Hos Mommer

1. juni 2020

Havearbejde og haveglæder

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:58
Tags: , ,

Havearbejde og haveglæder er to ord, som både kan være synonyme og antonyme, hvilket må høre til sjældenhederne.
Jeg er lige ved at nå dertil, hvor de er 100 % synonyme, for stort set alt det kedelige, såsom fx skvalderkålkampen, er overstået for denne gang. Den skal nok komme igen – det kan godt være, at nogen har sørget for, at træerne ikke vokser ind i himlen, men det samme gælder ikke for skvalderkål!
Aldrig har min have haft så lidt ukrudt som i år. Jeg skrev først “været så ukrudtsfri”, men det ville være at overdrive, for ukrudtsfri bliver den næppe, men lige nu er den så tæt på, som den nok nogensinde bliver.
Sådan havde den med stor sandsynlighed ikke set ud uden coronapesten, så noget godt har hele den ulykkelige situation trods alt ført med sig.

P1010592
Dette her er også halvhårdt arbejde. John, som er den lille blå prik tæt på kl. 12 på billedet, er ved at slå stien ned til fjorden, selv om det ikke er vores grund, men han gør det fordi vi selv (og naboerne) helst vil kunne gå derned uden at medbringe en machete. Glæden kommer så, når vi står dernede og nyder stilheden og fuglelivet.

SoløjeStolt kavaler

Kender I soløje? Jeg kalder den min lille spejlægsblomst, men det er ikke et passende officielt navn til en plante. De små blomster ser ud som om de svæver over bladene og den lille buskagtige plante blomstrer rigt hele sommeren. Til højre en enkelt stolt kavaler. Hvorfor mon den hedder det, når den er lyserød? Til gengæld er jomfru i det grønne lyseblå. Lidt underligt, men det er ikke alt man skal forstå.

P1010594

En af roserne har fine, bolsjestribede knopper. Når man ser hele planten lidt på afstand, ser det vitterligt ud som om der vokser små bolsjer på den, men dens blomst, som ses herunder, ligner ikke sin knop.

P1010595

Japansk indigo og vajd

Jeg er opvokset på en gård og er derfor vant til at kalde jorder med afgrøder for marker. Det gør jeg stadig, men nu er det den noget reducerede pensionistudgave. Min kartoffelmark (bestående af fire af de specielle kartoffelspande) er grøn og frodig, men jeg har endnu ikke tjekket frodigheden under jorden. Jeg har lige plantet en jordbærmark (seks planter).
Min farvemark med hhv. japansk indigo (ti planter) og vajd (otte planter) har forladt drivhuset og gror lystigt i denne varme, når bare jeg husker at vande, og det gør jeg.
Førstnævnte er det tredje gang, jeg har, men det er første gang jeg prøver vajd, som skulle være ret potent og, som indigoen, give en blå farve. Jeg gider ikke selv dyrke (nej, det hedder ikke gro!) planter, som giver gule og grønlige farver, da disse findes i overmåde righoldige mængder i naturen.
Her til morgen har jeg beskåret mamelukærmebusken en smule og brugt noget af det til 11 nye stiklinger af den.
Er der nogen, der kunne være interesseret i en? Det er denne her, jeg har, og den blomstrer fra lige om lidt til helt hen i december. Alle de nye planter, jeg laver, plejer at blive til noget, men jeg skal ikke selv bruge flere. Jeg har lovet Sus et par stykker, men det betyder, at jeg om nogle uger sandsynligvis har ni levedygtige planter, som kan afhentes.

25 kommentarer »

  1. For et år siden lovede jeg at se efter kirmesbær eller kermesbær, idet jeg mente at have set sådanne i nabolaget.
    Tæt ved fandt jeg en masse frøplanter, som jeg fik lov at tage nogle af (i år ses ingen).Jeg satte nogle i urtepottter og andre i jorden. Faktisk er de alle kommet op. Jeg har således 4 + 3 til dig i urtepotter. De plantede er også kommet op, dem beholder jeg selv.
    Jeg regner med at komme forbi med planterne i næste uge, evt. efter aftale, ellers stiller jeg dem bare. Hvis I er hjemme vil jeg gerne have en stikling af mamelukærmer. Det kunne være sjovt at have den som genkommen plante. Faktisk har jeg ca. 15 sidste år såede mamelukærmer som har overvintret og nu er ved at blomstre. Det er aldrig set før.
    I øvrigt er den plante jeg har til dig den kinesiske kirmesbær, der let formerer sig ved frø – men det går vel.
    Det er pt ingen grund til at se på min hjemmeside, idet energien til blogland har været beskeden længe, men endnu er jeg ikke parat til at slutte helt. Så måske kommer der et indlæg igen.

    Kommentar af Jørgen — 1. juni 2020 @ 17:04 | Svar

    • Jørgen! Hvor er jeg dog glad for at se livstegn fra dig 🙂
      Tænk, at du har husket det med kermesbærrene, og selvfølgelig kan vi lave en aftale – jeg sender dig en mail lige om lidt.
      Det må være de milde vintre, for jeg har også haft selvsået mamelukærme og de sidste to år selvsåede morgenfruer.
      Jeg har dig i mit feed, så skulle du få lyst til at blogge igen, vil jeg fluks blive informeret.

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2020 @ 19:45 | Svar

    • -Også stor glæde herfra ved at se kommentaren fra dig, Jørgen. Vi mangler et system i de sociale medier, der kan gøre ens frygt for sygdom -eller det der er værre- hos de man følger jævnligt til skamme.

      Kommentar af natural2222 — 2. juni 2020 @ 2:43 | Svar

  2. Sikke det gror i din have og på dine marker 🙂 Havearbejde og haveglæde er helt sikkert antonymer her hos mig.

    Kommentar af Lene — 1. juni 2020 @ 18:35 | Svar

    • Haha, hvorfor er jeg ikke overrasket? Men det var det altså også for mig, dengang jeg stadig var arbejdsramt!

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2020 @ 19:46 | Svar

  3. Jeg har netop etableret mit første staudebed og kunne godt bruge en mamelukærme i den ene side😊 Hvis der er nogle tilbage vil jeg gerne modtage en🌺 Vh. Winnie

    Kommentar af Winnie Grandlund Jepsen — 1. juni 2020 @ 21:12 | Svar

    • Der er flere tilbage – og du er med på, at det ikke er en staude, men en busk? Jeg sender dig lige en mail …

      Kommentar af Ellen — 1. juni 2020 @ 21:41 | Svar

  4. Så er brillerne afduggede igen efter glæden ved at se en kommentar fra Jørgen.
    Mon ikke dette med rød som pigefarve og blå som drengefarve er en idé af nyere dato.
    Næsten ukrudtsfrie haver er en af de positive sider af restriktionerne. “Min” planteskolemand kunne melde om forrygende salg, da jeg var efter sommerplanter til gravstederne forleden. Vores nærmeste butik, den evigt lukningstruede brugsforening 5 km herfra, melder om hele 20 procents omsætningsfremgang. Der er heldigvis nok at glædes over, selvom jeg, med én svigerdatter fra Brasilien og én fra Island, godt kan følge drømmene om åbne grænser.
    Dejligt, at du berører vrøvlet med “at gro” noget på dansk. Ofte støder jeg på, at der er plantet hvede eller roer i marken desuagtet at de arter sås på blivestedet. Der er kun få relationer til landbruget tilbage i befolkningen.

