Hos Mommer

7. januar 2020

Et mirakel af nærmest bibelsk karakter

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:47
Tags:

Tusind tak for jeres søde kommentarer og gode ønsker til John.
Det virkede – han har det godt igen!

I aftes og hele formiddagen i dag vidste jeg stadig ikke noget om John og hvordan det gik. Jeg ville ikke ringe, for jeg vidste, at han skulle igennem en del undersøgelser i løbet af formiddagen.
Efter frokost ringede han til mig, fordi han havde oplevet et nærmest bibelsk mirakel!
Nåda. Fantastisk. Lad høre. Nu går jeg jo ikke så meget ind for bibelen, men mirakler hører jeg gerne om og vil ligeledes hellere end gerne tro på, at deres tid ikke er forbi.
Betty (og akutlægen) var inde på øresten, og de havde ret.
Sidst på formiddagen fik han besøg af to fra Øre-, Næse- og Halsafdelingen. De forsøgte nogle ting med ham og blev enige om, at den vist var god nok; det var ørestenene, der var på afveje.
De tog fodgærdet af sengen og lagde ham med hovedet stikkende ud over kanten. Drejede hans hoved, så han var tæt på at besvime. Gentog. Drejede ham lidt. Drejede hans hoved lidt. Han syntes det hele var ualmindelig rædselsfuldt at opleve og var sikker på, at lige om lidt så døde han …
Det gjorde han dog ikke. Da det var overstået, lod de ham sidde et lille stykke tid på sengekanten og bad ham så om at rejse sig.
Det gjorde han! Uden problemer!
Det var der, han kom til at tænke på den lamme mand fra bibelen. Svimmelheden var væk. På ganske få minutter havde de to kompetente mennesker fået rystet de vildfarne krystaller tilbage hvor de hørte hjemme, og John var mere end glad.
Jeg har nu læst lidt rundt omkring på nettet og har også talt med vores naboer, som, for den kvindelige parts vedkommende, også har haft bøvl med de sten. Jeg mindes også, at Lene har lidt under det, men vidste ellers ikke noget om det før nu. John har åbenbart haft et særlig voldsomt anfald, for normalt kan folk tilsyneladende både gå og stå og arbejde. John kunne ab-so-lut ingenting.
Flere steder var det nævnt, at det kan opstå ved at man vender sig i sengen, hvilket forklarer, hvorfor John fik det midt om natten, hvad der indtil da havde undret mig en del.
Pyyyhhh, hvor var det godt, at der ikke skulle mere til. Nu tænker jeg så bare: Hvad nu hvis det sker igen? Fx midt oppe i det øde Alaska?
Skal jeg bare lade være med at tænke sådan? Det er nemmere sagt end gjort, for det kan godt komme igen, og så er det altså rart at vide hvad der skal gøres – problemet er bare, at jeg som lægmand ikke må udføre Epleys manøvre, så vi er nødt til at lære os de øvelser, der må udføres af os selv.

image

Han er stadig indlagt, for de vil lige have helt styr på hjertefunktionen, og så er han stadig på afvanding, som en sygeplejerske kaldte det.
Vi satser på, at han kan komme hjem i morgen eller senest i overmorgen, men det er så fint, at de tjekker ham igennem, når han nu er der alligevel.

34 kommentarer

  1. Åh, det var vel nok godt, at John har det godt igen. Tænk at det var øresten og så hurtigt lod sig behandle. Ja, du må lære de øvelser, man gerne må udføre, hvis I skulle være så uheldige, at det kommer igen.

    Kommentar af Madame — 7. januar 2020 @ 20:12

    • Det var bare SÅ godt, ja, og vi skal helt sikkert have styr på de øvelser!

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 20:54

  2. Altså, jeg og Peter har brugt Epleys manøvre adskillige gange, så det er da noget vrøvl. Du kan læse mere om det på nettet og se det på YouTube. Desuden der er flere andre øvelser man selv kan lave – jeg sender lidt til dig.
    Men hold da op, hvor var det godt – nu skal de bare have styr på resten 🤗

    Kommentar af fiberfryd — 7. januar 2020 @ 20:27

    • Jeg har set de links, du sender, og du har ret i, at man gerne selv må udføre Epleys manøvre. Jeg fandt øvelsen på Youtube, men der nævnede de ikke, at det netop var Epleys, men tak for at gøre mig lidt klogere på det.
      Nu skal de bare have tjekket hans hjerte lidt mere, og så kommer han forhåbentlig snart hjem.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 20:57

  3. Jeg kan levende følge John i hvor forfærdeligt det er at ligge der , selv om jeg slet ikke var ramt så hårdt som ham. Jeg har kolleger, som har været sygemeldt i flere uger, fordi de kastede op pga den voldsomme svimmelhed. Og de skulle have flere behandlinger før de var helt klar. Jeg fik at vide at jeg skulle sove med hovedet løftet de første nætter efter behandlingen, og jeg fik udleveret øvelser, som jeg kunne gøre hvis det kom igen.
    Hvor var det godt at manøvren hjalp.

