Hos Mommer

5. august 2020

Min datter kan stadig overraske mig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:17
Tags: , ,

Mens Tim og Aubrey var ude med kajakkerne i formiddags, sad Charlotte og Anna oppe i shelteret og hyggede sig, mens jeg lige fik ordnet nogle tomater til henkogning og lavet en stor portion pesto, så de kan få noget med hjem fra mit basilikumtræ.
Jeg gjorde dem selskab og satte mig over for Charlotte.
– Godt. Nu sidder du ned, mor. Hold også lige fast i armlænet, for nu får du en overraskende meddelelse.
Jeg frygtede det værste – jeg ved såmænd ikke hvad jeg frygtede, bare det uspecifikke værste, for tonefaldet var alvorligt. På den anden side, så sad Anna der jo, så hvis det virkelig var noget slemt, ville C nok have valgt et tidspunkt, hvor vi var alene.
Tonefaldet var da også kun alvorligt, fordi hun ville se mit ansigtsudtryk, da hun spurgte, om jeg ikke lige ville lære hende at strikke, inden de skal hjem.
– Strikke!? Dig???!!! Du har da altid holdt meget fast i, at det ville du ALDRIG fatte interesse for. Du har skrædderiet og du har dine broderier til aftensyslerierne. Siger du …
– Ja, men jeg kan jo ikke bruge alle de broderier – jeg kan ikke plastre husets vægge til med dem, og jeg har det lige som dig: Jeg kan ikke bare sidde inaktivt hen om aftenen, og jeg gider ikke læse altid, når jeg holder fri. Mine hænder skal have noget at beskæftige sig med.

P1020305

Æblet faldt åbenbart alligevel ikke så langt fra stammen, og som en på Instagram fluks kommenterede, så er det bedre sent end aldrig.
Jeg fandt garn og pinde frem, og så gik vi ellers i gang. Naturligvis først med at slå masker op, skarpt forfulgt af seks pinde med retstrikning, efterfulgt af at lære vrangmasker, så hun også kan strikke glatstrikning.
Mere nåede vi ikke på de tre kvarter vi havde, inden de skulle afsted til København for at besøge en af C’s gamle veninder, men vi har både i morgen og fredag inden de skal hjemover igen, og da ‘barnet’ hurtigt viste sig at være lidt af et naturtalent, når hun langt nok til at kunne lave strikkeprøver uden min supervision.
Det, hun i virkeligheden gerne vil strikke, er vintagebluser og –cardigans som de så ud i 1940’erne, hvilket nok ikke ligefrem overraskede mig. Jeg måtte dog fortælle hende, at det sommetider indebærer strik, der måske ikke lige er for begyndere, men det havde hun gennemskuet, så hun har tænkt sig at bruge tiden frem til efterårsferien (hvor vi skal være sammen i en uge igen, om Corona vil) med at strikke prøver med forskellige teknikker og hul- og flettemønstre, samt prøve forskellige garner af, for jeg serverede også et mindre foredrag om hvor forskelligt de forskellige garner opfører sig og kan være nemmere eller vanskeligere at arbejde med.
Typisk for Charlotte, som sjældent gør noget halvt, og som også via skrædderiet har lært, at man ikke bliver verdensmester i noget som helst på kort tid, så vil hun hellere bruge to måneder på at øve sig således, at når hun for alvor går i gang med en bluse, så bliver resultatet pænt at se på, fordi hun har brugt tid på at lære at strikke så jævnt, som det kan lade sig gøre. Hun vil aldrig kunne få sig selv til at gå med noget, der skriger til himlen af amatørarbejde – så hellere bruge lang tid inden alvoren begynder, og alvoren kunne meget vel vise sig at være som billedet her – det er ikke ligefrem et begynderarbejde …

19 kommentarer »

  1. Hatten af for den målrettede lærelyst! Jeg kender mine begrænsninger og kommer aldrig til at strikke, men jeg beundrer dine små mesterværker og entusiasmen for plantefarvet garn.

    Kommentar af Eric — 5. august 2020 @ 16:41 | Svar

    • Jeg ville da ellers også gerne lære dig at strikke, hvis det skulle være 😉
      Men tak for værdsættelse af entusiasmen!

      Kommentar af Ellen — 5. august 2020 @ 16:51 | Svar

  2. Hvor lyder det dog dejligt – der åbner sig en hel ny verden for hende, og I kan forhåbentlig få talt en masse strik! Min søde svigerdatter er blevet en habil strikker, og vi har mange gode timer sammen på den konto – det er så dejligt at være fælles om og at kunne hjælpe i en snæver vending

    Kommentar af Fru Moll — 5. august 2020 @ 17:37 | Svar

    • Så godt og rigtigt sagt, Fru Moll – jeg kan jo kun erklære mig aldeles enig 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2020 @ 19:41 | Svar

  3. Jeg kan godt forstå din datter. Det ærgrer også mig, at jeg aldrig har lært at sy og strikke rigtigt, selv om drengene faktisk også havde håndarbejde, da jeg gik i skole. Men kun ét år – og det brugte vi på at sy en slags pudebetræk på basis af en gulvklud. Vi lærte aldrig at sy en knap i, men det har jeg da heldigvis fået lært siden ved selvstudium.

    I øvrigt: Hvorfor bliver bluser som den på billedet ikke lavet mere? Synd og skam.

