Hos Mommer

30. september 2020

Hvad er der dog galt med min jord?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 20:21
Tags: ,

For tre sæsoner siden satte jeg 30 montbretialøg i et nyetableret bed. Jeg havde klare forestillinger om et frodigt, rødorange syn a la dem, vi flere gange har set i engelske haver og parker, men jeg har endnu til gode at se mere end 10 små, forkølede blomster på én gang i mit bed.
Hvorfor? Jeg ved det desværre ikke, men vi er helt sikkert lysår fra den frodighed, man ser på billedet herunder.

Første år var der ikke mange blomster, men det tænkte jeg ikke så meget over … de skulle jo lige have lov til at etablere sig.
Andet år – 2019 – var der måske 10 løg, der blomstrede. Lidt.
Tredje år – altså i år – kom der masser af de karakteristiske små spidse grønne blade op af jorden, men der kom aldrig så meget som en eneste blomst!
Jeg har gødet, men måske ikke nok. Jorden ser fin nok ud, men jeg kan jo ikke se, hvad den indeholder.
Jeg kunne se, at kvikgræs overtog mere og mere, men det var svært, for ikke at sige umuligt, at få det effektivt fjernet uden at ødelægge montbretierne.
Græsset og nogle få skvalderkål overtog mere og mere, uden der skete nogen yderligere vækst for det, der egentlig skulle være i det bed.

P1050251P1050252

I dag har vi været i Bauhaus for at købe nogle sække med kompost, og jeg har hevet revl og krat op fra bedet.
Renset og sorteret det i skidt for sig og kanel for sig … der var rigtig meget skidt, men også forbløffende mange montbretia-løg. Som i virkelig, virkelig mange.
Mange hundrede, viste det sig. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke talte dem … det var ganske vist flere hundrede enormt små løg, men de var der, så formerings(overlevelses-?)evnen havde så sandelig ikke fejlet noget, selv om de ikke gad blomstre.
 Langt de fleste løg var ganske, ganske små, kun mellem 3 og 8 mm i diameter. Til sammenligning var dem jeg satte, vel omkring 3 cm i diameter.
Med andre ord, så har jeg nu vildt mange rensede minimontbretier, hvormed jeg har tænkt mig at (over?)fylde bedet, når jeg har blandet jordforbedringen med den grundigt rensede jord.
Jeg kunne dog godt frygte, at en medvirkende årsag til elendigheden er, at jeg ikke har vandet bedet grundigt nok i den tørre sommer, vi har haft. Når jeg har vandet, var det fordi dahliaerne i de to andre bede i den del af haven hang med bladene, og de har trods alt haft et større energi- og vanddepot i deres knolde end der kan være i de små og ubetydelige løg.
Jeg blev ikke helt færdig, for det var hårdt arbejde at ruske i al den jord, så jeg orkede ikke at tage det sidste og slet ikke at blande kompost ned i jorden, men forhåbentlig når jeg resten i morgen, inden vejret vender og vi får regn.
Med en have keder man sig aldrig … men jeg ville ønske jeg vidste meget mere om de forskellige planter, så jeg kunne være mere sikker på at gøre det rigtige – det er desværre ikke alt, man kan google sig til, og jeg ville så gerne have et flot rødt montbretiabed, for det er en af mine yndlingsblomster.

18 kommentarer

  1. Held og lykke med dit projekt. Jeg er sikker på at det nok skal lykkes dig at knække koden til et blomstrende bed.

    Kommentar af Lene — 30. september 2020 @ 20:42

    • Det håber jeg, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 8:55

  2. Det er da også en smuk blomst på billederne, montbretia, sikken et smukt navn. Nej det er ikke alt, man kan google sig til, og meget viden ligger kun i halv form på Wikipedia eller andre “net-encyclopædier”.

    Erfaring og lokalkendskab, det er jo heller ikke noget, man kan google sig til. Jeg håber den nye jord giver de små planter mulighed for at spire og vokse. Når jeg ser hvor små birkefrøene er og hvor mange steder i min have de alligevel spirer helt uden at jeg har bedt dem om det, så bliver man alligevel lidt forbavset over hvor forskellig karakter planterne har.

    Kommentar af Donald — 30. september 2020 @ 21:43

    • Det er også en smuk blomst, så jeg håber min plan virker.
      De største vækster kan have de mindste frø, og vice versa – naturen er forunderlig 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 8:57

  3. Jeg er datter af en landmand, og jeg husker, at man sommetider kunne tilkalde en konsulent, som kunne tage jordprøver, sende dem ind til analyse, for præcis at fastslå, hvordan jorden skulle forbedres for at kunne dyrke en bestemt afgrøde der (eller om det i det hele taget var besværet værd. Nogle gange skulle der “forbedres” så meget, at det ville koste mere, end afgrøden på nogen måde kunne indbringe). Har seriøse havebrugere ikke mulighed for at tilkalde sådan en “jordkonsulent”? Eller det har du måske altsammen været igennem?

    Kommentar af Henny Stewart — 1. oktober 2020 @ 0:23

    • Jeg kan få en jordanalyse bl.a. gennem haveforeningen, men der er den dyr! Af en eller anden årsag har jeg forskellig jord forskellige steder i haven, så der skal flere til. Du fik mig til at google ‘jordanalyse’, og et firma, der hedder Turfline, tager kun 200 kroner pr. analyse, inklusive en gødningsplan. Det er billigt, så det tror jeg, at jeg prøver.
      Tak for at få mig til at undersøge sagen nærmere … jeg var så naiv at tro, at når man er medlem af Haveforeningen, så får man det til en rimelig pris, men der tog jeg altså fejl..

