Hos Mommer

6. januar 2020

Det blev desværre det forkerte sygehus

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:23
Tags:

I nat vækkede John mig efter at have været på toilettet. Han var så svimmel, at han ikke turde gå tilbage i seng uden støtte.
Vi skulle tidligt op, fordi han skulle til yderligere undersøgelser på Nykøbing Falster sygehus angående hans mere og mere dårlige knæ/ben.
Han var stadig meget svimmel og kunne overhovedet ikke kigge opad uden det sortnede for øjnene og gjorde ondt i nakken. Han kunne ikke klæde sig på.
Klokken 7:30 ringede vi til vagtlægen, som straks sendte en ambulance. De undersøgte og udspurgte – og endte med at sende ham med fuld udrykning til Køge sygehus, fordi de fik mistanke om meningitis!
Jamen … han har jo ikke feber?
Ikke desto mindre var de i tvivl. Han blev derfor først indlagt på isolationsstue, men der kom han hurtigt ud fra igen – det var ikke meningitis, heldigvis.
Men hvad var det så?
Han blev monitoreret og undersøgt, selvfølgelig også med blodprøvetagning.
Da han skulle på toilettet, var han nødt til at bruge rollator, og han gik som en 120-årig. Det var altså ret skræmmende at se på, syntes jeg.
Han har jo en temmelig lang hjertehistorik, og da de på Køge ikke har en kardiologisk afdeling, måtte akutlægen rådføre sig med en kardiolog på Roskilde Sygehus, som mente, at han skulle indlægges hos dem. Akutlægen kunne se, at der var lidt for meget væskeophobning i kroppen og at hjertet måske ikke fungerede helt, som det skulle. Det var Roskilde enig i, så efter at have fået taget røntgenbilleder af lungerne, ville han blive fragtet dertil.
Nu vidste jeg med sikkerhed, at jeg ikke fik ham med hjem i dag, så jeg kørte hjem og skal senere afsted igen til Roskilde, for den taske, jeg i al hast pakkede til ham til at tage med i ambulancen, var lige en tand for mangelfuld – bl.a. glemte jeg ladere til telefon og iPad. Huskede barbermaskinen, men glemte tandbørsten … jeg kan ikke have været helt klar i hovedet selv, men det var måske ikke så underligt.
Jeg ved altså ikke så meget endnu om, hvor slemt det er eller hvad de vil gøre ved ham, bortset fra, at det ikke er en ny blodprop, men at de har givet ham et vanddrivende middel og at han sandsynligvis skal gennem en belastningsprøve i morgen eller overmorgen.

P1000582

Dette er/var en af de mere morsomme forkortelser for et sygehus: Roskilde Amts Sygehus Køge.
Det må være en gammel seng, for det er som bekendt ret længe siden, amterne blev nedlagt. På andre senge stod der bare KØGE.

Så han kom på det forkerte sygehus – han kunne nu godt lige have ventet til i morgen med at blive så dårlig – han havde i høj grad set frem til, at der skete noget med de ben, for slemt er det, og det er så synd for ham. Nu kan han vente igen, men heldigvis kunne de i Nykøbing proppe ham ind på en ny tid om 14 dage, så der krydses fingre og i øvrigt alt, hvad der kan krydses for, at det lykkes om to uger.

36 kommentarer

  1. Det var da godt, at de fik ham overført til Roskilde (kardiologisk), så er han i gode hænder. Jeg kan sgu godt forstå, at du ikke lige havde det kølige overblik, da der skulle pakkes første gang! Man har jo ikke ligefrem en tjekliste til den situation, men nu har du en mental af slagsen, til det forhåbentlig ikke sker næste gang. Må han blive rask i en fart!
    Og “RASK” – det tangerer jo galgenhumor 🙂

    Kommentar af Eric — 6. januar 2020 @ 15:55

    • Ja, det var godt – han blev lidt ked over ikke at kunne komme med hjem, men med så voldsom en svimmelhed var jeg ærlig talt lettet – jeg kan ikke samle ham op, hvis han falder … det er helt fint, hvis de kan finde den eksakte årsag.
      Tak for gode ønsker – det sker forhåbentlig ikke igen sådan lige med det samme, men dåbsattesten er jo efterhånden imod ham, desværre.
      Det nøjes vist ikke med at tangere – den forkortelse har affødt adskillige bemærkninger 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2020 @ 16:41

  2. Øv, øv og atter øv! Sikken da noget skidt, for at sige det mildt. Men godt han blev derinde, det er ikke rart at stå på sidelinjen og være bange for at der skal ske noget alvorligt. Nu er ekspertisen jo lige ved hånden. Håber alt det bedste for jer begge. Knus og varme tanker herfra.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 6. januar 2020 @ 16:50

    • Ja, det er noget værre hø, er det! Og ja igen, jeg er faktisk glad for, at jeg ikke fik ham med hjem i første omgang.
      Tak for de varme tanker og knus retur herfra.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2020 @ 17:55

