Hos Mommer

8. oktober 2019

Jeg troede jeg var færdig …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 18:12
Tags: ,

Jeg troede jeg var færdig for i år med at sylte, konservere og gemme, men da jeg kom hjem fra strikkeeftermiddagen med nørklegruppen, var John i gang med at fjerne den hyld, der havde vokset sig alt for stor næsten midt inde i kirsebærlaurbærtræet.
Hyldebær og æblerDen havde store flotte klaser, og mig, som ellers aldrig laver hyldebærsaft, kunne ikke nænne at smide dem ud, så de blev plukket af til så meget saft, som der nu kunne blive. Der var 1,3 kilo. Ikke alverden, men nok, for jeg er ikke selv vild med hyldebærsaft, men det er Charlotte, så nu kan jeg forkæle hende lidt [mere], når hun kommer hjem til jul.
Måske bliver det bedre, end jeg husker det, for når min mor lavede det, var det bare hyldebær. Slut. Og sukker, selvfølgelig, men jeg fandt en opskrift hos Valdemarsro, fra hvem jeg ved, at det altid er godt, når det kommer fra hende, så jeg proppede æbler med ned til hyldebærrene. Jeg er dog ikke sikker på, at det var en god ide at putte timian i også – det duftede forkert sammen, så det hev jeg relativt hurtigt op igen.
Det blev lavet i gryde – jeg gad ikke sætte den rigtige saftkoger i gang for så lidt.
Det står nu og drypper af – bagefter skal saften tilsættes citronsaft og sukker, koges op og hældes på flaske. Der bliver vist ikke mere end en liter, men det er fint nok. Jeg har ingen ide om, hvor koncentreret den er, og dermed ingen ide om, hvor meget det skal fortyndes.

P1030790

Er de ikke skønne, de små stenfigurer herover? Jeg købte den lille opstilling, da vi var på Arken og spise midt i september. Jeg har kigget på dem – der er mange at vælge imellem dernede – hver gang vi har været på Arken, og jeg har hver gang fortrudt, at jeg ikke købte en af dem.
Det gjorde jeg så ikke denne gang. Fortrød, altså, for nu kom en af dem med hjem og byder så fint vores gæster velkommen.
Man kan bare ikke lade være med at smile, når man ser dem, vel? Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen endnu, der ikke trak på smilebåndet ved synet af de små glade ansigter.
Det største problem var at vælge, hvilken en jeg skulle købe, for den ene var sødere end den anden, men det blev denne her med de fine små mariehøns.
Jeg er imponeret over, at man med så enkle midler kan lave noget så genialt. Jeg kunne aldrig selv finde på den slags – på den måde er jeg ikke kreativ.
Det er mit svar, hver gang nogen siger, at jeg er kreativ, fordi jeg strikker og syr så meget: “Jeg er produktiv, men ikke spor kreativ, for jeg kan ikke selv finde på, men jeg kan følge en opskrift.”

Reklamer

22 kommentarer »

  1. Hyldebærsaft – jeg elsker det ligesom Charlotte.
    De er bare så nuser de små sten – en herlig velkomst til jeres gæster og også jer selv når I kommer hjem.
    Ellen kreativitet har mange ansigter – den skaber jo også noget smukt i din have, ikke?

    Kommentar af Kisser — 8. oktober 2019 @ 18:51 | Svar

    • Jo, det har mange ansigter; jeg elsker min have, men der er vist ærlig talt ikke meget ‘kreativt’ over den – men det var godt forsøgt og pænt sagt 😉

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 9:46 | Svar

  2. Hyldebærsaft er bare godt! I vores unge dage høstede vi også blomsterne og lavede vin med delikat parfume.

    Kommentar af Eric — 8. oktober 2019 @ 19:45 | Svar

    • Det gjorde min svigermor vist også – jeg har holdt mig til at fremstille den uskyldsrene hyldeblomstdrik, men jeg er sikker på, at vinen kunne komme til at smage godt.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 9:48 | Svar

