Hos Mommer

16. december 2020

En lille dims – stor forundring

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:04
Tags: , ,

Vi er i gang med at få ordnet noget, som burde have været i orden fra det øjeblik, vi flyttede ind, men vi er åbenbart ikke bedre end alle dem der siger “det sker for de andre; ikke for os”.
Det handler om flugtveje i tilfælde af brand. Men selvfølgelig brænder vores hus da ikke. Det er andres huse, der brænder. Ikke vores.
Men alligevel … det skal jo være i orden. Først og fremmest skal den lille dims virke således, at man kan løsne posten i midten af vinduet og dermed få en tilstrækkelig stor åbning til, at et voksent menneske kan komme ud gennem vinduet.
Dernæst skal der fastgøres et reb til radiatoren foran vinduet, så ikke man skal springe ned fra første sal, men kan fire sig ned ved hjælp af rebet.
Den redningsdims var gået i stykker på gæsteværelset, så John var i XL-Byg for at få en ny. De havde ikke nogen i løs vægt, men de ydede en god service og ringede rundt for at skaffe et til ham. Det lykkedes i andet hug. Sådan en koster 70 kroner, men leverandøren ville have 85 kroner for at sende den … til XL-butikken, vel at mærke, ikke hjem til os.
Det ville koste 19 kroner at proppe dimsen i en kuvert og sende den direkte til os. Eller til butikken, for den sags skyld. Hrmpf.
Det var ikke de 85 kroner som sådan; dem havde vi nok overlevet, men princippet! John går helt i baglås, når han kommer ud for den slags, så han sagde tak for hjælpen – jeg finder en anden løsning. Ekspedienten sympatiserede vist med den holdning, så han foreslog en anden dims, som ikke var lig med originalen, men med lidt fingernemhed vil den kunne anvendes.
Fingernemhed til den slags opgaver er noget, John har til overflod, så problemet bliver løst.
Nu skal vi bare have fundet ud af at gemme et reb på hvert af de to værelser på førstesalen. Gemme dem, så de ikke kan ses, men så man nemt kan finde dem, selv i en paniksituation, som en brand sandsynligvis kommer til at høre ind under. De skal dog være bundet permanent til radiatorerne, så de altid virker omgående – det er ikke specielt smart at gemme rebene væk på bunden af et skab, men ligefrem kønne er de jo ikke at se på.
Jeg må finde en løsning.

Vi har i øvrigt set noget usædvanligt i dag!
Vi så solen! I morges!
Der er god grund til at finde udråbstegnene frem her! Fordi! Det var første gang i december, vi så den hernede!
Nej, det passer vist ikke helt, men sådan føles det – det er ikke meget vi har set til den i denne måned.
Vi så den kun i en halv times tid, og det var ikke engang en hel sol, men den tittede gennem meget tyndt skylag og lavede flotte solstriber på fjorden.
Vi nåede lige at blive glade og nyde synet, så smuttede den igen om bag et tæt skydække, men vi fik i det mindste konstateret, at den findes endnu – man kunne ellers godt få sine tvivl.

P1030929

Billedet er ikke fra i dag, men er to år gammelt; fra nytårsaftensmorgen 2018.
Sådanne morgener kan få enhver i godt humør, ikke sandt?

28 kommentarer

  1. Her kom solen også frem i kort tid i dag – hvilken lykke 🙂
    Tænk at man skal have et reb bundet til radiatorerne på 1. sal, så man kan fire sig ud, hvis der opstår brand!
    Det minder mig om H.C. Andersen, der på sine rejser altid havde et reb med 🙂
    Prisen på forsendelse er jo helt vanvittig høj.

    Kommentar af Madame — 16. december 2020 @ 16:42

    • Dejligt at se solen 🙂
      Jeg ved faktisk ikke, om man skal have rebet, eller om sikkerhedskravet udelukkende går på, at vinduesåbningen skal kunne blive bred nok. Personlig ville jeg hellere have et brækket ben end brænde inde, men rebet er godt at have, synes vi.
      H.C.Andersen var vist også Danmarks største hypokonder 😀
      Det var en vild pris at tage. PostNord er billige i sammenligning!

      Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 17:03

  2. Redningsdimser skal være i orden, men jeg kan godt se problemet med tovet. Hvad med en pæn gulvvase, hvor det kan ligge sammenrullet (med enden øverst!)?
    Soltrøst: Fra på tirsdag bliver dagene længere.

    Kommentar af Eric — 16. december 2020 @ 16:53

    • Det var en glimrende ide, men det skal vist være en stor gulvvase, for selv om det er et relativt tyndt reb, fylder det alligevel en del.
      Vi glæder os til lysere tider!

      Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 17:05

  3. En fin patchwork’kurv’ med låg – du har tidligere lavet rigtig fine ting!

    Kommentar af LeneTT — 16. december 2020 @ 17:17

    • Hmmm. Det var da en rigtig god ide. Tak. Hvorfor har jeg dog ikke selv tænkt på det? 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 17:19

      • – vis os gerne resultatet…🤗

        Kommentar af LeneTT — 16. december 2020 @ 17:48

        • Gerne 🙂

          Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 19:33

  4. Kan man gå til akrobatik et sted i nærheden? Det er ikke sådan lige at komme ud ad vinduet uden at forstrække en arm eller et ben!

    Kommentar af Uffe Jerner — 16. december 2020 @ 17:42

    • Bare rolig, der står en stol lige ved vinduet, Uffe – man kan træde lige op i karmen 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 19:35

  5. I tilbygningen har jeg et værelse med en stor hems m/alarm. Under hemsen er der bryggers m/alarm. Der er en kvist i hemsen, og vinduet kan åbnes lige som jeres vinduer ovenpå. Jeg vil tro, at ‘hoppehøjden’ svarer til den i jeres hus. Det vil alle raske mennesker kunne klare, så vi har intet reb liggende. Huset er forsynet med i alt seks parallelforbundne røgalarmer, så går den ene, går de alle i et infernalsk hyleri.

    Er I fornuftigt forsynet med røgalarmer i stueetagen – også én ude i gangen med trappen til 1. sal – så skulle man ovenpå blive vækket i tide.

    Jeg har aldrig hørt, at H.C.Andersen havde et reb med på sine rejser. Men han havde altid en seddel til at ligge på natbordet “Jeg er kun skindød!”

    Kommentar af Elsebeth — 16. december 2020 @ 19:22

    • Der er et højt bed ved gavlen; derefter en lille meter græs, og derefter yderligere 60 cm stenkant ned til vejen, så det er et rigtig dumt sted at skulle ramme, når man hopper. John, fx., ville ikke kunne hoppe, men han kan bruge sine arme.
      Vi har røgalarmer flere steder, bl. a. ved begge trapper til førstesalen, så vi er såmænd nok dækket ind, som du siger … måske går vi både med livrem og seler.
      Hehe, reb eller ej, så var han stadig Danmarks største hypokonder med sådan en seddel. Han var i hvert fald ikke helt normal 😀

      Tilføjelse: Nu var jeg jo nødt til at google, og det med rebet er rigtigt nok, ifølge pålidelige kilder: https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=8864

      Kommentar af Ellen — 16. december 2020 @ 19:41

  6. Særdeles fornuftigt, at rebet er fastgjort permanent. I paniksituationer er logik og fornuft sat ud af kraft.

    Kommentar af natural2222 — 17. december 2020 @ 4:19

    • Ja. Jeg har heldigvis ikke prøvet det, men kan godt forestille mig, hvordan det må være.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2020 @ 8:45

  7. Min første tanke var en lille specialbygget trækasse med låg, der er let at få af, og måske et hul i siden oppe ved låget, så rebet kan stikke ud der og samtidig være fastgjort til radiatoren. Kassen skal være fastgjort til væggen, lige ved siden af radiatoren, og helst ikke være meget bredere end den, da man ellers slår sig for meget på den. Og så skal den være samme farve som væggen, så den falder i ét og ikke stikker synligt ud. Og hvis så rebet kan kalkes hvidt på den del, der stikker ud, så bliver det mindre synligt 🙂
    I øvrigt har vi personlig erfaring med, at børn sagtens kan sove fra brandalarmer, heldigvis kun som følge af lavt batteriniveau. Så et reb på børnenes værelser er en rigtig god ide.

    Kommentar af Mette L — 17. december 2020 @ 9:30

    • Det er en god ide til at gøre arrangementet så usynligt som muligt, men vi har bogreoler på hver side af radiatoren, så det kan ikke rigtig lade sig gøre lige på det værelse.
      Børn kan vist sove fra dommedag. Anna og Aubrey er vant til militære kanonøvelser på Salisbury Plain. Sommetider ryster hele deres hus, så voldsomt er det, men børnene er vokset op med det og hører ikke de kæmpestore brag! en brandalarm er selvfølgelig ikke det samme, for den hører man forhåbentlig meget sjældent, men det er utroligt, hvad børn kan sove fra. Der er ikke øvelser om natten, men der kan godt være det på en lys aften, så da børnene var små, var de ofte lagt i seng, inden de sidste drøn kom.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2020 @ 11:57

  8. De fleste af os så vist solen i går, til gengæld får vi regn i dag, det er usædvanligt. Jeg forstå godt, at John blev harm over det med forsendelsen, sådan er det tit, at de skal have en masse penge for at sende, heldigt hvis man kan finde en anden løsning. Vores løsning blev så dyrere men også bedre, vi var nemlig nødt til at sætte et nyt redningsvindue i, det havde siddet i i 20 år, det var et sydvindue, så det var sådan set råddent.

