Hos Mommer

16. februar 2020

Et lille mirakel ville ikke være af vejen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:46
Tags: , , , ,

Nu har tromsøvejret de seneste dage fremstået som værende hæderligt på tirsdag, hvilket i dette tilfælde for os betyder helt eller delvist skyfrit.
Nu har de lavet det om, de snøbler. De må dog formodes ikke at have gjort det for at genere John og mig på den eneste aften deroppe, hvor vi har muligheden for at komme ud på en nordlystur.
Det ville derfor være så vældig fint med et lille mirakel i form af en skyfri himmel om to dage … det blæser da rigeligt til, at det burde være en mulighed.
Man siger sommetider, at miraklernes tid ikke er forbi, men jeg må indrømme, at jeg lige nu ikke helt tror på, at vi får nordlyset at se i næste uge.
Det er godt, at flyrejsen er gratis; så føler vi (forhåbentlig) ikke, at vi smider alt for mange penge ud på denne optimistiske mission, men når man planlægger i god tid, er det ret vanskeligt at planlægge efter en vejrudsigt – og selv om vi havde gjort det, var der jo ingen som helst garantier for, at vejrudsigten holdt. Har vi ikke set lidt for ofte, at virkeligheden bliver noget ganske andet end forsøgt forudsagt?
Sådan håber jeg også, det vil vise sig at være denne gang …
Nå. Det er sådan set ret dumt at tage sorgerne på forskud. Spild af energi. Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at levere et kapitel til Johannes Møllehaves bog om Skuffelser der ikke gik i opfyldelse.

FamilievæggenJohn og Pernille 1992

Familievæggen i køkkenet er lige blevet udvidet til mere end det dobbelte. Jeg skulle aldrig være begyndt på at insistere på at have samme type ramme til alle billederne – det går hen og bliver en halvdyr affære, når de skal være med refleksfri glas, men jeg havde bare en ide om, at det ville tage sig pænere ud, hvis ikke det var ét virvar af forskellige rammer.
Selv Pernille er kommet med nu på to af billederne. Det er fem år siden hun døde, og det har indtil nu været for hårdt for John at have billeder af hende stående fremme. I går overraskede han mig ved at komme med to billeder og spurgte, om de kunne få en plads i vores egen private Hall of Fame, og selvfølgelig kunne de det – jeg synes det er dejligt, at han er nået det skridt videre. Det er så ufattelig stor en sorg at miste et barn, og man ved ikke, hvordan man vil reagere før man står i situationen – og netop denne situation ønsker man ikke for nogen.
Hun er kommet på væggen, det er dejligt, og jeg kunne snildt finde de første 100 billeder, ikke kun af Pernille, men af børn og børnebørn, der ville være fine at hænge op, men det går naturligvis ikke.
Mens jeg skriver dette, slår den ide ned i mig, at jeg måske burde lave en fotobog bestående af alle de bedste og/eller sjoveste billeder af netop børnene og børnebørnene.
Det ville i givet fald blive en rigtig mormorbog, for hvem andre end mig gad nogensinde kigge i den bog? Måske John og måske Charlotte?
Og måske også Anna og Aubrey engang?
Jeg tror søreme jeg gør det …

22 kommentarer

  1. Hvor er det godt at høre, at John nu har lyst til at have et billede, og det billede af de to er et hjertevarmt billede. God fornøjelse med din mormorbog, den vil du nyde.

    Kommentar af Lene — 16. februar 2020 @ 17:00

    • Det er nemlig er dejligt billede af dem begge 🙂
      Jeg bliver mere og mere glad for ideen, så den går jeg i gang med inden så længe.

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2020 @ 17:25

  2. Der er ikke andet end at sige pøj-pøj, og ellers får I da set byen. Det er en chance at tage, ligesom der er nogen, der rejser til den anden side af kloden for at se en solformørkelse.

    Kommentar af Eric — 16. februar 2020 @ 17:02

    • Ja … sådan må det jo blive. Det er virkelig en chance at tage, og det var en glimrende sammenligning 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2020 @ 17:26

  3. Smukt med ens rammer. Skaber ro.
    Håber John har fået ro i sjælen. Så dejligt er billede 😍
    Jeg har selv overvejet en fotobog omkring Erik.
    Håber I får noget ud af den lange tur!

