selv er oplæser. Den glæder jeg mig til at høre – og så er det ikke forbundet med fare for kvæstelser i ansigtet i samme omfang som med dit eksemplar, Eric, for den vejer ikke mere end mine earplugs Winking smile
Bogen fik jeg for 1 Credit, hvor jeg ellers skulle betale 43 £ i menneskepenge, så det meste af årets abonnement er hentet hjem igen, kan man sige.

image

Jeg abonnerer på Audible, fordi det giver mig en glimrende mulighed for at holde mit engelske bare en smule ved lige. Det kan aldrig blive det samme som selv at befinde sig lige midt i det hele og både tale og høre sproget, men det er så absolut bedre end ingenting – især i et år, hvor jeg ikke engang i samme omfang som normalt kan bruge min søde svigersøn som ‘træner’.
Og så har de jo Stephen Fry derovre … han er fantastisk. Det har jeg sagt før, og jeg gentager gerne: Han er fuldstændig eminent. Jeg havde læst alle Harry Potter-bøgerne, men lyttede til dem med Fry som oplæser – en udsøgt fornøjelse! Og hans Mythos er flot, flot, flot.
I det hele taget har de generelt bedre oplæsere i UK end vi har i DK – retfærdigvis skal dog siges, at jeg nok endnu ikke har hørt tilstrækkeligt mange forskellige engelske til en mere skudsikker påstand, men de er i hvert fald bedre til at finde nogen, der ‘spiller’ de forskellige personer i en grad, så man ikke er i tvivl om, hvem der taler – eller tænker – og man kan altid høre en lydstemmeprøve inden man køber en lydbog.
Hos Audible kan man ændre oplæsningshastigheden med 5 % ad gangen, hvor man hos fx Saxo og Bookmate kun kan ændre den med 25 % ad gangen, så det bliver hurtigt for jappende, mens 1,0 er for langsomt. For de fleste engelske oplæseres vedkommende passer en hastighed på enten 1,1 eller 1,15 mig bedst.
Der er meget at tage hensyn til i bøgernes univers …

24 kommentarer

  1. Lydbøger har jeg vist ikke tålmodighed til, men det er selvfølgelig smart, at man kan lave noget andet samtidig, hvis dette “andet” ikke kræver for megen opmærksomhed.
    Glæd dig til “A Promised Land”. Den giver en spændende rundvisning bag kulisserne i amerikansk politik.

    Kommentar af Eric — 30. december 2020 @ 13:15

    • Hvad mener du mon med manglende tålmodighed? At det er sværere at skimme hen over lettere uinteressante sider? For det er det selvfølgelig. Til gengæld føler jeg, at jeg spilder tiden, hvis jeg læser alle andre steder end i sengen om aftenen, for når jeg læser, kan jeg ikke lave noget andet … men du strikker selvfølgelig ikke, så jeg kan godt se problemet 😉
      Jeg ved dog, at der er mange, der hører bøger mens de gør rent eller foretager sig lignende ‘hovedløse’ gøremål.
      Jeg glæder mig meget til “A Promised Land”!

      Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 14:47

      • Med manglende tålmodighed mener jeg, at oplæsning går aaalt for langsomt, når det er spændende 🙂

        Kommentar af Eric — 30. december 2020 @ 17:03

        • Nåh, okay, men så kan du skrue læsehastigheden op. Det begynder først at blive (en smule) forvrænget ved ≥ 1,25, og dér er det ikke så meget, at det er generende. Synes jeg … 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 17:41

  2. Da jeg i sin tid via mit job sendte lydbøger ud til hjemmelånere, havde næsten alle nogle oplæsere, de i hvert fald ikke gad høre. Og det var ikke de samme. Nogle ville have meget skuespil, andre – især de svagtseeende – foretrak en mere neutral oplæsning.
    Nu har jeg selv hørt en del lydbøger, og jeg forstår det godt. Der er også nogle oplæsere, jeg godt kan undvære. I modsætning til dig, vil jeg helst høre de mere neutrale. Så kan jeg bedre selv danne mine billeder.
    Faktisk har jeg kun hørt et par bøger, jeg var glad for, men det er nok mere, fordi jeg generelt ikke er så glad for skønlitteratur, og når det drejer sig om faglitteratur, vil jeg hellere have den fysiske bog i hånden.

    Kommentar af Kirsten — 30. december 2020 @ 14:26

    • Vi har nok alle hver vore præferencer, men der var dog visse oplæsere, som ingen jeg kendte, kunne holde ud at høre på; herunder Søren Elung Jensen, som må have haft verdensrekorden i dårlig og ensformig oplæsning. Jeg synes det er pudsigt, at svagtseende foretrækker neutral oplæsning – jeg kan ikke helt se/forstå den sammenhæng, må jeg indrømme 🙂
      Hvis billederne, som oplæseren danner via læsningen er gode nok, behøver jeg ikke mine egne, men jeg forstår godt hvad du mener. Der skal nu heller ikke være alt for meget skuespil, men det skal heller ikke være for neutralt. Jeg er vist vanskelig at gøre tilpas, men hører desuagtet rigtig mange lydbøger..
      Og mht. faglitteratur er jeg enig i, at den fysiske bog er bedre – dog især hvis bogen er illustreret, såsom fx havebøger.

      Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 14:58

  3. Jeg læser stort set kun engelske bøger, og det skyldes overvejende, at jeg har mulighed for at bruge en masse tid i de små boghandlere, når jeg er i England. Og jeg har en “regel”, der siger, at jeg altid skal købe en bog for at støtte butikken (hvis altså jeg finder én, der er god, og det gør jeg næsten altid).

    Så jeg har både fysiske bøger, Kindle bøger (ofte fagbøger) og Audible, som jeg også har haft abonnement på i mange år. Jeg har dog ikke modtaget sådan et fint lånerkort, som du har. Måske kommer det.

    Jeg synes, at der på den måde er lidt til enhver lejlighed. De fysiske bøger foretrækker jeg, men det kan være praktisk med fagbøger på Ipad’en. Lydbøger er hyggelige, når man lægger puslespil eller strikker – eller kører bil.

    I øjeblikket hører jeg “Miss Benson’s Beetle”; den er ret underholdende!!

    Kommentar af Mia Folkmann — 30. december 2020 @ 15:13

    • Jeg har en regel mage til din: Jeg går aldrig ind i en butik uden at købe et eller andet. Det er jeg til grin på grund af, men det kan mine skuldre bære 🙂
      Og selv om jeg ikke læser fysiske skønlitterære bøger mere, så elsker jeg også at komme i små, engelske boghandler, og jeg kan altid finde en bog, jeg kan forære til en eller anden.
      Lånerkort! Det er da det, det hedder, og ikke min hjernedøde undersættelse 😀 – og mon ikke du også får et fra Audible?
      Tak – jeg læste lige hvad den handlede om og hørte prøven, så “Miss Benson’s Beetle” er skrevet på ønskelisten til, når jeg får min næste Credit.

      Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 15:37

      • Ti hi, jeg så ikke, at du havde kaldt kortet noget andet… jeg tænkte bare på det lånerkort, som man (jeg) havde som barn. Jeg hjalp af og til til i skolens lille bibliotek (hvor jeg nærmest boede) og jeg var helt vild med den dér blyant med stempel på, som man brugte til at stemple udlånsdato på bogens kort, der derefter blev puttet ned i en sprække i bordet…. Jeg har altid haft en vis begejstring for stempler – og bøger 😉

        Kommentar af Mia Folkmann — 30. december 2020 @ 17:09

        • Ha! Sjovt, for jeg har haft præcis det samme ‘job’ (og med samme arbejdsmetoder), og jeg syntes det var lige så spændende, som du giver udtryk for her 🙂

          Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 17:34

  4. Han bruger sin stemme så godt, Obama! og hans udtale er sådan at man nyder det! YESSS we can!

    Kommentar af Donald — 30. december 2020 @ 19:26

    • Helt enig! Og jeg glæder mig virkelig til at høre bogen!

      Kommentar af Ellen — 30. december 2020 @ 19:38

  5. Lydbøger er et genialt påfund – forudsat at indlæsningen er neutral, udtalen fri for særheder og stemmen behagelig at lægge øre til. Det er bare sjældent tilfældet, hvad angår danske indlæsere. Faktisk er der kun én, jeg kan holde ud, og hun kan naturligvis ikke indlæse alle bøger. Desværre er der en anden, mandlig indlæser, der er uhyggeligt produktiv, men til gengæld ulidelig skabagtig at høre på, og som har en uheldig indflydelse på mit blodtryk. Det har desværre gjort mit forhold til lydbøger noget anstrengt, så det kunne være, man skulle kaste sig over nogle engelske indlæsere, selv om det er nok begrænset, hvor mange danske romaner, de har indlæst 🙂

    Kommentar af Uffe Jerner — 31. december 2020 @ 0:02

    • Nu bliver jeg jo nysgerrig, Uffe. Kan vi få navne på bordet? 🤔

      Kommentar af fiberfryd — 31. december 2020 @ 0:56

      • Jeg synes som Ditte, at du bør gøre menneskeheden en tjeneste, så der må navne på – især på de to du omtaler. Selv om vi ikke har samme præferencer, er det rart at have noget at gå ud fra 😉
        Jeg hører ikke ret mange lydbøger på dansk mere, men fra for otte år og tilbage husker jeg Torben Sekov, Bent Otto Hansen og Poul Becker som værende de bedste oplæsere, men der var flere gode. Af kvindelige var der især to jeg husker for noget godt, nemlig Grete Tulinius og Nanna Salomon.
        Maria Stokholm bliver rost af nogle, og hun har da også en god stemme, men det er ikke altid helt nemt at abstrahere fra, at hun udtaler og/eller lægger et forkert tryk på (for) mange ord, som fx da hun udtalte ‘rødler’ (der stod sådan noget som “en keramisk vase lavet af rødler), som vi andre udtaler ‘bødler’.
        Jeg husker ikke hvem, men jeg husker en mand, der sagde “en pepi’TAter nethat”. Det varede lidt, inden det gik op for mig, at han mente “en pepitaternet hat”. Jeg havde det af gode grunde ikke på tryk, hvilket ville have gjort det nemmere at gennemskue, og jeg forstår stadig ikke, hvordan han kunne sige det sådan, for ‘hat’ må have stået alene.

