Hos Mommer

12. april 2020

..og julen varer li’ til PÅske

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:33
Tags: , , ,

Det engelske urJulekaktus til påskeMin julekaktus blomstrer. Dog ikke endnu, altså fra midten af december, men igen. Det har jeg ikke oplevet før i så stort et omfang som her, så ganske almindelige stueplanter opfører sig altså også anderledes. Verden er da virkelig af lave, når ikke engang min kaktus kan finde ud af at opføre sig normalt.
Billedet ved siden af er kun sat i, fordi jeg ville vise det fine ur, jeg har købt i Mias Anglofilia-netbutik. Som jeg skrev for et stykke tid siden, så gik Johns fødselsdagsgaveur i udu, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg savnede at have et ur lige præcis lige der, så jeg tænkte, at et romantisk, engelsk ur ville passe fint. Det havde jeg ret i. Synes jeg selv …
Nede under uret ses vores lille Hall Thimand-samling. Jeg synes han er dygtig – jeg elsker hans fine, håndlavede fugle.

Udendørs er jeg i fuld gang med drivhuset. Det vil sige … det er jo egentlig også indendørs. Det er indendørsudendørs. Eller udendørsindendørs. Er det det samme?
Jeg har indtil videre plantet to chili, to tomater, en peber, en agurk og to basilikum. ALT for tidligt, siger mange hvert år, og hvert år har jeg kunnet konstatere, at det var det ikke. Det er selvfølgelig et sats, men nu er det gået godt siden 2012, hvor jeg fik mit første drivhus, mens vi endnu boede i Havdrup, så hvorfor ikke også i år?

Jeg kom i dag til at tænke på, at nu har de efterhånden interviewet jeg ved ikke hvor mange om, hvor mange og hvilke afsavn de lider og hvor forfærdelig coronapestsituationen er. Okay, det er bestemt ikke sjovt, dette her, men de fleste af os er i nogenlunde samme båd, og det er ved at være en anelse trættende at høre på. Det gør jeg så heller ikke, men John skal jo altid se mindst to tv-aviser, så det kan godt være svært at undgå uden at virke demonstrativ.
Jeg tænkte på, at jeg sjovt nok ikke har hørt noget om eller til udskudte bryllupper. Dem må der da være en del af?
Min tankerække gik videre: Der er efterhånden ret mange, der vælger at anvende begges efternavne efter en vielse. Således at det bliver Søren og Mette Brostrøm Frederiksen, fx. Det er måske i særlig grad brugt, hvis ingen af dem har et -sen-navn.
Man beholder automatisk sit eget navn, ved jeg, sandsynligvis i ligestillingens hellige navn, men jeg kender rigtig mange, der gør det på ovenstående måde. Får deres børn ikke et loyalitetsproblem, når det engang bliver deres tur til at blive gift og få børn? De kan jo hverken selv rende rundt med fire efternavne eller give de arme børn så mange navne – det virker en anelse voldsomt, men hvilket af forældrenes oprindelige efternavne skal man vælge, når man bliver gift? Får børn? Så langt har de nok ikke tænkt endnu …
Jeg er så gammeldags, at jeg synes det er mest praktisk, at ægtefæller hedder det samme og med kun ét efternavn. Jeg er ikke en navnesnob – jeg gik fra et sjældent (og beskyttet) navn til at hedde Nielsen. Det var der ikke mange, der forstod. Nogle få sagde det direkte, men de fleste nøjedes med at tænke det. Jeg var fuldstændig ligeglad; jeg ville bare hedde det samme som mit barn, og det var faktisk primært hende, der som 11-årig bad John om at gifte sig med mig, “så jeg kan slippe for at hedde Xxx”. Hun ville bare ikke på nogen tænkelig måde have noget med sin biologiske far at gøre.
Vi syntes, det var SÅ sejt af sådan en lille pige, og John parerede da også fluks ordre og friede til mig. Charlotte fik sig en ny dåbsattest ved samme lejlighed.

26 kommentarer

  1. Mon ikke de fleste finder ud af det med navnene. Man er vel aldrig mere tålmodig med hinanden end lige før man gifter sig. Og når de unge mennesker skal vælge hvad de vil kalde sig tror jeg mange har en alder hvor far og mors eventuelle sårede følelser ikke er det første som fylder.
    Min mand havde to navne og jeg havde et. Nu har vi to. Han friede på grenen i Skagen, og på vej tilbage gennemgik vi de mulige kombinationer og enedes om en. Mit oprindelige efternavn er Mors, og da vi begge er læger, kunne han ikke lige overskue at hedde det til sidst. Nu er det vores og børnenes mellemnavn. Nogle af dem kommer sikkert til at vælge det ene eller det andet hen ad vejen, og det er så absolut fint med mig.

