Hos Mommer

21. januar 2020

Dommen blev betinget

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 10:27
Tags: ,

I går, med 14 dages forsinkelse, fordi der kom nogle sten i vejen, var John hos en knoglekirurg på Nykøbing sygehus. Han var et ordentligt brød at se på. Ikke tyk, men stor, muskuløs og hærdebred. “Lige min ide om en kirurg”, sagde John senere. Jeg måtte spørge hvorfor, fordi det var den modsatte af min forestilling, hvis jeg da overhovedet havde en, men en af de spinklere drenge i min gymnasieklasse ville være kirurg – og blev det da også. John mente til gengæld, at han kun var stødt på store kirurger i sit liv. Man må gå ud fra, at ingen af os har ret …
Vi var dog enige om, at han så armensk ud. Hans accent og måske især hans navn hjalp os dog nok lidt på vej hvad afstamningen angår. Vi bilder os ellers ind, at vi ofte kan se folks etniske afstamning, og inden for Europa tillige nationaliteten. Selvfølgelig tager vi sommetider fejl, men forbavsende tit har vi ret. Det er en lidt sjov leg for os at fordrive tiden i et internationalt miljø med at gætte folks nationaliteter. I langt de fleste tilfælde får vi naturligvis ikke svaret, men det er sjovt alligevel.

Kirurgen sagde, at de helst ikke opererer før det er strengt nødvendigt; man giver ikke så hurtigt nye knæ som for år tilbage, for der er kommet en mere målrettet træning, GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), som er temmelig effektiv. Jeg havde hørt om den fordi en læser af min blog var så sød at skrive til mig om den, men jeg havde ikke sagt noget til John, for jeg er ikke en autoritet på området og har derfor lært at holde bøtte. Jeg kender ham jo …
Det var derfor en ganske anden sag for ham at få det at vide her, og i øvrigt var John meget lettet over ikke at skulle opereres – ikke før om lang tid, i hvert fald. Udsigten til, hvad han troede blev dommen, havde kostet ham en del timers nattesøvn i den seneste tid, men i går blev den dom altså gjort betinget.
Det hans egen læge havde troet var en knogleflis der generede, viste sig at være en lille forkalkning og dermed ganske harmløs. Lægen var flink til at pege på røntgenbillederne og forklare os hvad vi så. Det er ene og alene slidgigt, der er Johns problem. Og ikke et ondt ord om egen læge om den fejltagelse – tværtimod kan vi kun respektere hende for at kende sin egen begrænsning og sende John videre i systemet til specialist.
Der er 20 % af dem, der får nye knæ, der aldrig bliver glade for dem. Det er selvfølgelig dermed 80 % der gør, men både Johns far og søster fik nye knæ, og de hørte begge til de 20 %, så statistikken talte imod en operation.
Han har nu fået lægehenvisning til en fysioterapeut, der er uddannet i GLA:D – der er oven i købet en her i Præstø, så det kan næsten kun gå for langsomt med at komme i gang. Hvor er jeg glad (!) over, at han (forhåbentlig) snart får lidt lindring af sine mange smerter. Det er ikke en mirakelkur, men hvis vi er heldige, er der god effekt inden vi drager til Alaska. Vi fortalte, at vi skulle på en sådan måske lidt anstrengende tur, så han gav John nogle tabletter, som han kraftigt og med mange ord understregede KUN var til nødstilfælde; det var IKKE forebyggende, men stod han in the middle of nowhere og ikke kunne mere pga. smerter, så var det okay at tage en! Og han må ikke køre bil, hvis han gør det, så det er skrappe sager.

Der er håb forude. Dejligt.

24 kommentarer

  1. Har kendskab til flere, der har undgået operation ved at træne knæet op ved øvelser hos fysioterapeut med et rigtig godt resultat.

    Kommentar af Fru Moll — 21. januar 2020 @ 11:35

    • Godt at læse, fru Moll – vi håber det også kommer til at være sådan for John.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 12:04

  2. Jeg vil bidrage til de gode omtaler af træning – og måske især GLA:D-træningen. En af mine kolleger er nu kommet så langt, at hun ikke behøver gå i bløde sneakers hver eneste dag. Hun har trænet med GLA:D og derefter en personlig træner, så hendes muskler nu er blevet så stærke, at de kan “gøre knæenes job”. Indrømmet, det har taget et par år, men løsningen er træning, træning, træning.

