Turen til Danmark gik så fint som ønskes kunne. For første gang tog de Eurotunnellen, fordi de hverken ville flyve eller sejle. Afgang kl. 11 engelsk tid, ankomst 16:30 dagen efter, hvilket vi synes er en fin tid at gøre det på. Selv børnene syntes det gik hurtigt og særdeles smertefrit, så de er bestemt friske på at gentage turen sidst i oktober i deres efterårsferie, hvor vi har lejet sommerhus på Djursland.
Forældrene gad dog ikke foretage sig noget om torsdagen, hvilket vi havde regnet med og derfor ingen planer havde lagt. Det blev ikke til mere end en kort tur til Land & Folk Fritid for at købe nye gummistøvler til Aubrey, som er glad for de danske, højskaftede Tretorn.
Man spillede et spil eller to. Man gik en tur ned til fjorden. Man indtog en kajkage, som stadig er et stort must, når man er et engelsk barn på ferie i Danmark … træstammer for de voksnes vedkommende. Jeg ved ikke hvorfor Charlotte er så vild med de der træstammer, for det er ikke noget, jeg har opflasket hende med, men et besøg i Danmark indbefatter for hendes vedkommende en træstamme et par gange eller tre.
I dag, fredag, kan Tim & Charlotte fejre deres 16-års bryllupsdag. Den blev først markeret ved, at Charlotte fik en gave ved morgenbordet. Senere havde vi talt om, at de skulle finde et sted at spise, mens børnene blev hjemme hos os. En ide, vi kun kan støtte, fordi antallet af gange vi har været barnepiger kan tælles på én hånd, og de er allerede ved at være for store til overhovedet at behøve at blive passet i gængs forstand. Men derfor kan vi jo godt hygge … og maden er de glade for at få serveret. Især når de selv får lov at bestemme menuen, fuldstændig uden hensyntagen til, hvad man skulle eller burde indtage for at kunne kalde det et sundt og nærende måltid.
Efter morgenmaden gik turen til Malle og baby Caroline, som englænderne ikke havde hilst på endnu, eftersom hun kom til verden i maj. Malle viste os rundt i hele deres store have, og C fik the special tour i urtehaven, som består af 13 højbede. Det var sjovt at se de to kusiner udveksle grønsagserfaringer – fuldstændig som at se mænd, der er godt i gang med lystfiskerhistorierne. Jeg er ikke helt klar over, hvad de talte om lige der, men det har måske været størrelsen på deres porrer eller gulerødder? Eller græskar?
Dernæst en hurtig frokost, som for englændernes vedkommende bestod af hotdogs (voksne) og franske ditto (børn) – disse typisk danske ting er også noget, især børnene glæder sig til, når de er i Danmark, for i England kender de ikke til den slags fastfood. De har masser af møgelendig junkfood, men lige netop denne slags må de til Danmark for at kunne indtage.
Vi kørte derefter til andelslandsbyen Nyvang, hvor Asterix har slået sig ned på sine gamle dage.
Efter at have set hvad der var at se her, skiltes vore veje – vi kørte hjem med børnene, mens forældrene satte kursen den næsten modsatte vej mod København for at finde et sted at spise.
Jeg blogger nu, fordi børnene sidder sammen med John og ser et par gamle Versus. De synes det er sjovt at gætte på hvem der vinder de skøre og noget alternative konkurrencer, man har fundet på.
I storhygger som I plejer. Hvor var det godt, at det lykkedes endelig at mødes igen.
Hvordan synes de, at det er at være i Danmark, hvor coronarestriktioner stort set ikke mærkes i dagligdagen?
Masser af varme tanker til jer.
Kommentar af fiberfryd — 1. august 2020 @ 7:26
Det er skønt at se dem igen!
De opfatter det som no lockdown at all – hvilket ikke er så godt, for der er (for) mange, der glemmer både afstanden og afspritningen.
Men det er okay, og de nyder friheden i forhold til England.
(Og de har sagt, at I er meget velkomne i Malthuset næste maj 🙂 )
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 11:58
Det lyder dejligt – hils dem og sig, at vi glæder os til at se det hele. Hus, have, biler und alles, så de må forberede sig på en grundig rundvisning 😉
Kommentar af fiberfryd — 2. august 2020 @ 8:20
Det tror jeg de er forberedt på … jeg hilser 🙂
Kommentar af Ellen — 2. august 2020 @ 10:49
Det glæder mig, at de valgte individuel transport.
Godt, at coronaen kører på så lavt blus i øjeblikket, at besøg er muligt.
Er England ikke ved at få lidt mere styr på smittespredningen?
Dette med træstammerne kan godt undre. Oprindeligt opblandet gammelt wienerbrød (Den går vel ikke i dag).
Kommentar af natural2222 — 1. august 2020 @ 8:11
Der er ingen grund til unødige risici, og vi nyder, at det kan lade sig gøre at ses – og jo, der er styr på det derovre. Faktisk næsten mere end herhjemme, for i UK bliver der stadig holdt strengt øje med, om restriktionerne overholdes.