    Kommentar af lauranga — 12. april 2020 @ 21:24

    • Nej, det er man selvfølgelig ikke – mere tålmodig end lige der, mener jeg, men på det tidspunkt hvor de er stort set ligeglade med forældres følelser, har de vist endnu ikke nået den giftemodne alder. Du har dog forhåbentlig ret; jeg gør nok en myg til en elefant.
      Hehe, jeg kan forestille mig de dumme vittigheder om Dr. Død. Det er ikke morsomt, og jeg forstår glimrende, at navnet blev fravalgt.

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 9:53

  2. Hver gang nogen nævner problemer i forhold til Coronasituationen tillader jeg mig at sige: Tænk på alternativet til restriktionerne!
    Når man tilhører risikogruppen gælder det om at leve så meget som en SPF-gris som overhovedet muligt.
    I landbruget kender vi til tackling af smitsomme sygdomme. Mund- og klovesyge, svinepest, ondartet lungesyge osv. Den der ikke reagerer, mister sine dyr.
    En dag kommer vaccinen og så er vi tilbage på sporet igen.
    Nydeligt ur!

    Kommentar af natural2222 — 13. april 2020 @ 3:31

    • Det er rigtigt, at alternativet ville blive som Spanien og Italien. Vi kan bare ikke leve sådan i månedsvis – det bliver alt for dyrt for samfundet. På et eller andet tidspunkt må man i stedet isolere de svage, så landet kan komme i gang igen. Men det er en svær en at håndtere, for hvornår og hvordan?
      Jeg husker mund- og klovsygen, som kvalte mange landmænd i 1982-83. Det var en streng tid for dem.
      Vi glæder os til vaccinen!

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 9:58

  3. Når det gælder nyfødte, er det nok næsten -sen navnene, der er sjældenhederne, i hvert fald, når der kun er ét efternavn.
    Jeg kan godt lide -sen navnene og har af og til været fristet til at tage navneforandring til et af dem, fordi mit efternavn er både svært at opfatte og at stave, men på den anden side er jeg glad for det.
    I slægtsforskningssammenhæng er det lettere at arbejde med de specielle navne. Hos mine bedsteforældre er der hele tre usædvanlige efternavne og kun et enkelt -sen, og det er afgjort den sidste linje, der giver flest problemer.
    Jeg er fra den generation, hvor kvinderne normalt beholdt deres pigenavn, og børnene af og til fik forskellige efternavne, og det synes jeg faktisk er sjovt, men det kan godt være, det er upraktisk

    Kommentar af Kirsten — 13. april 2020 @ 8:19

    • Ja … John og jeg har joket med, at om et par generationer vil sen-efternavnene blive eftertragtet, fordi de er så sjældne.
      Jeg har ikke tænkt over slægtsforskningsfordelene ved ikke-sen-navne, men når du nævner det, er det da ganske logisk … det er vel også derfor, at bønder og andet småkårsfolk er næsten umuligt at spore langt tilbage.
      Det var da vist ikke det almindelige, at vi beholdt vores pigenavne i vores ungdom? Hvis ikke man specifikt søgte om andet, fik man mandens efternavn ved vielsen. Dog kun frem til 1981, så det kommer selvfølgelig an på, hvornår man blev gift … jeg blev det første gang i 1976 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 10:10

      • Ok, det har nok kun været i min omgangskreds, som var ret kvindebevidst og ikke ville ligge under for de almindelige konventioner, så der beholdt man gladeligt pigenavnet. Hvis mændene ville have det også, så blev det deres egen sag.

        Kommentar af Kirsten — 13. april 2020 @ 15:20

        • Du har bare været mere fremme i skoene end jeg var, Kirsten 😉

          Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 16:53

  4. Det er da tosset, at plante tomater nu, men har lavet tomaterplanter selv og det er gået over al forventning i år, har måttet tage topskuddene og sat i vand, så jeg tror jeg prøver det samme.

    Kommentar af Lone kaas — 13. april 2020 @ 10:45

    • Hvorfor er det tosset at plante dem nu? Min svigermor tog også altid selv frø af tomaterne … i år er første gang, jeg har forsået dem indendørs.
      Det er da smart at bruge topskuddene på den måde. Det samme har jeg haft gjort med de afnippede sideskud; problemet er bare, at jeg så får alt for mange tomatplanter 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 16:55

      • Det er tosset, fordi det er imod alt, hvad man lærte før i tiden, men verden er af lave så…. pakker du planterne ind om natten? Jeg plantede også tidlig sidste år, men pakkede ind hver aften med stativ og tæpper, men det er måske ikke nødvendigt?