    Kommentar af Anne Holtegård — 16. februar 2020 @ 17:45

    • Jeg tror det er en rigtig god ide med en mindebog – som det vel retteligt må kaldes i dit tilfælde – en bog, man kan sidde og kigge i; mindes og falde lidt i staver.
      Tak, det håber vi også, men et eller andet skal vi da nok få ud af det 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2020 @ 20:11

  4. Vi krydser fingre for en skyfri himmel 😉

    Kommentar af Per Teilmann — 16. februar 2020 @ 18:07

    • Åh, tak, Per – jeg håber virkelig det hjælper 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. februar 2020 @ 20:12

  5. Mirakelønsker sendes nordpå på tirdag! Hvor er det godt, at John nu kan mindes Pernille, uden helt at gå i stykker indvendigt. Jeg morer mig over, at I kalder det Hall of Fame – her i huset har Magnus døbt vores sidestykke Wall of Fame. Great minds think alike? Njah, eller også er det bare for oplagt 😂

    Kommentar af fiberfryd — 17. februar 2020 @ 1:19

    • Tak, jeg håber det virker 🙂
      Og den skal da hedde WALL of Fame! Tak til Magnus – det er et meget bedre og også mere oplagt navn 😀

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2020 @ 9:25

  6. Man burde jo lave specielle nordlysture for pensionister/efterlønnere, hvor aftalen simpelthen var, at man ikke rejste videre, før man havde set nordlyset. Det kunne selvfølgelig blive lidt besværligt med antallet af værelser, så alle ville nødvendigvis skulle være fleksible, men mon ikke det ville være muligt?

    Godt, at John er nået dertil, at han gerne vil have sin datter på væggen igen. Der er jo en masse andet at huske om hende, end det at hun døde. Men det må godt nok være svært.

    Kommentar af Henny Stewart — 17. februar 2020 @ 17:17

    • God ide … det må være muligt at arrangere. Man kunne jo bare tage statistikken i anvendelse, når man regner på værelserne 🙂
      Ja, det er fint, men vi reagerer godt nok forskelligt – Pernilles mor havde det bedst med at gå og se på et stort billede af hende.

      Kommentar af Ellen — 17. februar 2020 @ 17:50

  7. Fremragende idé, er sikker på den bog nok skal nå gennem mange hænder 😀

    Kommentar af venterpaavin — 18. februar 2020 @ 7:05

    • Det ville da være dejligt, hvis andre end jeg selv gad se i den 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2020 @ 14:26

  8. Krydser fingre for nordlys til jer. Hvad med sne? Har I ingen snebilleder?
    Dejligt billede af John og Pernille.
    Det lyder som en god ide med mormorbogen. Du vil helt sikkert glæde dig over den, og børnene vil sikkert også, især når de bliver ældre. Jeg har flere gange lavet en årbog til hver af mine børnebørn. Det er mest mødrene, der er interesseret i dem 🙂

    Kommentar af Betty — 18. februar 2020 @ 16:46

    • Der kommer både sne- og nordlysbilleder – vi har været SÅ heldige!
      Jeg vil helt sikkert lave sådan en bog … der er da i hvert fald nogle få, der vil finde den interessant 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. februar 2020 @ 22:07

  9. Nådada – det er kommentarerne man skal læse! citat: “Vi har været SÅ heldige”

    Yesss!

    Kommentar af Donald — 19. februar 2020 @ 6:27

    • Ja 😀

      Kommentar af Ellen — 19. februar 2020 @ 7:04

  10. Det er det dejligste billede af Pernille og hendes far, kærligheden og glæden lyser ud af det❤️og respekt for at der ikke kan sættes tid eller opskrift på hvordan man mindes og bærer sorgen🌹

    Kommentar af Karin — 19. februar 2020 @ 12:11

    • Hvor hyggeligt at se en kommentar fra dig – og ja, jeg er enig med dig, både i at det er et rigtig godt billede (som blev taget ved Majas konfirmation), og at sorg håndteres vidt forskelligt. John har helst villet bære det hele indvendigt indtil nu, men det ved du jo godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. februar 2020 @ 13:40

      • Lige præcis Ellen

        Kommentar af Karin — 27. februar 2020 @ 21:56

        • 🙂

          Kommentar af Ellen — 28. februar 2020 @ 6:35


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.