    Kommentar af conny — 21. januar 2020 @ 12:20

    • Det lyder godt – også selv om John allerede er en smule træt bare ved tanken om hele tiden at få at vide, at den træning skal være konstant 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 16:14

  3. Du læser da statistikken, som fanden læser biblen😜. Når 80 % er tilfredse, så er sandsynligheden fire gange større for tilfredshed end for utilfredshed ligegyldigt, hvor mange utilfredse man har hørt om.
    GLA:D er godt og resultaterne vil vise sig efterhånden. Jo flittigere man er med træningen jo hurtigere og bedre kommer resultaterne.
    Træning i varmtvandsbassin er også effektivt. Gigtforeningen har varmtvandsbassintræningshold (også i Næstved), så hvis John ikke er medlem, så er det måske en ide at blive det. Pt. er jeg i gang med et, da mit ene knæ er noget slidt og bliver hævet, ømt ved for høj belastning. Jeg kan mærke fremgang fra uge til uge, dog laver jeg også anden fysisk træning, der indirekte styrker knæet (lunges og quats, men det kræver korrekt udførelse for at gavne fremfor det modsatte), så på med træningstøjet og i gang.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 21. januar 2020 @ 14:10

    • Det gør jeg såmænd ikke; jeg forstår godt hvad ‘procent’ betyder, men du forstod ikke, at jeg talte om familiestatistikken – det kunne jo være, at generne havde en vis indflydelse, hvilket lægen gav os ret i – risikoen for, at det ikke vil virke så godt for John er større, når det tilsyneladende ligger til familien.
      Jeg kan se visse fordele ved gigtforeningen i form af rabatter og muligheder, for ellers er sådanne foreninger ikke rigtig noget for nogen af os.
      Vi er spændte på, hvor hurtigt John oplever en effekt, men indtil videre ved vi ikke engang hvornår han kan starte træning, for han kom for sent til telefontiden i dag, desværre.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 16:20

      • Effekten er nogenlunde lig med indsatsen, når træningsmængden er stor nok til at give effekt og ikke så stor, at knæene bliver overbelastede, men fysioterapeuten er nok bedst til at råde. Selv har jeg fornøjelse af træning i varmtvandsbassin; grundig opvarmning på motionscykel med lav belastning og derefter lunges og quats; pilates; yoga og sidst men ikke mindst den daglige gåtur på min. 4 km. Det er et livslangt projekt.
        Mvh. og god fornøjelse

        Kommentar af Kristine — 22. januar 2020 @ 8:06

        • Jeg tør ikke vise John, hvor meget du går til den – så mister han modet på forhånd 😉
          Nu ser vi, hvad fysioterapeuten siger; det er vigtigt, at han kommer rigtigt fra start.

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2020 @ 10:49

  4. Godt, at der hele tiden kommer nye effektive behandlinger. Det er tit guld værd at komme til specialisterne, mange er dem er virkelig dygtige.

    Kommentar af Kirsten — 21. januar 2020 @ 16:56

    • Ja, nye og bedre behandlinger har vi begge været glade for et par gange eller tre … og ja igen, de er dygtige!
      Undskyld den sene respons – du var af ukendt årsag havnet i spamfilteret.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2020 @ 21:17

  5. Og det er tankevækkende at i dag er alle læger med på den træning. Det var en fysioterapeut som sammen med andre fik dokumenteret så solide forskningstal af virkningen af træning, at lægerne ikke kunne sidde det overhørigt.

    God træning til John og god dag til jer begge.

    Kommentar af Lene — 21. januar 2020 @ 16:57

    • Der skal vist altid meget til at overbevise læger, men godt, at det lykkedes her, for det er da altid bedst at undgå operation.
      Tak og tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 17:30

  6. Jeg tror, det er bedst at forsøge at træne sit knæ op. Har hørt om flere, der aldrig blev glade for deres nye knæ/hofter. Jeg håber, John er en af dem, der kan træne sig op og blive af med sine smerter.

    Kommentar af Madame — 21. januar 2020 @ 17:07

    • Vi tror også på, at det er det bedste for John – og håber på, at vi tror rigtigt 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 17:31

  7. Jeg har trænet mig fra et dårligt knæ , jeg købte en motionscykel der stod i mit soveværelse i Skodsborg. Jeg sad så og spiste min havregrød og kiggede ud over Øresund, medens jeg cyklede en halv time hver dag. Jeg tror, at det er 15 år siden.! Held og lykke med projektet.

    Kommentar af Marianne Bentzen — 21. januar 2020 @ 17:28

    • Det er godt, at det lykkedes for dig, og at du kunne cykle. John fik næsten ikke cyklet i sommer, fordi det gjorde så allerh……. ondt efter ganske kort tid, men vi håber sandelig på, at han kommer til at cykle igen, for vi holder meget af at cykle rundt hernede.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 17:33

  8. Håber, at træningen kommer til at virke for John, og at det ikke “bare” er et af flere tiltag fra sundhedsvæsenets side for at lægge ansvaret for sygdomme og symptomer over på patienterne! På den anden side er “kuren” ofte værre end sygdommen, så det er da værd at give det et skud. Enhver udskiftning af led og tilføjelse af diverse isenkram ved operationer udgør i sig selv en risiko, så kan det klares med mindre invasive metoder, er det da sikkert at foretrække.

