Hos Mommer

23. juni 2020

Der sker underlige ting i min have

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:36
Tags: , , ,

Forleden dag hørte jeg en særdeles aggressiv summen. Vi har i år nogle bier, som lyder anderledes. De er mere oppe i diskanten og mere hidsige at høre på end biers normalt relativt fredelige og lidt dybe summen. Det må være en art, vi ikke før har haft besøg af, men i år har vi mange af dem – og heldigvis også mange andre slags. Den anden dag gik en eller anden dog helt amok, og lyden flyttede sig ikke, så jeg gik hen og kiggede. Det var en bi, der sad oven på en anden bi og tilsyneladende stak og stak og stak det stakkels offer.
Det var her, min undren kom ind: 1) Umiddelbart så det ud til at være to bier af samme race, men selv om det ikke skulle være det, bekæmper bier vel normalt ikke hinanden? 2) Når en bi stikker, mister den brodden, når den forsøger at trække den til sig, så hvordan kunne denne blive ved med at stikke? Hvis det altså var det den gjorde …
Umiddelbart kunne det ligne en parring, men det kan det ikke have været, for biers parring foregår i luften og altså ikke på denne måde. Men hvad var det så?
Den lidt mindre bi på ryggen af den lidt større var altså den der stak og den med den aggressive summen. Den anden kom med et ynkeligt lille piv indimellem, men sagde ellers ikke noget.

P1020004

Min Marjatta-agurk måtte lade livet i dag. Den har længe skrantet og har kun leveret to agurker i alt. Det så heller ikke ud til, at der ville komme flere – alle de små agurker visnede hurtigt hen og blev til ingenting.
Så meget for biodynamisk dyrkning … efter disse Steiner-principper blev den dog ikke dyrket hos mig, men sådan har dens tidlige barndom været. Det var måske mine ikke-kosmiske metoder, den ikke kunne tåle, det sarte væsen?
Den har aldrig været nær så voksevillig som den anden, men er ranglet og har kun leveret et enkelt sideskud, mens den anden bliver ved og ved med at skyde ud til alle sider – jeg har beskåret den flere gange allerede.
Den anden agurk, som er fra Gartneri Toftegaard og derfor ‘kun’ økologisk, er så frodig og rigtydende, at den giver os 2-4 agurker hver anden dag. Vi er allerede ved at blive kvalt i agurker, så derfor havde jeg heller ikke dårlig samvittighed over at kyle den syge ud – den tog bare plads op i drivhuset. 
Nu har den ananaskirsebær, jeg fik af Malle, i stedet fået dens plads i krukken.

Syg agurkSærdeles rask agurk

Syge agurker

Det er nu alligevel lidt underligt, for hos mig har begge agurkeplanter naturligvis fået præcis den samme behandling, så hvorfor den ene ser syg ud var syg og smed alle anlæg til nye agurker, har jeg ingen ide om. Den var ikke angrebet af spindemider, svamp eller anden dårligdom, men bladene blev gule nedefra og op. Den var frisk nok at se på i toppen, bortset fra agurkerne, som stort set med det samme begyndte at sygne hen.

Nå. Det er ikke alt, man skal forstå – men man skal undre sig, og det gør jeg.

18 kommentarer

  1. Det er i orden at undre sig – også over biting.

    Kommentar af Eric — 23. juni 2020 @ 12:47

    • Hehe, det er rigtigt, Eric 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2020 @ 20:47

  2. Jeg er ret sikker på, at insekterne på billedet ikke er honningbier.
    Mange insekter ligner bier og hvepse for at “låne” disse arters giftighed.
    Det er et rigtig godt billede. Prøv at lægge det på
    https://www.fugleognatur.dk/forum/show_data.asp?ForumID=10
    På den side er der virkelig nogle skrappe hoveder med en enorm paratviden.

    Kommentar af natural2222 — 23. juni 2020 @ 17:51

    • God ide, Farmer. Jeg har oven i købet et ID på Fugleognatur, men den tanke tænkte jeg ikke.
      Jeg gjorde som du foreslog, og det tog mindre end fem minutter at få svar!
      Som lød således: “Det er (et elskende par af) Stor Narcisflue. Altså fluer og ikke bier. Du har helt ret – deres “summen” eller hvad man nu skal kalde den – er ret ulidelig at høre på, og yderst karakteristisk!”
      Det er et fantastisk forum, og nu ved vi, at det er stor narcisflue – og at det faktisk var en parring, jeg overværede.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2020 @ 20:47

  3. Var den også sløj i rødderne den sløje agurk? Jeg har engang læst at gule blade KAN være tegn på vandmangel, hvilket skyldes at rodnettet er for svagt til at suge. Jeg ved ikke, om det kan give mening i dette tilfælde

    Kommentar af Fru Z — 23. juni 2020 @ 20:46

    • Det giver god mening, for det var den nemlig lige præcis, men hvorfor det rodnet så var for svagt, kan jeg ikke regne ud.

      Kommentar af Ellen — 23. juni 2020 @ 20:49

  4. Hvor er det flot, at I får 2-4 økologiske agurker hver anden dag.
    Det var en rigtig god idé, Farmer kom med – og nu er vi så meget klogere og ved lidt om Stor Narcisflue.

