Hos Mommer

18. september 2020

Fuglekiggerkigger

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:23
Tags: ,

Vi kørte til Mandehoved på Stevns i dag – mere fordi vejret har været rigtig godt end i håbet om at se trækkende fugle.
Først Mandehoved, så Holtug Kridtbrud og til sidst Bøgeskov havn.
Vi så som forventet ikke specielt mange fugle, men vi så mange fuglekiggere – derfor dagens overskrift. Jeg var mere fuglekiggerkigger end fuglekigger.
Det var en klub, fandt vi ud af, ikke mindst fordi vi hørte hvordan de kommunikerede med hinanden via walkie-talkies. De fleste stod ude langs klinten.

Ved Mandehoved

Nogle foretrak tilsyneladende ensomheden, men havde dog radiokontakt til de andre.

Ved MandehovedVed Mandehoved

Ved MandehovedAtter andre havde placeret sig oppe i tårnet, hvor vi også lige skulle op for at nyde udsigten.
Det var her på Mandehoved, John var ‘raketvagt’, da han var soldat under den kolde krig – jeg fik udpeget, hvor han sov, hvor chefen holdt til, og hvor radarerne var placeret.
Hvis man kan lide slåensnaps, skal man tage til Mandehoved – der er mange hundrede slåenbuske, og der er masser af bær på dem.
Vi fik en fordel ved at være tæt på den ornitologiske forening: Pludselig blev de som en flok børnehavebørn, der lige pludselig oplever noget vildt spændende. Fra flere walkie-talkier lød det HAR I SET SKRIGEØRNEN? LIGE OPPE OVER OS!!!
John fik et billede af den, men den var kun en lille prik højt, højt oppe.
SkrigeørnJeg er dog ikke forbavset over, at de alligevel kunne genkende den – de er eksperter på området, og I skulle se det udstyr, de havde! John, selv med sin monsterlinse, følte sig som total amatør, hvad gearet angik.
Men han fik skrigeørnen ind på kortet, gjorde han. Og selv om billedet ikke vinder nogen præmier, kommer det med her, for det viser sig (vi måtte hjem og undersøge sagen, for vi vidste ikke, at der findes noget der hedder en skrigeørn), at det er en sjælden og truet fugl.
Da vi kom op i tårnet, spurgte de ivrigt, om vi havde set skrigeørnen, til hvilket jeg overlegent svarede Jada – den var jo lige deroppe over os …
De skulle bare vide hvor lidt jeg ved om fugle …
Ikke kun så vi en sjælden fugl; jeg opdagede også, at her vokser en del vau eller farvereseda, som vi hentede med hjem fra Bornholm. Rart at vide, at jeg ikke behøver at tage derover, hvis jeg skulle få lyst til at prøve at farve med det igen til næste år.

P1050235

Ude ved Holtug Kridtbrud så vi kun nogle forkølede måger, der havde travlt med at finde orme inde på en mark, men der var da så nyyydeligt!
Der er kun 13 km til Falsterbo i fugleflugtslinje, så det er ikke så underligt, at mange trækfugle tager denne den korteste vej over vandet. Man kan ikke se Falsterbo på billedet, men det sås tydeligt, når man kiggede mod horisonten.

P1050237 

Nede i det nedlagte Holtug kridtbrud er alt fredet, fordi her findes sjældne planter og dyr, og det er strengt forbudt at plukke, sanke, medbringe løse hunde, cykle eller fiske.
Men … hvis bregnen er så sjælden, hvorfor pokker hedder den så ‘Almindelig’ til fornavn?

16 kommentarer »

  1. Navnet skyldes vel, at det som vildtvoksende art efterhånden er helt almindeligt at være sjælden. 🙂
    -Ellers havde alle disse frednings- og bevaringsforeninger ingen eksistensberettigelse, og hvor skulle direktørerne for disse så få deres gage fra?

    Kommentar af natural2222 — 19. september 2020 @ 5:42 | Svar

    • Hehe, ja, det er nok derfor 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2020 @ 9:52 | Svar

  2. Hvor ville jeg gerne have haft jeres oplevelse – det var spændende at læse for mig, der elsker at kigge på fugle. Og nu ved du, hvor du kan finde farvereseda til garnfarvning.

    Kommentar af Madame — 19. september 2020 @ 7:49 | Svar

    • Området omkring Stevns’ klinter er altid en tur værd – fugle eller ej 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. september 2020 @ 9:53 | Svar

  3. Fuglekiggere er ikke dårligt selskab. Helt tilbage i 1982 havde vi booket en rundtur på Island. Da vi kom derop, viste det sig, vi var del af en kæmpestor gruppe – og alle på nær lige Ib og jeg var fuglekiggere. De blev helt ellevilde, da de endelig spottede en islandsk hvinand og både en thorshane og odinshane. Og Ib og jeg jublede med, selv om vi aldrig før havde hørt om en islandsk hvinand eller de to andre. Heldigvis interesserede de sig også for alt muligt andet end fugle, og vi fik set alt det, som VI var kommet for at se.