  3. Øv øv så pøj pøj. Jeg bliver helt misundelig over, at du har set en gående 120-årig😉, så du har et sammenligningsgrundlag. Det er ikke rart, når pludselig opstået sygdom er af så alvorlig karakter, at der (for en sikkerheds skyld) skal blå blink til. Mon ikke de fleste så kan glemme en tandbørste mm.
    Pudsigt nok har jeg netop i dag hjulpet et gammelt familiemedlem med at komme semi-akut (“kun” liggende transport) på hospitalet, så lige nu er min hukommelse opdateret med “hvad man skal have med” (har du husket ørepropper? De er glimrende, hvis man er uheldig at få en plads på gangen, snorkende og/eller tungthørende stuekammerat, der 👀/👂🏻 📺). Har du/I tænkt på at optage samtale(r) med læger og sygeplejersker med vigtige mundtlige informationer, så der kan lyttes til det, når/hvis der opstår usikkerhed om, hvad der er sagt.
    Under alle omstændigheder ønsker jeg god bedring og vished, da uvished fostrer mange unødige bekymringer.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 6. januar 2020 @ 18:34

    • Ja, jeg huskede i hvert fald ikke lige tandbørsten 😉
      Der er ørepropper i rygsækken, han fik med, og det kan være det bliver nødvendigt, for han ligger på en firesengsstue.
      Jeg har tænkt på at optage fx udskrivelsessamtalen, når den finder sted – det ville have sparet os for at blive beskyldt for at huske forkert i forbindelse med hans indlæggelse på Slagelse for 1½ år siden. Der var en grund til, at de lukkede afdelingen ned pga. inkompetence ganske kort tid efter Johns udskrivelse!
      Frygt og usikkerhed er det værste – forhåbentlig ved vi noget mere i morgen. Tak for gode ønsker.

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2020 @ 18:44

  4. Åh nej, det var da frygtelig ubehageligt for jer. Jeg håber, lægerne finder en årsag, der kan behandles, og at du snart får John hjem igen.
    Men det er herligt, at der står RASK på sengen 🙂

    Kommentar af Madame — 6. januar 2020 @ 18:52

    • Tak, det var bestemt ikke rart at se ham være så dårlig, men vi håber på snarlig udredning.
      Ja … nærmest galgenhumor, som Eric skriver 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2020 @ 18:55

  5. Det må have været en skræmmende oplevelse at se John så dårlig. Den gode del af det hele er, at han bliver grundigt undersøgt. Jeg håber, de finder en ikke-farlig årsag til svimmelheden (fx øresten), og at han snart kommer hjem igen, så han kan komme videre med knæundersøgelsen. Rigtig god, snarlig bedring.
    Aprops RASK – jeg er blevet fortalt denne her sandfærdige hændelse om en familie, der skulle besøge et familiemedlem på sygehuset. Datteren (som ikke var gammel nok til at kende alle barske realiteter) spurgte “Hvorfor hedder det ikke et raskehus, når folk bliver raske der?” 🙂

    Kommentar af Betty — 6. januar 2020 @ 20:20

    • Vi må se på de lyse sider, så ja, det er fint, at han bliver grundigt gennemgået nu.
      Akutlægen var inde på ørestenene, men det ved vi/de forhåbentlig mere om snart.
      Tak for gode ønsker – og sikke en sød historie med raskehuset. Der var bestemt ingen grund til at fortælle hende, at mange også dør sådan et sted 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:45

  6. Jeg ønsker ham god bedring og håber at det var en midlertidig influenza forskrækkelse.

    At man glemmer ting til en indlæggelse er heldigvis ikke en katastrofe i dag, sygehusene har både barbergrej og TV. Men en mobiltelefon er en god ting – hvis man har opladeren med. Desværre kan det være svært at finde brugbare stik til 220v strøm.

    Kommentar af Donald — 6. januar 2020 @ 21:27

    • Tak, Donald, men influenza er det helt afgjort ikke …
      På de sygehuse, vi kender (= fire), sidder der stik i sengebordene, så det er ganske nemt at få ladet sit grej op.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:47

      • Hverken Herlev eller Gentofte havde stik ved sengebordene, men der var et stik lidt afsides ved gulvet. Moderniseringen må være gået i stå ! 🙂

        Kommentar af Donald — 7. januar 2020 @ 12:40

        • Det må den da være – det er mange år siden, at stort set alle fik brug for at have nem adgang til et stik 🙂

          Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 12:43

  7. Åh nej 😦 Alle mulige tanker og ønsker om god bedring sendes her fra. Det er nu en gang rarest, at han er i Roskilde, så de kan holde øje med ham, og ikke blev sendt hjem med et par panodiler.

    Kommentar af Mette L — 6. januar 2020 @ 21:54

    • Tak for gode ønsker, og ja, jeg er faktisk glad for, at han ikke kom med hjem – selv om jeg selvfølgelig hellere vil have ham hjemme, men du ved hvad jeg mener 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:49

  8. God bedring til John. Det er altid skræmmende, når der lige pludselig opstår behov for sygehus og den slags. Vi kender det meget vel her i huset. Man vænner sig aldrig rigtig til det. Desværre er det åbenbart en del af den pris, man betaler for at blive ældre.

