Hos Mommer

27. oktober 2019

Endnu lidt opfyldning

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:39
Tags: , ,

Vi er hjemme igen.
MariagerDet er vi i en hel uge, inden vi skal til England en tur – eller rettere halvanden uge, men vi syntes vi var nødt til at kompensere for deres aflysning af danmarksturen. Jeg kan da ikke vente fra august til jul med at se dem. No way!
Med andre ord: Lige netop mormorkontoen blev ikke påfyldt i denne omgang, men det gjorde andre, bl.a. hygge-/vennekontoen og feriefølelsekontoen. Ikke feriekontoen – tværtimod – men den gode fornemmelse af at have ferie.
Og desværre også vægtkontoen. Det går ikke, dette her; jeg er alt for tyk igen. Det er den gode vin, som næsten omgående sætter sig. Kunne den da ikke bare løbe igennem? Åbenbart ikke. Kunne jeg da ikke bare lade den være? Nej. Ikke når jeg holder ferie, men det gør jeg ikke den næste halvanden uge, og heldigvis ryger det forholdsvis hurtigt af igen, når jeg nøjes med at drikke vand.

Fredag kørte vi en tur til Mariager, hvor ingen af os havde været før. Det var en hyggelig lille by, hvor der bl.a. var en fin garnforretning (med mandesofa, så John hvilede sig imens), et bibliotek med et flot skilt, masser af bindingsværkshuse, en gammel kro (eftermiddagskaffe!) og det rødeste egetræ, jeg indtil nu har set.

P1000162

Lørdag var hjemrejsedag. Da vi kørte hjem fra Hirtshals efter det nordatlantiske krydstogt, spiste vi frokost på Restaurant Mast i Middelfart, hvilket var så lækkert, at vi lovede os selv at gentage succesen, når vi skulle hjem fra Djursland.
Det løfte holdt vi, og det var ikke mindre lækker mad denne gang – de kan noget på det sted, kan de. Først tuntatar, derefter ristet kulmule med Pommes Anna og en cremet, skummende, überlækker hollandaise (jajaja, jeg ved det … vægten …), men holdnuop, det var godt.
Det er hermed en tradition. To gange, så er det en tradition. Det er allerede en af mine yndlingsrestauranter.

Tuntatar, Restaurant Mast, MiddelfartRistet kulmule, Restaurant Mast, Middelfart

Mens vi er i England, skal deres gamle Wolseley køres til udkanten af Birmingham til et show i weekenden. Det klarer Tim og Andy (som er veteranbileksperten, som Tim værdsætter umådelig højt) om torsdagen. Om søndagen kører Charlotte, børnene, John og jeg derop og ser showet, som slutter kl. 17. Bilen må selvfølgelig ikke fjernes fra showet før, og på det tidspunkt har Tim på ingen måde lyst til at køre den gamle bil den lange tur hjem igen, så C booker værelser på et hotel til os alle, og så agerer vi ledsagevogn til Tim på hjemturen. Det bliver en ferie i ferien … ikke så tosset.
Sidste år vandt Wolseleyen en af præmierne, og når sådan noget sker, stiger værdien af bilen. De håber selvfølgelig på endnu en præmie, så bilen kan gå hen og blive til en rigtig god investering … det er en alternativ form for pensionsopsparing, men det er de ret gode til i den familie.

16 kommentarer

  1. Det er godt med overskud på de forskellige konti. Bortset fra vægtkontoen naturligvis, men når I kommer til England, kan du vel spille lidt og tabe nogle pund. Hvornår går turen til Alaska?

    Kommentar af Eric — 27. oktober 2019 @ 14:39

    • Jeg kan sagtens bruge pund, men det går mere ud over feriekontoen, end det gavner mig, desværre … 😉
      Alaskaturen er i juni 2020. Sæsonen deroppe er kun 3-4 måneder, så den er slut for i år.

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2019 @ 21:12

  2. Sikke en dejlig frie I er ved at planlægge efter den, der lige er overstået. Det lyder som en god idé, at en garnforretning har en mandesofa 🙂
    De røde egeblade er utroligt flotte. Sådan nogle har vi hørt om i dag på en rundvisning i Arboretet.

