Hos Mommer

18. november 2019

Vinterbelysningen er på plads

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:25
Tags: ,

Vinterbelysningen er på plads udenfor, og John har købt og monteret en lampe med bevægelsessensor omme ved brændet, så vi kan se hvad vi laver, når vi glemmer at hente brænde, mens det endnu er lyst.
FLASHLHTJeg synes det bliver meget tidligt mørkt, selv om der stadig er over en måned til det begynder at vende. Godt, at strikketøjet er opfundet – ligeledes elektrisk lys, så ikke jeg er nødt til at sidde ved petroleumlampens skær som i de ikke så gode, gamle dage. Eller endnu værre: ved tællelysets skær.
Jeg drillede min gamle far med, at han i sine sidste år var nødt til at have en 100 watts-pære på sin skrivebordslampe.
Jeg sender ham tit en kærlig tanke, fordi jeg er færdig med at grine over den slags – jeg er lidt forskrækket over, hvor meget mere lys jeg allerede har brug for, længe før min far nåede det lysbehovsstadium, hvor jeg befinder mig her som 66-årig.
Hyggebelysning er okay, og jeg nyder det i snakkeøjemed, men skal jeg strikke, læse eller sy – eller såmænd bare lave mad – skal jeg bruge så meget lys, at der ikke er så forfærdelig meget hygge tilbage.
Det er der bare ikke rigtig noget at gøre ved.

P1000317P1000320P1000321P1000322

Den står stadig i strikketingsjulekassens tegn, og efterhånden er der kommet en del ting i den. Herover fire af fem par fingerløse vanter.
Sådanne har jeg ellers altid kun haft et overbærende smil tilovers for … mente, at de ikke ville virke efter hensigten, når det yderste af fingrene ville være uden dækning.
Sådan er det ikke, har jeg fundet ud af, og jeg håber, at familien har fundet ud af det samme, for der kommer nok til at være en del af dem i julekassen, da jeg er blevet ret pjattet med at strikke dem.
Jeg er fjollet, for jeg bilder mig selv ind, at de er meget hurtigere at strikke, når der mangler toppen af hånden og tommelen. Selvfølgelig er de lidt hurtigere, men det er ærlig talt nok ikke særlig meget.
Ulempen ved alt det strikkeri er, at jeg har forfærdelig svært ved at tage mig sammen til at komme ud og få frisk luft. På det punkt har jeg med skam at melde en rygrad som en kålorm, men en del af forklaringen er nok, at jeg ikke gider gå ud bare for at GÅ. Jeg skal helst foretage mig noget fornuftigt, og en gåtur betragtes åbenbart ikke som fornuftig nok ifølge mit indre jeg.
Jeg ville ønske, at jeg holdt mere af at gå. Måske kunne det hjælpe, hvis jeg prøvede at tage en bog med i ørerne, men det har jeg i princippet også været imod, da jeg mener, at når man færdes ude i naturen skal man nyde naturen og ikke andet.
Den holdning holder vist bare ikke, hvis jeg skal tage mig sammen til at vintermotionere.

22 kommentarer

  1. Du må ud og prøve en gåtur med en bog i ørene. Lige som du prøvede vanter uden fingre og tommel… 😉

    Kommentar af Lone Nielsen — 18. november 2019 @ 18:56

    • Hehe, ja, det bliver jeg nok nødt til 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. november 2019 @ 19:05

  2. Når folk siger, at der er for lidt lys, trænger de ofte til nye briller. Bortset fra det ER der for lidt lys på denne tid, altså målt i tid pr. dag.

    Kommentar af Eric — 18. november 2019 @ 19:59

    • Jeg troede også, at nye briller kunne løse det, men det er tjekket, og det var ikke det – men til gengæld er det ganske almindeligt, at man har behov for mere og kraftigere arbejdslys.

      Kommentar af Ellen — 18. november 2019 @ 20:18

  3. Jeg har det fuldstændig som dig, når det drejer sig om at gå, men somme tider tvinger jeg mig selv til at gå nogle dage så mange dage i træk, at jeg kommer til at savne det. Ikke så meget det at gå, men mere at komme ud i luften. Fornemmelsen svinder desværre hurtigt igen, når jeg ikke er ude nogle dage.
    En af mine veninder kan gå og strikke samtidig, men ikke indviklede ting…

    Kommentar af Kirsten Kaae — 18. november 2019 @ 20:03

    • Jeg må også se at få tvunget mig ud … jeg har det jo godt, når jeg får det gjort – både mentalt og fysisk.
      Jeg ville ikke engang turde prøve at strikke mens jeg gik … jeg ville helt sikkert også komme til at gå alt for langsomt 😀

      Kommentar af Ellen — 18. november 2019 @ 20:23

  4. Jeg kan godt forstå “kålormen” — men det kan altså godt “betale sig” at gå en tur for at se hvordan vind og vejr har det, for at følge med i nabolaget eller hvad der nu er. Jeg ved ikke hvordan omgivelserne ser ud, men husker da noget med Præstø Vig og kysten, som godt nok kan være svær at “gå tur på”, men så ud og sondere terrænet i gummistøvler og se efter om der er gæs, ænder, fisk, fiskere, bølger, sol, sommer eller vinter !!! 🙂

    Iøvrigt kan jeg godt se nytten af sådan nogle vanter, første gang jeg så dem var på nogle polarforskere på Antarktis, som skulle åbne en kasse udendørs og altså havde brug for fingrene. Men bagefter fik de selvfølgelig hurtigt noget andet på.

    Kommentar af Donald — 18. november 2019 @ 23:29

    • Jeg har ikke en eneste gyldig undskyldning for ikke at komme ud, Donald. Ulempen ved vores hus – som jeg normalt ser som en kæmpefordel – er, at vi kan se fjorden tæt på fra alle rum i huset undtaget et enkelt – så er det meget nemmere at sidde i strikkestolen og nyde naturens liv, mens der strikkes 🙂
      Hehe, på Antarktis er de næppe gode nok, men i visse tilfælde praktisk, ganske som det også er, når man skal køre bil.

      Kommentar af Ellen — 19. november 2019 @ 9:39

  5. Det der kunne være en beskrivelse af mig. Jeg gider heller ikke gå bare for at gå, og min ryg har det heller ikke så godt med det. Derimod sparker jeg som regel mig selv i arbejdstøjet og ud hver formiddag (jeg skal under alle omstændigheder ud for at fodre høns og fugle) for at få ryddet lidt op i haven eller i stalde og udhuse. Og når jeg så først er kommet ud, så er det jo ganske dejligt, især at komme ind igen efter en rå og blæsende dag. Knus til jer to i den stråtækte her fra et vådt og gråt Bornholm.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 19. november 2019 @ 15:22

    • Det ville sikkert også hjælpe mig at have nogle pligter, men det har jeg ikke rigtig nogen af her om vinteren, desværre – og hvis jeg endelig kommer ud, har du ret i, at det bedste er at komme ind igen 😀
      Knus retur, Kirsten – her er heller ikke for spændende vejr.

      Kommentar af Ellen — 19. november 2019 @ 19:02

  6. Halvvanter er praktiske i mange situationer. Jeg giver dem lige et sting eller to i kanten mellem lange- og ringfingeren, da det hindrer, at kanten ruller, folder eller lign.
    Mht. at gå for at gå, så kan du måske bedre motiveres til at gå, hvis du får gemalen eller en tredje med på turen. Mon ikke at der er andre i området, der heller ikke kan tage sig sammen f.eks. Røde Kors nørklerne eller …. Der er også muligheden, at du, når I kører ærinder sammen, går i forvejen og bliver samlet op/bliver sat af og går det sidste (evt. dig den ene og John den anden vej) og lignende, så det bliver en del af en anden aktivitet. For år siden så jeg heller ikke lyset i at gå for at gå, men jeg kom i gang ved at gå på indkøb og vælge butik(ker) længere væk end den nærmeste og selvfølgelig også ture i naturen. Det sidste føles ikke som at gå for at gå, men mere at gå for at opleve naturen. I dag bruger jeg gang som transportmiddel, hvis distancen er overkommelig og jeg har tiden til det.
    Mvh. og god 🚶‍♀️

    Kommentar af Kristine — 19. november 2019 @ 16:10

    • Ingen af dem, jeg har strikket, har behov for et sting der, men jeg har flere opskrifter, jeg skal have afprøvet, så det kan jo komme.
      John har så mange knæproblemer, at han ikke kan gå ret langt … han ville ellers gerne med ud at gå, men kan ikke.
      Herude, hvor der er 4½ km til den nærmeste købmand og 6½ til den, jeg vil bruge, er der ikke tale om ‘overkommelige distancer’, og dermed kan der ikke blive tale om at gå på indkøb, men natur har vi masser af – og som jeg skrev til Donald, har jeg ingen gyldige undskyldninger, kun dårlige.

