Hos Mommer

24. september 2019

‘Hjemme’ på Bloksbjerg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:38
Tags: ,

Vi er i Harzen. Jeg har i dag, for første gang i mit liv, stået på toppen af Bloksbjerg. John hævdede, at jeg måtte føle mig hjemme her – og hvorfor var jeg ikke spor overrasket over den bemærkning? Faktisk følte jeg mig ikke hjemme, men vi mindedes tiden før 1989, hvor vi kunne stå i vest og kigge over på Brocken i øst. Det er 30 år siden lige om lidt, og der er sket meget siden da, selv om noget har ikke forandret sig; bl.a. var vi en del forundrede over, at der stadig må falde syreregn, for der var store – virkelig store – områder, hvor alle nåletræer var døde. (Beklager billedkvaliteten, det er taget mens bilen var i fart.) Forstemmende at se – jeg troede naivt, at det var et 80’er-fænomen, men det holder åbenbart ved, desværre.

P1000147

Turen gik videre til Quedlinburg, byen jeg blev inspireret til at se ved at læse ovre hos Lene, og som er på Unescos verdensarvliste.
Det kan jeg godt forstå, at den er. En turistbrochure beskrev den som bindingsværkshusen es moder. Det kan jeg også godt forstå … der blev skudt mange billeder herfra. Vi nåede vist at gå hele den gamle bydel igennem på kryds og tværs, og vi så det ene skønne hus efter det andet. Mange var umådeligt små –  se blot billedet herunder til venstre. Charlotte og Tim havde en meget smal, men fire etager høj lejlighed, da de boede i London, men nogle af husene i Quedlinburg var langt smallere.

QuedlinburgQuedlinburgQuedlinburg

QuedlinburgQuedlinburg

Det var også interessant at se, at så snart vi var inde i Det Det Var (en genial ordforklaring i en krydserpåtværs, jeg engang løste. Svaret var naturligvis DDR), var der marker, marker og atter marker. Og lidt skov, men ikke en gård, ikke et hus – ingenting, hvilket må være et synligt levn fra de kæmpestore statsdrevne godser. Jeg undrede mig dog lidt: Der må vel have været små gårde før 2. verdenskrig? Eller hvad? Rev russerne dem ned?
I dag er mange af de store gårde/godser solgt, men det tog vist længere tid end man i første omgang havde regnet med. Jeg læste en succeshistorie om en dansker, der havde købt et gods på omkring 1100 hektar. I DDR-tiden var der ansat 100, og det var, ikke overraskende, hamrende ineffektivt, men med danskerens 17 ansatte blev det hurtigt rentabelt på linje med et dansk landbrug.

Quedlinburg

Quedlinburg igen, søreme …

Turens tidspunkt har været godt timet: Vejret er, som man vist også kan fornemme på billederne, meget smukt – sol fra en høj og flot septemberhimmel og 21 graders varme. Vi var lidt bekymrede i morges, for det var så tåget, at vi knap nok kunne se, at vi havde en altan, men det klarede op i løbet af formiddagen for at blive solrigt og lunt resten af dagen.
I morgen går turen til Goslar, som vi, i modsætning til Quedlinburg, har set før, men det er stadig omkring 35 år siden for begges vedkommende, så mon ikke den tåler et gensyn?

12 kommentarer

  1. Kære Ellen
    Skovdøden i Harzen skyldes ikke syreregn men er et resultat af de senere års tørke (klimaændringer), som betyder at træerne ikke kan producere harpiks på grund af manglende vand. Harpiksen skulle ellers forsvare træerne mod angreb af barkbiller. Disse borer sig ned under barken, lægger æg og formerer sig, hvilket bremser for den smule vand som rødderne stadig kan suge til sig og så går træet ud = massiv skovdød, når der er tale om millioner af biller.
    Et rigtigt trist syn

    Kommentar af Anette — 24. september 2019 @ 22:02

    • Åhh – tak for at gøre mig klogere, Anette. Jeg undrede mig godt nok også over, at der ikke var gjort mere for at stoppe syreregnen.
      Ja, det er sandelig et meget trist syn!

      Kommentar af Ellen — 24. september 2019 @ 22:09

  2. Vi havde haft Harzen på vores sommerferieliste, som så blev ændret igen, igen. Jeg nyder dine billeder og din tekst. Og glæder mig til engang at komme til Harzen.
    Det er bemærkelsesværdigt, at man stadig kan se forskel på øst og vest på trods af de 30 år, der er forløbet.

