Hos Mommer

19. december 2020

Sådan så mit første arbejde ikke ud!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:16
Tags: , ,

Advarsel: Dette indlæg vil indeholde praleri.
Jeg lærte at strikke som seks-syvårig, og da jeg var otte, strikkede jeg min første sweater. Jeg havde en meget tålmodig mor, som uden at kny pillede op eller strikkede tilbage hist og pist, når jeg havde begået en fejl. Hun ville ikke genstrikke det oppillede for mig, fordi forskellen så ville blive for stor i strikkekvalitet. Det kunne selv jeg se … men færdig blev den til sidst; jeg var rævestolt og havde ikke øje for, hvor ujævnt og grimt den var strikket.
Siden er kvaliteten af mine præstationer gradvist blevet bedre, kan jeg vist godt tillade mig at sige – mindre som pral end som konstatering.
Som det vil være nogle bekendt, ville min gennem 35-40 år stædigt strikkefornægtende datter til min store overraskelse lære at strikke.
Jeg er endnu ikke kommet mig helt over chokket …
Hun lærte det i august, bare et par dage inden de skulle hjem til England, men heldigvis ser verden meget anderledes ud, end da jeg var barn og ung.
Blandt andet har man opfundet internettet og dermed YouTube, så er der noget, man ikke kan finde ud af, er der altid onlinehjælp at hente.
Jeg viste hende hvordan man slår masker op, hvordan man strikker ret- og vrangmasker, hvordan man tager ud og ind og hvordan man lukker af.
Vi mangler sammensyning af de strikkede stykker, men jeg satser kraftigt på at vi får lov til at tage derover i maj, og hun bliver nok ikke færdig inden da.
Jeg forklarede hvorfor det er så vigtigt at overholde en given strikkefasthed, hvilket hun, som skrædder og tilskærer, ikke havde problemer med at forstå.
Kan man de nævnte basale teknikker, kan man i princippet strikke alt, hvad der nogensinde er designet til at skulle håndstrikkes.
I princippet …

Charlottes første jumber

Hun tog hjem til England og øvede sig, så hendes strik kunne blive mere jævnt end det hun præsterede mens hun endnu var i Danmark – selv om det faktisk var ret pænt præsteret af en nybegynder.
I september begyndte hun at gå i garnforretninger (der er desværre næsten ingen i en stor radius omkring Charlotte) og surfe rundt på internettet for at finde det helt rigtige garn til det projekt, hun fandt frem til allerede mens hun var her, fordi jeg fandt en side med masser af opskrifter på vintage knitting, hvilket jeg vidste ville være lige noget for hende.
Det viste sig at være noget af en opgave at finde det rigtige garn, fordi hun ikke kunne bruge det fra den lokale garnbutik. Vi fik os en snak om løbelængder – Patons Beehive fingering (2-ply) findes ikke mere, men heldigvis var garnbutikindehaveren en ældre dame, som havde et godt bud på en tilsvarende tykkelse garn. Charlotte købte et par nøgler og gav sig i kast med strikkeprøver, men hun kunne kun få det i naturfarvet, og hun ville have blåt, men nu havde hun et udgangspunkt og kunne gå på nettet.
Så blev farverne den vanskelige del! Skærmen viste sig at være i uoverensstemmelse med virkeligheden, så der skulle et par fire forsøg til, inden hun fandt det næsten helt rigtige garn, som også havde den rigtige løbelængde, men det lykkedes med kun en svag fornemmelse af kompromis.
Vi er enige om, at næste gang hun er i DK, skal vi besøge et par af de fantastiske garnforretninger, vi har her i landet. I UK er der (stadig!) alt for meget akrylgarn. De hævder fx hårdnakket, at det da er det eneste, man kan bruge til babyer! De er skøre, de briter, som Obelix siger.
Man kan få mange udmærkede garner på nettet derovre, men ikke i de to fysiske forretninger, C har adgang til, og enhver strikker ved, hvor vigtigt det er at føle på garnet, inden man beslutter sig.
Nu er hun færdig med ryggen, og mor er stolt.
Det er hun faktisk også selv … the feather-stitch fandt hun selv ud af at afkode, selv om det var lidt kryptisk beskrevet.

25 kommentarer

  1. Det er stærkt at give sig i kast med noget nyt som strik, når man er godt og vel voksen. Med strik kan jeg slet ikke være med, men jeg er heller ikke knudemand.

