Hos Mommer

24. januar 2020

Det var det

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:38
Tags: , ,

Det var det.
(Det fik mig til at tænke på en krydserpåtværs jeg engang løste: Ordforklaringen var DET DET VAR. Løsningen: DDR. Elsker bare den slags …)
Men altså: Det var det. Min hidtil korteste karriere i arbejdslivet.
Jeg skal ikke mere møde i Røde Kors-butikken. Nøglen er afleveret og vi har sagt pænt farvel til hinanden. Lederen var sød og gav mig ret i, at man som frivillig skal synes det er sjovt, og eftersom jeg ikke gjorde det, var der kun én mulighed: at indrømme, at det var en fejltagelse, at jeg begyndte.
Hun sagde, at hvis jeg fortrød, at jeg havde fortrudt, var jeg til enhver tid velkommen igen. Jeg takkede, men tænkte indeni det tror jeg ikke jeg gør.
Man skal dog aldrig sige aldrig, og hvis jeg bliver alene, er situationen måske en anden, men den bro kan jeg krydse, når eller hvis jeg kommer til den.

Det gælder nemlig bare om at nyde det mens man har sig, for man ved ikke, hvornår Styx skal krydses.
I dag var jeg hos lægen, fordi jeg gennem nogen tid har haft en særdeles uregelmæssig puls. Især om natten kunne den gå fra omkring 60 til op til 120 på ingen tid, hvilket efterhånden bekymrede mig en del, for hvorfor nu det? Jeg lå i min seng, for pokker! Så skal jeg da ikke have en puls som havde jeg lige løbet. Det vækker mig et par gange hver nat, og det sker også om dagen, at pulsen stiger lige pludselig, men ikke i så høj en grad – eller også er jeg bare fokuseret på noget andet om dagen. I sengen har jeg alt for meget tid til at tænke grimme tanker og gå i selvsving. Jeg havde også lidt ondt i midten af brystkassen nogle dage, hvilket bestemt ikke formindskede selvsvinget – tværtimod – men det er væk igen, så det var nok bare en infektion, der ikke rigtig fik fat.
Jeg havde tænkt arterieflimmer. Jeg havde tænkt forsnævringer i kranspulsårerne og alt for højt kolesteroltal med hvad det nu engang kan medfølge.
Jeg tænkte i det hele taget alt for mange tanker, og i dag tog jeg mig sammen til at ringe til lægen.
“Kan du være her om to timer?”
Det kunne jeg …
Han bekræftede, at det sandsynligvis var noget atrieflimren, men bortset fra det, lød jeg fornuftig nok, hvad hjerte og lunger angår.
Jeg skulle ikke være bange, for det er ikke farligt som sådan, men han ville gerne se et EKG og nogle blodprøvesvar, så det skal jeg have ordnet på tirsdag og får svar onsdag. Afhængigt af disse resultater skal jeg måske have en eller anden overvågningsdims på i nogle dage, så man kan følge mit hjerte. Det skal man jo ellers altid … følge sit hjerte, mener jeg … men jeg plejer godt nok ikke at have folk til det.
Svarene vil også afgøre, om jeg skal medicineres.

Det er altså noget hø med den dåbsattest. Er det ikke den ene af os, så er det åbenbart den anden, der er noget galt med. Vi har simpelthen bare ikke tid til den slags pjat. Som det er lige nu, er det kun juli, august og november vi ikke skal noget, som indebærer to eller flere nætter uden for matriklen.

16 kommentarer

  1. Øv, Ellen, håber I hurtigt får styr på det hjerte. Og godt du valgte at følge dit hjerte, både til lægen og ud af Røde Kors butikken.

    Kommentar af Lene — 24. januar 2020 @ 18:41

    • Ja, øv, men jeg håber bestemt det samme. Og tror også på det 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2020 @ 21:07

  2. Fuldstændig enig med Lene, ! Og jeg er ked af at høre om de nys opdukkede hjerteflimmer problemer, men medicin kan hjælpe dig, så du lever et rimeligt almindeligt liv. I mit tilfælde kom problemerne med høj puls også om natten, meget mærkeligt, ! De varmeste tanker herfra. Marianne

    Kommentar af Marianne Bentzen — 24. januar 2020 @ 19:44

    • Så du har prøvet det samme? Det føles ret underligt, ikke sandt? Men det er godt at vide, at man ikke behøver at være bange, men jeg glæder mig til resultaterne af de prøver, jeg ikke har fået taget endnu.
      Tak for varme tanker 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2020 @ 21:10

  3. Godt at du har fået kontaktet lægen, fremfor at martre dig i de vågne nattetimer. Brystkassesmerter kan henføres til atrieflimmer.
    Heldigvis er der behandlingsmuligheder og du kan vælge en livsstil, der understøtter behandlingen. For de fleste er det et aktivt valg, om man vil fortsætte sin livsstil eller ændre den, for at optimere prognosen. Med en sygdom man (næsten) ikke mærker, når den er velbehandlet, kan det være svært at holde fanen højt mht. evt. livsstilsændringer, da effekten er mere subtil end når ændringens formål i sig selv er f.eks. vægtregulering, motion/kondition, nedsættelse af forbruget af alkohol, tobak osv.
    Mvh. og god udredning, behandling og bedring

    PS: Mht. Johns knæ, så er min erfaring, at gåture på et ujævnt underlag som en skovsti, på en stenet strand eller …. virkelig batter, da de relevante muskler hele tiden skal korrigere for det ujævne underlag.