    Kommentar af Henny Stewart — 21. januar 2020 @ 18:49

    • Det har jeg svært ved at tro det er i dette tilfælde med GLA:D, og ja, det er altid bedst at undgå operation, så vi håber virkelig det hjælper med den træning.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2020 @ 19:07

  9. Hvor er det godt, at I kunne gå lettet fra ortopædkirurgen. Jeg smilede, da jeg læste din beskrivelse af manden/kirurgen. Ikke mange kvinder er på det hold. Det kræver sin håndværker at være ortopædkirurg. Det er tungt. Knogler og sener er meget stærke. Det er noget andet med blød kirurgi. Mave/tarm og den slags. Der skal selvfølgelig udholdenhed og fingersnilde til, men ikke råstyrke på samme måde. Jeg ville være helt tryg ved den store stærke kirurg. Men det var I vist også. Jeg er skeptisk, hvis lægen ikke mestrer det dansk sprog.
    Forhåbentlig bliver John glad for træningen. Den er ikke smertefri, og den virker ikke straks. Men de fleste oplever bedring. Mange siger, de er glade for at vide, at de godt må belaste og bruge benet. Mht. til operationsstatistikken, så vil jeg læne mig op ad den kendsgerning, at operationsteknikker og materialer hele tiden bliver bedre. Det er selvfølgelig aldrig en rar tanke at skulle opereres, og jeg kan godt forstå, at tanken og smerter har forstyrret Johns nattesøvn. Så god bedring til ham og god arbejdslyst med træningen. Jeg glæder mig til at høre om det. Du er jo god til at berette 🙂

    Kommentar af Betty — 21. januar 2020 @ 23:35

    • Den forskel havde jeg ikke lige tænkt på, men det er logisk, når du beskriver hvorfor den er der. Vi var helt trygge ved lægen – han havde en tydelig accent, men talte stort set fejlfrit dansk, og vi havde ingen problemer med at forstå ham.
      Vi satser stærkt på, at han bliver glad for træningen og ikke mindst, at den virker. Den med at være bange for at belaste benet kan en af os godt skrive under på her, så det er fint hvis han får andet at vide.
      Tak for gode ønsker og søde ord 🙂

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2020 @ 10:42

  10. Sikke en lettelse. Jeg har også hørt mange positive ytringer om GLA:D træning, så jeg sender en portion gåpåmod til John. Dog beholder jeg lidt selv, for jeg skal i også gang med noget intensiv træning pga. slidgigt i hoften. Ak ja, de gamle knogler … men har nu gjort det meget godt i mange år 😉

    Kommentar af fiberfryd — 22. januar 2020 @ 1:37

    • Modtaget, men ja, behold endelig noget selv – det må vel være nogenlunde det samme program du skal igennem? Jeg håber lige så meget for dig som for John, at det vil styrke jer og forårsage mindre smerter. En skam, at vi bor så langt fra hinanden, ellers kunne I have hygget jer på samme hold 🙂
      Nr. 7 er stadig til salg, men nu er det blevet superbilligt. Si’r det bare … 😉

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2020 @ 10:47

  11. Hi hi… Fordomme om kirurger. Men der er noget om det. Ortopædkirurgi involverer hammer og mejsel og boremaskiner. Dert er ofte en fordel at kunne lægge kræfter bag…
    Slidgigtsmerter er slemme. Erik var på stærke piller i 2005, da vi var i Grønland. Senere på året fik han nyt knæ. Og var rigtig godt tilfreds. Operationssmerterne var ingenting sammenlignet med gigten.
    Når det er sagt, har vi også folk, der er mindre tilfredse med resultatet af deres knæoperation.
    Så jeg forstår jeres forbehold… Og operation kan man jo altid nå frem til, hvis det absolut ikke går med træning.
    Pøj pøj til John… Og god arbejdslyst😊

    Kommentar af Anne Holtegård — 23. januar 2020 @ 9:25

    • Det giver mening, når I fortæller mig det – jeg havde bare ikke lige tænkt over det med den nødvendige styrke før.
      Det er ikke så meget selve operationen, John frygter; mere hvor lang tid genoptræningen ville tage – og om det overhovedet blev meget bedre, men det er under alle omstændigheder skubbet ti mindst efter den store rejse i juni.
      Tak, Anne 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2020 @ 9:30


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.