    Kommentar af Lene — 7. januar 2020 @ 21:02

    • Og jeg troede, at John var hårdt ramt … det var han vel også, men han kastede da i det mindste ikke op.
      Jeg læste også et eller andet sted, at det er godt at sove i en vinkel på 45°, men John kan ikke sove på ryggen, så …
      Det var en stor lettelse, at behandlingen var så enkel og kortvarig. Nu skal vi bare have styr på øvelserne.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 21:05

  4. Sikken en lettelse… den kvindelige formand fra en af seniorklubberne fik det i perioden ml. jul og nytår, og da hun var hos kæresten på Bellahøj, var alle læger booket helt op af egne patienter, men en læge i Rødovre Centrum tog dog imod hende, men anfaldet var nok mildere end Johns, men fra taget i RC måtte hun klamre sig til en indkøbsvogn, da hun kom ud af bilen. Men en sådan svimmelhed lyder altid alarmerende, så det er da godt gemalen hurtigt kom ind ,og nu bli’r han jo tjekket, og er sikkert så god som ny, inden de lukker ham ud i det pulserende liv igen. Det tilfælde jeg skriver om er ca 5 år gammelt, og hun har ikke mærket noget siden. Så god bedring til gemalen, du har ham snart hjemme igen, heldigvis.:-)

    Kommentar af Madonna — 7. januar 2020 @ 21:05

    • Ja, en stor lettelse! Det er utroligt, så mange tilfælde jeg hører om nu, som jeg nærmest ikke anede eksisterede!
      Det må være rædsomt at være så svimmel; man kan nok ikke helt forestille sig det, før man er i det – hvad jeg ikke håber jeg nogensinde kommer …
      Tak – jeg håber, at John følger din bekendts eksempel og ikke bliver ramt af det mere! Det har vi overhovedet ikke brug for oven i alt det andet 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 21:09

  5. Hold da ellers lige op. Jeg må have misset et indlæg, for jeg var da helt og aldeles uforberedt på at læse om Johns tilstand.
    På en måde er jeg glad for, at jeg først hører om det, nu hvor der også er en løsning.
    Det må have været svært ubehageligt, så DEJLIGT at han er i bedring.
    Jeg forstår godt din bekymringen om gentagelser på de mest ubelejlige tidspunkter, men måske I kunne konsultere egen læge inden i begiver jer ud på verdenshavene igen

    Kommentar af Fru Z — 7. januar 2020 @ 21:17

    • Det var en slem forskrækkelse, men jeg syntes derfor også, at jeg hurtigst muligt ville fortælle, at det var endt godt.
      Den bekymring vil jeg nok ikke så nemt kunne slippe, så vi følger helt sikkert Roskildes råd om at opsøge en øre-,næse-halslæge, når han er hjemme igen. Og så ellers lære de øvelser!

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 9:32

  6. Der var han heldig, det går ikke altid så hurtigt og let at få de øresten til at lægge sig på rette plads igen. En af mine bekendte var “rundt på gulvet” i henved 6 måneder på grund af det. Dels var hun nok ikke så heldig, at hun var i nærheden af kompetente folk, dels er folks ører nok heller ikke helt ens indrettet? Under alle omstændigheder håber jeg, at “miraklet” holder, så John snart kan komme hjem igen og dernæst komme i behandling for knæene. Med jeres aktive livsstil går det jo ikke, sådan at skulle ligge brak alt for længe. Fortsat god bedring til ham!

    Kommentar af Henny Stewart — 7. januar 2020 @ 22:55

    • Jeg læste også, at der kunne gå fra få dage til uger eller måneder, inden det var i orden igen, så det har været to meget kompetente personer, han kom i hænderne på – måske iblandet held, hvem ved?
      Tak, vi håber sandelig også, at det holder, for vi har en del planer 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 9:34

  7. Der er heldigvis også fordele ved, for en tid, at være lidt on/off på bloglivet. Nu fik jeg den lykkelige slutning med i samme hug ved at være bag ud med bloglæsningen. Sådan kan det heldigvis også gå.
    God bedring ønskes herfra!

