Hos Mommer

14. august 2020

En tur til Enø og et nyt træ

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:51
Tags: ,

I går formiddags satte vi kursen mod Enø, så ikke endnu en dag skulle smuldre mellem hænderne på os. Den sidste portion af den store stak håndklæder, som Englænderne efterlod, kunne vente til i dag med at få en tur i vaskemaskinen. Alt sengetøjet, de mange duge og to portioner håndklæder var vasket, så det var også rart med en lille vaskepause, men når man har besøg af fire, der tager både strand- og brusebad, så går der meget til.

P1050116

På Enø satte vi bilen, da vi helt bogstaveligt nåede til vejs ende.
På et engdrag så vi store, dybblå plamager af vikke (tror jeg nok) – de lå som [s]øer af blåt i alt det grønne, men så faktisk pænest ud på afstand.
Vi gik en tur oppe på stien langs lerklinterne og nød det hele: Faunaen langs kyststien, solen, vinden og det meget blå og nogle steder nærmest middelhavsgrønblå hav, hvori der kajakkede en enlig roer af ældre årgang (dvs. min eller ældre), som øvede og øvede og øvede i grønlændervendinger.
Mange gange drejede han rundt, og han var da også god til det, men var det ikke lidt [over]modigt at øve den slags helt alene? Eller er jeg bare blevet en større kryster på mine gamle dage?

P1050115

Der var rigelige mængder af strandkål. Det har jeg endnu til gode at smage, men i aften bliver den smule jeg tog, ristet på panden og prøvesmagt. Har I prøvet at spise strandkål? Rå eller stegt? Der står alle steder, at den smager bedst i maj-juni, men jeg tog 5-6 af de mindste og sprødeste blade. Hvis det smager ad Pommern til, skal jeg huske mig selv på at give det en chance igen om 9-10 måneder.

Quercus canariensis - algerisk egQuercus canariensis - algerisk eg (1)

P1050122I et levende hegn vinkelret på kyststien fik vi øje på et for os ukendt træ. Da jeg kom tæt på syntes jeg, at bladene mest at alt lignede egeblade, men barken lignede ikke den egebark, vi kender.
Google Lens fortalte mig, at det var Algerisk eg (Quercus canariensis). Kan nogle af de botanikkloge læsere af- eller bekræfte dette?
Google Lens, som Ditte har introduceret for os, er blevet et uundværligt hjælpemiddel til bestemmelse af planter (eller dyr … alle mulige ting, faktisk). Før brugte jeg Plantsnap, som også er god, men engelsk, og som derfor ikke kan fortælle mig de danske navne på planterne – og heller ikke altid kan finde planten, hvis ikke den findes i England. Det var også lidt besværligt altid at skulle omkring det latinske navn på en eller anden plante for at finde frem til det danske navn.
Google Lens finder planterne på et splitsekund og rammer oven i købet mere korrekt (så vidt jeg kan vurdere) end Plantsnap, så den app kan varmt anbefales.

Frokosten indtog vi på Kanalkroen i Karrebæksminde. Vi har spist der et par gange før, men den slags succeser kan snildt tåle at blive gentaget. Det er et dejligt sted, hvor man sidder på et dæk helt ude ved (på?) vandet og hvorfra man har den fineste udsigt til den karakteristiske græshoppebro, som gik op og ned et par gange mens vi sad der.

18 kommentarer »

  1. Du er nok blevet mere forsigtig, der er jeg i hvert fald.
    Jeg er i gang med at installere Google Lens, den lyder uundværlig. Tak for tippet.

    Kommentar af frnielsen — 14. august 2020 @ 19:47 | Svar

    • Ja. Det bliver man jo …
      Den app er super – rigtig god fornøjelse med den 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. august 2020 @ 20:17 | Svar

  2. Jeg har kun gjort det tidligt på strandkålssæsonen, men hvis strandkålen ikke er blevet for stor/grov/bitter så prøv at tilberede den som “chips” (ligesom grønkålschips, se valdemarsro.dk opskrift).
    Hvilken fauna så I langs kyststien?
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 14. august 2020 @ 21:28 | Svar

    • Argh – sludder! Det var da flora, jeg mente 😦 For hulan, altså – men vi så da nogle fugle …
      Jeg ser på valdemarsros chips, tak.

      Kommentar af Ellen — 14. august 2020 @ 21:39 | Svar

  3. Ikke for at pille glæden ved at finde en sjælden art fra dig; men jeg er nu ret overbevist om -ud fra buskens form og bladet generelt- at du har “fundet” en seljerøn/bornholmsk røn.

    -Og roeren: Jeg giver dig helt ret. Han løber en risiko for at ende som strandvasker og åleføde; men nogle bliver risikoblinde med alderen, ja nærmest fandenivoldske.
    Lidt i stil med ældres relativt mange motorcykelulykker. Juridisk har man ret til at køre; men der er ikke praktiseret i 40 år, og så pludselig giver hussalg eller pensionsudbetaling mulighed for anskaffelse af en motorcykel flere gange så stor som den man i sin tid måtte afhænde da kæresten ventede barn eller hvad der end udløste salget.
    Op på dyret. Nu skal den få. -Og så er der suppe og peberrodskød i forsamlingshuset næstfølgende fredag.

