Hos Mommer

3. januar 2020

Min skøre familie

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:57
Tags: , ,

PennyfarthingDer flød en lind strøm af korte videoer via Whatsapp mellem England og Danmark i går. Af en af mig endnu ukendt årsag har Aubrey fået fat i en penny-farthing til en meget overkommelig pris, og selvfølgelig skulle de alle prøve at køre på den.
Først et klip med Aubrey, så et med Anna, efterfulgt af et med Rufus (legekammerat), så Tim og til sidst Charlotte.
Det var åbenbart ikke muligt at få svar på, hvorfor den er erhvervet, andet end at “Tim og Aubie har planer!”
Godt så … jeg finder vel ud af det en dag.
Væltepeteren virker i øvrigt ikke særlig autentisk, vel? Forskellen på de to hjul er alt for lille i forhold til den, vi kender – og også i forhold til de gamle engelske for den sags skyld, hvorfor den således hellere burde betegnes som en … en … måske en shilling-halfcrown … ? I hvert fald mønter med mindre størrelsesforskel end da man i sin tid navngav cyklen.
Nu må vi se, om jeg tør sætte mig op på den, når vi kommer derover – hun svarede underligt nok ikke på min bemærkning om, at jeg måske bare er en anelse dum fremfor modig …
Man kan blive helt bekymret for dem derovre sommetider, men da de lader til at more sig kongeligt, så går det hele såmænd nok endda.

Jeg behøver ellers ikke flere halvskøre personager omkring mig lige nu: Jeg har været på arbejde i dag, og jeg må indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg har gjort det rigtige; at butikslivet nok ikke bliver noget, jeg vil komme til at finde specielt interessant, selv om der er dukket op til flere ‘interessante’ kunder op de tre gange, jeg nu har stået i Røde Kors-butikken. Ingen detaljer her; bare en konstatering af, at mine diplomatiske evner bliver sat på lidt af en prøve indimellem. Jeg giver mig selv en chance en måned eller to endnu, men hvis jeg til den tid stadig synes, de 3½ timer føles som enormt lang tid, så må den butik altså fortsætte uden min deltagelse.
Jeg føler dog, at det vil være lidt af en falliterklæring at måtte melde fra igen, men på den anden side er arbejdet frivilligt og ulønnet, så hvis ikke jeg synes det er sjovt, er det vel heller ikke rimeligt, at jeg bruger tid på det, vel?
Giv mig nu ret, please … problemet er, at jeg jo ved, at de mangler folk, men jeg bliver nødt til at pakke samvittigheden væk, hvis det ikke kommer til at føles anderledes.
Det har ikke noget at gøre med dem, jeg arbejder sammen med; de er meget søde, men det er arbejdets karakter. Der var nok en grund til, at jeg i min ungdoms vår valgte som jeg gjorde – selv om mit arbejde ændrede sig i takt med, at jeg blev ældre og selv ændrede mig.

24 kommentarer

  1. Jeg forstår godt, hvis butikstjansen måske ikke lige er dig! Jeg er også RK-nørkler, hvilket jeg er glad for, men jeg bliver ofte spurgt om at stå i RK-butikken. Jeg er helt sikker på, det ikke er mig, men jeg er nu begyndt at hjælpe vores nørkleleder med at sende mailbeskeder, lave medlemslister ol. til de andre nørklerne.
    Jeg glæder mig da til at se et billede af dig på ‘væltepeteren’!

    Kommentar af Fru amoll — 3. januar 2020 @ 20:15

    • Næh, en med-nørkler! Hvor hyggeligt 🙂
      Jeg tror, du gør rigtigt i at holde fast i dit nej, for jeg er som sagt ved at fortryde, at jeg lod mig overtale.
      Det skal nok komme på bloggen, hvis jeg overlever forsøget 😉

      Kommentar af Ellen — 3. januar 2020 @ 20:35

  2. Jeg kan godt forstå, at du har lyst til at gøre dit… men er der ikke noget, du virkelig brænder for? Hvis det var mig, ville jeg melde mig som frivillig hjælper i et dyreinternat (selvfølgelig, når man nu er mig). DET ville jeg brænde for! Men på den anden side ville jeg sikkert også fortryde, for jeg ville ende med at adoptere de fleste af dyrene selv (selvfølgelig, når man nu er mig) 😉 Jeg kan forestille mig, at det somme tider må være lidt specielt at være i en RK butik… men så igen, det var det også, da jeg solgte ost til svenskere i Havnegade i København i 1970’erne. Man kan vænne sig til meget… ti hi