    Kommentar af conny — 25. september 2019 @ 10:26

    • Harzen er et besøg værd, så I kan sagtens komme det på listen igen – men jeg tror det skal være udenfor højsæsonen 🙂
      Ja, det talte vi også om, men der er flere forskelle at se, selv om det meste naturligvis er udlignet for længst.

      Kommentar af Ellen — 25. september 2019 @ 17:06

  3. Meget pittoresk by!
    Jeg har aldrig været i Harzen, men det er jo nemt at nå med bil, så når nu gemalen beslutter at lægge jobbet bag sig …

    Kommentar af fiberfryd — 25. september 2019 @ 13:53

    • Jeg tror, I vil kunne lide Harzen, og det tager ganske rigtigt ikke mange timer at komme herned i bil. Man kan nå det på en forlænget weekend, men det behøver du jo ikke at fortælle Peter 😉

      Kommentar af Ellen — 25. september 2019 @ 17:08

  4. Landsbyerne blev jævnet med jorden under kollektiviseringen. Det sørgede Østtyskland selv for -eller rettere kommunistpartiet; men det var eet og samme.
    Jeg har talt med tidligere østtyskere om fænomenet. Man fik 14 dage eller mindre i varsel, så skulle man flytte til en lejlighed i de “smukke” små boligblokke, som set overalt stadigvæk.
    Et sjak med dozere og andet nedbrydningsmateriel skubbede hele landsbyen ud i gadekæret med 1 meter jord hen over, og så blev samtlige gamle skel, mergelgrave og andet generende jævnet.
    Værsåartig. Eet styk totalt uproduktivt statsbrug etableret.

    Annettes kommentar om træerne er rigtig. Dog er meget af årsagen monokultur-skov, dårligt sortsvalg og manglende udtynding. Læg mærke til de tændstiktynde døde træer. De har været lette ofre for insekter. Hvis ellers menneskene vil holde fingrene væk, bliver der på stedet den fineste blandede skov i løbet af de næste 30-40 år. Bunden er sikkert allerede dækket af små selvsåede træer af diverse arter.

    Kommentar af natural2222 — 26. september 2019 @ 4:02

    • Du godeste … jeg vidste godt, det var slemt, men at de var så barske, havde jeg trods alt ikke lige forestillet mig – jeg lærer en del af dette indlæg.
      Det er ikke lige noget, der kommer op som et af de første hit, når man søger, men det må vel være at finde på nettet et eller andet sted.
      Jeg håber vi kan holde fingrene væk, men vi så i går på museet, hvordan der på seks år i slutningen af 1700-tallet døde flere millioner kubikmeter skov grundet et voldsomt angreb af borebiller (netop pga. tørke) – og det må vel formodes at have været blandet skov?

      Kommentar af Ellen — 26. september 2019 @ 9:23

      • I blandet skov kan der også ske skade af borebiller og andet; men det kommer mere til at se ud som en kraftig udtynding.
        I blandet skov vil der i langt de fleste tilfælde være træarter, som ikke angribes af billerne, og så vil disse fylde pladsen ud.
        Når disse angreb dengang registreredes som voldsomme, var det vist mest i økonomisk henseende. Det gik også dengang ud over gran/fyr, som var det værdifulde bygningstømmer, og det kunne ses på skovejerens bundlinie og nationaløkonomisk. Løvtræerne har/havde andre fjender.
        Oldenborreangreb på eg var f.eks. så udbredt i 1800-årene, at der var præmie for at samle og uskadeliggøre billerne. Derved vandt bøgene indpas på mere sumpede jorde. Det lider vi under i dag, for mange gamle bøge på disse sump-arealer viser sig at have rødmarv (rød kernemarv i stedet for fin lys bøgefarve) når de fældes som ca. 150-årige.
        “Der er noget til at tage det hele.”

        Kommentar af natural2222 — 27. september 2019 @ 2:25

        • Tak for uddybning, Farmer. Man kan altid blive klogere, og du deler så villigt ud af din store viden, hvilket jeg sætter pris på.
          Det med træerne er en slags “den enes død, den andens brød” i en lidt anden tolkning.

          Kommentar af Ellen — 27. september 2019 @ 11:55

  5. Og jeg havde slet ikke opdaget at du havde skrevet indlæg. Vi undrede os også over de døde træer og jeg fandt forklaringen, da vi kom hjem. Men du har jo fået den nu af flere 🙂

    Kommentar af Lene — 28. september 2019 @ 19:22

    • Ja, det var en direkte foræring 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. september 2019 @ 19:43


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.