Hos Mommer

26. februar 2020

En rørende fortælling

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 11:22
Tags: ,

Dukken LivEn af lederne af Røde Kors’ præstøafdeling var sidste efterår i Afrika. Jeg ved ikke hvor og jeg kender heller ikke den præcise årsag, hvilket heller ikke er vigtigt i denne sammenhæng, men det var naturligvis noget med at besøge et kriseramt område. Hun havde medbragt en snes eksemplarer af dukken Liv, som der ligger opskrift til på vores medlemsdel af RK-hjemmesiden. En dukke, jeg i hvert fald ikke havde tænkt mig at lave nogen af, for jeg bryder mig egentlig ikke om den.
Indtil Annelise fortalte om reaktionen på de dukker, der var blevet delt ud.
Delt ud til børn, der intet legetøj havde.
Deres øjne havde strålet og de havde taget om dukken og holdt den som om det var deres eget lille, nyfødte barn. De havde nuslet og puslet og kurret og sagt nååårrrhhh – eller tilsvarende hvad man nu end måtte sige i den del af verden.
De dukker var blevet knuselsket fra det første sekund de blev lagt i et lille barns arme. Måske en pige, men jeg ved det ikke – i sådanne tilfælde er det sikkert lidt ligemeget hvilket køn modtageren har – drenge kan jo sagtens lege med bamser.
Den Røde Kors-delegerede kunne have udleveret 100 dukker eller flere og var meget ked af, at hun kun havde omkring 20.
Det havde været så uendelig rørende at se disse børns reaktioner på denne lille, grimme, strikkede dukke.
Røde Kors er begyndt at lægge en af dem ned i det, de kalder deres babypakker. Måske har babyen ældre søskende, der vil blive glad for dukken, måske ikke, men helt sikkert er det, at den skal nok komme til at glæde et eller andet barn et eller andet sted i vores somme steder rædsomme verden.
En større produktion er derfor efterspurgt nu hos nørklerne, så man kan få masser af dukker til at pakke med i forsyningerne.
En dukke er naturligvis ikke en livsnødvendighed på linje med varmt tøj, men jeg hader, når børn lider nød – på alle måder – så jeg er nu gået i gang med at strikke nogle stykker. Jeg fik næsten selv fugtige øjne af historien fra Afrika, så kan jeg gøre bare en lillebitte smule ved at bruge noget af alt mit garn til at gøre tilværelsen bare en lillebitte smule mere udholdelig for et uskyldigt barn, gør jeg det så hjertens gerne.
Denne første strikkede jeg af plantefarvede rester, men jeg tror det er en bedre ide at lave dem af mere farvestrålende garn, så de næste bliver med pangfarver.

To brødre

Apropos strik, så havde de to brødre taget ens sweatre på i går, da de skulle ned og besøge deres søster. John tilbød at skifte, men Søren mente, at det da kunne være ligemeget.
Jeg sagde, at jeg ikke håbede, det ville foranledige Søster til at efterspørge en til sig selv eller til hendes mand … hvilket faktisk var lige, hvad det gjorde, men jeg havde instrueret mændene i blankt at afvise et eventuelt ønske.
Jeg har strikket fire af dem (disse to + en til Charlotte og en til mig selv), så nu er det slut, er det.
Det var godt, at jeg var så forudseende, men på den anden side er John klog nok til ikke at love noget på mine vegne.

28 kommentarer

  1. Jeg forstår godt, at du har kastet dig over at strikke dukke Liv og jeg synes tværtimod dig, at dukken er flot.
    Desværre er der behov for næsten alt til børn, men der er jo en god grund til at UNICEF også giver bla. bolde som en del af deres indsats, fordi det hjælper børn til at glemme situationen for en stund.
    Er dukken strikket som et rør i henholdsvis retriller og glat, med indtagninger i toppen, syninger til at skabe ben og arme og broderet ansigt? Er der lidt fyld i? Jeg spørger, fordi jeg har mange små rester og sokkestrikning “on the go” bliver lidt trivielt, så jeg kunne godt bruge lidt variation.
    Sweaterstrik kræver lyst, så jeg forstår godt din afvisning.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 26. februar 2020 @ 12:22

    • Ja, disse arme børn, som vel næppe kan undgå at bære rundt på livslange traumer. Det er næsten ikke til at bære at tænke på …
      Ja, det et bare et rør (2 cm, 6 cm, 5 cm, 2½ cm og så huen, hvor man strikker 2 cm inden indtagninger på hver anden p). Man snører lidt ind ved halsen, og jeg har fyldt rester af pladevat i, men gammelt pude- og soveposefyld er også velegnet. Jeg har ikke strikket et rør, men frem og tilbage og syet sammen bagpå. Så var fyldet nemmere at have med at gøre.

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 12:40

      • Tak

        Kommentar af Kristine — 26. februar 2020 @ 12:46

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 12:47

  2. Hatten af for den der så behovet og fandt på det med dukken. Godt tænkt! Hvad vi så mener om dukkens udseende er inderligt ligegyldigt.

    Kommentar af Eric — 26. februar 2020 @ 14:30

    • Så sandt som det er sagt, Eric.