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 9:04

  4. Et flot rødt montbretiabed er nemlig fortryllende. Hvor har du ret – med en have keder man sig aldrig. Jeg gætter på, at løgene har manglet vand. Men det er svært at vide, om løgene ikke har været sunde nok.

    Kommentar af Madame — 1. oktober 2020 @ 6:41

    • Vandmangel har jeg selv tænkt på, men ikke på, om løgene ikke kan have været sunde nok. Det tvivler jeg dog på, for de er købt gennem Peter Nyssen, som er en af Englands største internetplanteskoler – og med et godt ry, vel at mærke 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 9:06

  5. Måske din jord er for god? Jeg havde en fin kant med montbretia i min gamle have, og dér var jorden sandet og sur.

    Kommentar af Lone — 1. oktober 2020 @ 7:56

    • Du er heldig, Lone 🙂
      I aftes var jeg inde på flere fora, der omhandlede montbretia, og der skrev folk om, under hvor forskellige forhold deres montbretier voksede, så det blev jeg ikke klogere af, men fagkundskaben siger, at det bedste er en humusrig jord med et godt dræn, så det prøver jeg med nu.

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 9:08

  6. Godt med velomsat kompost opblandet med alm. jord, så det ikke bliver alt for luftigt. Så er du sikker på, at alle nødvendige næringsstoffer er tilstede og planteoptagelige i passende eller rigelige mængder. Når du så har skilt det hele ad er der gode chancer. Stauder lider tit under utilstrækkelig mishandling.
    Egentlig skulle de vel først stilles ad og deles til foråret; men de skal nok klare sig.
    Vi fik vore fra en nabo, der årligt i april havde en trillebørfuld til overs. Hos os holder de kun lige sig selv ved lige; men de står også meget udsat op mod et syrenhegn.

    Kommentar af natural2222 — 1. oktober 2020 @ 10:53

    • Hehe – “utilstrækkelig mishandling” – det burde ikke kunne blive et problem her på matriklen 😉
      Jeg håber, det virker, og ja, det ville have været bedst til foråret, men der er der 1000 andre ting, der skal gøres, og da jeg vidste, at dette ville blive hårdt arbejde, valgte jeg at tage det nu.
      Du har altså nogle gode naboer/forbindelser: Montbretier, dahliaer og meget, meget mere. Oh, I wish …

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 11:47

      • Vi HAR gode naboer.
        Vi nyder, at haven stort set udelukkende består af vækster fra venner og bekendte, og at vi bruger disse til at huske, og ved dødsfald mindes, giverne.
        Vore montbretier har vi i sin tid fået af naboen Keld “Bræt”. Han døde desværre for vel snart 6-7 år siden; men vi sender en venlig tanke hvert år når de blomstrer.
        Oprindelig jyde og krejler af Guds nåde efter princippet: Gammelt bras købes, antikviteter sælges. -Men han gjorde de med en sådan charme, at han drev en rigtig fornuftig lille forretning lige til sygdom stødte til, da han var sidst i 70-erne.
        Han lærte mig blandt meget andet, at man aldrig må snyde folk så meget, at de ikke kommer igen. Et udmærket forretningsprincip.
        Ja, se bare: Nu kører erindringen derudaf blot på grund af nogle overskudsplanter.

        Kommentar af natural2222 — 1. oktober 2020 @ 16:50

        • Det forstår jeg så godt, at du synes.
          Begge principper er der vist en del ‘antikvitets’handlere, der lever efter 😀
          Det er altid hyggeligt at få trigget erindringerne – og at du skriver om dine!

          Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 17:42

  7. Jeg har også montbretia. De er smukke og lyser så godt op her i sensommeren. Men jeg synes, de opfører sig næsten invasivt. De breder sig og kvæler omkring sig. Du ser ud til at have et velafgrænset område, hvor de må være . Det er en god ting. Det har jeg ikke. Så gennem årene har jeg ind imellem rykket alle op, for så et par år senere alligevel at starte igen. Jeg tror, de egner sig godt til en kæmpestor herregårdshave.

    Kommentar af tingats — 1. oktober 2020 @ 17:44

    • De er meget flotte i store haver og parker, når der står virkelig mange og lyser op.
      Jeg havde læst, at de breder sig; derfor det afgrænsede område. Nu vil jeg så bare håbe, at de i det mindste begynder at blomstre 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. oktober 2020 @ 17:46

  8. Jeg boede engang et sted, hvor vi havde mange montbretier som bredte sig villigt. Da jeg flyttede derfra, tog jeg en god portion knolde med og lagde dem i den nye have. Jeg så dem aldrig mere …
    Mon du har været forbi denne side:
    https://www.havenyt.dk/artikler/prydhaven/blomster/loeg_og_knolde/402.html

    Kommentar af Marianne Kruse — 1. oktober 2020 @ 22:19

    • Hm. De er åbenbart kræsne. Nogle gange … jeg havde nemlig læst alt igennem på dit link (men tak alligevel) – også de mange kommentarer, som ikke gjorde mig klogere på andet, end at montbretia ikke er en eksakt videnskab 😀

      Kommentar af Ellen — 2. oktober 2020 @ 9:16


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.