    Kommentar af Uffe Jerner — 5. august 2020 @ 20:45 | Svar

    • Ja, tænk, hvis du var blevet en strikkeguru på linje med Kaffe Fassett 🙂
      Det var tåbelige metoder, man brugte til håndarbejdslæring i vores barndom. Jeg husker udmærket gulvkluden!
      Jeg skal ikke kunne sige hvorfor – det sker jo tit, at tidligere tiders mode vender tilbage, og snart vil Charlotte gøre sit for at sørge for, at det sker …

      Kommentar af Ellen — 5. august 2020 @ 20:49 | Svar

  4. Jeg håber, du får lært Charlotte at strikke de meget flotte vintagebluser og –cardigans, man brugte i 1940’erne. Jeg lærte først at strikke, da min søn var et par år. Men det er aldrig rigtigt blevet til mere. Men jeg har været grebet af at hækle 🙂

    Kommentar af Madame — 5. august 2020 @ 21:08 | Svar

    • Det skal jeg nok få lært hende 🙂
      Jeg troede ikke, at du ‘håndarbejdede’ overhovedet, men noget har du altså lavet. Der findes mange gode hækleopskrifter, og om ikke andet kan du lave nogle fine og mikrofiberfri karklude, hvis du vil begynde i det små igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. august 2020 @ 21:30 | Svar

  5. Hvor hyggeligt! Vores mor venter også spændt på, vi begynder – måske slaget ikke er tabt 😁

    Kommentar af venterpaavin — 6. august 2020 @ 8:11 | Svar

    • Ikke nødvendigvis – min datter er 43, så der kunne godt være håb for jeres mor 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. august 2020 @ 11:54 | Svar

  6. Det skal hun nok få glæde af. Det kan godt ske, de der gulvklude ikke var særligt motiverende, men lige nu er strikkede klude jo højeste mode, så måske er de alligevel gode objekter at øve sig på. Man kan lave dem rigtig trendy, og man kan øve mange teknikker i klude, men man kan naturligvis ikke bruge så mange forskellige garntyper.

    Kommentar af Kirsten — 6. august 2020 @ 9:07 | Svar

    • Hun laver nok en klud eller to i øveprocessen, men ja, det er jo dermed næsten kun bomuld man kan bruge, så hun vil helst koncentrere sig om uldgarnet.

      Kommentar af Ellen — 7. august 2020 @ 11:56 | Svar

  7. Hun skulle næsten kigge på den danske strikker Fsiemer (Frauke Siemer) på Ravelry. Hun er vild med vintagestrik og har anbefalet bl.a. Susan Crawfords bog The Vintage Shetland Project.

    Kommentar af fiberfryd — 6. august 2020 @ 12:01 | Svar

    • I det hele taget er der masser af vintage opskrifter på Ravelry, så det må du også lære hende 😁

      Kommentar af fiberfryd — 6. august 2020 @ 12:10 | Svar

      • Hun har fået mit login til Ravelry, og vi har været inde for at kigge 🙂 Desuden har jeg fundet vintageknittingpatternarchive,com, hvor der er virkelig mange af de oprindelige strikmønstre – og vi har også fundet det første, hun vil kaste sig ud i.
        Men … jeg kan kun finde tre opskrifter af Frauke Siemer på Ravelry, og de er ikke spor vintage?

        Kommentar af Ellen — 7. august 2020 @ 12:02 | Svar

  8. Hun har en god lærer 🙂 Med hendes talent og indsats varer det ikke så længe, før hun har strikket smukt vintage mode, der passer til deres Wolseley.
    Glæder mig til at se hendes projekter.
    Der er til mange timers krea deling i shelteret med en fælles hobby/interesse.
    Hvor er I heldige med vejret. 🌞

    Kommentar af Anne — 6. august 2020 @ 13:50 | Svar

    • Tak, og nej, jeg tror heller ikke det varer længe før hun er i gang med et eller andet for alvor.
      Det bliver så hyggeligt at snakke strik med min datter, men vi er så heldige med vejret, at stranden trækker mere end stikketøjet i disse dage 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. august 2020 @ 12:03 | Svar

  9. Det tror da pokker, at din datter fik lyst til at lære at strikke, da hun så sådan en lækker trøje – den passer til det smukke tøj, hun udstyrer hele familien med, når de skal på tur i deres fine gamle biler. Den model kunne såmænd sagtens blive højeste mode i dag. Det kan være den mindste detalje ved noget, der giver os lyst til at lære noget nyt, som f.eks. fremmedsprog, dialekter, håndværk, sportsgrene og madlavning. Jeg arbejdede engang samme sted som en ravsønderjysk kvinde, som lige bestemt sagde det ord, som jeg fik lyst til at bede hende lære mig at udtale helt rigtigt – og så var jeg i gang med synnejysk, som jeg ellers kun forstod meget lidt af.

    Kommentar af Elsebeth — 6. august 2020 @ 18:54 | Svar

    • Ja, det er sommetider de mest pudsige ting, der trigger en ny interesse for et eller andet, hvilket din beskrivelse af synnejyskinteressen er et godt eksempel på.
      Det kunne være lidt sjovt, hvis C kunne sætte gang i en ny modedille …

      Kommentar af Ellen — 7. august 2020 @ 12:06 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.