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 21:32

  3. Se også Strikkeglad.dk med Pretty Izzy-dukker og andre af Esther Braithwaite på Ravelry.

    Kommentar af Karen Margrethe — 26. februar 2020 @ 14:57

    • Tak – jeg har lige kigget – hun har mange dukker, hende Esther 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 21:34

  4. Disse dukker bliver også brugt som lommevenner (gruppe af samme navn på facebook) af danske ambulancereddere, når børn bliver syge

    Kommentar af Susanne K — 26. februar 2020 @ 16:32

    • Okay! God ide 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 21:36

  5. Det undrer mig, at dukken skal være lys, eller som din vel nærmere hvid, i ansigtet, når det er meningen, der strikkes til afrikanske børn. Der var et barn i Kampala, der skreg i vilden sky, som havde det fået øje på Fanden selv, da det fik øje på mig på gaden. Jeg bliver nemlig aldrig solbrændt, ikke engang i Afrika, og jeg har altid været meget lyshåret, hvilket vel kun fik mig til at stikke endnu mere ud. Jeg ville bruge en ansigtsfarve, som er genkendelig for afrikanske børn.

    Kommentar af Elsebeth — 26. februar 2020 @ 16:50

    • Haha, stakkels barn 🙂
      Billedet snyder; min har en nydelig ‘hudfarve’, og de ‘skal’ bestemt ikke være lyse, vi må strikke ansigterne i lige den farve vi har lyst til.
      Det er jo heller ikke alle dukker, der går til Afrika. Røde Kors sender nødpakker ud til hele verden, og fx bliver der for øjeblikket pakket virkelig meget til de syriske flygtningelejre, så der skal strikkes dukker af flere hudfarver. Alle dukker (og alt andet strik) bliver sendt til en central pakkecentral for hele Danmark.

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 21:42

  6. I min nørklegruppe er der en dame, der strikker rigtig mange af dukkerne – de er utrolig søde! Måske skulle jeg forsøge!
    Det er flotte trøjer, du har strikket, men forstår godt, at du har strikket nok af denne model – det bliver for kedeligt, vil jeg tro!

    Kommentar af Fru Moll — 26. februar 2020 @ 20:17

    • Ja, lad os bombardere pakkecentralen med dukker 🙂
      Det bliver for kedeligt, ja, og det er også et stort arbejde, fordi jeg hele tiden skal kigge på mønsterarket, kan du nok fornemme.

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 21:43

  7. Hvor finder jeg opskriften til dukken Liv??

    Kommentar af K-V — 26. februar 2020 @ 21:54

    • Du må nok nøjes med den korte udgave til Kristine i den øverste kommentar. For at få de fulde nørkleopskrifter, skal man melde sig som Røde Kors-nørkler, så jeg må desværre ikke give den til dig, men prøv at følge kommentaren længere oppe – Izzy-opskrifterne ligner Liv lidt, og de er gratis.

      Kommentar af Ellen — 26. februar 2020 @ 22:01

  8. TAK for svar!!
    Jeg vil ikke være Røde Kors- nørkler, men jeg vil gerne strikke nogle Liv- dukker TIL Røde Kors. Jeg bor i Nordvestsjælland, så der er lige lovligt langt til Præstø😊.

    Kommentar af K-V — 26. februar 2020 @ 22:52

    • Velbekomme … hvis du er en erfaren strikker, kan du nok godt lave en dukke ud fra beskrivelsen herover, men ellers er der da sikkert en RK-afdeling i din nærhed, du kunne henvende dig til. Du kunne jo blive ‘hjemmenørkler’. Det er fx min kusine, som arbejder og derfor ikke har mulighed for at komme, når de mødes om eftermiddagen.
      PS: Man slår 40 masker op 😉

      Kommentar af Ellen — 27. februar 2020 @ 9:40

  9. Ja jeg synes dukken ser sød ud, så jeg forstår børnene 🙂 Og jeg forstår også søsteren, for de trøjer er godt nok smukke.

    Kommentar af Lene — 26. februar 2020 @ 23:14

    • De sweaters er nemlig ret flotte, og derfor var de også ret sjove at strikke, men fire af slagsen er nok for mig 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. februar 2020 @ 9:42

  10. Sådan en dukke er vist rigtig god som tv- eller bilstrik, og når den så ovenikøbet gør nytte!

    Kommentar af conny — 27. februar 2020 @ 12:40

    • Den er i hvert fald hurtigt strikket, men det tager næsten lige så lang tid at gøre den færdig 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. februar 2020 @ 13:30

  11. TAK🌺, Ellen!
    Jo, jeg er erfaren strikker, så jeg prøver…😊
    Vh K-V

    Kommentar af K-V — 27. februar 2020 @ 19:03

    • God fornøjelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. februar 2020 @ 19:58

  12. Der findes en organisation som hedder Knit for Hope, som jeg har strikket en del bamser til. En lidt anden model, men også rigtig søde. Her er opskriften: https://www.knitforhope.com/wp-content/uploads/2019/06/Kit_Couture_Knitforhope_Bamser_Opskrift_13.001_download.pdf

    Marianne Kruse

    Kommentar af Marianne Kruse — 28. februar 2020 @ 10:58

    • Tak for link; den er da også rigtig sød og god at strikke. Jeg skal lige høre, om RK tager imod disse bamser … ellers skal jeg vist strikke temmelig mange, for det er lidt fjollet at sende dem til Frederiksberg et par stykker ad gangen 🙂 – men fint nok, og det er altid rart med variation i strikkearbejderne 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. februar 2020 @ 11:55

  13. Den er da fin, Ellen og en virkelig god og brugbar måde, at få brugt sine rester på. Alle børn har brug for en lille ven ♥️

    Kommentar af fiberfryd — 1. marts 2020 @ 0:55

    • Jeg har lavet to nu, og bliver mere og mere glad for den lille dukke – især fordi du har så ret i den sidste bemærkning 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. marts 2020 @ 9:55


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.