      Kommentar af Ellen — 19. november 2019 @ 19:07

      • Nu var det heller ikke meningen, at du skulle kopiere en til en, hvad der virkede for mig, men du kan f.eks. parkere længere væk fra dit ærinde og gå det længere. Jeg skal ikke kloge mig på Johns knæ, men slidgigte knæ har godt af motion med lidt eller mere belastning, da det danner ledvæske, der smører knæleddet. Måske kan John med fordel trille på cykel ved siden af dig, så I begge får luft og motion i godt selskab.

        Kommentar af Kristine — 20. november 2019 @ 17:35

        • Joh tak – vi kender vel egentlig godt alle løsningerne – det gør det bare ikke nemmere at tage sig sammen 🙂

          Kommentar af Ellen — 20. november 2019 @ 18:54

  7. Jeg har det som dig skal helst have noget at gå efter for jeg gider, kan let finde på andre ting at lave i stedet for.

    Kommentar af Jonna — 19. november 2019 @ 16:25

    • Det er rart at høre, at jeg ikke er alene om det, Jonna 🙂

      Kommentar af Ellen — 19. november 2019 @ 19:07

  8. Min optiker siger at vi med alderen skal stige i lysstyrke (han havde en formular med så mange watt for hvert alderstrin, men det kan jeg ikke huske) Og vi har meget dårlige lysforhold i vores hus. Det er ren hyggebelysning. Computerskærme og mobilskærme er nok med til at vi ikke får gjort noget ved det, for den ene læser ikke bøger, den anden får det kun gjort sjældent, ligesom strikketøjet har det som dine manglende gåture, det bliver ikke luftet/motioneret 🙂

    Kommentar af Lene — 20. november 2019 @ 4:04

    • Jamen så får du jo slet ikke strikket hele vinteren! Lige som jeg ikke får gået 😉 – det er noget værre noget …
      Min optiker sagde det samme, og jeg har lige fundet en artikel om det her: https://ojenforeningen.dk/artikler/vigtige-lys – nederst i artiklen er et lille skema over lysbehov som funktion af alderen.

      Kommentar af Ellen — 20. november 2019 @ 8:46

  9. Det stadig stigende behov for flere lux er så irriterende. Jeg har anskaffet en standerlampe der er virkelig god til både broderi og strik – men den er tudegrim! Jeg fatter ikke, at man ikke kan lave smukke, funktionelle lamper til håndarbejde m.m. Det ligner alt sammen noget, der burde stå på et hospital eller en fabrik.

    Kommentar af fiberfryd — 20. november 2019 @ 14:25

    • Det er faktisk ret så irriterende – men så grim er din lampe da heller ikke 🙂
      Jeg synes selv, jeg fandt en ganske pæn en, så det kan altså lade sig gøre – eller også har vi slet ikke samme smag i lamper 😉

      Kommentar af Ellen — 20. november 2019 @ 16:16

  10. Kære Ellen. Jeg kunne godt tænke mig at købe et par af dine fingerløse handsker (en grablå farve vil passe ) de vil nemlig være gode til at have på, når jeg går mine forholdsvis lange ture – i disse tider med rollattor- på grund af fald i forsommeren, ! De fingerløse er gode, når man skal arbejde med Iphonen med handsker på, og da jeg kender dine håndarbejdsevner, ser jeg frem til et par.
    Du er så flittig med så mange ting, så jeg er helt lettet over, at vide at du også har “svagheder” Mange knus Marianne

    Kommentar af marianne bentzen — 25. november 2019 @ 13:41

    • Jeg har skam masser af svagheder, Marianne, men jeg udstiller dem nødigt her på bloggen 😀
      Øv, stakkels dig – det var da også pokkers til uheld, at du skulle falde.
      Mht. vanterne: Jeg sender dig lige en mail 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. november 2019 @ 16:41


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.