Hos Mommer

19. juni 2020

Jeg har skrevet til Hornum

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:48
Tags: , , ,

Måske er det en skrøne, at spindemider ikke bryder sig om blomsterkarse, men indtil videre har jeg ikke haft spindemider i agurkeplanterne. Jeg gransker dem indgående hver eneste morgen for at se, om de små, irriterende, agurkeplanteødelæggende sataner har fundet vej ind i mit drivhus.
Jeg købte en ‘scarlet’ blomsterkarse, dels fordi jeg elsker den stærke røde farve, som desværre ikke rigtig går til ret mange andre blomsterfarver, og dels fordi jeg syntes det kunne være flot som kontrast til alt det grønne i drivhuset – og i øvrigt vil blomsterne så nydeligt matche tomaterne, når disse engang bliver modne …
En anden rød blomst, som heller ikke skal passe sammen med noget andet og derfor står helt alene – sammen med fem andre – i hjørnet ved drivhuset, er pralbønnen. Den har tilsyneladende ikke spor lyst til at være pralbønne, men er en hummer-wannabe.

P1020012P1020013

Pralbønne som hummer-wannabeJeg ville aldrig have valgt den fesne, lysegule farve, som det viser sig, at alle mine tallerkensmækkere har! Jeg er ikke vild med gule blomster og undgår dem i videst muligt omfang, med erantis og påskeliljer som eneste undtagelser, men de er tilgivet, fordi de hører til blandt årets første blomster.
Denne blomst nærmest drukner imellem sine egne blade, og jeg er mere end en anelse utilfreds med den falske varebetegnelse på posen, hvilket jeg netop har skrevet og fortalt Hornum. Jeg kan ikke tro, at jeg er den eneste, der uforvarende har fået en pose med frø i den forkerte farve, så at sige, så et eller andet sted sidder der en frøavler, der ikke har styr på sin produktion, og det må helst ikke gentage sig.
Heldigvis er spindemiderne nok ligeglade med farven, så nu er der kun tilbage at håbe på, at de virker efter hensigten. Hvis ikke, og der indfinder sig spindemider, ryger den blomsterkarse ud med det øvrige haveaffald!

Vi fik 14 mm regn i morges. Det, sammen med den dahlia-livreddende vandingsindsats jeg var nødt til at udøve i aftes, har fået hele haven til at strutte af saft, kraft og livsvilje. Nu skal jeg have gødet både dahliaer, roser og stauder, så det hele nærmest kan eksplodere.
Formentlig sammen med ukrudtet, desværre … men man skal jo holde sig i form med noget, og det er altså trods alt sjovere at fjerne ukrudt end at gå i fitnesscenter. Synes jeg, men jeg kan godt komme i tanke om en del, som vil være uenige med mig.

20 kommentarer »

  1. Det er irriterende, når frø, man køber, ikke giver den rigtige farve blomster. Jeg har også prøvet det.
    Her fik vi 36 millimeter regn i morges – vi har aldrig oplevet at få så meget regn på meget kort tid. Og det var med masser af lyn og tordenbrag. 

    Kommentar af Madame — 19. juni 2020 @ 20:32 | Svar

    • Medmindre I har fået ødelagt noget af den kraftige regn, er jeg en smule misundelig, for jeg elsker sådan et godt, gedigent uvejr – det er bare så hyggeligt 🙂
      Så der er flere frøavlere, der ikke har styr på sagerne? Irriterende, altså!

      Kommentar af Ellen — 19. juni 2020 @ 21:20 | Svar

  2. Øv, når nu du havde ventet en farveeksplotion og det skal de selvfølgelig have at vide. Men virker de efter hensigten, så går det nok; især når bladene så venligt dækker det meste af blomsterne.
    Som Madame også skriver, så fik vi virkelig meget regn heroppe. Det er skønt for haven, selv om jeg virkelig godt kunne have undværet Thors gnistren og rumlen. Desværre hjalp det ikke rigtigt på temperaturen …

    Kommentar af fiberfryd — 19. juni 2020 @ 23:30 | Svar

    • Jeg håber virkelig, at de virker efter hensigten!
      I har åbenbart et andet klima deroppe – mere regn og mere lummert 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2020 @ 8:26 | Svar

  3. Jeg tror ikke det er en myte, men hvis jeg har forstået min nye bog rigtigt, så er det forskelligt, hvor meget bitterhed og gift planterne formår at danne for at holde insekterne væk.