    Det var værre en gang vi var inviteret til fest hos en nabo, vi havde, der hvor vi boede før. Hun var tandlæge, og alle gæsterne – lige på nær Ib og jeg – var tandlæger og talte KUN om tænder. Det blev en lang aften, hvor selv Ib blev mundlam.

    Vi har stor fornøjelse af at kigge på småfugle lige uden for køkkenvinduet. Vi fodrer dem også godt – særligt en knækket nøddeblanding er et scoop. Hyppige gæster er yndlingsfuglene gærdesmutte, fuglekonge og rødhals og lidt sjældnere spætmejse og en stor flot dompap – ud over alle musvitterne, skovspurve og gråspurve, som der heldigvis igen er kommet flere af. En enkelt gang har vi haft invasion af de flotte silkehaler, som ribbede vore lavendler. Det var dem vel undt.

    Godt at John holdt øje med invasionen fra øst – og at han kun spottede fugle og ingen raket 🙂

    Kommentar af tingats — 19. september 2020 @ 8:22 | Svar

    • Fed tur til Island – John ville have været i sit es, og begejstring smitter. Ildsjæle kan få os til at interessere os for hvad som helst.
      Undtagen tænder, åbenbart … værtsparret må da have vidst, at det gik sådan, så det er lidt underligt, at I blev inviteret til det selskab 🙂
      Det giver bonus at fodre småfuglene – jeg holder også meget af at se på diversiteten ude på fuglefoderarealet.
      Han holdt rigtig godt øje og advarede i tide … det hændte, at der kom mistænkelige ubåde eller ikke helt uskyldige ‘fiskere’, men så vendte de en raket imod dem. Hvis de var uskyldige, var de ligeglade, hvis det var russere, skyndte de sig væk 😀

      Kommentar af Ellen — 19. september 2020 @ 9:58 | Svar

  4. Så kan skrigeørnen føjes til den lange liste over sete (og fotodokumenterede) fugle! Sjovt, at I nåede at få det med. Held og lykke med jeres tur til Falsterbo; vi får nok lidt billeder efterfølgende. Jeg håber også at finde vau heroppe; nu ved jeg jo, hvor jeg skal lede.
    Pas på, at I ikke går op i flammer med al den chili i skabene 🔥😉

    Kommentar af fiberfryd — 19. september 2020 @ 8:45 | Svar

    • Ja, og den står ikke engang i vores fuglebog!
      Der kommer helt sikkert billeder – med eller uden fugle.
      Jeg håber du finder din vau, og hos os kommer der højst lidt røg ud af ørerne 😉

      Kommentar af Ellen — 19. september 2020 @ 10:00 | Svar

  5. Det er inspirerende at omgås entusiater. Jeg havde aldrig hørt om skrigeørnen før nu. Hvor er der meget, man ikke ved!

    Kommentar af Eric — 19. september 2020 @ 12:15 | Svar

    • Det er det næsten altid, og ja, der er meget vi ikke ved 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. september 2020 @ 16:07 | Svar

  6. Jeg kan godt lide at kigge på fugle, men ikke så meget, at jeg gider tilbringe timer med det, det er mest hjemme i haven. Selvfølgelig kan en fuglenørd se arten på afstand, det manglede da bare 😉 Lasse har skrevet de fugle ned, som vi har haft i haven, men der kommer sjældent nye efterhånden.

    Kommentar af Helle Klitgaard — 19. september 2020 @ 13:43 | Svar

    • Heller ikke så stor entusiasme fra min side, men så sidder jeg bare og strikker.
      Jeg kan, som Lasse, også godt lide at holde regnskab, så i vores fuglebog er der sat flueben ved alle de fugle vi har set.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2020 @ 16:09 | Svar

  7. Sikken fin beskrivelse af en oplevelsesrig mangesidet tur. Adfærdsobservationer af forskellige arter er altid en spændende aktivitet!

    Kommentar af Ib Hansen — 19. september 2020 @ 22:38 | Svar

    • Tak, ja, det er spændende, hvis bare ikke der er for meget ‘tom’ tid.

      Kommentar af Ellen — 20. september 2020 @ 16:09 | Svar

  8. Vi nød at kigge fugle ved foderpladsen.. Og der gik sport i at observere de sjældne gæster.
    Det er også en oplevelse at se/høre de store flokke gæs ude på klitten.. Imponerende i mængde og lyd!
    Interessant at læse om gåsefloklivet i sidste indlæg..
    Jeg stod sammen med en gruppe fuglefotokikkertnørder oppe på Grenen… Min lille Lumix havde svære mindreværdskomplekser! Men det var sjovt at høre om deres observationer og se den flok fugle der cirklede rundt over os på vej nord på.
    Jeg nyder at læse om det rige fugleliv omkring jer.

    Kommentar af Anne Holtegård — 19. september 2020 @ 23:28 | Svar

    • Fugle er pænt fascinerende, men nørd bliver jeg nok aldrig; dertil er min tålmodighed ikke stor nok, men det er spændende en gang imellem at være sammen med nørder og dermed lære noget nyt.
      Hehe, ja, man tør knap nok hive sit Lumix frem af frygt for at de dør af grin:-D

      Kommentar af Ellen — 20. september 2020 @ 16:12 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.