    Husk nu også at passe på dig selv. Sygehuset passer forhåbentlig godt på John indtil videre.

    Kommentar af Henny Stewart — 7. januar 2020 @ 8:41

    • Tak, og ja, det er meget skræmmende – jeg ved jo, at det ved du alt for meget om.
      Vi talte om det i går – altså at det er dåbsattesten, der er begyndt at træde i karakter, men det bliver ikke nemmere at håndtere af, at man ved det, desværre.
      Jeg skal nok passe på mig selv. En sød veninde spurgte i aftes, om jeg havde husket at spise. Det havde jeg 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:51

  9. Mange gode ønsker og god bedring til John.

    Kommentar af Kisser — 7. januar 2020 @ 8:57

    • Tak skal du have, Kisser 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:51

  10. God bedring til John. Jeg håber, han er i gode hænder, og at der kan gøres noget for både svimmelheden og knæene.

    Kommentar af conny — 7. januar 2020 @ 9:21

    • Tak, Conny. Jeg tror han er i de bedste hænder, men jeg er spændt på, om de finder ud af mere om den voldsomme svimmelhed.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 9:52

  11. Jeg vil bare lige skrive, at jeg selvfølgelig krydser fingre sammen med dig.

    Kommentar af frnielsen — 7. januar 2020 @ 11:52

    • Tak for kryds, Helle – det er altid godt med support!

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 12:02

  12. Rigtig god bedring til John, håber I snart får en diagnose. Pas godt på dig selv, det er svært at være pårørende.
    De varmeste hilsner Marianne

    Kommentar af Marianne — 7. januar 2020 @ 12:16

    • Tusind tak, Marianne – det håber jeg også. Selvfølgelig mest for Johns skyld, men ja, det er søreme svært at stå hjælpeløs på sidelinjen.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 12:21

  13. Kære Ellen. Har først haft tid til bloglæsning nu. Der er da en grim forskrækkelse og jo ældre vi bliver tænker vi nok over alderen og sammenhæng med sygdomme. Håber svimmelheden er blevet bedre og at lægerne også har tænkt på om det kunne være en lille blodprop i lillehjernen eller hjernestammen. God bedring til John og knus herfra

    Kommentar af Lene — 7. januar 2020 @ 15:11

    • Ja, det tænker man over hver gang, der er en hændelse af denne karakter: Det er også den stærkt gulnede dåbsattest!
      Der kommer et blogindlæg senere i aften, men han er okay nu.
      Han er fysisk ude af stand til at få en blodprop pga. de stærkt blodfortyndende midler han får, men jeg tænkte straks ‘hjerneblødning’. Det gjorde autoriteterne heldigvis også, men udelod det ret hurtigt, da han var klar i hjernen og reagerede normalt, bortset fra den voldsomme svimmelhed.
      Tak, og knus retur herfra.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 17:57

  14. Puha, hvor ubehageligt. Det lyder, som om du har taget det i stiv arm og været god til at holde hovedet koldt og tænke rationelt – på trods af den manglende tandbørste. God bedring til John.

    Kommentar af tingats — 7. januar 2020 @ 17:39

    • Det var virkelig ubehageligt, og ja, jeg er normalt god til at tænke praktisk og rationelt, selv om der lige var den smutter i går 🙂
      Tak for gode ønsker – han er okay nu; jeg skriver om det om lidt.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 17:59

  15. Normalt skriver jeg ikke mange kommentarer, men jeg læser med! på de få jeg følger. Og her fik jeg lige lyst til at skrive:
    Rigtig god bedring ❤

    Kommentar af ivildenskyElin — 7. januar 2020 @ 18:36

    • Tusind tak, Elin – og hyggeligt, at du læser med endnu 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 19:16

  16. Det lyder rigtig grimt. Jeg kan dog se af et af dine kommentarsvar, at det heldigvis går bedre, men alligevel fortsat god bedring herfra.

    Kommentar af Kirsten — 7. januar 2020 @ 19:38

    • Det var en grim oplevelse, men ja, han er okay (jeg har lige udgivet et forklarende indlæg) – tak for dine gode ønsker, Kirsten.

      Kommentar af Ellen — 7. januar 2020 @ 19:49

  17. Jeg har ikke været på linjen i et par dage, men uha uha, hvor væmmeligt for John! Og for dig! Jeg krydser alt, hvad jeg har for god og snarlig bedring. De varmeste hilsener fra Marianne

    Kommentar af Marianne Bentzen — 8. januar 2020 @ 17:01

    • Tak for de varme hilsner, Marianne – jeg håber virkelig, at det hurtigt går over igen, især fordi jeg har fået ham hjem nu.

      Kommentar af Ellen — 8. januar 2020 @ 19:58


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.