    Kommentar af Lisbeth — 17. december 2020 @ 13:38

    • Det er ikke i orden at tage så mange penge for at sende til en forhandler!
      Kan det virkelig rådne på bare 20 år? Det er da ikke så godt, men okay, så fik I da ordnet det hele på en gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. december 2020 @ 15:14

  9. Det var en dårlig kvalitet, vi har lige fået regningen for vinduerne og andet sjov som rionet til pergolaen, det løb op.

    Kommentar af Lisbeth — 17. december 2020 @ 18:49

    • Det tror jeg gerne – vinduer (og døre) er dyre!

      Kommentar af Ellen — 17. december 2020 @ 19:00

  10. Ellen, pludselig kom det til mig: I skal have rebstiger, der hurtigt sættes fast på radiatoren og svinges ud ad vinduet. Vi er jo ikke de rene aber med kræfter i armene til at kunne fire os ned uden at have noget at sætte fødderne på!!!

    Kommentar af Elsebeth — 17. december 2020 @ 19:51

    • En rebstige er en god ide, men John har faktisk bundet knuder med jævne mellemrum på rebet, så man kan ‘hvile’ fødderne undervejs dernedad.

      Kommentar af Ellen — 17. december 2020 @ 21:12

  11. Da vi fik indrettet førstesalen i vores ødegård, skulle vi naturligvis også have etableret flugtvej fra værelserne. I stedet for reb eller rebstiger valgte vi denne her udfoldelige brandstige, som sidder ude på husvæggen og næsten ikke ses, når den er klappet ind. Når den klappes ud, står stigen vinkelret på væggen og er ret let at komme ud på fra vinduet.
    http://www.weland.dk/default.asp?ID=FASADSTEGAR3&sLang=da-da

    Kommentar af Jette — 17. december 2020 @ 21:58

    • I har ødegård! Hvor hyggeligt 🙂
      Den stige kendte jeg ikke, men det ser ud som en smart løsning på at få etableret en flugtvej.

      Kommentar af Ellen — 18. december 2020 @ 9:41

  12. Min søn har netop fortalt mig, at det er mere besværligt at komme ned, hvis der er knuder på rebet. Så han fandt under ‘Fire escape ladders’, Amazon.com, flere gode modeller, bl.a. en, hvor man anbringer en bøjle over vindueskarmen og kaster stigen ud. Der er afstandsstykker hele vejen ned, som holder stigens trin ud fra muren, så man har fin plads til at sætte fødderne på trinnene. Det er den model, jeg skal have, for jeg har meeeget langt at hoppe ned på en stor trappe 😦 . Vi har bare aldrig kunnet finde den rigtige model før nu.

    Kommentar af Elsebeth — 18. december 2020 @ 13:50

    • Jeg synes ellers, at du højere oppe skrev, at det ikke var nødvendigt med noget, fordi man kunne hoppe ned 😉
      Nå, pyt … jeg måtte selvfølgelig kigge lidt på brandstiger – man kan også få den fra Amazon her i Danmark, og det er faktisk en ret smart løsning, kan jeg godt se.

      Kommentar af Ellen — 18. december 2020 @ 15:34

  13. Min søn har sin egen afdeling med et værelse og en stor hems i tilbygningen. Hovedhuset er meget højere. Ja, det rigtigt smarte er, at stigen ikke hænger helt ind mod muren, men at man kan få ordentligt fodfæste på grund af afstandsstykkerne. Huset er fra 1920 og blev gennemrestaureret, inden jeg flyttede ind. Brandfarlig blød cellotex, som har været forbudt siden 1972 blev fjernet, jeg fik helt ny elinstallation, da der var nogle helt gamle ledninger i jernrør visse steder. Desuden blev centralvarmen lagt om med nye rør og radiatorer, så der er ingen lapperier nogen steder. Med de parallelforbundne alarmer skulle huset være godt sikret, da jeg flyttede ind i slutningen af ’93.

    Kommentar af Elsebeth — 19. december 2020 @ 0:41

    • Det er vist også nødvendigt med så gennemgribende renovering, når huset er fra 1920 – og så må det da være dejligt at bo så tæt på sin søn 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. december 2020 @ 9:36


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.