Hos Mommer

3. juli 2020

Lollandske lyksaligheder (og falsterske)

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:12
Tags: ,

Jeg havde efterhånden hørt en del positive udtalelser om Mejerigården nede ved Gedser, så i sidste uge bookede jeg et bord til John og mig (nej, det hedder stadig ikke ‘til John og jeg’!).
Det er en halvlang tur derned, og den er længere hjem end den er ud. Jeg kan ikke forklare hvorfor og slet ikke bevise det, men sådan er det ikke desto mindre. 70 km kan føles korte eller lange. Normalt regner vi det dog ikke for noget, og John havde intet imod at indtage den sædvanlige alkoholfrie øl, så han kunne være chauffør, ganske som han plejer, og som jeg er så umådelig glad for, at han gider, for jeg elsker at få et godt glas vin til god mad.

Vin & SpecialiteterVin & Specialiteter

Vi kunne lige så godt få noget ud af dagen, når nu vi skulle afsted. John havde et eller andet sted læst om butikken Vin & Velsmag i Maribo, som så interessant ud, hvorfor vi indledte eftermiddagens tur der.
Holddaop. Sikke en butik. Det var første gang, jeg var der, men bestemt ikke sidste. De har vine fra hele verden, øl (mest fra Danmark), whisky, rom, gin og flere spiselige lækkerier.
Det er der nok også mange andre butikker, der har, men der er ikke mange andre, der kan præsentere deres varer så flot som her.
Vi blev budt velkommen og spurgt om vi ville have en kop kaffe eller et glas vin i hånden, mens vi gik rundt og studerede herlighederne. I må selv gætte, hvem der valgte hvad …

P1020103P1020105

Herover ses henholdsvis gin- og whiskyhjørnet.
Dagens vinhøstJeg kiggede og kiggede, mest på vinene … jeg kunne snildt have gået rundt derinde længere end tilfældet var, men heldigvis var der rigeligt med spændende øl til at holde Johns opmærksomhed fangen, mens jeg gik rundt og valgte vine ud.
Jeg kendte ingen af dem, hvilket ikke gjorde det hele mindre spændende, og jeg kunne sagtens have brugt hele månedens pension på vin, men jeg var frygteligt standhaftig og købte kun syv forskellige, som skal afprøves og vurderes.
De er nu forevigede og billedet bliver sat ind i en wordfil med priserne angivet. Efterhånden som de bliver drukket, bliver der tilføjet kommentarer, for jeg ved, at jeg ikke kan huske detaljerne om de første, når jeg har smagt de sidste. Selv om jeg drak dem hurtigt efter hinanden, ville det på ingen måde hjælpe på hukommelsen!
Hvis man er i nærheden af Maribo og holder af vin, øl eller spiritus, så kig ind. Det er noget af en oplevelse.

Fem af de seks retter på Mejerigården

Efter at have gået en tur rundt i Maribo, hvor vi fandt en cafe, der kunne servere eftermiddagskaffen, kørte vi til Nykøbing, hvor vi også gik en tur rundt, inden det var tid at sætte kursen mod Gedser.
At Mejerigården er blevet positivt omtalt, er fuldt berettiget.
Vi tog deres seksretters menu, hvilket viste sig at være et rigtig godt valg. John var også yderst tilfreds, men han kiggede dog langt efter og lettere imponeret over den wienerschnitzel, som var dagens specialitet, og som mange af de andre gæster valgte. Den var stor!
Det var vores portioner også, selv om vi skulle have seks retter. Det er længe siden jeg har spist så meget mad.
Rabarbersuppen glemte jeg at fotografere, men vi fik gazpacho, laksetatar, jordbærgranité, grillet oksemørbrad, rabarbersuppe og tre slags ost til sidst.
Vi kender nogen, vi skal have med herned engang … Det var SÅ godt!
Vi talte om at tage englænderne med herned til Johns fødselsdag, men gik bort fra det igen, for ungerne vil ikke synes det er sjovt at sidde i over tre stive klokketimer for at spise, så den fødselsdagsmiddag vil sandsynligvis i stedet blive indtaget på Præstø havn i den nye restaurant Det Gamle Toldhuus, hvor man også spiser godt.

20 kommentarer »

  1. Sikke et mekka at gå på opdagelse i. I kunne da vist nærmest trille hjem efter sådan en menu 🙂

    Kommentar af Lene — 3. juli 2020 @ 18:25 | Svar

    • Det kunne vi – og det gjorde vi også … i bilen 😉

      Kommentar af Ellen — 3. juli 2020 @ 23:12 | Svar

  2. Jeg kan blive næsten helt misundelig, når jeg hører/læser, hvor begejstret folk – som du her – kan omtale vin.
    Jeg har aldrig fået smag for vin – kun de søde dessertvine og portvin.
    Men menuen lyder lækker.

