Hos Mommer

30. november 2019

Sæsonens første istap

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:54
Tags: , , ,

P1000355John har det meste af dagen gået ude og arbejdet på at gøre klar til det nye drivhus. Jeg synes han er modig at turde gå i gang, inden firmaet har givet endeligt grønt lys for, at det kan lade sig gøre, men han er ikke i tvivl om, at det kan det.
Hvis han får ret, er alt fint. Hvis ikke, bliver en del af haven og pladsen, hvor vi har vores brænde, lagt temmelig meget om …

Vejret har været smukt. Ikke en sky, men en smuk, frostglitrende solopgang og resten af dagen rimfrost der, hvor solen ikke nåede hen. Sæsonens første istapper hang og dryppede fra bådehustaget. De var ikke store, men de var der.

Jeg måtte ud og flytte den klematis Montana, jeg havde anbragt meget strategisk i nærheden af bådehuset. Den stod bare ikke særlig strategisk mere efter Johns nedrivningsprojekt – tværtimod stod den og strittede temmelig umotiveret op midt i det hele.
Det er typisk. Det var første sommer, den havde fået rigtig godt fat og blomstrede, så det var en lyst. Nu bliver den formentlig sat en del tilbage, hvis den overhovedet kommer igen. Jeg forestiller mig, at den skal stå og skjule en del af skuret, John bygger senere. Det skal nemlig helst være så usynligt som muligt, hvorfor vi også maler det sort, hvilket nærmest får det til at forsvinde.
Lige nu står den i en stor balje inde i det gamle drivhus og klarer sig forhåbentlig vinteren igennem.

Af dagens øvrige gøremål kan nævnes Charlottes fødselsdagsgave, som blev postet i dag. Hun havde ønsket sig “Tidens Mode 1840-1890”, men havde advaret mig om, at det nok ikke var nemt at skaffe den, da den kun fås antikvarisk.
Jeg tror, jeg har kapret Danmarks eneste tilgængelige eksemplar. Dog kun ved surfing – jeg har ikke ringet rundt til antikvarboghandlerne, hvilket ville have været næste træk, hvis det ikke lykkedes at skaffe den via nettet.
Anna skal seks dage til Berlin med skolen og kommer hjem på Charlottes fødselsdag. Godt nok fylder hun 14 år om en måneds tid, men hun er altså ikke ældre, end at hun tilbød at melde fra den tur, fordi hun troede, at Charlotte ville blive ulykkelig over ikke at have hele sin lille familie samlet til fødselsdagsmorgenbordet … altså ikke fordi Anna mente, at hun selv var uundværlig, men fordi de altid gør så meget ud af deres fødselsdagsmorgener, så hun mente, det var helt ubærligt, at den for hendes stakkels mor ikke skulle være som den plejer.
C fik dog overbevist Anna om, at det ville være helt i orden, og at det ikke er noget problem for hende, at de i stedet fyrede alle ritualerne af til aftensmadbordet i stedet for.
Det var mens vi var derovre, at denne samtale udspandt sig. Det var rørende, at Anna tilbød at blive hjemme fra den tur, hun havde glædet sig så meget til, indtil hjemkomstdatoen pludselig sprang hende i øjnene, men jeg kan såmænd godt huske, hvor vigtig min egen fødselsdag var, og hvor lidt jeg forstod hvorfor den tilsyneladende ikke betød lige så meget for mine forældre.

18 kommentarer

  1. Det lyder virkelig som et spændende fødselsdagsønske med “Tidens Mode 1840-1890” og flot at du fandt bogen.
    Ja, sikke en begyndelse på dagen med rimfrost i haven. Det var der også på bladene her og på Frilandsmuseet, hvor vi var tidligt.

    Kommentar af Madame — 30. november 2019 @ 18:18

    • For C er det i hvert fald spændende – hun laver sommetider ‘tidskorrekte’ dragter 🙂
      I er godt nok tit på Frilandsmuseet – men det er også et skønt sted at gå rundt.

      Kommentar af Ellen — 1. december 2019 @ 9:17

  2. Hvis du graver klematis med spand ned i jorden inden- eller udenfor drivhuset, så er overlevelsesmulighederne størst. Måske er det et unødvendigt tiltag, hvis vinteren bliver mild, men det er svært at grave hullet, når frosten først er der!
    Det er da dejligt, når gaveønsker er særlige og lidt umulige, så gaven ikke alene er at købe, pakke ind, give og modtage tak, men også umagen med at få fat i den.
    Hvis den manglende fødselsdagsfejring om morgenen er første gang, at en vigtig tradition brydes, så er bekymringen/offerviljen naturlig, fordi det er jo den lige vej til ragnarok, hvor man ikke kan regne med noget som helst.
    Mvh.
    PS: Hedder det ikke, at samles ved middagsbordet eller aftensmaden?

    Kommentar af Kristine — 30. november 2019 @ 20:05

    • Baljen er den største murerbalje der findes, så det går nok.
      Det er altid godt med lidt udfordringer!
      Det bliver første gang, så der skulle lige lures hvordan det ville blive taget, men det går, fordi det er en af de voksne, der bliver ramt.
      PS: Jo, det gør selvfølgelig, men det var nu bevidst, jeg skrev som jeg gjorde. Poetisk frihed, du ved 😉

      Kommentar af Ellen — 1. december 2019 @ 9:21

      • Jeg kan også være poetisk: Fødselsdagsaftensmadsbord😉.
        Baljens størrelse er sekundær ift. til dens placering. På jorden er risikoen for frostskader mange gange større end i jorden.

        Kommentar af Kristine — 1. december 2019 @ 18:20

        • Så fint 🙂
          Baljen rummer 90 liter, og der er en del jord rundt om rødderne, så det går nok – men du har da ret.

          Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 9:23

  3. Hvor er du bare god sådan at kunne finde den gave. Jeg havde nok givet op på forhånd, må jeg erkende 🙂
    Min fødselsdag er først gået hen og blevet mindre betydende de sidste par år, men jeg elsker at blive fejret 🙂

    Kommentar af Lene — 30. november 2019 @ 21:07

    • Det tog nu ikke så lang tid at løbe de mulige hit igennem, da der ikke var ret mange – og kun ét, hvor bogen reelt var til salg 🙂
      Jeg er enig i det første, men nok ikke helt i det sidste … jeg ville helst forbigå alle fødselsdage i stilhed, men der er for mange, der forventer et eller andet …

      Kommentar af Ellen — 1. december 2019 @ 9:23

  4. Så er der noget ved at give en fødselsdagsgave, når den er så specifik og så svær at få fat i. Du ved, den vil blive modtaget med glæde. Og Anna vil glæde sig til at være hjemme til aftenfejringen. Jeg gætter på, din klematis overlever, når den får så fine forhold.

    Kommentar af Betty — 1. december 2019 @ 21:53

    • Ja – jeg ville så gerne have været der, når hun pakker den op, men sådan skal det ikke være 🙂
      Jeg håber i hvert fald, at den klarer sig vinteren igennem.

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 9:24

  5. Ja, den fredag (30. nov.) var en dejlig dag. Jeg kunne nyde solen indendørs, og kom også ud på tur. Men havearbejde … nej det blev det ikke til. Jeg har samlet nogle æbler op, flere end jeg kan spise.

    Iøvrigt tror jeg på John når han siger at firmaet kan stille op.

    14 år … Gisp, der er virkelig gået noget tid.

    Kommentar af Donald — 2. december 2019 @ 16:55

    • Har du ikke et køligt sted at opbevare dine æbler? Det er så dejligt at kunne bruge af dem i lang tid. Ellers må du lave noget chutney – det er altid godt til en masse ting.
      Vi tror på John … og ja, de 14 år er forsvundet som sand mellem fingrene! 😦

      Kommentar af Ellen — 2. december 2019 @ 18:06

      • Jeg fik ikke plukket i tide. Måske fugle og insekter er glade, der er mad til mange solsorte-dage!

        Kommentar af Donald — 2. december 2019 @ 23:04

        • Det er da også helt fint at gøre fuglene glade – bare du ikke gør rotterne glade 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 10:09

          • Rotter er vi opmærksomme på, det kostede kassen at reparere kloak efter rotter. Det er ellers kommunens, men selve brønden eller låget og det øverste mente kommunen var vores ansvar (fordi den ligger på grundejerforenings-område.)

            En grundejer har lagt rottegift ud, de købte huset efter at det var blevet offer for rotter (under gulvet, som var et hævet gulv).

            Men vi skal nok til at lægge flere rottefælder ud.

            Kommentar af Donald — 3. december 2019 @ 10:35

            • Adr. Rotter er bare SÅ ulækre. Vi har dem også, og har jævnligt rottefængeren ude. Vi har dog (endnu) ikke hørt dem i denne vinter, men de skal desværre nok dukke op. Jeg håber de holder sig fra dig og dine æbler!

              Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 11:14

              • Jeg river dem jo sammen snart og kører væk eller lægger til grønt affald, og gemmer nok nogle stykker til den solsort, som gemmer sig i buxbommen ved huset, den er så sød, – men som du kan gætte har det ikke haft første prioritet.

                Kommentar af Donald — 3. december 2019 @ 11:24

                • Det kan jeg godt gætte – det ville det heller ikke haft hos mig 🙂

                  Kommentar af Ellen — 3. december 2019 @ 11:36


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.