Hos Mommer

27. april 2020

Pensionistvisen?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:34
Tags: ,

Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke har brug for en stresscoach …
Livet går sin meget stille og meget rolige gang for os – vi kunne have stået model til pensionistvisen. I ved, den der indleder hvert vers således:
Se ugen starter mandag, hvor mor hun står op så’n ved halvottetiden
mens far han sover rævesøvn og ta’r et ekstra kvarter til på siden..

Disse to første linjer er de samme for seks af ugens dage, kun dagens navn skifter. Søndag er anderledes, for da er deres lille verden på den anden ende, fordi børn og børnebørn kommer i en halv time.
For Johns og mit vedkommende er rollerne dog byttet om. John står først op, mens jeg bliver liggende i sengen til halvni og lader min iPad underholde mig på forskellig vis. John sidder også med sin iPad, men han vil helst sidde i en stol.
Langt de fleste dage begynder på samme måde for os – variationen er svær at få øje på.
Selv om det er syv år siden jeg jobstoppede, nyder jeg stadig at kunne blive liggende og gasse mig og lade andre om at begive sig ud i den myldretidstrafik, der så godt nok ikke er meget af for tiden. Jeg vågner mellem klokken fem og klokken syv, oftest ved sekstiden, men vi skal have en eller anden aftale for at få mig ud af fjerene inden 8:30.
Og aftaler har vi ikke så mange af for tiden.
Det var derfor nærmest en begivenhed, at vi, fordi jeg var løbet tør for jord til krukkerne, begav os afsted til Land og Folk, som Land og Fritid hedder i daglig tale i det nielsenske hjem. Naturligvis tog vi begge afsted – så skete der også noget i dag! Rollerne var pænt fordelt: Jeg gik ind i butikken og betalte, mens John blev udenfor og læssede sækkene ind i bagagerummet.

På Broskovvej (1)

Når vi skal til Bårse, kører vi ofte ad Broskovvej, fordi den er smal og smuk. Ja, altså selve vejen er ikke smuk, men det er landskabet, vi kan nyde, mens vi kører, og der er noget specielt over sådanne meget smalle veje, synes jeg.
Den har været at betragte som en halv alle (kun træer i den ene side), men alle træerne er i år blevet meget effektivt stynet.
Midt på ruten står et af den slags (døde) træer, der gerne får mig til at tænke på Fyrtøjet af HC Andersen. Det tænder for min fantasi; jeg synes, at en sådan ruin af et træ er smuk, og jeg er glad for, at man ikke synes det behøver at blive fældet.
Jeg har arbejdet i haven i dag – det gør jeg næsten hver dag, så på et eller andet tidspunkt kommer jeg vel igennem det hele. Der bliver flyttet lidt fra her til der eller fra der til her; yderligere et par kvadratmeter bliver totalryddet for ukrudt, og den daglige mælkebøttejagt bliver udført.
Spændende liv, man fører, ikke sandt? Sidder I ikke helt ude på kanten af stolen?
Inden for en overskuelig fremtid skal jeg have lidt gang i plantefarvningen igen, men det har jeg jo også skrevet om mange gange før.
Det er ikke nemt at fastholde sine læsere i disse coronatider …

25 kommentarer

  1. Corona eller ej har livet som arbejdsfri sine lyse sider – især den fulde dispositionsret over tiden. Her har det finregnet stort set hele dagen, så haven har vi betragtet gennem vinduerne.

    Kommentar af Eric — 27. april 2020 @ 14:49

    • Det der med fordelene med at være arbejdsfri er vi så ganske enige om, Eric 🙂
      Uh, hvor ville jeg godt have lidt af jeres regn!

      Kommentar af Ellen — 27. april 2020 @ 19:17

  2. Og os der arbejder, synes også det er den samme trummerum på vores blogge (jeg gør i hvert fald) Bliv du endelig ved med at skrive om pensionisttilværelsen, jeg skal nok følge med 🙂

    Kommentar af Lene — 27. april 2020 @ 19:11

    • Ja … når man ser bort fra, at du arbejder og jeg ikke gør, er der jo ingen af os, der har mulighed for at være særlig aktive.
      Jeg er glad for din trofasthed, Lene 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2020 @ 19:19

  3. Du bliver nok nødt til at vise nogle flere af dine smukke billeder fra jeres havebesøg og udflugter i England 😎😎

    Kommentar af Lone Nielsen — 27. april 2020 @ 19:18

    • Det kunne jeg gøre, Lone – jeg har nok flere tusind billeder i den genre 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. april 2020 @ 19:20

  4. Der skal så heller ikke så meget til at holde på læserne i disse tider, vi glæder os over små ting/oplevelser.

    Kommentar af Helle Klitgaard — 27. april 2020 @ 21:13

    • Haha – nej, vi keder os nok alle sammen stort set lige meget, så det er nemt at score lidt billige point 😀

      Kommentar af Ellen — 27. april 2020 @ 21:18

  5. Jeg er meget tilfreds med dine skriverier, og jeg kan love dig, at der sker mere i dit liv, end der gør i mit for tiden. Jeg klager ikke, for jeg går lange ture hver dag med min bedste ven “rollatoren” , jeg strikker, læser og ser fjernsyn i rå mængder. Men jeg må indrømme, at jeg glæder mig helt vildt til at få en hel masse knus og kram af børn og børnebørn, når denne væmmelige tid er overstået😘

    Kommentar af Marianne Bentzen — 27. april 2020 @ 22:45

    • Jeg er ikke alene, jeg ved det … og som dig glæder jeg mig usigeligt til at kunne få lov til bare at være sammen med barn og børnebørn. Hvis vi kunne det, kunne jeg godt undvære krammene 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2020 @ 9:12

  6. Ah, men jeg er så glad for at du skriver, selv om jeres hverdag (som de flestes) er blevet noget mere ensformig. Før forventede vi (og fik) ‘udsøgte kager’; nu er selv en enkelt lille ‘brødkrumme’ interessant, så vi hænger skam på 😉 Lidt har også ret …

    Kommentar af fiberfryd — 27. april 2020 @ 23:27

    • Fin metafor for rigets tilstand – og vi jagter ivrigt selv de mindste krummer 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. april 2020 @ 9:14

  7. Tænk, det er syv år siden, du jobstoppede! Jeg tager det som et tegn på min højere og højere alder, at tiden løber hurtigere og hurtigere.
    Hjemme hos os er hverdagen ikke så meget anderledes, da vi stadig skal arbejde – dog mest hjemmefra. Pga. en række april-fødselsdage har vi set vores børn og børnebørn mindst lige så meget som ellers – dog kun i “kolde” omgivelser og i kort tid ad gangen. Selvfølgelig er læse-, vandre- og andre klubber lukket ned, og mange indkøb sker via internettet, så den største kontakt med andre mennesker sker nok i supermarkedet og byggemarkedet. Og der holder vi os i vores egne lille boble i god afstand af de andre bobler.
    Så det er skønt at læse med i bloglandet for at følge lidt med i, hvad andre går og laver.

    Kommentar af conny — 28. april 2020 @ 10:03

    • Ja. Er det ikke utroligt? Det synes jeg i hvert fald, men det er rigtigt, at tiden går hurtigere og hurtigere. Desværre.
      Det er dejligt for jer, at I kan se børn og børnebørn, selvom det er rigtigt, at de fleste af os lever i bobler – og det er snart ikke sjovt længere. Som om det nogensinde har været det …
      Adspredelse må der til!

      Kommentar af Ellen — 28. april 2020 @ 12:10

  8. Som københavnerrotte har jeg oplevet (mindst) en positiv ting pga. dagens virkelighed: Jeg må bogstaveligt gå andre veje for dog at få den daglige motion uden hele tiden at være opmærksom på hold afstand-forskriften og især til ignoranterne af samme, så jeg har set en masse småveje, små grønne områder ect. i nærområdet, der indtil nu efter mere end 25 år har været nærmest ukendte for mig. Det er en “vækkelse” at opleve “det hemmelige” nærområde og kunne rekreere i det. Det vil jeg fortsætte med fremover – også når hverdagen i højere grad ligner “før corona”.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 28. april 2020 @ 16:02

    • Det er så fedt, når nogle, som her dig, finder de positive sider ved alt det her halløj – og som du siger, er det da i høj grad noget du kan drage nytte af, også når de normale tider forhåbentlig engang vender tilbage

      Kommentar af Ellen — 28. april 2020 @ 17:05

  9. Var det ikke Volmer Sørensen, som skrev eller sang Pensionistvisen? Den var på en måde sød, uden at være alt for deprimerende. Jeg er imponeret over at John står først op, og håber det er fordi han er udhvilet! Ja, han må da blive træt af alt det slæberi af jord og altmuligt 🙂

    Her har der heller ikke været regn, den smule i morges hjalp ikke meget – frem med vandkanden, jeg kan ikke luge ret godt hvis jorden er for hård.

    Det træ det ER DET TRÆ!!! hvor landsoldaten mødte heksen! Pas på du ikke bliver narret af hende! Gad vide hvordan H.C. fandt på den historie. Nogle af Grimms eventyr var også fantastiske, underligt grusomme.

    Kommentar af Donald — 28. april 2020 @ 20:46

    • Jo, han og Grethe Sønck fremførte den – og jeg synes egentlig den er temmelig nedslående at høre på. Jeg sagde engang til mig selv, at sådan skulle jeg aldrig ende, og nu har coronasituationen så bevirket, at jeg (næsten) er der alligevel 🙂
      Rolig, Donald – jeg ER heksen 😉 HCA’s fantasi og hjerne var noget for sig selv. Faktisk var han vist temmelig irriterende for sine omgivelser.
      Grimms eventyr var mere grusomme og havde ikke en morale som HCA’s

      Kommentar af Ellen — 28. april 2020 @ 21:36

      • Ja nedslående! Det er den da!
        Heksen! UH! 😀 Også ja til resten af kommentaren, morale, ja.

        Kommentar af Donald — 28. april 2020 @ 22:23

  10. Hvor er det dog et smukt billede, du har taget! Ja, Pensionistvisen kan jeg også huske – med Grethe Sønck og Volmer Sørensen 🙂 Og vi glæder os over at være pensionister nu, selv om alt er mere stille for tiden end ellers. Lige som dig arbejder jeg også i haven hver dag.

    Kommentar af Madame — 29. april 2020 @ 8:57

    • Det er skønt at være pensionist – dog ikke på Sørensen/Sønck-måden, men det bestemmer vi selv. Dog mindre i coronatider 😉
      Godt vi har vores havearbejde!

      Kommentar af Ellen — 29. april 2020 @ 10:31

  11. Jamen, det er da et godt liv alligevel, ikke? Selv om der ikke sker så meget. I begyndelsen, af denne her karantænetid, savnede jeg meget, alt det jeg plejede at gøre og være en del af. Det gør jeg ikke mere. Jeg kan blive bekymret over, om jeg kan komme op i omdrejninger igen, ha-ha. Lyder det fra hende, der let kan finde noget at bekymre sig om …
    Nu titter dahliaerne vel snart op? Så ville jeg være bekymret over alle de snegle, der æder de spæde spirer. Men I har vist ikke den slags snegle?
    Min overbo kom for lidt siden med et stykke af en staude, han kalder for pragtskær. Den er plantet. Og googlet. Den skal nok blive flot, hvis den kan gro her. Og sådan er der hele tiden noget. Høhø. Jeg kan godt se, det hele lyder meget pensionistagtig. Men det er jo det, jeg er. Pensionist. Og jeg er godt tilfreds.

    Kommentar af Betty — 29. april 2020 @ 20:39

    • Jo, det er bestemt et godt liv, og jeg vil ikke bytte med noget eller nogen, men jeg gad godt have min gamle hverdag igen, og jeg gad godt kunne tage til England.
      Jeg har først lige sat dem, så der går da nok et par uger endnu, så vidt jeg husker, og snegle har vi endnu ikke været plaget af. Vi har dræbersnegle i haven bag huset, men ikke i den foran.
      Jeg måtte også google pragtskær og ja, den er rigtig flot – jeg håber du får den til at trives.
      Vi må gerne lyde pensionistagtige – ingen ville forvente andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 29. april 2020 @ 21:26

  12. Uh, den forfærdelige vise. Den har jeg virkelig aldrig brudt mig om. Skrækscenariet for pensionisttilværelsen. Jeg har stadig svært ved at identificere mig selv med gruppen uden. for arbejdsmarkedet. Jeg havde satset på en lille job i Arnold Busck – Danmarks ældste og uden sidestykke bedste boghandlerkæde – og så gik de konkurs. Du skal købe nogle flere rigtige bøger i stedet for at lytte til alle de e-bøger 🙂

    Kommentar af tingats — 6. maj 2020 @ 9:44

    • Det er virkelig skrækscenariet, men man har jo ansvaret for sit eget liv, og jeg har svært ved at forestille mig vores (eller jeres) liv nogensinde komme til at være som i Pensionistvisen.
      Det skal du så også sige til temmelig mange flere danskere end lige mig 😉 – vi er gået ind i en ny æra hvad bøger angår. Papirbøger har bestemt stadig deres berettigelse i mange sammenhænge, men hvis det bare drejer sig om en kriminalroman eller lignende billedtom skønlitteratur, går jeg aldrig tilbage til dem, må jeg nok indrømme.

      Kommentar af Ellen — 6. maj 2020 @ 11:51


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.