John og jeg undrer os også over træstammerne, men herregud, de par gange om året, og det er jo ferie for dem 🙂
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 12:01
Vi blev også passet af andre på mine forældres bryllupsdag, indtil jeg og min ældste lillesøster var store nok til at passe de yngste. Jeg så et billede på Charlottes Instagram og det er helt vildt som de to børn/unge er vokset/har udviklet sig. Hvor gamle er de egentlig nu?
Det er sjældent at jeg får en træstamme, men de smager gode, Kajkagerne er for søde for mig. Rigtig god ferie sammen 🙂
Kommentar af Lene — 1. august 2020 @ 8:38
De er blevet store, Lene:-) Aubrey er 13 og Anna er 14 – hun er 1,60 og han er 1,75 – næsten så høj som sin far og højere end både John og mig – og med en stemme der er dybere end Otis Reddings 🙂
Så du kan også lide træstammer – jamen der bliver jo også solgt mange, og sikkert ikke kun til englændere 😉
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 12:04
Godt at der er et “vindue,” hvor I kan ses. Hvem ved, hvor længe det varer? Og med det gode vejr (i hvert fald et par dage) går alt som forventet og planlagt.
Kommentar af Eric — 1. august 2020 @ 9:36
Jeg håber sandelig, at vinduet forbliver åbent, men folk skal altså huske at opføre sig ordentligt!
Det gode vejr ser ud til at vare de næste ni dage nede hos os, så det kunne ikke forlanges bedre 🙂
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 12:06
Hvor er det dejligt for jer endelig at kunne være sammen igen! Vi har også lige været sammen med vores engelsk-svenske familie.
Kommentar af Madame — 1. august 2020 @ 12:29
Åh ja, det er dejligt for alle os med udenlands boende familie, at vi kan ses igen – det var ikke så rart, da vi ikke vidste hvornår det kunne blive, men nu er alt godt, og vi håber det varer ved, men det er ikke til at vide, så vi nyder hvert minut.
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 14:04
Tænk at de ikke kender til Hot Dogs og Franske. Men — dejlig beskrivelse af rejsen og en god dag, med en god arbejdsdeling.
Jeg synes at man skal arbejde på at junk-food generelt bliver bedre, så man ikke dør af overspisning, hvis man somme tider er henvist til et hurtigt (mellem)måltid. Tænk engang på hvad man kunne spare i sundhedsvæsenet, hvis man forbedrede mad-kvaliteten!
Kommentar af Donald — 1. august 2020 @ 15:04
De kender det måske i London – det kan jeg faktisk ikke huske, men pølsevogne som i Danmark har de ikke.
Ang. junkfood kan vi da kun være enige. Problemet er desværre bare, at det dårlige oftest også er det billigste, så der er nogle, der ikke rigtig har noget valg. Dette gælder især i England. Jeg ved ikke, om du så udsendelserne, hvor Jamie Oliver tog ud på skoler for at lære ungerne lidt om ernæring og ordentlig mad? Det var skræmmende, så få grønsager børnene overhovedet kendte!
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 15:52
Hvor lyder det hyggeligt. Og så har I endda fået fint sommervejr.
Kommentar af tingats — 1. august 2020 @ 15:08
Det er det, og ja, det har vi – i mange dage, oven i købet kunne det tyde på 🙂
Kommentar af Ellen — 1. august 2020 @ 15:52
Det er sjovt, som man kan blive helt fikseret på bestemte kager og madvarer, som man ikke kan få i sit hjemland. Vi har et engelsk familiemedlem, der altid skal have remoulade i lange baner med tilbage til England. Til gengæld lider jeg af ulykkelig kærlighed til Marmite.
Kommentar af Uffe Jerner — 1. august 2020 @ 23:52
Det er jo mere spændende, når man ikke altid kan få det – det er lige som i gamle dage, hvor det meste var sæsonvarer – så glædede man sig til det kom igen.
Marmite! Du godeste – jeg troede man skulle være indfødt englænder for at holde af det.
C skal også altid have remoulade med tilbage – plus andre ting 🙂
Kommentar af Ellen — 2. august 2020 @ 10:53
De er lige pludselig blevet unge mennesker, børnebørnene. Jamen, det går så hurtigt.
Det var godt, det kunne lade sig gøre at køre hele vejen, og hvor I hygger jer 🙂 Og vejret ser indtil videre godt ud.
Jeg har en svigersøn, der elsker træstammer mere end andre kager. Jeg har norske venner, der køber ymer og ymerdrys med hjem i stor stil. Rugbrødsdrys som jeg aldrig køber. Det er sjovt med de ferietraditioner, der knytter sig til mad.
Kommentar af Betty — 2. august 2020 @ 7:15
Ja, man kan næsten ikke kalde dem børn mere – men jeg gør det alligevel 🙂
Det er en del af ferien og af forventningens glæde, at der er noget bestemt, man ser frem til, tror jeg.
Kommentar af Ellen — 2. august 2020 @ 10:57
Ren og skær hygge! Hvor er det skønt, det kan lade sig gøre.
Kommentar af conny — 4. august 2020 @ 12:51
Det er vi også meget glade for alle sammen 🙂
Kommentar af Ellen — 4. august 2020 @ 14:29