Hos Mommer

10. oktober 2020

Nu er det nok!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:26
Tags: ,

Egentlig havde jeg næsten færdigskrevet et indlæg der handlede om min uforgribelige mening om sager om krænkelser, men jeg havde svært ved at bevare objektiviteten, fordi jeg er så vred på de kvinder, der er godt i gang med at udvande begreberne overgreb og voldtægt. Sikkert uden at ville det, men det er i mine øjne det der sker, når man kalder en hånd på et lår for overgreb.
Overgreb og magtmisbrug er naturligvis ikke det mindste acceptabelt eller undskyldeligt, men jeg ser for mange medløbere, som benytter sig af chancen for at få deres 15 minutters berømmelse, og i den højaktuelle radikale sag er der flere aspekter, bl.a. hykleri i mastodontformat, så jeg besluttede mig for at skrotte indlægget for dermed forhåbentlig at undgå en længere kommentardebat, som jeg i virkeligheden heller ikke gider, og i stedet beskæftige mig med noget mere positivt.
Som fx plantefarvning.

Vajdfarvning (2)

Med et par ugers mellemrum har jeg høstet først vajdmarken og dernæst japansk indigo-marken.
Jeg er ikke ligefrem erfaren i omgang med disse planter, så der må søges hjælp på internettet – som mange gange er kilde til større forvirring end indsigt, fordi der er flere forskellige fremgangsmåder, og hvilken er mon den bedste?
Som jeg har sagt flere gange før, så er plantefarvning ikke en eksakt videnskab, så selv om jeg vælger den fremgangsmåde, der umiddelbart giver den i mine øjne smukkeste farve, er der bestemt ingen garanti for, at det også bliver den farve, jeg får ud af det.
Herunder ses resultaterne af de valgte fremgangsmåder for 2020. Til venstre japansk indigo og til højre vajd.

Japansk indigo 2020Vajd 2020

Vajd giver en farve, der minder mest om den ‘ægte’ og meget potente indigo, som jeg køber som pulver, hvor den japanske indigo her har givet nogle smukke, gråblå farver.
Hvad man bedst kan lide er en smagssag, og jeg kan ikke finde ud af med mig selv, om jeg til næste år vil have kun den ene, kun den anden eller begge planter igen. Min plads til farveplanter er begrænset, så det kunne være en fordel at lave vekseldrift for at få mere farvemateriale ad gangen.
Vajd er lidt nemmere at have med at gøre end japansk indigo, men det skal jo helst ikke være mere eller mindre besværligt arbejde med at få farverne frem, der er en begrænsende faktor for mit vedkommende – jeg har jo al den tid, jeg behøver.

Hvad jeg skal lave med disse farver? Det ved jeg ikke endnu – måske et sjal af de gråblå farver, måske med en mørk koksgrå som kontrast. Jeg har jo kun omkring 20 halstørklæder og sjaler i forvejen, så jeg kan altid bruge et til …
Eller … måske ikke, men jeg holder så meget af dem alle sammen, fordi der er lagt meget sjæl og arbejde i dem. Det er virkelig svært for mig af forære dem væk, fordi jeg får et nærmest personligt forhold til alle mine arbejder.

26 kommentarer

  1. Især de gråblå farver er flotte, synes jeg. På min skærm ser de en anelse turkis ud. Er det forkert?

    Kommentar af Kirsten — 10. oktober 2020 @ 14:11

    • Nej, det er ikke forkert. I japansk indigo gemmer der sig også et gult farvestof, som man egentlig helst skal få fjernet inden farvningen, men det valgte jeg at lade være med; derfor det lidt grønlige skær 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2020 @ 14:31

  2. Jeg forstår godt, at du valgte at skrive om plantefarvning. Det andet emne er en hvepserede.

    Kommentar af Eric — 10. oktober 2020 @ 17:39

    • Ja … man kunne nemt rende ind i en shitstorm, og det gider jeg ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2020 @ 18:09

  3. Jeg må altså spørge dig, om du også så Birgithe Kosovic i Deadline i forgårs, hvor hun blev interviewet? Hun siger: KVINDER, NU STOPPER I … (osv,).
    Jeg er så enig med jer.
    Dine plantefarvede garner er utroligt flotte!

    Kommentar af Madame — 10. oktober 2020 @ 17:44

    • Nej, det gjorde jeg desværre ikke – det lyder ellers som en, jeg godt ville have hørt på, og dejligt, at vi vist er mange i den klub.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2020 @ 18:10

  4. Uha, ja. Din (bortcensurerede) kommentar kunne nemt blive lidt af en varm kartoffel!
    Igen klandrer jeg pressen for manglende fokus. Den gamle sag var jo lukket og slukket af de involverede, men pressen skal åbenbart pære rundt i tingene i en uendelighed. Kan man ikke fange hr. Østergaard i noget ‘rigtigt snavs’ på den ene måde, ja, så må man finde på noget andet – og fortielser eller løgne kan man altid ty til i sidste ende.
    Jantelov og mudderkastning går sin vante sejersgang og dermed lykkes det, igen igen, at tage luften ud af de reelle problemer med magtmisbrug og overgreb; ganske som ved #MeToo debatten tidligere. Men nu lod du jo (næsten) sagen ligge, så her stopper jeg også 😉
    Smukke, smukke farver; jeg kan godt forstå, at du er lidt i tvivl om næste års planteplan.