    Kommentar af Mia Folkmann — 3. januar 2020 @ 22:38

    • Næh, der er nok desværre ikke rigtig noget jeg brænder for – i hvert fald ikke noget inden for frivilligt arbejde.
      Hvorfor mon jeg ikke er overrasket over, at du ville vælge et dyreinternat? 😉
      Man kan ganske rigtigt vænne sig til meget, men det er netop derfor, jeg bliver i tvivl, for hvorfor vænne sig til noget, man ikke er nødt til for at opretholde livet? 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 13:31

  3. Du skal bestemt synes, det er sjovt og givende at arbejde i butikken. Det er i hvert fald dejligt, at de andre frivillige er søde. Jeg ville nok selv melde mig som frivillig hjælper i et dyreinternat – lige som Mia – og komme hjem med søde killinger 🙂

    Kommentar af Madame — 4. januar 2020 @ 7:28

    • Jamen så er I jo nok frivillige i dyreinternaterne 😉
      Men spøg til side: I er med jeres søde kommentarer efterhånden ved at have talt mig op til at forlade butikslivet igen.

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 13:33

  4. Den mekaniske nyanskaffelse har i det mindste ingen kæde, der kan ruste eller hoppe af 😉
    Hvad angår butiksarbejdet lyder det til, at det bedste du kan gøre er at stoppe hurtigst muligt. Det er selvfølgelig synd og alt det der, men det er vel “bare” at sige det, som det er. Jo længere du trækker pinen ud, desto værre vil du have det.

    Kommentar af Eric — 4. januar 2020 @ 10:59

    • Det er da rigtigt!
      Jeg tror du har ret – hvis ikke det er sjovt, skal man ikke gøre det – det er jo netop det gode ved pensionisttilværelsen: At alting er sjovt. Eller … det meste i hvert fald 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 13:36

  5. Du skal ikke arbejde der, hvis det føles forkert. Og du gør ret i lige at give det en chance, for nogen gange overraskes vi og andre gange må vi sige, det vidste jeg jo egentlig godt , at det ikke var mig 🙂

    Jeg forventer billeddokumentation, hvis du hopper på “uhyret” 🙂

    Kommentar af Lene — 4. januar 2020 @ 13:22

    • I er bare så enige alle sammen. Tak for opbakning 🙂
      Det skal du nok få, Lene – hvis jeg kan holde balancen længe nok til at få taget et billede 😀

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 13:37

  6. Ja, en smule skøre er de, heldigvis. Jeg holder meget af mennesker, der ikke tager sig selv alt for højtideligt ☺️
    Det lyder bestemt ikke, som om du er kommet på den rette frivillighylde! Mon ikke du skal tage dig sammen til at sige ‘nej tak’, selv om de, beklageligvis ,mangler hænder.

    Kommentar af fiberfryd — 4. januar 2020 @ 19:18

    • Hehe, og det gør de i hvert fald så langt fra 😀
      Det kunne desværre godt tyde på, at jeg begik en fejl ved at melde mig under den fane, så der er kun nok ét at gøre …

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 19:54

  7. Frivilligt arbejde er netop frivilligt. Hvis du ikke trives med det, så mener jeg, du uden betænkeligheder kan sige fra. Det kan godt være, de andre i butikken vil begræde det, men det er ikke dit problem. Endelig har du/vi efter mange år på arbejdsmarkedet frihed til at vælge, hvordan vi vil bruge vores tid. Og det skal vi da nyde 🙂
    Du mangler jo heller ikke noget at gå op i, vel? (skulle jeg mene)

    Kommentar af Betty — 4. januar 2020 @ 20:58

    • Du udtrykker det virkelig godt, Betty – tak for at sætte så gode ord på det – for du har jo ret!
      Du har også ret i, at jeg ikke mangler interesser og ting at bruge min tid på – jeg troede bare, at dette kunne lægge en ny dimension til. Det kunne det selvfølgelig også, men det var ikke på den rigtige måde 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. januar 2020 @ 21:43

  8. Hvis du keder dig til døde eller på anden måde virkelig føler, at du spilder din tid, er der ingen grund til at fortsætte i den butik. Jeg er sikker på, at der er andre veldædige tjanser, der vil passe dig bedre, og hvor du vil kunne gøre gavn. Jeg ville ikke bruge et minut på noget, jeg ikke følte var indsatsen værd. Herregud, nu er vi endelig kommet dertil, hvor vi ikke behøver gå på arbejde og finde os i, hvad der måtte flyde vores vej! Det må da betyde noget.

