Hos Mommer

6. maj 2020

Den blev heeelt færdig

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:47
Tags:

Endelig. Sweateren har ligget færdigstrikket et par uger, men jeg skulle åbenbart tage mig voldsomt sammen for at få monteringsarbejdet overstået. Det tager det meste af en dag, når jeg regner strikningen af kraven med, for den kan jeg ikke strikke før jeg har syet rundt om halsen og klippet det af, der skal væk for at få den rigtige runding.
Lynlåsen skulle sys i – helst nogenlunde pænt, og det er svært. Synes jeg. Der er givetvis andre, der ikke regner det for noget særligt, men for mig er det sværere at få pænt i strik end i stof.
Så skulle der sys og klippes til ærmegab, ærmerne maskinsys i sømmen, klippes op og sys sammen igen – denne gang med garnet, jeg strikkede af.
Kraven blev strikket, bukket dobbelt, syet til opslagskanten og til slut syede jeg ærmerne i. Det er ikke ligefrem arbejde jeg synes er skingrende morsomt, men eftersom der ikke kommer en lille, venlig fe og gør det for mig, er der ikke rigtig nogen vej udenom. 
Den blev vasket, centrifugeret og lagt til tørre. 
Og nu er den færdig. Heeeelt færdig.

Johns sweaterJohns sweater

Ja, ærmerne er lidt for lange, men det var et ønske fra John, så sådan blev det.
Nej, lynlåsen tager ikke kraven med, men det var også et ønske fra John. Han hader at have noget siddende stramt om halsen. Efter et langt liv med obligatorisk slips de fleste af ugens dage, er han lykkelig for at være fri for det. (Han har muligvis også fået lidt mere hals siden dengang, men det siger jeg ikke noget om til ham. Han ved det nok også godt selv.)
John er 100 % tilfreds med udfaldet og glæder sig til at kunne bruge den – det er efterhånden lige varmt nok, men en kølig aften på terrassen skulle vel nok gøre det muligt at indvie den på passende vis.
Hvis bare jeg kunne få den fe til at komme, strikkede jeg hjertens gerne en til, men denne gang til mig selv. Jeg har lige farvet masser af garn i forskellige nuancer af kraprød – det ville blive rigtig fint med dem sammen med den koksgrå, næsten sorte farve, jeg har brugt her.

31 kommentarer

  1. Wouw!! Den kan jeg godt forstå, John er glad for. Tænk sig at kunne få en lækker strikket trøje, der er tilpasset alle ens ønsker. Den er flot, Ellen. Og det er jo lige så meget den sidste ‘venlig-fe’ finesse, der gør, at den er helt perfekt. Kan det ikke opveje det sure monteringsarbejde, bare lidt?

    Kommentar af Mette L — 6. maj 2020 @ 19:13

    • Tak, Mette 🙂
      Jeg må jo bare forlige mig med den tanke, at jeg er min egen venlige fe, for jeg bliver mere og mere lun på ideen om en sweater som beskrevet i indlægget.

      Kommentar af Ellen — 6. maj 2020 @ 21:30

  2. Kæft, nåh nej det må man ikke sige, men det er den!
    Det vil da være spildte fe-kræfter, at du skulle bruge dem.
    Hvorfor ikke strikke en raglan- eller “contiguous”sweater til dig selv for så er det “kun” halsen, der skal klippes og syes, hvis du ikke vil strikke mønster frem og tilbage. Det mønster fortjener en repetition.
    Er du ikke nysgerrig efter at se forskellen på udtrykket, når farveindslagene er tone i tone?
    Jeg er helt på linje med John. Lynlås helt op er en misforståelse, da det ikke er hudvenligt, fordi den kradser/stikker både åben og lukket.
    Mvh. og god fornøjelse med den næste😉

    Kommentar af Kristine — 6. maj 2020 @ 21:22

    • Tak for roser 🙂
      Raglan er en god ide og derfor absolut en mulighed, selvom alene det, at jeg ikke ville have den ‘mandelynlås’ i, gør en forskel, men også at slippe for alt det andet monteringsarbejde lyder forjættende, for jo: Jeg er nemlig ret nysgerrig efter at se virkningen af at strikke med lutter krapnuancer.

      Kommentar af Ellen — 6. maj 2020 @ 21:37

  3. Tillykke med det store arbejde, du har lavet – både strikning af modellen og farverne, der er så flotte sat sammen – det har været noget af et arbejde at holde styr på alle de farver! Godt, du har taget dig tid med monteringen – den er efter min mening noget af det vigtigste ved sådan et arbejde, selvom det måske ikke er det sjoveste at lave!

    Kommentar af Fru Moll — 6. maj 2020 @ 22:25

    • Tak 🙂 Det var nemt med farverne: Jeg kiggede bare på mit meget store udvalg og fandt den næste ved at se hvad der ville være pænt efter den jeg var i gang med – jeg brugte den samme farve højst to gange!
      Montering er ganske rigtigt vigtig, og normalt synes jeg heller ikke, det er så slemt et arbejde, men det var det denne gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 11:30

  4. Den er blevet meget flot, så jeg forstår godt Johns tilfredshed.
    Selvfølgelig skal du også have en – og helst uden opklipning m.m., som Kristine også foreslår. Der er ikke så mange strikkere, der holder af monteringsarbejdet, men det er også ærgerligt, hvis tingene bliver liggende, fordi man ikke får taget sig sammen. Så godt gået!

    Kommentar af fiberfryd — 6. maj 2020 @ 23:40

    • Tak, Ditte 🙂 Normalt anser jeg ikke monteringsarbejdet for noget særligt, og det får ellers aldrig lov til at blive liggende, men det er lidt voldsomt på en sweater som denne.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 11:09

  5. Flot trøje! Jeg tør ikke lave trøjer med lynlåse, og desuden elsker jeg knapper, men lynlåsene er unægtelig praktiske.
    Det er rigtigt, at man slipper for meget monteringsarbejde med raglan, men det giver også et helt andet udtryk. Jeg synes, at de tilsatte ærmer tit er pænere.
    På min liste over ting, jeg bør prøve at lave, er i øvrigt de cardigans med ærmer, der ligesom går ud fra et skulderstykke – hvad hedder de? Åsa Tricosa har bl.a. udviklet en metode. Der er vist næsten ingen montering.

    Kommentar af Kirsten — 7. maj 2020 @ 8:22

    • Tak 🙂 I princippet kan jeg også bedre lide knapper, men her ville det ikke have passet, og det irriterer mig på fx norske cardigans, at vinden piber lige igennem, hvor knapperne sidder, så på dem har jeg flere gange skiftet de fine messing eller ‘sølv’knapper ud med lynlås.
      Jeg ved godt hvad du mener, men ved heller ikke hvad de hedder. De er ret elegante at se på.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 11:13

      • “Contiguous” hedder teknikken på engelsk. Den kan strikkes både oppefra og nedefra. Det første er nemmest. På dansk beskriver saddelskuldre uden montering omtrent teknikken. Lene Randorff og Ulla Lundorff har skrevet en opskriftsbog, hvor modellerne er strikket efter teknikken. Bogen hedder “Strin Top Down”.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 7. maj 2020 @ 16:21

        • Strin skal selvfølgelig være Strik.

          Kommentar af Kristine — 7. maj 2020 @ 16:25

          • Thanks 🙂

            Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 19:43

  6. Hvor er den dog flot og med skønne farver. Men det har da godt nok også krævet megen montering! Jeg er endnu ikke nået til bare at overveje at klippe i strik. Jeg bliver helt hektisk bare ved at skrive om det. Men dit resultat er bare flot.

    Kommentar af conny — 7. maj 2020 @ 10:19

    • Tak 🙂 Ja, det tog sin tid at gøre den færdig.
      Ditte kom med en god pointe sidst jeg nævnte opklipning i strik: Der er jo intet strik, der trevler sidelæns. Det har hun ret i, og alt vedrørende ærmer er klippet i retningen op-ned, så du kan roligt prøve det engang – der sker ikke noget. Man har det ikke godt første gang, men når man først finder ud af, at det går fint, er det nemmere næste gang 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 11:16

  7. Hvis du finder frem til sådan en feservice, kan du gerne give mig et praj. Jeg har en sweater liggende, hvor jeg mangler at strikke 4-6 pinde, samt sy noget sammen og hæfte 5.000.000.004 løse ender. Den har ligget og mugnet i flere år nu, og jeg må _ikke_ starte på en ny, før jeg har fået det lille mellemværende ud af verden.

