Hos Mommer

5. juni 2020

Midt i en coronatid

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 22:11
Tags: ,

Afrika ved Slåensøen?Den lumske virus er ikke død, men vi har lært at håndtere den, så at sige; derfor kan vi nu bevæge os lidt mere rundt i landet, og vi har fået lov til at bo på et hotel og at indtage vores måltider på restauranter. Og der er rent. Der er meget, meget rent alle vegne. Menukort er plastlamineret og de sprittes af efter at have været brugt af en gæst.
Jeg havde tænkt på, hvordan man ville håndtere morgenmaden, men det blev løst på bedste vis ved, at tjeneren kom med friskpresset appelsinjuice, hvidt og brunt brød og rugbrød (alt i alt mere end rigeligt), samt en tallerken med yoghurt og müsli, ost, pålæg, marmelade og lidt grønt. Plus kaffen, selvfølgelig. Man kunne selv hente sig et blødkogt æg eller et weck-glas med røræg og pølse; man kunne hente en lille flaske med æblemost og endelig en ‘enestående’ spandauer på en sidetallerken.
Der var mere end rigeligt af den coronasikrede mad.

John turde ikke tage en gyngetur her

Det er ligemeget hvor vi kommer, så sprudler alt personale af glæde, overskud og energi. Sjældent har vi følt os så velkomne – og det skal ikke opfattes som om vi normalt føler os uvelkomne eller får dårlig service, men der er en forskel alligevel. De har i voldsom grad glædet sig til at komme på arbejde og til at kunne modtage gæster igen. Hvis man har oplevet forskellen på at feriere i middelhavsområdet i april i forhold til sidst i september, så gang det med en faktor etellerandet noget mere end to.
På Energimuseet ved Tange, hvor vi lagde ud fordi der kom nogle solide byger, da vi forlod Skovridergården, blev vi undervejs mødt af en yngre mand med ordene: Dejligt at ser jer – hvor er det dog skønt at se mennesker igen! Og så fik vi os ellers en længere sludder – selvfølgelig mest om corona og dens både gode og dårlige følger.
Alle er glade og positive, alle passer på sig selv og andre og alle gør alt hvad de kan for at overholde de anbefalinger der stadig gælder.

P1010666

Efter Energimuseet, hvor der var en del trapper, var John ikke specielt begejstret for at skulle besejre Sukkertoppen som det næste punkt på dagsprogrammet, så vi beklager, Anne Marie, men vi kørte i stedet efter Kirstens forslag om at gå Slåensøen rundt.
Det var nu heller ikke nogen tosset ide, og det viste sig at være kuperet nok til, at John var glad for, at vi ikke foretog os noget mere knæbelastende.
Billedet øverst til højre var et spøjst udseende træ, der fluks fik mig til at tænke på de høje og slanke ibenholtfigurer, jeg købte da vi var i Afrika.

P1010675

Mens John stod og fotograferede motivet med de spejlede træer, fik jeg øje på en mosegrisunge, der havde vældig travlt tæt på hvor jeg var. Den var overhovedet ikke bange for mig, men studerede mig nysgerrigt mens jeg tog en masse billeder af den – en meget nuser lille fætter var den. Jeg kunne flytte mig lidt rundt, uden det generede den unge herre – eller frøken … jeg kunne trods alt ikke komme til at kønsbestemme den.
De er ikke så sjove at have i haven, men her var det da ren fornøjelse at bruge lidt tid på at studere den lille fyr.

26 kommentarer »

  1. Det lyder overordentligt fornuftigt, sådan som det sted håndterede morgen-complet’en.
    Jeg er mest forbavset over de to første billeder – har forsøgt at forstå, hvad det er for et træ, hvorfor det er vokset sådan, og om det stadig lever. At jeg er ved at læse “Træernes Hemmelge Liv” kan godt være medvirkende til at jeg studser over de trær.

    Kommentar af Donald — 6. juni 2020 @ 0:20 | Svar

    • På vores tur rundt så vi en del træer, der så underlige ud, så der var nok at undre sig over. Din bog lyder ellers interessant!

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:49 | Svar

  2. Man forstår glæden over, at hoteller og restauranter er i gang igen, og det er da prisværdigt og beroligende, at man gør så meget ud af at mindske smitterisikoen. Jeg må dog indrømme, at vi sagtens kan nære os. Der står ikke den slags ekskursioner på skemaet foreløbig. Jeg synes nemlig ikke, “vi” har lært at håndtere smitten endnu. Det indtryk har jeg fået, de få gange, jeg har været nødt til at forlade matriklen, fordi jeg havde et ærinde, jeg ikke kunne klare på distancen.