    Kommentar af Donald — 20. juni 2020 @ 10:22 | Svar

    • Hmmm. Så håber jeg bare, at min er rigtig bitter og giftig!
      (Hvad er det for en bog?)

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2020 @ 14:00 | Svar

      • Det er en bog af en skovrider i Tyskland, Wohlleben (det hedder han!) oversat til dansk hedder den “Træernes Hemmelige Liv”.

        Kommentar af Donald — 20. juni 2020 @ 22:07 | Svar

        • Den titel kender jeg da!
          Og jeg kender faktisk også en strikker, der hedder Katrine Wohlleben, men hun er dansker 🙂

          Kommentar af Ellen — 21. juni 2020 @ 9:11 | Svar

  4. Og den pralbønne kan da prale med sit udseende 🙂
    Hvor er du bare flittig med alle dine have,farve og strikkegøremål samtidig med at du kommer rundt omkring i Danmark.

    Kommentar af Lene — 20. juni 2020 @ 16:15 | Svar

    • Det kan den 😀
      Du skal altså ikke være så imponeret, kære Lene – jeg kan jo ikke sidde og glo ud i luften hele dagen; den skal udfyldes med noget fornuftigt. Tænk bare på, hvor meget tid du bruger på arbejde og transport frem og tilbage fra det. Den tid kan jeg bruge til noget andet.

      Kommentar af Ellen — 20. juni 2020 @ 17:09 | Svar

  5. 10 mm blev det til hos os; men regnmåleren i den sydligste af vores marker viste kun 6. Bygerne faldt meget lokalt.
    Det er mit indtryk at små pakninger bruges til vraggodset indenfor frø.
    Hvis fejlfarve opstår hos en prof. blomstergartner følger der et større sagsanlæg med vedhæftet millionkrav. Hos erhvervsgartnere gemmes altid en klat på bunden af posen, så der er lidt til bevisførelse.
    Du vil få en standardmail med en beklagelse og en historie fra de varme lande.

    Kommentar af natural2222 — 21. juni 2020 @ 6:37 | Svar

    • De sagde også i tv, at det var umuligt at sige noget om hvem der fik hvor meget.
      Jeg brugte kun lidt under halvdelen af posens indhold, men det var nu ikke fordi jeg tænkte resten skulle bruges som bevis 🙂 Hvordan kan det egentlig overhovedet det? Man kan da have kommet ‘forkerte’ frø i posen på et hvilket som helst tidspunkt efter at have tømt den.
      Du har højst sandsynlig ret i din sidste påstand og jeg er selvfølgelig også ligeglad med erstatning, for det er trods alt ikke den pose frø, der vælter budgettet, men det er s….irriterende!

      Kommentar af Ellen — 21. juni 2020 @ 9:16 | Svar

      • Dette med at gemme et lille restparti er noget med retsprincippet om at “det med føje er sandsynligt”, at de resterende frø er samme parti som de udsåede, hvilken jo også genetisk kan kontrolleres.
        Det ER træls med fejl i farver og form, og det burde ikke kunne ske.
        Oftest er det svag spireenergi eller ringe spireevne, der er problemet ved småpakninger. For hel- eller halvamatør vil der altid kunne sættes en finger på såbedet/-dybden/-metoden/-tidspunktet og så er der ingen erstatning mulig.

        Kommentar af natural2222 — 21. juni 2020 @ 12:30 | Svar

        • Okay, ja, i dag kan man selvfølgelig genteste materialet.
          Jeg kan godt se de mange ‘gode’ argumenter for, at frøene ikke vil spire, men farven kan vi amatører dog alligevel ikke ændre på 😀

          Kommentar af Ellen — 21. juni 2020 @ 13:56 | Svar

          • Netop! Og denne farvefejl viser, at det egentlig er dem, som er amatører. Den professionelle svindler holder sig til svindel, som ikke opdages.