    Kommentar af fiberfryd — 10. oktober 2020 @ 23:49

    • Hmmm. Johh. Jeg skal da være den sidste til at forsvare pressen, men alle de fjollede kvinder, der kommer med deres bagateller af tåbeligheder, henvender sig vel selv. Og hvis ikke Lotte Rod vil have noget frem, så skulle hun have ladet være med at bringe en 10 år gammel sag op, der i mine øjne ikke engang er en sag, sammenlignet med så mange andre af dem, der nu bliver udvandet. Og endelig var det nok hykleriet, der fældede MØ og ikke håndspålæggelsen i sig selv.
      Ja, de er smukke, er de – skal du ikke også have en eller begge til næste år, nu hvor din have er blevet flot og rygvenlig?

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2020 @ 9:22

      • Hehe, vi kan vel heller ikke være helt enige hver gang? Det værste er de manglende nuancer i debatten, men den snak må vi tage IRL 😉
        Farveplanter ved jeg ikke rigtigt, om jeg er lige så interesseret i som du. Foreløbig koncentrerer jeg mig om nyplantninger af hæk og bærbuske (samt anlæg af nye højbede), så det bliver under alle omstændigheder nok først næste år.

        Kommentar af fiberfryd — 11. oktober 2020 @ 16:02

        • Den snak tager vi ved lejlighed; vi plejer jo nok at kunne lytte til, hvad vi hver især siger – og hvis du kigger længere nede, så ser du, at det gik, som jeg frygtede 😉
          Tingene skal tages i den rigtige rækkefølge – farveplanter må vente!

          Kommentar af Ellen — 11. oktober 2020 @ 16:06

  5. Jeg undrede mig også over de grønlige nuancer , du fik frem ved farvning med indigo. Jeg troede, indigofarven ville have været meget mere klar og dyb blå end vajden. Men det har du jo givet forklaringen på i en tidligere kommentar.
    Jeg går aldrig i strik. Til gengæld har jeg bunker af tørklæder, ligesom du har bunker af sjaler. Et nyt tørklæde – næsten – på hver ny rejse – og så alle de andre, jeg falder for herhjemme. Dog fik jeg ikke et med hjem fra Sydamerika. På vej fra skibet – jeg tror, det var i Buenos Aires nåede mit blik ellers at falde på et, men der var jo aldrig tid til at stoppe op med alt det, vi skulle nå. Selv om vi så lige den ene gang stod udenfor og ventede så længe på bussen efterfølgende. Jeg tror, det var der – ellers var det et andet sted 🙂
    Billederne af de mange flotte udgaver af dine sjaler kunne nu ellers godt få en til at overveje strik, når det er så fint og farveafstemt.
    Ja, meningstilkendegivelser skal man passe på med. Jeg så, du kom i infight med en på Facebook 🙂

    Kommentar af tingats — 11. oktober 2020 @ 12:12

    • Det er nok meget et spørgsmål om vane, om man vil have strikkede tørklæder/sjaler eller ej, men de kan lune noget så dejligt om skuldrene, og jeg ville have svært ved at komme igennem en vinter uden at have noget varmt, blødt og hjemmestrikket til at komme om halsen, på hovedet og hænderne 🙂
      Det var da ærgerligt, at du ikke fik et sjal med hjem fra Sydamerika.
      Hvis det er den samme på FB, vi taler om (og det må det være, for jeg har ikke været i infight med andre), så var han da godt nok en opblæst nar. Hans svar til mig havde bedst af at blive ignoreret, så det gjorde jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2020 @ 13:32

  6. Kære Ellen
    Jeg er noget forbløffet over din dom over Lotte Rod, Ved du om det med hånden er et pænt udsagn, om noget hun ikke kan få sig selv til at sige i offentligheden?
    Mit kendskab til Lotte er, hun er et sobert menneske.
    Angående dine andre udsagn om andre kvinder bare vil have opmærksomhed, hvor ved du det fra?

    Jeg vil fortælle dig om en oplevelse jeg har haft: der var så mange kvinder der oppe i årene pludselig kunne fortælle om incest, min naive tilgang var den samme, som du lægger for dagen i dit skriv.