    Sjovt at se en levende mosegris. Hidtil har jeg kun set nogle, som kattene har maltrakteret og derefter “foræret” mig, selvom jeg har haft flere kammeratlige samtaler med dem, hvor jeg har forklaret, at jeg ikke vil have deres gaver, og at de har at fortære byttet af deres jagtture udenfor.

    Kommentar af Henny Stewart — 6. juni 2020 @ 7:42 | Svar

    • Det er lidt underligt, at vi oplever coronahåndteringen så forskelligt – vi har på intet tidspunkt følt os utrygge.
      Katte forstår desværre ikke kammeratlige samtaler – vores kunne få en solsort til at fylde hele stuen!

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:51 | Svar

  3. Hvor er den da sød, den lille mosegrisunge. Jeg har aldrig set en mosegris i levende live.
    Godt at I ikke blev skuffede over Slåensø, selv om der åbenbart er mere kuperet, end jeg huskede det. Det er nok, fordi jeg ikke har haft dårligt knæ, at der virkede totalt fladt, da jeg rundede den.

    Kommentar af Kirsten — 6. juni 2020 @ 8:08 | Svar

    • Det havde vi heller ikke før i går, og sød var den altså.
      Det er nok kun John, der ville betegne turen som værende kuperet, men lidt op og ned gik det da, så helt flad er ruten ikke 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:53 | Svar

  4. Når man nu med en smule betænkelighed bevæger sig ud i Coronajunglen, er det betryggende, at forsigtighedssreglerne mere end efterleves. Så kan man koncentrere sig om oplevelsen og ikke det andet. Lad os håbe, at blot noget af hygiejnestandarden hænger ved, når osv.
    Dyrebørn uden frygt kan få enhver til at gå foto-amok 🙂

    Kommentar af Eric — 6. juni 2020 @ 8:36 | Svar

    • Vi har i hvert fald kun haft positive oplevelser, og det gør ganske rigtigt ikke spor, hvis man fortsætter i denne gode stil.
      Gad vide, om buffeternes tid er forbi?
      Det kan de nemlig – jeg tog virkelig mange billeder af denne lille fyr 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:55 | Svar

  5. Danskerne er (generelt) gode til venlig service, men jeg forstår godt, at personalet er lykkelige for at være i gang igen og se gæster – og gør alt for at mindske risikoen for smitte. Det har krævet lidt opfindsomhed og nytænkning, som branchen måske på længere sigt får glæde af. Det lyder som en dejlig tur, trods vejrgudernes lunefuldhed.

    Kommentar af fiberfryd — 6. juni 2020 @ 8:39 | Svar

    • Det er de, og som sagt var det ikke dårligt før; nu er det bare blevet endnu bedre 🙂
      Forandringer er ikke nødvendigvis dårlige, og her er der sket mange af de bedre af slagsen, synes vi.
      Det er en fin tur, og så længe det kun regner, når man sidder i bilen, så er det okay.

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:58 | Svar

  6. Hvor er I gode til at komme ud og få spændende oplevelser. Morgenmaden lyder bare så lækker. Og mosegrisungen er slet ikke til at stå for 🙂
    Ja, hvor har alle dog savnet det almindelige liv.

    Kommentar af Madame — 6. juni 2020 @ 8:49 | Svar

    • Jamen det er da også så livsbekræftende! Og vi sætter nok endnu mere pris på det nu end før coronapesten.
      Det var en skøn lille unge, der her fik vores fulde opmærksomhed 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 9:00 | Svar

  7. Jeg er sikker på, det var den rigtige beslutning.
    Jeg kan godt lide sammenstillingen af de to fotos øverst. Det er nok, fordi jeg selv fornøjer mig med noget lignende. Sammenstilling af former. Og minder fremkaldt af noget aktuelt.
    En mosegris har jeg aldrig set. Og så så tæt på. Flot billede. Den ser virkelig sød ud, men skindet bedrager jo. På vores stive ler bliver mosegrise dog aldrig et problem.
    Og så lærte jeg et nyt ord i dag.. Weck-glas. Hvorfor hedder det sådan? Stedet, de stammer fra? Manden, der skabte dem?

    Kommentar af tingats — 6. juni 2020 @ 9:02 | Svar

    • Det var det helt sikkert for Johns vedkommende.
      Ligheden var slående – og jeg er i øvrigt ret glad for mine afrikanske figurer 🙂
      Skinnet bedrager, ja, for i en have kan mosegrise være ret så skadevoldende.
      Det må være fabrikken – der står meget ofte ‘Weck’ på syltetøjs- og henkogningsglas af enhver art. Jeg har selv en del, som jeg har købt i Tyskland (over nettet). Flaschen und Gläser holder sig nogle særdeles konkurrencedygtige priser, og så er det rigtig pæne glasvarer.