    Kommentar af tingats — 3. juli 2020 @ 18:44 | Svar

    • Jeg havde en kæreste i et års tid, da jeg var 25-26 år. Han viste sig at være en virkelig god læremester, for indtil da brød jeg mig ikke om rødvin, men han lærte mig nuancerne og meget andet om de ædle druer, så selv om forholdet ikke holdt, så varede min af ham indlærte glæde ved vin ved.

      Kommentar af Ellen — 3. juli 2020 @ 23:18 | Svar

  3. Sikke en spændende dag med god mad og en butik, der lyder meget spændende ud. Hvor er det ærgerligt, at der for os er så langt til Maribo.
    Det glæder mig, at du understreger, at det hedder et bord til John og mig – og ikke jeg. Det siger alt for mange.

    Kommentar af Madame — 4. juli 2020 @ 7:07 | Svar

    • Man smutter i hvert fald ikke lige derned bare for at besøge butikken, men I kunne jo lave det om til en dagsudflugt og se noget af det andet, som sydhavsøerne har at byde på 🙂
      Det er en form for hyperkorrekthed, som vel efterhånden flertallet har overtaget, men ‘jeg’ bruges kun, når det er grundleddet. Så enkelt er det faktisk … og jeg har så svært ved at forstå, at folk ikke kan høre, at det lyder helt forkert.

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2020 @ 9:39 | Svar

  4. Imponerende butik, og imponerende at du går så systematisk til værks med vinsmagningen! Og seks retter må da kunne gøre det 🙂
    Apropos Præstø havn husker jeg, at der lå en meget indbydende vin- og delikatesseforretning for et par år siden, da jeg var på de kanter. Mon den er der endnu?

    Tak for, at du holder fast i ‘mig’, når det ikke er grundled – det er en hård kamp! Jeg har selv et projekt, der går ud på at få genindført brugen af ‘sin’, ‘sit’ og ‘sine’ …

    Kommentar af Uffe Jerner — 4. juli 2020 @ 14:26 | Svar

    • Det er nødvendigt, for det ville være ret surt at komme igen efter friske forsyninger og have husket så forkert, at jeg får købt den jeg havde syntes mindst om 🙂
      En vin- og delikatesseforretning på selve havnen? Vi har boet her i godt fem år, men jeg husker ikke, at der har været en forretning af den art der, mens vi har huseret i området. Der er nogle glimrende spisesteder på havnen, men ingen butikker. Der er en lille vinforretning på hovedgaden, men det kan næppe være den du mener.
      Det er ganske rigtigt nogle hårde kampe vi fører, men vi er flere der kæmper dem, og vi har ikke opgivet håbet. Ikke endnu … det er dejligt, at du er med på sprogbarrikaderne!

      Kommentar af Ellen — 4. juli 2020 @ 15:14 | Svar

      • Engang imellem går tiden hurtigere, end man regner med. Nu har jeg gransket mine optegnelser, og jeg kan se, at det var i oktober 2014, jeg besøgte Præstø MadMarked på havnen. Jeg kan endda dokumentere det med et billede taget i forretningen. Men den har åbenbart lidt butiksdøden 😦

        Kommentar af Uffe Jerner — 4. juli 2020 @ 17:02 | Svar

        • Åh … jeg tænkte faktisk på MadMarkedet, men huskede ikke, at de også havde vin. Det er en sørgelig historie med det Madmarked, og det var desværre ikke en almindelig butiksdød, Birgitte Escherich oplevede. Hun havde også noget i nærheden af Frederiksværk, men hun blev taget noget så eftertrykkeligt ved r….. af ham, der stod for økonomien. Hun gik i fosterstilling i to-tre år (hendes egne ord …) og åbnede så Muldiverset ikke så langt fra os på Jungshoved. http://muldiverset.dk/
          Det er et fantastisk sted. På alle måder. Du og Gitte skulle virkelig rive en dag ud af kalenderen for at sætte kursen herned sydpå – og spise jeres frokost i Muldiverset. Det er intet mindre end fremragende! Så kan I jo altid fortsætte til Maribo 😉

          Kommentar af Ellen — 4. juli 2020 @ 17:40 | Svar

          • Det var jeg slet ikke klar over – lyder højst ubehageligt. Men tak for tippet om Muldiverset – det er noteret og vil blive taget op i plenum!

            Kommentar af Uffe Jerner — 4. juli 2020 @ 21:07 | Svar

            • Det slog Birgitte fuldkommen ud, men heldigvis kom hun op igen og har nu det skønne Muldivers – og har klaret coronapesten.