    Kommentar af natural2222 — 8. januar 2020 @ 5:27

    • Man har da lov at være heldig indimellem 🙂
      Tak, Farmer.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 9:35

  8. Ja, man lærer hele tiden – jeg havde aldrig hørt om vildfarne øresten og de gener, det kan give. Og tænk, at løsningen kan være så relativt simpel!
    God afvanding og bedring 🙂

    Kommentar af Eric — 8. januar 2020 @ 8:17

    • Så er vi mindst tre, der har lært noget af dette, men det er rart at vide hvad det er, hvis det skulle igen.
      Tak 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 9:36

  9. Godt det trods alt ikke er værre og som bonus bliver han justeret på kardiologisk. Må resultatet af undersøgelsen af knæet blive lige så godt, så I er i form til at møde jeres rejseplaner og foråret.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 8. januar 2020 @ 8:32

    • Tak for gode ønsker – vi håber det bedste nu 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 9:37

  10. Sikke et dejligt mirakel, hvor er det dejligt at høre, at John har det bedre og at han nu bliver gennemtjekket på hospitalet. Der kan hurtigt ske noget i vores alder. Nu skal knæet bare ordnes, så I kan komme at opleve den store verden igen.

    Kommentar af Marianne — 8. januar 2020 @ 10:04

    • Mirakler må for min skyld gerne ske, for ja, der kan hurtigt ske noget, efterhånden som dåbsattesten gulnes mere og mere.
      Han glæder sig til at se, hvor meget de kan gøre ved knæene.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 11:26

  11. Øresten – igen, fristes jeg til at sige, for i min “kommaklub” (rester fra et hold på en korrekturlæseruddannelse) er der hele to, der lider af det. Ja, jeg skriver lider og ikke har lidt, for hos dem er det tilbagevendende. Men det lyder til, at John fik den helt rette behandling lige med det samme. Jeg forstår godt din bekymring mht. rejser, så I må klø på med at lære øvelserne at kende.

    Kommentar af conny — 8. januar 2020 @ 10:07

    • Ja, igen – jeg er forbavset over at erfare, hvor mange der lider/har lidt af det, for det er åbenbart en ganske almindelig lidelse.
      Vi håber virkelig ikke, at det bliver et tilbagevendende fænomen hos John, men vi vil ikke sidde øvelserne overhørig!

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 11:28

  12. Hvor er det dejligt at læse 🙂 Jeg har selv prøvet det, men i meget mildere grad, så jeg forstår, hvad han har været udsat for.

    Kommentar af frnielsen — 8. januar 2020 @ 16:14

    • Også dig?! Det er da utroligt, så mange der er eller har været ramt af det skidt.
      Jeg har lige hentet John, så jeg er lidt spændt på, hvordan det går i nat.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 16:20

  13. Hvor er jeg glad for at høre at det ikke var noget alvorligt, selvom det er ubehageligt nok, mens det står på. Og utroligt at man sådan bare kan ryste dem på plads igen. Håber at han klarer sig i fremtiden uden yderligere anfald. Knus herfra.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 8. januar 2020 @ 18:09

    • Ja, det er rigtig rart at høre, at ikke alle sygdomme kræver dyr og bivirkningsholdig medicin :-
      Han var svimmel igen i morges, men jeg håber virkelig, det snart går over, for jeg har fået ham hjem igen.
      Knus retur herfra til dig.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 20:00

  14. Man lærer meget her i blogverdenen. Havde aldrig hørt om øresten før nu … måske det kunne hjælpe på min svimmelhed, som stammer fra gigt i nakken … hvem ved?
    Men allermest dejligt var det at læse, at ham Canon-John snart igen er ovenvande 🙂
    Også mange hilsner til den bekymrede hjemmegående 😉

    Kommentar af perteilmann — 8. januar 2020 @ 18:31

    • Man bliver så klog i blogland – det har vi snart konstateret mange gange efterhånden.
      Du kunne da prøve at finde frem til øvelserne og se om de hjælper – det er helt sikkert værd at prøve!
      Han er næsten okay, men var svimmel igen i morges, men jeg har fået ham hjem igen.
      Tak for hilsner til os begge 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 20:02

  15. Godt at læse at han er hjemme igen. Jeg brugte 14 dage lige op til jul 2018 med det skidt, det tog tid fordi diagnosen var klar og jeg derfor måtte vente på først øre-, næse-, halslæges langt-ude-i-fremtiden tid, for derefter at komme privathospitals liste og behandlet 19.12. Alle havde jo juletravlt. Hos mig kom det præcis da jeg rejste mig fra gulvet hvor jeg lige havde lavet rygøvelser, så diagnosen var klar. De skulle jo ellers være så gode de øvelser…..
    Jeg var en tur i en TRV svimmelhedsstol, det var en ret vild oplevelse, både for mig men næsten mere for min mand der kunne følge med og se hvordan mine øjnes reaktion ændrede sig. 5 min og så var svimmelheden væk, det er ret utroligt at opleve på egen krop.
    Den gode nyhed er at jeg overhovedet ikke (7-9-13) har mærket til det senere, så jeg krydser fingre for John. Jeg har endda lavet de selvsamme øvelser mange gange.