    Kommentar af natural2222 — 15. august 2020 @ 6:33 | Svar

    • Helt okay – du gør mig mere glad ved at give mig det rigtige svar, og det er da en seljerøn! Det giver også meget mere mening 🙂
      Jeg troede faktisk, at det normalt var modsat: At man blev klogere med alderen, men jeg kan godt se din pointe i at ville opleve ungdommens motorcykelglæder, når man i ‘ældredommen’ kommer til penge. Derudover vil der vel altid være nogle, der overvurderer egne evner. Det gjorde min far, må jeg desværre indrømme, for han kørte alt for stærkt til, hvad hans efterhånden temmelig langsomme reaktionsevne kunne bære. Der måtte en lang snak til …

      Kommentar af Ellen — 15. august 2020 @ 11:48 | Svar

      • Netop. Vi skal huske, at årene går og reaktionstiden stiger.

        Kommentar af natural2222 — 15. august 2020 @ 22:19 | Svar

        • Temmelig meget, endda …

          Kommentar af Ellen — 16. august 2020 @ 9:44 | Svar

  4. Vi venter spændt på at høre, hvordan den tilberedte strandkål faldt i smag.
    Jeg slog græshoppebroen op. Sikke sjove oplysninger, som f.eks. dens enorme vægt og at kontravægten er bygget af bl.a. 14,8 tons gamle hestesko – og at der blev sluppet 60 græshopper løs, da dens udsmykning blev afsløret 🙂

    Kommentar af tingats — 15. august 2020 @ 12:02 | Svar

    • Jeg glemte den da, den kål! 😦 – og nu ser den ærlig talt en smule kedelig ud …
      Det er nemlig en sjov historie til den pudseløjerlige bro, som I kunne tage hen for at se, hvis I skulle finde på at krydse Storebæltsbroen.

      Kommentar af Ellen — 15. august 2020 @ 12:07 | Svar

  5. Et rent håndklæde efter et bad – intet er bedre !!! og mange duge er vasket, ja man skal aldrig klager over en plet på dugen, når stemningen ellers er god.

    Hvad forestiller det billede med noget sort i vandet, er det bunden af en sort kajak, eller drivtømmer, eller et marsvin, som lige er ved at dykke?

    Engang troede jeg også at eg var eg, men når man planter træer i byer (og på skoler og lignende) så finder man i dag gerne nogle arter eller rettere træer af en proveniens (etnisk herkomst) som er anderledes, end de hjemlige og så håber man at de ikke medbringer smitsomme sygdomme.

    Algiersk eg kendte jeg ikke, men lilleasiatisk eg blev plantet på en skole, hvor jeg underviste (eller var det græsk eg de kaldte den?) Wikipedia siger det er “Mediterranean Oak” hele vejen rundt om Middelhavet.

    Kommentar af Donald — 15. august 2020 @ 15:03 | Svar

    • Pletter kommer der, men de fleste er væk igen.
      Det er bare en sten, Donald. men jeg syntes det så så fint ud med bølgesprøjtet i miniformat 🙂
      Det viste sig bare ikke at være så eksotisk et træ, og jeg tror på Farmer – han er god til det med botanikken!
      Det er fint nok at tage fremmede arter ind; vi har jo også fået et mildere klima – bare man kan styre det, som du også er inde på.

      Kommentar af Ellen — 15. august 2020 @ 18:11 | Svar

  6. Google Lens? Den synes jeg ikke jeg kan finde? Lyder ellers helt perfekt.
    Kanalkroen i Karrebæksminde er et skønt sted. Vi har nogle venner der har sommerhus i området, så vi har heldigvis haft anledning til at spise på dækket nogle gange

    Kommentar af Fru Z — 16. august 2020 @ 14:03 | Svar

    • Den findes på samme måde som alle apps findes: I App store eller Google play butik.
      Det er virkelig et dejligt sted. Vi er der for sjældent … det er jo ikke kun udsigten, der er god 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. august 2020 @ 16:03 | Svar

  7. Tak for tippet om Google Lens, men lige som Fru Z kan jeg heller ikke finde den. Kan du hjælpe med en staveplade eller lignende?

    Kommentar af Uffe Jerner — 16. august 2020 @ 15:21 | Svar

    • Hehe, stavepladen hedder App store eller Google play butik. Underligt, at I ikke kan finde Google Lens …

      Kommentar af Ellen — 16. august 2020 @ 16:04 | Svar

      • Jeg tror, at man som iPhone-bruger skal bruge en anden Google-app for at finde Google Lens – hvis jeg ellers kan læse, hvad de skriver på https://lens.google.com/

        Kommentar af conny — 27. august 2020 @ 11:31 | Svar

        • Det er da lidt underligt – jeg har en Android, og Ditte, som viste mig den, har en iPhone, så jeg gik bare efter hvordan hendes ikon så ud og downloadede fra Google Play Butik – som jeg husker det …
          Jeg håber I/de alle finder den.

          Kommentar af Ellen — 27. august 2020 @ 11:43 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.