    Kommentar af Eric — 19. december 2020 @ 16:26

    • Det er aldrig for sent, Eric – heller ikke for ikke-knudemænd 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 18:50

  2. Jeg kan ærgre mig gul og grøn over, at drenge ikke havde håndarbejde i folkeskolen dengang, jeg slog mine folder dér. Nå jo, der var et enkelt år, men her lærte vi ikke andet end at hækle og at lave et pudebetræk af en gulvklud, som vi dekorerede med et primitivt mønster af garn. Jeg kan sige med sikkerhed, at jeg ikke har haft brug for nogen af delene siden. Derimod lærte vi aldrig så meget som at sy en knap i. Og tænk at kunne strikke sin egen Fair Isle-slipover!

    Det undrer mig virkelig, at det er så svært at opdrive ordentligt garn i England. Jeg mener, Skotland og Irland er jo lige ved siden af!

    Flot eksempel på vintage knitting!

    Kommentar af Uffe Jerner — 19. december 2020 @ 17:21

    • Det var nogle værre rædsler, vi skulle lave i skolen. Vi lærte dog godt nok at sy knapper i … og at stoppe strømper.
      Det var ikke der, jeg fik min strikkeinteresse, men fra min mor.
      Jeg ville nyde at strikke en Fair-Isle-slipover til dig. Og i modsætning til vores tidligere snak om kameluldssutsko, så mener jeg det faktisk. Jeg er vild med at strikke Fair-Isle, men jeg kender ikke så mange, der rent faktisk vil gå med det. Størrelse?
      Det er underligt, ja, men de må eksportere det meste garn. Man kan heller ikke få ordentlig te derovre. Charlotte får te fra Danmark, fordi hun ikke gider drikke deres savsmuldsbreve – og hendes veninder elsker hendes danske te 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 18:57

      • Tusind tak for det generøse tilbud, men jeg har i forvejen 11 håndstrikkede af slagsen, så jeg må vel siges at være dækket ind – men jeg forbeholder mig ret til at vende tilbage, hvis det skulle blive nødvendigt! Nej, der er ikke mange her i landet, der går med dem, og udvalget er også ret kedeligt. Mine er alle købt i England og Skotland, og de er meget farvestrålende og flotte, hvis jeg selv skal sige det.

        Så lykkedes det heldigvis også mig at prale lidt 🙂

        Kommentar af Uffe Jerner — 19. december 2020 @ 19:22

        • Jeg burde vist have sagt mig selv, at selvfølgelig har du en Faie-Isle-vest. Men elleve?! Du godeste dog … det var god pral – på begge måder 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 20:00

  3. Uha jeg mindes mine håndarbejdstimer, det var ikke lige mig, den lille svedige hånd kunne ikke klare det, det var altid ret beskidt, håndarbejde var bare ikke mig. Min mor var dygtig til det hele, men det gik ikke i arv, hun var meget dygtig til at brodere og fik sat mig ind i teknikken, jeg fik da lavet noget, i dag ligger det i en skuffe, det interesserer mig ikke rigtigtig. Derimod malede jeg akvarel, indtil jeg blev haveinteresseret, så var der ikke tid til det mere.

    Kommentar af Lisbeth — 19. december 2020 @ 18:54

    • Sådan var der vist mange, der havde det med håndarbejdet i skolen, og vi skal da heldigvis ikke alle have de samme talenter og interesser.
      Jeg kan fx overhovedet ikke male, men interessen er der heller ikke – de to ting hører nok nøje sammen 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 19:01

      • Det er rigtig flot strikket, og hendes skrædderbaggrund fornægter sig ikke med den flotte udspænding! Hun har taget ved lære af din undervisning og youtube! Strikker hun engelsk eller continental
        Det er rigtig ærgerligt, der ikke er muligt at købe ordentlig garn i hendes nabolag, for det er ok at købe garn via nettet, men der er ikke det samme som at se, røre og sammenligne garn!
        Derfor må vi huske at støtte de lokale strikkeforretningen, som der heldigvis stadig er mange af!

        Kommentar af Fru Moll — 19. december 2020 @ 23:57

  4. Hvor ser den smuk ud, både opskriften og Charlottes arbejde. Jeg håber at I får lov til at mødes i foråret. Mon Charlotte og familie bor i et af de områder, der lukkes helt ned?