    Kommentar af Henny Stewart — 7. maj 2020 @ 12:36

    • Ej, hvor irriterende … jeg skal nok sige til 🙂 Men til en anden gang: Kender du strikkehæftning? Det ville have gjort arbejdet noget mere overkommeligt, hvis du havde strikkehæftet alle de ender. De er langt værre at hæfte end det er at montere, så jeg forstår godt du ikke rigtig kan tage dig sammen.

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 14:11

      • Ja, jeg kender til strikkehæftning, men der ville have været problemer med det, idet jeg absolut kun vil have, at mønsterfarverne kommer til syne i mønstrene. – Desuden synes jeg, at jeg ved at hæfte med nål kan sikre mig, at der ikke bliver nogle ender, der arbejder sig ud og sidder og stritter på retsiden, så jeg bruger stort set ikke strikkehæftning, med mindre jeg er ude i noget ensfarvet, mørkt.

        Kommentar af Henny Stewart — 7. maj 2020 @ 17:30

        • Du er vist meget sirlig med dit strik 🙂 Jeg bruger strikkehæftning så meget som overhovedet muligt, og jeg synes det er sjældent det kommer til at kunne ses på forsiden.

          Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 18:30

          • Tjah, din metode har den åbenlyse fordel, åbenbart, at du af og til bliver færdig med en trøje …

            Kommentar af Henny Stewart — 7. maj 2020 @ 18:39

            • Ja – og hvis det er det, det gør hele forskellen, er det da værd at tænke over 😉

              Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 19:44

  8. Den er bare flot være et stort arbejde.

    Kommentar af Jonna — 7. maj 2020 @ 13:30

    • Tak 🙂 Jeg har faktisk aldrig strikket en stor sweater så hurtigt før, fordi der hele tiden skete noget 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 14:12

  9. Wow, hvor er den flot. Og helt tilpasset Johns ønsker. Bedre sweater fås ikke, og du må da have en af samme slags i de farver, du allerede har.
    Jeg bliver helt svedt, når du skriver om alle de klip, du laver. Jeg har strikket før, men aldrig klippet det op. Jeg er godt klar over at min angst, for at det hele skulle trævle op, skyldes uvidenhed.

    Kommentar af Betty — 7. maj 2020 @ 14:21

    • Tak – ja, en skræddersyet sweater, så at sige 🙂
      Se evt. mit svar til Conny – der sker ikke spor ved at klippe i strik – hvis man altså har maskinsyet på den rigtige måde først!

      Kommentar af Ellen — 7. maj 2020 @ 14:25

  10. Hvor er den flot, Ellen! Du er fantastisk til at strikke. Og den klæder John så godt. Jeg tror ikke, jeg har strikket, siden Frederik var en lille dreng – nu er han 40 år.

    Kommentar af Madame — 8. maj 2020 @ 6:47

    • Tak 🙂 At strikke er nok ikke som at cykle: har man lært det én gang, osv. Du ville nok skulle have et genopfriskningskursus efter 40 års pause 😉

      Kommentar af Ellen — 8. maj 2020 @ 8:02

  11. Hvor er den bare flot. Sikke et arbejde med alle de farver. Glæder mig til at se den kvindelige udgave af trøjen.
    Jeg mangler en lille fe til at sidde på min skulder og fortælle hvor dumt det er ikke at gøre et projekt færdig. Jeg forsøger, men jeg er åbenbart udenfor pædagogisk rækkevidde 🙂

    Kommentar af Lene — 8. maj 2020 @ 12:54

    • Tak 🙂 Det er søreme ikke godt, at du er udenfor pædagogisk rækkevidde, Lene – hvis jeg finder feen, skal jeg nok bede hende om at besøge dig også 😉

      Kommentar af Ellen — 9. maj 2020 @ 16:38

  12. Ja, den erfaringsudveksling kan jeg ikke tage del i. Men sweateren er flot – også den fine dobbelte halskant.

    Kommentar af tingats — 10. maj 2020 @ 14:26

    • Tak for roserne, Anne Marie 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. maj 2020 @ 14:36


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.