    Kommentar af Madame — 27. oktober 2019 @ 17:10

    • Sådan en sofa gavner også os kvinder – vi bliver ikke nær så stressede 🙂
      Har I været i Arboretet igen? Du skulle vel ikke tilfældigvis have fået at vide, hvad den eg hedder, så?

      Kommentar af Ellen — 27. oktober 2019 @ 21:14

      • Rødeg, hvis jeg ikke tager meget fejl. Mon ikke der er en sammenhæng mellem navn og farve på bladene, når klorofylet forsvinder🤔.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 27. oktober 2019 @ 21:45

        • Hvor er man dog sarkastisk … det kræver jo, at man ved, at der er noget, der hedder en rødeg. Havde jeg vidst det, kunne jeg måske også have set den sammenhæng 🙂

          Kommentar af Ellen — 27. oktober 2019 @ 23:00

          • Det var bestemt ikke sarkasme, men mit gæt på, hvoraf navnet stammer.
            Mvh. og god dag

            Kommentar af Kristine — 28. oktober 2019 @ 13:34

            • Gættede du virkelig, at der må findes en rødeg bare ud fra bladenes efterårsfarve? Imponerende 😉

              Kommentar af Ellen — 28. oktober 2019 @ 15:54

              • Jeg gik trygt ud fra, at det var en eg, når du sagde det og da jeg i sidste årtusinde lærte, at der findes røde versioner af mange træer, så lå den lige til højrebenet. Jeg tillod mig den lille omvej at checke i min flora inden jeg publicerede mit svar til dig, men det ændrer ikke på mit ræsonnement.
                Mvh.

                Kommentar af Kristine — 29. oktober 2019 @ 19:16

                • Fint nok – det har jeg så bare først lært nu, det med de røde versioner 🙂

                  Kommentar af Ellen — 29. oktober 2019 @ 20:19

  3. Rødeg bærer sit navn med rette. Den har smukt løv. I visse kredse er træarten ugleset idet den har sin oprindelse i det østlige Nordamerika, og derved opfattes som invasiv.
    Den har dog været plantet som parktræ i et par hundrede år uden at tage magten i vore skove, så mon ikke vi med god samvittighed blot kan nyde synet inden blæsten tager de sidste blade.

    Det er lidt vildt med den engelske bil. Det skal nok passe, at det bliver en god investering. Der bliver jo ikke flere af dem.

    Kommentar af natural2222 — 28. oktober 2019 @ 5:49

    • Det er netop også betydningen af ‘invasiv’ for mig: Det er kun, hvis det kvæler alt det andet.
      Læste du mon mit indlæg om Tims onkels bil? Han købte en for £2000 og solgte den 40 år efter for £1,7 millioner! Så meget når Tim ikke, men efter fratrækning af indkøbspris og istandsættelsesomkostninger, har han allerede nu tjent omkring £40.000. Bare sådan mellem os to to 😉

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2019 @ 10:29

  4. Åh hvor er det godt at I skal ses allerede. Der er da for længe til jul lige nu.
    Smukke solskinsrøde farver

    Kommentar af Lene — 28. oktober 2019 @ 14:01

    • Aaalt for længe, så det måtte vi lige gøre noget ved 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. oktober 2019 @ 15:57

  5. Hvor er det dejligt, I snart skal til England igen. Og spændende at I kommer med til veteranbiltræf.
    Mariager er en hyggelig by med mange roser om sommeren. Dit billede af egeløv er utrolig flot. Jeg vidste ikke egetræer fandtes i forskellige udgaver.

    Kommentar af Betty — 29. oktober 2019 @ 22:48

    • Ja, det bliver dejligt … og spændende nok især for John, men det bliver dejligt med en tur under alle omstændigheder.
      Jeg tror de fleste træer findes i flere varianter – jeg så engang egeblade i Sverige, der var 20-25 cm lange 🙂

      Kommentar af Ellen — 30. oktober 2019 @ 11:35


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.