  3. Varm hyldebærsaft (m. ingefær) er – i min optik – den bedste “kold/blæsende/grå/solrig efterårstur”-drik. Den koncentrerede saft kan med fordel fortyndes med æblemost og evt. smagssættes med citronsaft og -skal.
    Iøvrigt er den meget c-vitaminrig og bevares bedst frossen.
    C er en heldig pamfilius.
    “… da vi var på Arken og spise …”. (At) spise eller spise (hvor)?🤔 Eller da vi var på Arken og spiste ….😉.
    Mvh.
    PS: Kreativ eller ej. Med Posca-tusser og sten kan man komme langt (og en lakering til sidst, hvis det skal vare). Den slags bemalede sten ses hist og pist i Kbh. og skal opfattes som en (ironisk/politisk) kommentar ligesom garnbombning var/er.

    Kommentar af Kristine — 8. oktober 2019 @ 20:41 | Svar

    • Ingefær? Det lyder ikke helt tosset.
      Når datteren bor så langt væk, skal både hun og børnene forkæles i videst muligt omfang, så længe jeg er i stand til det.
      Du er altid over mig som en høg, men du har da ret – jeg har nok først tænkt på at skrive “..og spiste skaldyrsbuffet..” 😉
      Skal det virkelig opfattes politisk/ironisk? Sådan har jeg ikke set [på] det, men bare som sjov. Hvori består kommentaren?

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 9:54 | Svar

      • Fra en 🦅 til den anden😉.
        Det er ikke dine sten, jeg refererer til, men dem jeg har set i Kbh. F.eks. den med piktogrammet for våben forbudt omgivet af blomster og fredstegn og placeret ved Mjølnerparken. En med Putins skrækmalede kontrafej, fordi en mødregruppe med barnevogne styrer direkte mod ham med teksten “bare vi er mange nok”. Den hviler på to søm, der er knaldet i facaden, udenfor en cafe, hvor der ofte står mange barnevogne på fortovet og fylder det uden hensyn til gående, der må træde ud på cykelstien. Også mere underfundige som “min samvittighed”, der ligger ved/på en bænk; “hvis er barnet” på en legeplads; “arbeit macht frei” ved det jobcenter i Kbh., hvor de svageste borgere, dem der ikke er arbejdsparate, møder og mødes med forventning om, at de vil blive arbejdsparate ved at deltage i mere eller mindre relevante tilbud (kurser, arbejdsprøvning, praktik) og blive truet på pengepungen, hvis de ikke møder op.
        Mvh.

        Kommentar af Kristine — 9. oktober 2019 @ 13:03 | Svar

        • Det giver mening – jeg kommer yderst sjældent til Kbh., så jeg har ikke set nogle af de sten, men det er en fin måde at demonstrere på.

          Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 13:20 | Svar

          • Så må du da i gang. Præstø og omegn skal da (også) være mejslet i sten på verdenskortet. “Både og …” i havnen, “hvem ved” på biblioteket, “vent og vend venligst” og på den anden side “smil til chaufføren” ect.
            Mvh. og god fornøjelse

            Kommentar af Kristine — 9. oktober 2019 @ 16:49 | Svar

            • Hehe – glimrende forslag … jeg tror dog, at jeg vil lade andre om den slags. Jeg er blevet for magelig, men det kunne på den anden side være lidt morsomt at lege en slags lokaludgave af Banksy 😀

              Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 17:48 | Svar

              • Hmm🤔, mon Banksy er 👵🏻!
                Jeg ser frem til det (og at Præstø og omegn kommer på nyheds-/kunsttavlen). Måske skal materialet være andet end sten, hvis objektet skal kunne transformateres ifb. kommercialiseringen.