    Kommentar af Henny Stewart — 4. januar 2020 @ 22:17

    • Nej, det er der nemlig ingen grund til – jeg har nok også besluttet mig for at stoppe, når denne vagtplan er til ende – og det er netop tanken, som du udtrykker med “Herregud, osv…”, der er en del af beslutningsgrundlaget.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2020 @ 11:11

  9. Hvis jeg husker rigtigt, så meldte I jer som frivillige i RK-butikken pga. mangel på butiksfrivillige og jeres behov for nye impulser i dagligdagen. Det sidste har I vel stadig lyst til, så når tjansen som diskenspringer ikke er det rigtige, så er der vel andre muligheder i jeres lokalområde. Er der ikke en en foto- eller handymandgruppe, hvor John kan komme i spil, en vandre-/stavgangsgruppe eller litteratur for dig ect. Det behøver vel ikke at være godgørende for at give nye oplevelser.
    Spændende fremdriftsapparat, men husk 🚲⛑ 😉. Skøre er de ikke, men nok noget udover det sædvanlige. I min nærmeste familie cykler de ikke bare på en tandem, men også på en triplet på cykelferie i Alperne, hvor den skulle bakses ind og ud af tog tur/retur.
    Mvh. og godt nytår

    Kommentar af Kristine — 5. januar 2020 @ 8:42

    • Jeg meldte mig primært fordi de manglede frivillige – det er især John, der savner lidt mere udadvendthed, og jeg ved da heller ikke (endnu), om han også stopper. Jeg skal ikke have meldt mig til noget andet, for jeg har konkluderet, at jeg har nok i Nørklerne – og så det netværk, jeg i forvejen har, og som jeg finder tilstrækkeligt.
      Jeg mener jo ikke skør på andet end den kærlige måde 🙂
      Hvor/hvordan fragter man bagagen, når man er på cykelferie på tandem og triplet? Det er godt nok en meget alternativ ferieform 😀

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2020 @ 11:18

      • Cykeltasker!

        Kommentar af Kristine — 5. januar 2020 @ 16:05

        • Wow! Det ville jeg vist ikke kunne klare mig med 🙂

          Kommentar af Ellen — 5. januar 2020 @ 16:10

  10. Jeg synes, du skal gøre, som du har lyst til, men jeg kunne ellers godt tænke mig at høre nogle af detaljerne.
    Selv er jeg ikke frivillighjælper på nogen måde. Det er måske også, fordi min kommune er meget pushy – og så bliver jeg lidt genstridig.

    Kommentar af Kirsten — 5. januar 2020 @ 10:38

    • Jeg ville reagere på samme måde, hvis det var offentlige instanser, der pressede på, og det med fx at være besøgsven eller noget lignende er overHOvedet ikke mig!
      Detaljerne undlader jeg, fordi det ville være at udstille personer, der ikke er helt raske, men selvfølgelig er der også mange folk som du og jeg, der går derind for at gøre et godt køb, hvad man sagtens kan.

      Kommentar af Ellen — 5. januar 2020 @ 11:24

  11. Jeg giver dig ret – uforbeholdent!

    Men jeg er også nysgerrig efter at høre hvad det er for skøre mennesker, du møder. Jeg kan se på Den Grønne Butik her i Helsinge at der kommer mange fornuftige mennesker, men de er også gode til at sortere og smide ud, så vidt jeg har forstået.

    Kommentar af Donald — 6. januar 2020 @ 1:34

    • Dem vil jeg helst ikke udstille her, for ikke alle er helt raske i hovedet 🙂
      RK i Præstø er skam også gode til at sortere, således at der kun kommer ordentligt tøj i butikken – faktisk får vi ros, og andre RK’ere kommer for at se vores fine butik og høre hvordan vi gør 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. januar 2020 @ 8:15


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.