    Kommentar af Kristine — 25. januar 2020 @ 0:20

    • Vores livsstil er skam absolut til den sunde side og behøver ingen justeringer – den har vi fået lægernes grønne lys for for længst i forbindelse med Johns hjerteproblemer. Der mangler noget på motionssiden, men det er vi ganske klar over …
      Mht. Johns knæ, så var det netop på et sådant ujævnt underlag, det gik så grueligt galt i august pga. en forvridning og forværrede det hele fra temmelig slemt til virkelig slemt og smertefuldt, så der skal træning til, inden John igen tør bevæge sig ud på ujævn grund – hans knæ skal belastes, men ikke overbelastes, og han vil være sikker på at komme i gang på den rigtige måde, så han gør ikke noget specielt belastende, før fysioterapeuten er på banen.

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2020 @ 10:49

  4. Så venligt: Hvis du fortryder at du har fortrudt! Hurra ☻
    Jeg håber ikke at det er noget alvorligt med hjertet. Jeg har tiltro til at et hjerte er en stabil indretning, hvis man passer på den. Jeg tror på en aftenbitter til at afkalke blodkarrene – især dem til hjertet – men jeg ved godt at hvis man overdriver, går det ud over leveren. Men når man er over 50 burde det ikke være et problem at tage et glas om dagen.

    Når man har arbejdet med lange uregelmæssige arbejdstider kan man godt få en periode midt om natten, hvor hjertet (og kroppen) går i gang. Det skulle vistnok fortage sig, men for midt vedkommende bliver det ved og jeg har ikke noget råd imod det. Det ender ofte med at jeg laver noget og går i seng igen når jeg er træt.

    Det er imponerende så mange planer I har for det kommende år! Wow!

    Kommentar af Donald — 25. januar 2020 @ 0:39

    • Troen kan jo flytte bjerge, og en genstand om dagen skader nemlig ingen i vores alder. Det får vi så ikke engang mere, men begrænser i vidt omfang alkoholindtaget til vi enten er eller har gæster. Eller er på ferie … 😉
      Jeg er også begyndt at acceptere nattens vågentilstand, fordi jeg ikke gider ligge og vende og dreje mig – så hellere læse eller noget.
      Man må aldrig gå ned på planer!

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2020 @ 10:54

  5. Hvor er det godt, du gik til lægen, Ellen! Og også at du ikke skal møde mere i Røde Kors-butikken. Vi skal passe godt på os selv.

    Kommentar af Madame — 26. januar 2020 @ 18:43

    • Ja, det var godt – og ja, der er for lidt liv tilbage til at foretage sig noget, man ikke har lyst til 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2020 @ 19:10

  6. Godt du fik afklaret det røde kors – man skal ikke samle på byrder.
    Det er træls, når slagværket driller, men heldigvis er det en af de discipliner, lægerne er bedst til. Formentlig klares det med medicinering. Worst case er nok en ablation og pacemaker, men selv det er der rigtig mange, som lever rigtig fint med – faktisk en del bedre end før indgrebet.

    Kommentar af Eric — 27. januar 2020 @ 12:11

    • Ha, nej, det er der absolut ingen grund til at samle på 🙂
      Træls er det, og nu må vi se hvad resultatet bliver, men som du er inde på, er det næppe noget der slår mig ihjel sådan lige med det samme.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2020 @ 14:08

  7. Den slags kommer tit i stimer, synes jeg. Krydser fingre for, at det bare er noget flimmer – og så har du helt ret i, at man godt kan blive lidt træt af sin dåbsattest.

    Kommentar af Kirsten — 27. januar 2020 @ 12:27

    • Som så meget andet kommer den slags åbenbart også i stimer, men ja, skavankernes tid er vist indtruffet for os begge her på matriklen, desværre!

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2020 @ 14:10

  8. I vores ende af livet er livet ved at være lidt for kort til aktiviteter, der ender med at være pligtaktiviteter (undtagen det med børnebørn og forældre – ofte er det en glæde, men det kan også føles pligtagtigt, men sådan er det så). Livet er også for kort til at have fysiske problemer – dem er vi jo så bare ikke selv herre over. Jeg krydser fingre for den bedste besked fra lægen efter din(e) undersøgelse(r).

    Kommentar af conny — 27. januar 2020 @ 12:32

    • Det er nemlig rigtigt, og i modsætning til dig (tolker jeg det som) har jeg aldrig følt nogle forpligtelser vedrørende mormoderskabet, men min situation er jo også en anden end din 🙂
      Tak for gode ønsker – jeg satser virkelig på, at det viser sig at være relativt problemløst at få sat skik på det fjollede hjerte.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2020 @ 14:14


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.