    Da vores datter læste medicin, og var igang med psykiatrien, kom det frem, at hendes onkel havde været uterlig over for hende, da hun var 15 år.
    At det skete for vores barn, som vi har passet godt på.
    Jeg vidste godt hvornår det var sket, for jeg havde spurt ind til noget jeg fornemmede, men hun nægtede alt.
    Da gik det omsider op for mig, at de føler de selv er skyldige.
    Hun fik da professionel hjælp, og kom videre.
    Dette lærte mig, at lytte og ikke dømme udfra en bedrevidende selvforståelse.

    Vh Lykke Thomsen

    Kommentar af Lykke Thomsen — 11. oktober 2020 @ 13:43

    • Det er ikke noget jeg ved, for jeg kender ingen af dem personligt, men jeg synes bl.a. at der er gået for meget politik i hele den radikale sag. Var der i virkeligheden noget andet på dagsordenen?
      Sagen med din datter er noget helt andet, for det er et barn, det drejer sig om, og det er netop den slags forfærdeligheder, der skal op i lyset og til debat – det var et ægte overgreb, og det har været rædsomt for din datter, men det får mig ikke til at mene i mindre grad, at jeg tror der er en del, der slår plat på det nu. Det vi skal have alle – måske især børn og unge – til at forstå er, at de ikke skal føle skyld og at det er den voksne, der gør noget forkasteligt og forkert, men i mine øjne forvrænger det billedet, hvis det kommer til at handle om en hånd på et lår, og hvis det var mere end det, det handlede om for Lotte Rod, så er det værre end ingenting kun at fortælle halve sandheder. Når noget bliver taget op i et politisk forum, så ved man som politiker med 100 % sikkerhed, at det kommer ud i offentligheden.

      Kommentar af Ellen — 11. oktober 2020 @ 16:03

      • Med den livserfaring jeg har, er det netop holdninger som dine, der får det til at fortsætte. Hvis der skulle være nogle personer der vil have 15 min. opmærksomhed, så fred være med det. Det er en syg kultur og den skal stoppe. Den stopper kun hvis den bliver i tale sat.

        Kommentar af Lykke Thomsen — 12. oktober 2020 @ 11:19

        • Jeg er i og for sig enig, men den bliver så bare ikke altid italesat på en måde, der bevarer det rigtige fokus.

          Kommentar af Ellen — 12. oktober 2020 @ 13:47

  7. Åh bare lige et ord: Ja udvandet! Sukhhh

    Kommentar af Donald — 11. oktober 2020 @ 21:47

    • Ja, suk …

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2020 @ 8:55

  8. Der må være et eller andet jeg har overset eller misforstået, for jeg er ikke stødt på nogle i denne anden bølge af #metoo i DK, der har sagt, at de er blevet voldtagne. Vil du oplyse om, hvem disse kvinder er og iøvrigt også hvem, der ønsker 15 min. berømmelse?
    På nuværende tidspunkt har jeg kun belæg for, at det er Morten Østergård, men ikke Det Radikale Venstre som sådan, der er hyklerisk. Til gengæld er hans hykleri så grotesk, at det er hylende grinagtigt, hvis der ikke var nogle ofre.

    Mvh. og god efterårsferie.

    Kommentar af Kristine — 11. oktober 2020 @ 23:18

    • Du har ikke kun ‘måske’ misforstået noget. Jeg sagde, at det udvander debatten og begreberne, og den anden liste bliver for lang 😉
      Hykleri blandt politikere er der en del flere end MØ, der excellerer i, men lige nu topper han.

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2020 @ 8:59

      • Jeg fatter ikke en brik af, hvad du mener/ikke mener, hverken i dit opslag eller kommentar – bortset fra, at Det Radikale Venstre er hyklerisk og ikke kun som enkeltmedlemmer, men lad det bare ligge.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 13. oktober 2020 @ 19:56

        • Jeg gad godt vide, hvad Margrethe Vestager tænker om alt dette her. I modsætning til partiet, som jeg aldrig ville give min stemme, er hun en kvinde, som jeg respekterer dybt.

          Kommentar af Ellen — 14. oktober 2020 @ 12:06

  9. Du skal strikke et landskabsbillede med blågrå skyer og grønne marker, nogle gule solsikker og en grå sti på skrå henover …
    🙂

    Det billede af garn-tvind, der hænger på et skaft i skuret, det udløser et akut tilfælde af hyggestemning her!

    Kommentar af Donald — 12. oktober 2020 @ 13:06

    • Det ville nok ikke blive et godt billede, men ideen er da god nok …
      Og ja, det er da lidt hyggeligt at se på 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. oktober 2020 @ 13:48

  10. Helt enig.
    Det er nogle fine farver, jeg går næsten aldrig med sjaler og tørklæder, kun for at varme om vinteren, men jeg har alligevel ofte lyst til at strikke et.

    Kommentar af frnielsen — 13. oktober 2020 @ 19:11

    • 🙂
      Jeg har også kun strikkede sjaler og tørklæder på for at holde mig varm. Tyndere stoftørkklæder kan bruges til pynt.

      Kommentar af Ellen — 13. oktober 2020 @ 20:40


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.