    Kommentar af Lene — 19. december 2020 @ 19:12

    • Tak, Lene 🙂
      Åh, det håber jeg sandelig også, at vi kan!
      De bor i Wiltshire, som er Tier 2 og altså ikke lukket så meget ned som London og Østengland, som i dag er ‘avanceret’ fra Tier 3 til Tier 4, men der har de faktisk ikke så høj incidens som der lige nu er i det storkøbenhavnske område. Tankevækkende og lidt skræmmende …

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 20:11

  5. Det er rigtig flot strikket, og hendes skrædderbaggrund fornægter sig ikke med den flotte udspænding! Hun har sandelig taget ved lære af din undervisning (og youtube)! Strikker hun med engelsk eller continental strikkemetode?
    Det er ærgerligt, der ikke er muligt at købe ordentlig garn i hendes nabolag, for selvom det er ok at købe garn via nettet, er det jo ikke det samme som at se, røre og sammenligne garn!
    Det er bl.a. derfor, vi skal støtte de lokale, danske strikkeforretningen, som der heldigvis stadig er mange af!

    Kommentar af Fru Moll — 19. december 2020 @ 20:52

    • Jeg er ganske enig i, at vi skal støtte de lokale garnforretninger – og ja, det er bedst at købe garn over nettet, når man præcis ved, hvad man vil have.
      Nu kommer der et mindre foredrag, for mht. strikkemetode, så strikker hun Ellen-metoden, som jeg i sin tid lærte af min mor. Den er vi ikke mange, der strikker, selv om jeg taler varmt for den, når jeg får muligheden. Den gør, at jeg uden problemer kan strikke FULDstændig jævnt, og at jeg strikker vrang (mindst) lige så hurtigt, som jeg strikker ret. Ribstrik på rundpinde bliver meget pænere, fastere og ensartet. Jeg har oplært mine niecer i denne metode, men det er endnu kun lykkedes mig at overbevise en enkelt kollega + Ditte om, at denne metode er klasser bedre end den, vi ellers lærer her i DK. Det tager altså ikke ret lang tid at vænne sig til den, og når man har gjort det, strikker man både hurtigere og pænere end før. So what’s not to like?
      Jeg kan derfor på det varmeste anbefale metoden, som jeg for nylig har fundet ud af kaldes combined knitting og du kan se den her: https://www.youtube.com/watch?v=xvp-L2Dq2iE

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 21:16

  6. For søren, hvor er hun dygtig! Det ses tydeligt, at hun har en skrædderuddannelse bag sig – og i tilkøben god portion perfektionssans. Hatten af for hende.

    Kommentar af fiberfryd — 19. december 2020 @ 23:53

    • Charlotte er nemlig perfektionist til fingerspidserne! Hvad håndarbejde angår, altså … 😉
      Tak for de søde ord, Ditte.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2020 @ 9:25

  7. Hvor sjovt! Jeg tror faktisk, jeg strikker vrang lige som dig, hvor vrangmasken bliver drejet. Det er meget nemmere, hurtigere og pænere! Det er lige så hurtig at strikke vrang som ret, og ved ribstrikning, kan man mærke, om man skal strikke ret eller vrang, da retmasken ligger drejet. Metoden har jeg lært af min mor og mormor. Jeg kender ikke andre, der strikker den, men forstår ikke, den ikke er mere udbredt.
    Tak fordi, du har fundet en beskrivelse af metoden – det har jeg forgæves forsøgt.

    Kommentar af Fru Moll — 20. december 2020 @ 0:21

    • Fru Moll!!! Jeg kan næsten ikke få hænderne ned – vi må danne en klub! The Combined Knitting Knitters 😀
      Du er den første jeg har ‘mødt’ uden for min egen bekendtskabskreds, der strikker på denne måde – hvor herligt. Jeg forstår som dig heller ikke, hvorfor metoden er så ukendt, når den på alle måder gør strikkeoplevelsen større. En del af det er forandringsUparathed hos rigtig mange strikkere … har jeg oplevet, men det må jeg nok ikke sige højt …
      Min mor lærte den som voksen af en veninde … måske det var din mor? 😉
      Retteligen var det Ditte, som fandt frem til navnet på metoden; jeg har altid troet, at det ‘bare’ var en østeuropæisk måde at strikke på. Det er det så også, men nu fik den et – godt nok engelsk – navn.