                Kommentar af Kristine — 9. oktober 2019 @ 21:28 | Svar

                • – og den røg så af en eller anden grund i spamfiltret …
                  Du skal nok ikke vente dig for meget 😉

                  Kommentar af Ellen — 11. oktober 2019 @ 11:18 | Svar

  4. Hyldebærsaft eller hyldebærsuppe med henkogte pærer. Det sætter varme efter en dag ude i koldt vejr.
    Der bliver noget for arkæologerne at fundere over, når nu man om et antal tusind år støder på den type bemalede sten.
    Jeg funderer over, hvordan så få streger kan til give os opfattelsen af et ansigt og endog en klar opfattelse af hvilken sindstilstand “personen” bag ansigtet befinder sig i.

    Kommentar af natural2222 — 9. oktober 2019 @ 4:33 | Svar

    • Det er i hvert fald godt, hvis man er forkølet.
      Det bliver nok opfattet som vore lokale udgave af Lascaux-hulerne 😀
      Jeg ville ønske jeg havde den gave at kunne udtrykke mig så godt med så få og enkle midler – nogle kan slå fire streger og man er ikke i tvivl om, hvad det skal forestille.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 9:58 | Svar

  5. Hvor er de sten dekorative ✔️
    Da jeg selv havde hyldebær, stod jeg med den store saftgryde. Det jeg husker var at jeg også benyttede æbler, det var nemlig efter en af de store saftdage, jeg fik min første seneskedehindebetændelse, øv. Dog fik jeg masser af flasker hyldebærsaft, der både blev benyttet til grød og saft.

    Kommentar af Abildjyden — 9. oktober 2019 @ 11:05 | Svar

    • Ja, de er søde 🙂
      Hyldebærgrød? Jeg kender det kun som suppe, og det fik vi tit om vinteren i mit barndomshjem. Med kogte æbler i og enten ristede brødterninger eller ristede havregryn på.

      Kommentar af Ellen — 9. oktober 2019 @ 13:22 | Svar

  6. De små sten er bare så søde! Jeg holder meget af hyldebærsaft og -suppe. Og det skulle jo være så godt til at jage en begyndende forkølelse på flugt.

    Kommentar af Madame — 10. oktober 2019 @ 7:23 | Svar

    • Jeg synes i hvert fald man får det bedre efter indtagelse af varm hyldebærsaft – jeg bryder mig ikke så meget om det, men jeg kan vel bare kalde det medicin 😉

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2019 @ 9:50 | Svar

  7. Jeg kan bedre lide hyldebærsuppe end saft. Min mor lavede den med æblestykker i og – hvilket forbavser mange – melboller, som hun også lavede selv. Det gør jeg ikke, og det er ikke let at finde gode melboller på frost, men Rema har nogen, jeg godt kan acceptere.
    Jeg bruger også hyldebær til marmelade. Der blander jeg pærer i og så lidt sukker som muligt.

    Kommentar af Kirsten — 10. oktober 2019 @ 9:42 | Svar

    • Det forbavser også mig, men jeg forstår godt, at du ikke kan lide færdigkøbte melboller.
      Jeg har aldrig hørt om det som marmelade – der tror jeg godt nok, at jeg foretrækker alle mulige andre hjemmelavede marmelader, men det er smag og behag, og det bør ikke diskuteres 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2019 @ 9:51 | Svar

  8. Jeg er meget glad for hyldebærsaft kogt med stjerneanis (nej, jeg ved det, du kan ikke lide lakridssmagen).
    Med kogende vand, honning, en citronskive (eller endnu bedre, råpresset havtorn) er den lindrende til ømme vinterhalse og snotnæser. Jeg troede bærrene var slut for i år, men måske kan jeg alligevel finde nogle.

    Kommentar af fiberfryd — 10. oktober 2019 @ 21:09 | Svar

    • Jeg er enig hele vejen, bortset fra stjerneanisen – det er i hvert fald noget, der virker godt!
      Hvis du kan finde et sted, hvor der ikke er så meget sol, er der stadig bær at finde. Jeg havde en enkelt helt grøn klase.

      Kommentar af Ellen — 10. oktober 2019 @ 21:41 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: