Hos Mommer

2. december 2019

Bunken vokser …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:23
Tags: , ,

Bunken af julestrik vokser og garnlageret svinder.
Hvis familien ikke vil have det, så lægger jeg det ned i Røde Kors-butikken, hvor der plejer at være god omsætning i strikkede varer – måske fordi folk ved, at det ikke er brugt tøj? I hvert fald er vinterting som sokker, huer og vanter knap nok blevet lagt ud til salg, før det er væk.

P1000370Jeg var på arbejde for første gang i fredags, hvor jeg nåede at få et pænt indblik i, hvordan butikken fungerer – og jeg må sige, at der er styr på tingene. Det eneste, der irriterer mig en smule er, at de lige lidt for ofte prøver at kapre mig til både helt andre funktioner og til ekstra vagter i butikken. På en måde kan jeg godt forstå det, når nu de åbenbart mangler frivillige (selv om de er 135 i Præstø alene). “Helt andre funktioner” kunne være familienetværket, hvor de fx laver mad og hygger sammen med familier (det er vist nok primært enlige mødre), der på den ene eller den anden måde har brug for støtte og for at ‘netværke’ med andre, og det, må jeg indrømme, er slet ikke noget for mig. Jeg er frygtelig asocial, hvad den slags angår, og jeg har derfor altid haft den dybeste respekt for folk, der har overskud til den form for arbejde.
Næste gang bliver jeg nødt til at fortælle dem rent ud, at med mine 3 timer hos Nørklerne og 3½ time i butikken om ugen yder jeg, hvad jeg er indstillet på at yde, og de skal ikke hele tiden spørge mig om ekstra.
I fredags blev jeg spurgt om jeg kunne være interesseret i sommetider at tage en ekstra tirsdagsvagt, fordi de har en frivillig, der er begyndt at blive dement og dermed ikke er til megen hjælp mere – tværtimod, så kræver det en ekstra person når hun har vagt, men de nænner ikke at fortælle hende, at hun ikke skal komme mere.
Jeg må have set tilstrækkelig skræmt ud, for hende der spurgte mig sagde, at det skulle jeg bare glemme igen …
Det er nemt for mig at sige, når det ikke er mig, der skal fyre damen, men jeg synes, at de er nødt til at være ubarmhjertige og gøre det. Hvis ikke, bliver det i hvert fald uden mig som hendes støttepædagog!

Nå. Det skal nok gå alt sammen. Jeg kunne godt fornemme, at man var glad for at få en, der med det samme forstod, hvordan man betjener pc’en, der bruges til prismærker (og også kunne fortælle hende, der lærte mig op, en fiks lille genvej eller to …), for der blev sagt, at der kun var en lille halv snes af butikkens 35 frivillige, der kunne finde ud af det. Jaja – man er vel en af de yngste … jeg er virkelig kommet blandt it-analfabeter, både i butikken og blandt nørklerne, men det er altid rart at blive anset for at være ‘hende den dygtige, der forstår sig på den slags ting’.

Hvis man finder noget, man selv kunne være interesseret i, og som der endnu ikke er kommet pris på, spørger man en anden, hvad vedkommende synes det skal koste. I mit tilfælde blev Lone tilkaldt, “for hun har forstand på pelse”.
Hun sagde, at capen er sommerhermelin og fra et meget fornemt gammelt københavnsk firma. Jeg var godt klar over begge dele, men prisen?
75 kroner, og så fik jeg en minkkrave, som også lå i rodekassen, med i købet.
Jeg købte det til Charlotte, som i ledige stunder morer sig med at sy vintage tøj fra forskellige perioder. Lidt for sent kom jeg i tanke om, at man jo nærmest bliver lynchet, hvis man i England viser sig i ægte pels.
Jeg må se, hvad hun siger – ellers har jeg en hermelincape og en løs minkkrave jeg nok ikke rigtig kan bruge til noget.
Ideer, anyone?

P1000366

24 kommentarer »

  1. Du må håbe på, at din datter vil blive glad for tingene. Jeg har også fået et problem. Min datter arvede min mors smukke minkstola uden haler. Min far havde en stor minkfarm og havde udvalgt de smukkeste skind til stolaen. Jeg har opbevaret den i flere år nu, for den går jo heller ikke i USA. Så nu ‘hænger’ jeg på den. Jeg prøvede at lægge den over et armlæn på en sofa – men det syntes jeg så tosset ud, så den er gemt væk igen. Jeg hægter mig på her hos dig i håb om, du får nogle gode idéer til alternativ anvendelse.

    Kommentar af Elsebeth — 2. december 2019 @ 17:52 | Svar

    • Jeg håber, men tror det desværre ikke – det kan jo ikke nytte noget, at hun render rundt og bliver kendt for at være politisk ukorrekt, når hun har en (tøj)vare, hun skal sælge.
      Jeg forstår godt, at du er ked af, at stolaen ikke bliver brugt – vi må håbe der kommer nogle gode bud på, hvad man kunne anvende den til.

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 18:08 | Svar

  2. Jeg synes, det er rigtig ærgerligt at høre, at Røde Kors vil have hele armen, når du har givet dem en hånd! Jeg har viklet mig selv ud af et _par_ veldædige foretagender, der havde samme tendenser, for jeg kan ikke fordrage den slags! En ting er, hvad man selv måtte have lyst til at bidrage med, noget ganske andet er, når man begynder at føle sig udnyttet. Jeg kan kun opfordre dig til at stå fast. Det har jeg nu også al mulig tiltro til, at du kan.

    Kommentar af Henny Stewart — 2. december 2019 @ 19:42 | Svar

    • Jeg blev faktisk også temmelig irriteret, men holdt masken … og du kan være sikker på, at jeg både kan og vil stå fast!
      Hvis de fremturer, så melder jeg mig ud af det igen – i hvert fald det med at stå i butikken.

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 21:20 | Svar

  3. Hatten af for dit frivillige arbejde, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du på en pæn, men bestemt måde kan fortælle dem, at der ikke er mere at vride ud af dig.
    Nu er hermelin (lækat) ikke det samme som burmink, men det ser man næppe gennem de politisk korrekte briller. Forslag mangler herfra, medmindre en hale kan bruges til at tørre støv af …

    Kommentar af Eric — 2. december 2019 @ 19:58 | Svar

    • Det bliver jeg i hvert fald nødt til at fortælle dem, for jeg gider ikke sige ‘nej’ et par gange hver gang jeg har butikstjans.
      En pels er en pels … i England, men jeg vil ikke bruge den som støvekost af den grund 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 21:22 | Svar

  4. Hvis stolaen ikke skal bo i England og den er stor nok, så fjern foret og skær den forsigtigt over fra bagsiden så den bliver halv længde, mens du du passer på ikke at skære hårene over. Sy delene sammen, så bredden er fordoblet og et nyt bagstykke på og så er der et vinterbabylifttæppe. Eller måske kan du lave en “pelshue med øreklapper” (der er mange hits, hvis du søger på nettet) eller en Davy Crocket. Kan halerne ikke blive til øreringsvedhæng? Hvis jeg kendte et børnehave-/skolebarn, så kunne der hurtigt trylles og bruges til fastelavnsudklædning såsom indianerkostume, viking eller længere tilbage i historien.
    Minkkraven kan måske bruges som opslag på en nissehue.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 2. december 2019 @ 20:12 | Svar

    • Holddaop. Du skulle næsten have lov til at få den cape! Tak for de mange forslag 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 21:24 | Svar

  5. Jeger 100% enig med Henny Stewart, ! Og det må da også være “guf” at få en frivillig med så gode computer talenter. Jeg har nogle gode bekendte, der arbejder frivilligt, og de er sandelig nødsaget til at sætte grænser. Kh Marianne

    Kommentar af Marianne Bentzen — 2. december 2019 @ 22:05 | Svar

    • Det er I flere, der siger. De er formentlig ikke selv klar over, hvor irriterende det er!

      Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 10:11 | Svar

  6. Det er lidt ærgerligt, at man skal presses yderligere, når man viser sin ‘velvilje’. Det gælder desværre også, når man donerer månedlige beløb til forskellige hjælpeorganisationer.
    De får formentlig noget ud af det, siden de fortsætter, men for mig har det den modsatte effekt. Jeg bliver irriteret, især fordi jeg synes, at det er svært at sige nej. Heldigvis kan man godt forklare dem det og frabede sig opringninger – og det har jeg gjort i stor stil.

    Kommentar af fiberfryd — 3. december 2019 @ 0:58 | Svar

    • Det var også svært for mig at sige nej, men jeg har lært det. Sidste gang de ringede fra dem, jeg støtter, fortalte jeg dem rent ud, at jeg var træt af deres tiggeri, og at hvis ikke de holdt op med at ringe til mig, ville jeg stoppe mine faste indbetalinger. Det hjalp. Hos dem alle, faktisk.

      Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 10:13 | Svar

  7. Stod jeg med sådan et sæt hermelinhaler (og det ville jeg have gjort, hvis jeg havde fundet dem til 75,- i en genbrugsbutik) ville de blive brugt som påsyning på forkant/klap på en jagttaske. Det ville virkelig tage sig godt ud.
    Vi jægere er i forvejen så politisk ukorrekte som det næsten er muligt, så vi tager gerne et lille ekstra hug fra pelshaderne også.

    Kommentar af natural2222 — 3. december 2019 @ 4:08 | Svar

    • Haha – du er sej – jeg har nu aldrig forstået, hvor jagt er så ildeset. Med al den snak om dyrevelfærd er det da den mest humane måde at skaffe sig kød på. Dyret havde det jo godt til sidste levesekund.
      Jeg tror vi to skal tale sammen … vi må kunne finde ud af noget med en dyrekølle for nogle hermelinhaler, ikke sandt? Jeg under dig hellere end gerne en blæret jagttaske 🙂

      Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 10:17 | Svar

      • Ja, se det var en god idé. Jeg må lige have et dyr på kornet straks efter juletræssæsonen.

        Kommentar af natural2222 — 3. december 2019 @ 17:53 | Svar

        • Seriøst! Jeg sender dig en mail 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 19:57 | Svar

  8. Åh hvor jeg dog elsker Farmers kommentarer, bliv endelig ved 🙂
    Jeg tror, at når først du bestemt har fortalt dem, hvor skabet skal stå og hvad der sker, hvis det forsøges rykket med, så bliver det meddelt ud til alle, så du ikke oplever det igen (håber jeg) Jeg oplever som Ditte konstant at få mails og breve om yderlig donation, og det bliver skrottet. Jeg har valgt hvad jeg giver, og så må de finde andre bække.

    Kommentar af Lene — 3. december 2019 @ 8:57 | Svar

    • Det gør jeg også, Lene 🙂
      Jeg håber i hvert fald de forstår, at jeg mener det alvorligt. Ellers så stopper jeg bare helt, lige som jeg truede med at gøre til støtten til organisationerne (de ringer så heller ikke mere). Jeg har nemlig, som du også skriver du har gjort, sat mine grænser, og det der med hele tiden at ville have mere kan de godt glemme.

      Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 10:22 | Svar

  9. Mitt inntrykk er at samfunnet vårt ikke lenger fungere kann uten frivillige… men det er for mange som ikke legger merke til og
    erkjenner dette. Fre for alt erkjennelsen av arbeidet… det er en mangel.

    Kommentar af Claudia — 4. december 2019 @ 12:27 | Svar

    • Du har nok ret – der er i hvert fald mange sociale ting, der ville fungere dårligere uden frivilligt arbejde.

      Kommentar af Ellen — 4. december 2019 @ 17:12 | Svar

  10. Der kunne være nogle unge mennesker, sårbare, eller syge på den ene eller anden måde, som kunne give en hånd med. Man skal selvfølgelig ikke binde sig til mere end man synes er passende. Hvad med julefrokost for 135 mennesker … gør I det eller aftaler I “bare” at mødes i Havnecaféen (eller hvad der nu er)?

    Så du de strikkede trøjer til 1000 kr som jeg fandt i Louisiana-butikken?

    Du må kunne tjene en mindre formue, hvis du finder den rette forhandler med en aura af kunstnerisk progressivitet! 🙂

    Kommentar af Donald — 4. december 2019 @ 19:04 | Svar

    • Jeg kan godt se overskrifterne for mig, hvis vi begynder at ‘udnytte’ samfundets svage, så den går nok ikke 🙂
      Vi holder ikke samlet julefrokost; de enkelte enheder holder hver for sig, og i går var jeg til Nørklernes julefrokost.
      Jeg så godt trøjerne, men tjene formuer? Nixen … skal man have noget ordentligt garn, koster det alene omkring 500 kroner, og selv om jeg strikker otte timer om dagen, vil det nok tage mig en uges tid at håndstrikke sådan en trøje. Med andre ord: En fortjeneste på 500 kroner – før skat – for en uges arbejde? Det bliver uden mig. Lad os så sige, at jeg har overdrevet helt vildt (hvad jeg ikke har), så kunne det næppe nå op på 1000 kroner i ugeløn. Igen før skat … så selv om jeg blev skatteunddrager, er der langt til formuen 🙂

      Kommentar af Ellen — 4. december 2019 @ 20:48 | Svar

      • Det giver vel mere selvtillid og er en god ting for mennesker som ellers ville være overladt til sig selv. Min søn klarer fint arbejdet i “Det Grønne Hus” (genbrugs), kollegerne kan lide ham og de tjener penge til idræt og frivilligt arbejde (kor, syklubber, der var ca. 40 klubber som fik støtte sidste år). Man bliver ikke “udnyttet”.

        Av koster det så meget at købe garn til sådan en sweater? Og tager det en uge … uha. Men iøvrigt havde jeg ventet en kommentar om at den var maskinstrikket. Jeg følte på den og den var MEGET løs og ville krympe og blive grim efter en vask.

        Tror jeg.

        Kommentar af Donald — 4. december 2019 @ 23:29 | Svar

        • Vi to er enige – jeg kunne bare godt se de überemsige journalister for mig. De er jo altid ude efter en sensationshistorie, og sådan noget kunne være guf for dem – det er bare at give det den rigtige vinkel. Eller forkerte … 🙂
          Selvfølgelig er ‘dine’ trøjer maskinstrikkede, men din kommentar gik på, at jeg skulle kunne tjene en formue, og det kan man ikke på håndstrik.
          Hvis du følger vaskeanvisningerne, skal striktøj nok holde faconen 😉

          Kommentar af Ellen — 5. december 2019 @ 9:31 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.