    Kommentar af natural2222 — 2. juni 2020 @ 3:11 | Svar

    • Ja, det var en lettelse!
      Jo, det er – man klædte drengebørn i lyserødt helt op til 1940’erne. Det virker bare så forkert i dag.
      Lokalbutikkerne har vist mange steder kunnet mærke, at folk har skullet indtage alle måltider hjemme, så den enes død, osv.
      Brasilien har det nok lange udsigter med endnu, men Island kom, heldigt for jer, inden for rækkevidde.
      Det bliver noget vrøvl på dansk at overtage to grow, men det er næsten alligevel mere forståeligt, end når folk taler om at plante roer – også selv om man ikke har sine rødder i landmandslivet 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2020 @ 9:57 | Svar

  5. Hvis du tror den kan klare en tur til Bornholm, ville jeg blive meget glad for sådan en. Mange knus og kram helt uden corona til jer begge fra Bornholm.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 2. juni 2020 @ 19:25 | Svar

    • Jamen selvfølgelig, Kirsten 🙂
      Jeg tror bare, jeg sender nogle kviste til dig, så er jeg fri for at sende noget med jord. Det er endnu ikke sket for mig, at en kvist ikke har slået rod, men du skal have tålmodighed i en del uger – jeg kan ikke præcis huske hvor mange.
      Kan du ikke lige sende mig din adresse i en mail?
      Cyberknus er ikke forbudt, så du får lige et retur herfra 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. juni 2020 @ 21:18 | Svar

      • Tak Ellen. Kviste vil være helt fint, jeg plejer at være ret heldig med at få dem til at slå rod. Min adresse er Kirsten Jensen, Gudhjemvej 58, Østerlars, 3760 Gudhjem. Du får lige en stak knus og kram endnu herfra.

        Kommentar af Kirsten Jensen — 4. juni 2020 @ 18:31 | Svar

        • Det er så fint – jeg er lige en tur i Jylland, men gør noget ved sagen, når jeg er hjemme igen 🙂

          Kommentar af Ellen — 4. juni 2020 @ 21:16 | Svar

          • Helt OK, det haster ikke. Nyd I blot jeres tur til Jylland. 🙂

            Kommentar af Kirsten Jensen — 5. juni 2020 @ 20:33 | Svar

            • Det gør vi, tak – det er skønt at være lidt på tur igen 🙂

              Kommentar af Ellen — 5. juni 2020 @ 22:13 | Svar

  6. Det er et skønt udtryk at kalde det dine marker 🙂 Sikke et dejligt blogindlæg om jeres have! Hvor er det ærgerligt, at vi bor så langt fra hinanden, ellers ville jeg spørge dig, om jeg kunne få en stikling af din mamelukærmebusk.

    Kommentar af Madame — 4. juni 2020 @ 7:03 | Svar

    • Det skulle da nok kunne lade sig gøre – vi bor trods alt på Sjælland begge to 🙂
      Jeg sender dig en mail senere – vi er lige en tur i Jylland i nogle dage.

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2020 @ 17:10 | Svar

      • Jeg kan sagtens fragte et eksemplar med tilbage til Frederiksværk, når jeg runder Præstø i næste uge 😉

        Kommentar af fiberfryd — 6. juni 2020 @ 0:32 | Svar

        • Det kan du i hvert fald 🙂

          Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:46 | Svar

  7. Jeg ser til min store glæde, at Jørgen har skrevet en kommentar hos dig!

    Kommentar af Madame — 4. juni 2020 @ 7:05 | Svar

    • Ja, det var en lettelse at høre fra ham igen!

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2020 @ 17:11 | Svar

  8. Hvor er det skønt at læse om din store glæde ved din smukke have.

    Kommentar af Kisser — 4. juni 2020 @ 21:08 | Svar

    • Dejligt at læse, Kisser – det beviser, at man åbenbart ikke bliver for gammel til at ændre sine holdninger 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. juni 2020 @ 21:18 | Svar

  9. Det er sjovt, som de kønnede farver, lyserød og lyseblå, har skiftet plads. Før i tiden brugtes farverne lige omvendt, som du selv kommer lidt ind på i en kommentar. Lyserødt var en farve som symboliserede lidenskab og aktivitet, mens den lyseblå symboliserede uskyld, renhed og passivitet.

    Kommentar af fiberfryd — 6. juni 2020 @ 0:48 | Svar

    • Der må være nogle, der har vredet sig i uforståelse og afmagt, da det blev ændret – det gik vist nemlig forholdsvis hurtigt – inden for et årti, tror jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juni 2020 @ 8:45 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.