        Kommentar af Lone kaas — 14. april 2020 @ 11:00

        • Ahh – jeg var bare lidt tungtopfattende 🙂 – men nej, jeg pakker ikke ind om natten. Det er en risiko at løbe, men går det galt, er det bare ærgerligt, for alt det ekstraarbejde gider jeg godt nok ikke. På et tidspunkt skal det jo nok gå galt, men i betragtning af hvor mange gange det er gået godt, betaler jeg gerne prisen for at skulle købe nyt en sjælden gang 🙂

          Kommentar af Ellen — 14. april 2020 @ 11:40

          • Ja! Jeg har masser af planter, så skidt med om det går galt. Går det godt er det jo de første tomater der er de vigtigste.

            Kommentar af Lone — 14. april 2020 @ 11:48

            • Nemlig 🙂

              Kommentar af Ellen — 14. april 2020 @ 14:57

  5. Jeg er blevet drillet en del med, at jeg tog min mands efternavn, da vi blev gift. Men vi havde hverken fest, gæster eller gaver (jo, et par stykker), brudebuket, brudekjole eller ringe (fik senere, men …) og _noget_ skulle sq da være anderledes, i og med at vi blev gift! Desuden har jeg en stor skrift og havde altid problemer med at få “Henny Kristensen” til at være på linjen, når jeg skulle skrive under på noget. Så det! Jeg har i øvrigt ondt af de sølle stakler, der kommer til at rende rundt med 4-8 med bindestreg forbundne efternavne, og jeg håber på deres vegne, at de bliver i stand til at skære i gennem og skære noget fra! Eller finde på noget helt nyt at hedde til efternavn. Derimod synes jeg, det er positivt, hvis man ikke længere har så meget fokus på, om nu afkommet hedder det samme til efternavn som faderen. Men det er nok kun fordi jeg kan huske tilbage til den tid, hvor man så ned på enlige mødre. Den tid ønsker jeg på ingen måde tilbage.

    Kommentar af Henny Stewart — 13. april 2020 @ 10:58

    • Blev du virkelig drillet med det? Det var du ikke blevet i min omgangskreds, som jo ikke kunne forstå, at jeg ville gifte mig til Nielsen 😉
      Jeg forstår dig godt – jeg smed selv mit ‘Larsen’, da jeg giftede mig med Charlottes far. Det var jo bare sådan, det var – altså at tage mandens efternavn, så det tænkte jeg ikke nærmere over dengang.
      De mangenavnede har jeg også lidt ondt af – allerede nu er det noget, visse satirikere gør grin med indimellem, men snart er det jo så almindeligt, at det ikke er morsomt længere – dog stadig meget upraktisk …
      Ingen af os ønsker den tid tilbage – jeg var jo alene med C fra hun var seks måneder til hun var 10 år. Jeg synes nu ikke, at jeg blev set ned på, men der skal vi nok også endnu længere tilbage? Og jeg er da også sikker på, at den tid er slut for good.

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 17:04

      • Nu blev vi jo gift i 1998, og på den tid, i de kredse jeg kom, hed kvinderne fortrinsvis det samme før og efter ægteskabets indgåelse. Det, med at man så ned på enlige mødre, er nok noget jeg mest husker fra min barndom. Det var især galt, hvis moderen ikke havde været gift med faderen, men “fraskilt” var nu heller ikke nogen god etiket i de tider. Nej, de tider ønsker man ikke tilbage. Der var en gang, hvor jeg gik ud fra, at fremskridt inden for ligestilling ikke kunne rulles tilbage. Jeg er bare ikke så sikker på det mere, desværre.

        Kommentar af Henny Stewart — 13. april 2020 @ 17:14

        • Okay – jeg troede, at I havde været gift længere 🙂
          Jeg husker fra min barndom min mors og venindernes forargede snak om fraskilte kvinder. De talte aldrig om de fraskilte mænd, så vidt jeg husker. Enlige mødre blev jeg forskånet at høre om i barndommen – det har nok ikke været noget for mine sarte ører!
          Jeg synes nu ikke der ligefrem bliver rullet noget tilbage, men visse ting er enormt lang tid om overhovedet at blive rullet ud. Lige løn for lige arbejde, fx. Det var noget af det første der blev ønsket, og det er ikke blevet en realitet endnu.

          Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 17:56

          • Nu må vi se, hvor hårdt vi bliver ramt her, men der er jo en uhyggelig tendens til, at vi får de samme trends som i USA, og der synes jeg godt nok, det ser sløjt ud med kvinders ret til at bestemme over egen krop efterhånden. Med de træhoveder, de har fået udnævnt som højesteretsdommere, skulle det ikke undre mig om provokeret abort bliver forbudt i de allerfleste stater om føje år. Det er i hvert fald en tilbagerulning, der vil noget, også apropos de enlige mødre. Eller mødre i det hele taget. Man skulle jo helst kun blive mor af egen, absolut fri vilje.

            Kommentar af Henny Stewart — 13. april 2020 @ 20:43

            • Jeg tror så godt nok ikke, at vi vil efterligne USA på det punkt, men du har ret i, at det er uhyggelige fremtidsudsigter for kvinderne over there, hvis de tosser får magt, som de har agt.

              Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 21:03

  6. Min julekaktus blomstrer også nu igen 🙂 Det gør den mindst tre gange om året og har altid gjort det.
    Hvor er det et smukt ur, du har købt i Mias butik.
    Ja, det med en lang række navne er noget sjovt noget og ikke særlig praktisk. Hvor er det rørende, at Charlotte opfordrede John til at gifte sig med dig 🙂 Jeg valgte lige som dig at tage min mands efternavn, men for en del år siden tog vi begge på hans opfordring mit pigenavn, som er til at stave 🙂

    Kommentar af Madame — 13. april 2020 @ 13:51

    • TRE gange? Du godeste 🙂
      Hun har nogle fine ting, hende Mia – jeg kunne sagtens have købt mig fattig dengang vi var nede for at se hendes butik.
      Det var nemlig både sjovt og rørende – det er nok sjældent, et frieri begynder på den måde!
      Stavelethedsønsket kan jeg sagtens forstå – jeg skulle altid stave det efternavn jeg havde inden jeg blev gift med John. Det blev ret irriterende i længden 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 17:08

  7. Min jule/påskekaktus blomstrer også de to gange om året. Det gjorde den forrige også.
    Jeg tog min mands navn, et -sen navn, men beholdt mit eget som mellemnavn. Min datter valgte da hun blev gift at beholde hendes mellemnavn, mit pigenavn, og efter hun blev skilt hedder hun kun det.
    Mit efternavn er der kun min familie, der hedder, altså mine forældre og så børn, et enkelt svigerbarn og børnebørn, så jeg havde svært ved at smide det væk, men ville også gerne have at vi hed det samme.

    Kommentar af Lene — 13. april 2020 @ 20:56

    • Det er altså egentlig min julekaktus, der opfører sig normalt nu! Der kan man bare se …
      Med et så specielt familienavn ville jeg heller ikke slippe det, og vi er enige om, at det er rarest at hedde det samme, når man er et ægtepar 🙂

      Kommentar af Ellen — 13. april 2020 @ 21:07

  8. Jeg har aldrig tænkt, at det var bedre eller nemmere at have samme efternavn, så vi de besværlige typer; vi har begge beholdt egne efternavne og børnene fik derfor to. Det giver ganske rigtigt de unge nogle overvejelser, så de er nødt til at vælge, men det klarer de jo udmærket. Blandt andet betyder det, at de to børnebørn på Amager har fået de to bedstemødres efternavne (hvilket kom lidt bag på bedstefædrene).
    Med hensyn til slægtsforskning, så skal vi bare nogle få generationer baglæns, så har forældre og børn ikke samme efternavn (heller ikke altid søskende), så jeg tror ikke det betyder det store, for at have held med slægtsforskningen. Derimod kan forsvundne eller ødelagte kirkebøger gøre det umuligt, at komme videre med en slægtsgren af helt almindelige mennesker. Gælder det adelige, præster m.m. er der derimod supplerende kilder, som gør det meget nemmere at komme rigtig langt tilbage.

    Kommentar af fiberfryd — 14. april 2020 @ 0:04

    • Jeg ser nok bare problemer hvor der ingen problemer er 🙂 Og så alligevel, for det gav åbenbart et lille gib i bedstefædrene, at de blev valgt fra, så at sige 😉
      Folk må naturligvis selv om deres navnepolitik; jeg vil selv bare helst gøre det så enkelt som muligt.
      Mht. slægtsforskning, så kan I bilde mig alt ind, for jeg har ikke så meget som nærmet mig at gøre et forsøg på at kaste mig ud i det – jeg ved dog, at det er vanskeligt at følge ‘de små’, men havde ikke tænkt nærmere over, at det mere skyldes ødelagte kirkebøger end slægtsnavnet, havde jeg ikke lige overvejet. Det giver dog god mening 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. april 2020 @ 11:48


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.