              Kommentar af Ellen — 5. juli 2020 @ 9:51 | Svar

  5. Sjovt nok ville ingen sige “Vi har købt en ny bil til jeg og min mand”; desværre glemmer mange, at forholdsord gælder for begge i f.eks. ‘til min mand og (til) mig’. Men det kan rigtig mange amerikanere nu heller ikke finde ud af. Og der såmænd også tyskere, der siger “für meinen Mann und ich!” De tider er vist forbi, da der i folkeskolen var en ugentlig time på skemaet til grammatik og sætningsanalyse. Da jeg var barn, sagde min far til mig “Elsebeth, du skal huske at røgte dit sprog!” Det burde alle gøre …

    Kommentar af Elsebeth — 4. juli 2020 @ 19:36 | Svar

    • Så de kan også på tysk! Fejlen er lige så udbredt på engelsk som på dansk. Selv min ellers så sprogkorrekte datter (og ikke mindst svigersøn, som har en master degree i engelsk!) må jeg have i skole, når de siger ” ..for Anna and I”.
      Alle burde være omhyggelige og røgte sproget, som du siger, men det er jo ikke lige vigtigt for alle – hvilket sådan set også er i orden – frisør Hansen må hellere være god til at klippe hår end til at stave – men jeg bliver så irriteret, når professionelle sprogbrugere ikke har styr på grammatikken.
      Og det med folkeskolen: På Facebook er der såmænd flere på 50+, der har en miserabel stavning, end der er unge. De dårlige stavere er bare blevet mere synlige 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2020 @ 9:59 | Svar

  6. Det lyder forjættende 😉
    Det er egentlig imponerende, at sådan en velassorteret øl- og vinforretning kan overleve så tæt på grænsen. Jeg kan ellers forestille mig at rigtig mange i området henter den slags hos Fleggård, Calles og hvad de tyske grænsebutikker nu hedder.

    Kommentar af fiberfryd — 5. juli 2020 @ 0:22 | Svar

    • Kunne du godt lige regne ud, at det var jer, jeg mente? 😉
      Vin & Velstand lever hovedsagelig af at levere firmagaver og til store events og/eller fester. Det er vist først for nylig, at de er begyndt at øge salget til private.

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2020 @ 10:02 | Svar

  7. Ellen, før i tiden var det jo ikke almindeligt, at gud og hvermand skrev kommentarer om stort – og især småt, som det er i dag. Jeg har let ved at bære over med personer, hvis skriftsprog tydeligt viser, at de ikke har de samme sproglige evner, som vi to har.
    Det undrer mig imidlertid, at mange med et godt skriftsprog har et sjusket eller endda simpelt talesprog. Til tider ville jeg ønske, at dansk tv ville indføre ‘bipperiet’, når f.eks. skuespillere og andre – såkaldt kendte – blotlægger deres simple talesprog. Alt er skidefint, pissesjovt, og til min store forbløffelse var det en madanmelder i Politiken, der beskrev en ret som ‘røvgod’! “Elsebeth, sproget udvikler sig – det er jo levende!, får jeg ofte at vide. For mig er det en forsimpling og en afvikling af det danske sprog. Vi burde alle værne om det.

    Kommentar af Elsebeth — 5. juli 2020 @ 13:58 | Svar

    • Netop – det er det jeg mener med, at dårlige stavere er bare blevet mere synlige.
      Jeg er enig i at man bør tale pænt i radio og tv, men fri mig for himlens skyld for bipperiet, for det er da virkelig irriterende at høre på! Så vil jeg hellere høre folk bande.
      Nogle gange er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt sproget er under udvikling eller afvikling, men den positive Ellen er nødt til at kalde det udvikling 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2020 @ 14:35 | Svar

  8. Selvom jeg er blevet rundere med årene (på alle måder), bringer den hyperkorrekte brug af ‘jeg’ mig op i det røde felt – jeg må så prøve at kravle ned fra det igen, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved folks sprogbrug – især ikke når de sidder inde i radioen eller fjernsynet.

    Kommentar af conny — 7. juli 2020 @ 8:58 | Svar

    • Vi har det helt på samme måde, Conny – på alle måder 😉
      Nej, vi kan ikke gøre noget ved det. Jeg kunne, da jeg arbejdede, og jeg fik rettet mange kollegers fejl af den art, fordi jeg skulle korrekturlæse deres sproglige udgydelser, men nu slår jeg bare i en dyne, desværre.Det hjælper dog lidt at få luft for frustrationerne via bloggen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2020 @ 10:04 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.