    Kommentar af Anne — 8. januar 2020 @ 19:35

    • Det er simpelthen for surt, når en så enkel helbredelse trækker ud pga. lange ventelister – øv, altså. Det tager jo kun fem minutter, så jeg synes ganske enkelt, at enhver ørelæge burde tage den slags med det samme. Alt andet er bare ikke i orden.
      Det lyder interessant med en svimmelhedsstol – den gør åbenbart lidt det samme som når man drejer hovedet? Jeg må lige google.
      Dejligt at høre, at du slap for yderligere tiltale, så at sige, og tak for kryds – jeg håber det snart er overstået, men han var svimmel igen i morges, og jeg har fået ham hjem igen.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 20:07

  16. Åh det er jeg ked af at høre med svimmelhed igen. Jeg var sådan lidt ør i hovedet et døgns tid, men slet ikke svimmel efter.
    Jeg var på Alaris-Hamlet, der kan du læse mere om stolen og jeg ved at de har fået stolen bla på Rigshospitalet. Det er ‘bare’ pokkers dyrt som privat med egenbetaling, ellers ville jeg klart anbefale en tur forbi Alaris. De er meget grundige med undersøgelser for at sikre det netop er øresten og via stolen kan lægen afgøre hvor i øret problemet er og hvordan han får det på plads igen vha stolen. Det er de samme øvelser som man kan gøre manuelt, bare mere effektive både ift diagnose og behandling.
    Jeg er 100% enig ift ventetid, man er jo fuldstændig ude af stand til noget som helst. I sitationen var jeg dog allermest taknemmelig for at blive behandlet før jul…og at jeg var færdig med at købe julegaver

    Kommentar af Anne — 8. januar 2020 @ 20:28

    • Svimmelheden var heller ikke så voldsom som første gang, men slem nok til, at han skulle bruge rollator.
      Det er værd at kigge nærmere på privatbehandling, som du beskriver det her, så tak; den oplysning er vi meget glade for – så må vi jo se at finde de nødvendige penge, og hvis det er mere effektivt, så vil vi ikke være i tvivl om, at de skal findes.
      Jeg kan godt forstå, at du var glad for at blive i orden inden jul – og især, at du ikke har haft det siden svimmelhedsstolen.
      Igen tak for dine gode og nyttige kommentarer!

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 21:10

  17. Det var vel nok en lykkelig konklusion på den barske erfaring, John gjorde sig der. Det er helt vildt skræmmende at opleve (har prøvet) og behandlingen er endnu mere vild, fordi det føles som 100% kontroltab. Det er langtfra sikkert, John får det igen, selv om du nu hører om mange, der gør. Muligvis vil han være lidt svimmel ved stillingsskift, især fra liggende til siddende. Men nu ved I, hvad det er, og at det er harmløst. For mig er det altid vigtigt at vide hvorfor. Der er mange årsager til svimmelhed. Jeg læser om en svimmelhedsstol. Det er nyt for mig og lyder interessant. Godt at kende flere muligheder for behandling. Men hvorfor betale for det, når de fleste læger og nogle fysioterapeuter kan udføre de samme øvelser manuelt? Jeg håber, I får en god nat og en dejlig søvn.

    Kommentar af Betty — 8. januar 2020 @ 21:58

    • Også du!? Det var dog voldsomt, så almindeligt det åbenbart er, men ja, det er en meget skræmmende oplevelse, når man ikke ved hvad det er.
      Han har faktisk gennem et stykke tid været en smule – men altså kun meget lidt – svimmel om morgenen, men det gik over af sig selv efter et kvarters tid, så det har vi ikke tænkt nærmere over, men det har da nok været optakten til det store anfald i mandags.
      Stolen skulle være mere effektiv, men vi kaster os ikke over den uden videre – vi skal lige først se, hvordan det går i den nærmeste fremtid.
      Han sov godt i nat, tak, og han var kun lidt svimmel i morges.

      Kommentar af Ellen — 9. januar 2020 @ 10:21


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.