    Kommentar af Madame — 24. juni 2020 @ 7:12

    • Ja … det er næsten for meget – men det sagde jeg ikke højt 😉
      Det er altid godt at blive klogere!

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2020 @ 11:25

  5. Det kan Måske være kransskimmel, din agurk har haft.

    Kommentar af Lone — 24. juni 2020 @ 11:19

    • Det måtte jeg lige google, men efter at have læst om kransskimmel tror jeg ikke det har været det – det passer ikke rigtig ind med nogle af symptomerne.

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2020 @ 11:27

  6. Insekternes mærkelige verden forliger jeg mig nok aldrig med – men det var nu sjovt at læse både spørgsmål og hvad du fandt ud af på Fugle-Og-Natur!

    Kommentar af Donald — 24. juni 2020 @ 20:00

    • Selv insekter kan være interessante 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2020 @ 20:10

  7. man bliver så klog herinde. Stor Narcisflue. Hvilket navn. 🙂

    Kommentar af Lene — 24. juni 2020 @ 20:37

    • Man bliver nemlig så klog, og ja, det er da et navn, man kan huske 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. juni 2020 @ 21:46

  8. Flot billede af det elskende par. Og nu er vi rigtig mange, der kender stor narcisflue.

    Naturen er forunderlig. For nylig så jeg i en naturudsendelse, hvordan søheste i elskovsakten omslynger hinanden, og hvordan hunnen herunder lægger sine æg i en pose hos hannen. Herefter overtager hannen graviditeten, og når tiden er inde, udslynges hundredvis af små søheste fra hannens mavepose. På youtube ligger der flere videoer, der viser dette.

    Også nogle af de sydamerikanske frøer har en forunderlig yngelpleje. (Set i en anden udsendelse.) (Jo, jeg LAVER andet end se TV!)

    Hos mange arter af giftfrøer er det hannen, der står for yngelpleje. Æggene lægges på et glat og fladt underlag, typisk et blad. Hannen bringer små dråber frisk vand til æggene, og når haletudserne er ved at være klar, hjælper hannen dem med at bryde ud af æggemassen. Haletudserne kravler derefter op på hannens ryg, og de næste par dage går med, at hannen bringer haletudserne til små søer eller vandhuller. Herefter må haletudserne klare sig selv.

    Jordbærfrøen har en helt speciel yngelpleje. Haletudsen hos denne art bliver båret til en blomstertragt af hunnen. Hun afleverer en haletudse i hver tragt. Hver dag besøger hunnen haletudsen, og som føde til haletudsen lægger hunnen nogle ubefrugtede æg i blomstertragten.

    Ikke nemt at eftergøre i Randers Regnskov. De har ellers nogle flotte eksemplarer af giftfrøer. Men der har I vel også været?

    Kommentar af tingats — 25. juni 2020 @ 13:00

    • Vi er åbenbart nogle stykker som lige blev klogere der – Fugleognatur.dk er et fantastisk forum!
      Jeg har set alle de ting, du beskriver her (og jeg laver også andet end at se tv 😉 ). Jeg kan så supplere med, at en (eller flere?) af de arter frøer jeg så, bærer haletudsen hen til et nyt sted, hvis der er ved at være for lidt vand, hvor den først blev anbragt. Naturen er virkelig forunderlig 🙂
      Jeps, vi har været i Randers Regnskov. To gange … det har været et stort hit for børnebørnene, når vi lejede vores efterårsferiehus på Djursland. Jeg ved ikke, om de nu er blevet for store (13 og 14 år), men vi har da tænkt os at spørge dem, når vi skal derover igen i uge 43.

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2020 @ 13:50

      • Randers Regnskov bliver man aldrig for gammel til.
        Hvis jeg havde kendt dig bedre, ville jeg have vovet at kommentere, at den agurk vist netop fremviser Steiner-pricip-præget adfærd. Men det gør jeg jo ikke, kender dig så godt, så ….
        Vi var engang på familieferie sammen med en niece, hvis børn gik i Rudolf Steinerbørnehave og skole i København. Da måtte vi ikke tænde for hverken tv eller pc , før børnene var lagt i seng. (Helst ikke.) Et ønske vi valgte at følge. Pyt, hvorfor ikke, for husfredens skyld. Og københavnere er jo tit lidt skøre, synes vi jyder jo.
        Men de børn kan godt risikere, at blive lidt for sensible og skrøbelige, når der lukkes af for den stygge verden, synes jeg.
        Vi har af og til fået elever tilbage fra Rudolf Steinerskolen i Vejle. Det har været rigtig svært for dem.
        Til gengæld har jeg stor respekt for, hvad selvsamme kreative pædagogik kan gøre for børn og voksne, der i forvejen lider under deres skrøbelighed.
        Så, nu vovede jeg det alligevel.

        Kommentar af tingats — 25. juni 2020 @ 15:26

        • Enig, men der er nok en vis (teenage)alder, hvor man synes man er for gammel til den slags … men sådan er mine børnebørn nok ikke 😉
          Fnis – du kender mig vist alligevel efterhånden godt nok, for jeg har i bund og grund den samme holdning. Det er fantastisk, hvad Steiner-principperne kan udrette for udviklingshæmmede børn og voksne, men for … tør jeg sige … normale individer har jeg heller ikke helt positive erfaringer med succesraten.

          Kommentar af Ellen — 25. juni 2020 @ 16:12


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.