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 9:19 | Svar

  8. Selv i corona-tid er I gode til at komme ud. Det lyder som en god løsning med morgenmaden. Og jeg er betaget af de høje slanke træer og spejlbilledet, begge er så smukke at se på.

    Kommentar af Lene — 6. juni 2020 @ 10:17 | Svar

    • Vi trængte! Lige nu skulle vi jo have været landet i Alaska, så der skulle et eller andet til at udligne 😉
      Det var en smuk tur rundt om Slåensøen, så hvis I kommer i nærheden og har en times tid til overs … turen er på tre km.

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 17:52 | Svar

  9. Jeg fraflyttede Silkeborg for fem år siden – derefter har jeg jævnligt overnattet på Gl. Skovridergård. Det er et dejligt sted – altid rent og pænt. Tak for beskrivelsen af morgenmaden – jeg havde tænkt på, hvordan de ville omsætte deres sædvanlige (fantastiske) morgenmadsbuffet til de nye tider! Turen rundt om Slåensø er en af de smukkeste i Silkeborg-området, så det var et godt valg!

    Kommentar af Lone — 6. juni 2020 @ 12:02 | Svar

    • Vi havde alt i alt en rigtig god oplevelse på Gl. Skovridergård, og jeg så godt et skilt med, at de et år havde fået prisen for Danmarks bedste morgenmadsbuffet.
      Deres aftensmad var i øvrigt også en fin kulinarisk oplevelse.
      Vi havde aldrig fundet på at tage til Slåensøen uden Kirstens anbefaling – det er så godt at ‘bo’ i Blogland 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 17:56 | Svar

  10. Mosegrisen ligner nærmest et marsvin uden alt for mange farver. Men nuttethedsfaktoren er helt i top 😉

    Kommentar af perteilmann — 6. juni 2020 @ 19:09 | Svar

    • Det kunne den kunne godt ligne, ja, men den var lillebitte, nærmest kun på størrelse med en mus – hvilket man selvfølgelig ikke kan se uden at have noget at sammenligne med 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 19:48 | Svar

  11. Det lyder som en dejlig morgenmadsservering – uden fare. Jeg har været på restaurant to gange, på cafe en gang og i biografen to gange, og alle steder er personalet meget omhyggelige med hygiejne – og glade. Så jeg synes godt, man kan være tryg ved myndighedernes anbefalinger. Det er ikke længe siden, jeg har været rundt om Slåen sø. Dejlig tur, men der er da niveaforskelle, så det er ikke uden grund, John kan mærke sit knæ. I er gode til at komme ud og få oplevelser. God tur resten af tiden.

    Kommentar af Betty — 6. juni 2020 @ 23:49 | Svar

    • Det var den eneste rigtige løsning i disse tider – og måske endda generelt fremover?
      Mit indtryk er, at stort set alle efterlever vejledningerne, og vi ser da også på det stadig lave R-tal, at smittetrykket ikke stiger – det bliver spændende om det holder, når vi snart åbner temmelig meget mere.
      Han kunne ret så tydeligt mærke sine knæ i går, men han er okay nu, og vi er hjemme igen 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2020 @ 10:35 | Svar

  12. Det glæder mig, at det er lykkedes at holde en tilsyneladende lav smitterisiko.
    Hel- og halvdøde træers former og figurer vækker fantasien. H.C. Andersen fik f.eks. ganske meget ud af en hul landevejspoppel.
    Der er rigtig meget statsskov på de kanter I har besøgt, og i statsskovene ryddes der ikke nær så meget op som tidligere. Det giver gode muligheder for at nyde træernes sidste livsfaser og de arter som er tilknyttet.

    Kommentar af natural2222 — 7. juni 2020 @ 2:28 | Svar

    • Det ser indtil videre ud, som om det går virkelig godt, men det er lidt spændende at se om det også kan holde til den forsamlingsåbning, der er lige om hjørnet. Det har vi så ikke tænkt os at være en del af …
      Vi gik pudsigt nok netop i går og talte om, hvor meget der får lov til bare at ligge og gå naturens egen gang i skovene; det er nemlig rigtig godt – på alle måder.

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2020 @ 10:38 | Svar

  13. Hvor er det en dejlig fortælling/oplevelse af, hvad der rør sig ude i virkeligheden. Nu hvor der er blevet åbnet forsigtigt op med corona restriktioner. Det bliver håndhævet så fabelagtigt. Og langt de fleste udviser stor respekt for hensyn til alt omkring sig. Det med smil og varme, trods afstand.

    Kommentar af Abildjyden — 7. juni 2020 @ 6:11 | Svar

    • Vi har (også) især hæftet os ved, at alle er blevet mere smilende og venlige. Næsten alle … i hvert fald mange nok til, at vi hele tiden lægger mærke til det.
      Det bliver interessant at se hvor længe det kan holde 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juni 2020 @ 10:40 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.