        Englænderne har nok ikke indlæst specielt mange danske romaner, men du læser vel heller ikke kun danske bøger? Eller mente du bøger på dansk?

        Kommentar af Ellen — 31. december 2020 @ 9:47

        • Jeg vil gerne afsløre, at min favorit er Grete Tulinius, men det vil ikke være rimeligt at hænge min ‘disfavorit’ ud, fordi jeg tilfældigvis ikke bryder mig om ham. Han læser aldrig forkert, han kender betydningen af de ord, han læser op, og hans udtale kan man heller ikke sætte en finger på. Stemmen og attituden er bare uforenelige med mit nervesystem. Kort sagt, en smagssag.

          Jo, jeg læser da en engelsk bog i ny og næ 🙂

          Kommentar af Uffe Jerner — 31. december 2020 @ 11:26

          • Fair nok, men hyggeligt, at du også sætter pris på GT.
            Jeg kunne da heller ikke forestille mig, at du kun læste dansk 🙂

            Kommentar af Ellen — 31. december 2020 @ 12:36

          • Grete Tulinius er absolut også en af mine favoritter.

            Kommentar af fiberfryd — 1. januar 2021 @ 2:24

  6. Forlagene spytter lydbøger ud i samme øjeblik papirudgaven kommer, men desværre er kvalitetskontrollen ringe.
    Jeg elsker lydbøger, men er desværre allergisk over for alle de udtale/læsefejl jeg hører. Senest har jeg hørt en krimi, hvor en ildrager optræder mange gange. Desværre synes oplæseren, at en ild-rager konsekvent skal hedde en il-drager. Ak ja; verden er af ‘lava’, som det hedder på moderne dansk 🙄

    Kommentar af fiberfryd — 31. december 2020 @ 1:10

    • Nogle gange er det en dårlig indlæser, og andre gange er det selve lydkvaliteten, der ikke er god, men jeg går ud fra, at man er nødt til at klage direkte til forlaget, for når først en bog er lånt/købt, går den vel ind i statistikken, og man kan ikke registrere, hvor langt lytteren holder ud.
      Hvad det rent tekniske angår, er de lysår længere fremme i England – der er gjort meget mere ud af det.
      Haha – Maria Stokholm? Jeg troede også som barn, det udtaltes il-drager, men så blev jeg ældre 😉
      Se evt. mit svar til Uffe 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. december 2020 @ 9:53

  7. Jeg er også en meget stor fan af Stephen Fry.
    Dit tip om Barack Obamas bog A Promised Land giver mig bestemt lyst til at høre den blive læst af forfatteren selv.
    Jeg var jo i mange år tilknyttet litteraturprogrammerne i DR og har optaget næsten alle dem, der har indlæst noveller og romaner for DR. Mine yndlingsoplæsere er Grete Tulinius og Jesper Christensen.

    Kommentar af Madame — 31. december 2020 @ 16:03

    • Jeg kender ikke nogen, der synes dårligt om Fry, men han er altså også god!
      Det bliver lidt spændende, hvordan den bog er – normalt er jeg ikke vild med den amerikanske dræven, men jeg kan lide Obama, hvilket forhåbentlig kan opveje det 🙂
      Også du holder af Tulinius 🙂 – jeg er ikke sikker på, at jeg har hørt noget læst op af JC.

      Kommentar af Ellen — 31. december 2020 @ 16:16

  8. Jeg gad godt høre en bog på engelsk, men er bange for at min nedsatte hørelse vil gøre det for svært. Måske skulle jeg lytte til norske bøger, så jeg kan øve mit norske 🙂
    Og der er ikke noget værre end en stemme, man ikke kan holde ud at høre på, om det er udtalen, stemmens betoninger eller blot stemmen 🙂

    Kommentar af Lene — 1. januar 2021 @ 16:57

    • Nordmænd og danskere forstår heldigvis fint hinanden, men det skader aldrig at kunne tale norsk – det er sikkert også nemmere at lytte til end engelsk, men ellers kunne du måske bare prøve på engelsk. Det koster ikke noget 😉
      Det er ren tortur at lytte til en, man ikke kan holde ud at høre på. Der er ikke andet at gøre end opgive!

      Kommentar af Ellen — 1. januar 2021 @ 17:19


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.