      Kommentar af Ellen — 20. december 2020 @ 9:34

      • Jeg læste kommentarerne under den video du linkede til. Sjovt nok synes en hel del chilenere også at bruge metoden; måske er der kommet mange østeuropæere dertil?

        Kommentar af fiberfryd — 21. december 2020 @ 20:56

        • Pas! Det var da pudsigt, men jeg kender intet til Chile og hvem der kom dertil hvorfra.

          Kommentar af Ellen — 21. december 2020 @ 21:19

  8. Jeg tegner et medlemskab! Min mormor og mor er fra Vestjylland, og jeg troede egentlig, metoden stammede der fra, men har ikke kunnet få det bekræftet! Jeg har heller aldrig forstået, når mange siger, de hader vrang, for vores metode er jo pærelet, ikke? God søndag!

    Kommentar af Fru Moll — 20. december 2020 @ 10:00

    • Så er det nok ikke af dem, min mor lærte det.
      Jeg har vist mine Røde Kors-nørklere metoden, og de kastede ét blik på det, da jeg viste dem vrangmasken og udbrød så: “Nej, DET er sandelig ikke noget for mig!” Jeg svarede, at de jo ikke havde givet det en kinamands chance, når de så på det i to sekunder og ikke engang ville prøve. Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at forstå sådan en holdning til nye ting. De roser mig oven i købet for mit smukke, ensartede strik og siger, at de ikke kan lide at strikke vrang, fordi det ofte bliver for løst. Dertil siger jeg, at så kan de strikke vrang på ½ mm tyndere pinde, men det er heller ikke en god ide 😉
      Nå, pyt – jeg vil byde dig velkommen i klubben, Fru Moll 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. december 2020 @ 10:51

  9. Acryl til babyer???? Jeg er målløs, selv ville jeg ikke røre acryl med en 2 meter lang tang.
    Din datter er rigtig dygtig. Min datter har strikket et par pinde hos sin bedste for mange år siden, det gider hun overhovedet ikke gentage, hun er meget lidt huslig, håndarbejdsminded eller kreativ i det hele taget, men så kan hun så meget andet. Jeg har aldrig selv set perfekt, som noget jeg ville arbejde efter, i min verden må ting godt være skæve. Vi er alle forskellige, og tak for det.

    Kommentar af frnielsen — 21. december 2020 @ 12:46

    • Det tror jeg ikke, der er mange i DK, der ville, men i UK er det omvendt, forstå det hvem der kan!
      Ja, så kan din datter så meget andet, og perfektionister er normalt ret irriterende, men C er nødt til at være det, når hun laver det hun gør – ellers ville hun ikke kunne tage så mange penge for det skræddersyede tøj. For mit eget vedkommende kommer det an på … men mit hus er pilskævt 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. december 2020 @ 15:25

  10. Undskyld jeg spørger, hvad er løbelængde?

    Har hun afkodet et strikkemønster (som det viste, med små huller i en vinkel med spids opad) ved at læse i en strikkevejledning? Wow. Det er flot. Men hun må have nogle talenter med forståelse af stoffer (altså tøj-stoffer!) som kommer i brug her, med stræk og fasthed osv.

    Jeg kan heller ikke forstå, at netbutikker i den grad har overtaget markedsandele indenfor tøj, for der er altså noget med stoffernes kvalitet, som ikke kan ses, det er børnelærdom. Men min niece har åbenbart fundet nogle netbutikker, som man kan stole på, og hun siger det sparer hende oceaner af tid (== 3 børn og mand og arbejde …)

    Kommentar af Donald — 23. december 2020 @ 13:10

    • Det er hvor mange meter garn, der er på 100 gram af det.
      Det har hun, ja, og hendes stofkendskab har ganske rigtigt givet hende nogle fordele, som det dog er svært at definere præcist.
      Enig. Papir og skærme – er taknemmelige, og man bliver så let snydt. Jeg er blevet det med et par sko engang, som så 100 % plastik-agtige ud i virkeligheden, men som så okay ud på skærmen. Jeg foretrækker derfor også at købe tøj og sko i fysiske butikker, medmindre jeg kender mærket og er helt sikker på hvad det er jeg får.

      Kommentar af Ellen — 23. december 2020 @ 13:17


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.