            Kommentar af natural2222 — 21. juni 2020 @ 18:35 | Svar

            • Hehe – det er rigtigt – og så alligevel ikke altid … heldigvis 😉

              Kommentar af Ellen — 21. juni 2020 @ 19:54 | Svar

  6. Hver sommer beslutter jeg, at nu er det slut med at så sommerblomster, for resultatet bliver da stadig dårligere. Alligevel lokkes jeg hvert forår af de farvestrålende billeder på de små poser.
    Jeg har tidligere forsøgt mig med specialiteter – som ikke lykkedes – og det er så, hvad det er. Men når de allermest almindelige sommerblomster ikke lykkes, så er det altså slut. Når en pose blomsterkarse, der tidligere gav blomster til mere en en m2 tæt besat med blomster, kun giver 4 planter, når en pose ærteblomster, der tidligere kunne fylde et hegn af hønsenet med blomsterflor, kun giver en tynd brudt række, når to poser solsikker kun giver 7-8 planter og to poser af de mest vilde og villige kornblomster overhovedet ikke kommer op, ja så Er det slut. Og det er ikke jorden eller vores behandling af frøene, det er galt med, for grøntsagerne trives upåklageligt.
    Men klage gider jeg alligevel ikke. Jeg gætter på, du ikke har fået svar – eller i hvert fald et svar, du kan bruge til noget.

    Kommentar af tingats — 25. juni 2020 @ 11:58 | Svar

    • Er det også Hornums frø, du har så dårlige erfaringer med? For det er da virkelig elendigt! Og du har ganske ret: Jeg har ikke hørt et ord fra dem.
      Jeg fik en snes ‘ærter’ fra lathyrus af Charlotte; de har spiret mere end villigt, og de spreder sig som ukrudt i haven, hvis ikke jeg får taget frøkapslerne væk i tide. I engelske haver har de snesevis af skønne, skønne farver på lathyrus, så jeg må derover engang i frødannelsestiden, så jeg kan få stjålet en masse 🙂
      Jeg har (for første gang) i år sået jomfru i det grønne og stolte kavalerer. De har næsten alle spiret, men det er nogle ynkelige skravl at se på, selv om jeg har passet dem efter forskrifterne. Det er bare underligt, at frøproducenterne kan blive ved med at leve, for vi må da være flere og flere der holder op med at købe frø. Jeg vil fremover helst have dem forærende af nogen jeg kender, for det her gider jeg heller ikke!

      Kommentar af Ellen — 25. juni 2020 @ 13:33 | Svar

      • Jeg kan ikke huske, om de var fra Hornum. Vi plejer at gemme poserne, men det har vi ikke gjort i år. Jomfru i det grønne har jeg haft godt held med, og de er flinke til at smide frø – og det må de godt, der hvor de stod. Det er næsten bedre selv at samle frø – de har i hvert fald lige så god spiringskraft som dem, vi køber.Eller at få dem fra nogen.
        For to år siden havde jeg stolt kavaler. Og jeg skal lige love for, de havde grokraft – men til ingen nytte. De blev mellem 2 og 3 meter høje og lignede papyrusgræs. Meget dekorativt, men ingen blomster. Jo måske en 3-4 små bitte nogen.
        Det er da alle tiders med ærteblomsterne i England. Hvis du stadig havde været erhvervsaktiv inden for det private, kunne du jo have arrangeret en firmarejse derover. Nu har du bare en grund til at komme derover en ekstra gang.
        Og hvor er du heldig, du får familien på både sommerferie og efterårsferie.

        Kommentar af tingats — 25. juni 2020 @ 16:13 | Svar

        • Jeg har klokket grundigt rundt i navnene: Mine stolte kavalerer er stolte kavalerer og nogenlunde okay, med de højeste omkring 40 cm, men de ynkelige planter, som er højst 20 cm, er zinnia, så dem skal jeg i hvert fald aldrig købe mere. Jeg blev ellers inspireret til dem af nogle vildt flotte nogle til en åben have engang, men hun har sikkert selv fremavlet dem.
          Jeg kan altid finde gode grunde til at tage til England 🙂 – og ja, jeg er simpelthen så glad. I marts/april frygtede jeg, at jeg ikke fik set dem mere i år, men det lader nu til, at der bliver åbnet tilstrækkeligt. Bare de/vi så ikke lukker ned igen – vi må huske at opføre os ordentligt alle sammen, for coronaen er her jo i høj grad endnu, selv om vi tilsyneladende har rimelig kontrol over den.

          Kommentar af Ellen — 25. juni 2020 @ 16:28 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.