I morges, da jeg sad foran min pc, fik jeg af en eller anden grund lagt mærke til datoen i dag. Ups.
– Guuud, John … tillykke med bryllupsdagen!
Vi har været gift i 30 år i dag. Det er da en sjat. Men vi glemte det begge to.
Det er bestemt ikke første gang i historien. Faktisk tror jeg kun, vi huskede den de første par år og så på vores sølvbryllupsrejse til Amalfikysten. Et par gange er det sket, at vi først husker den en eller to dage efter.
Det har været tilfældigt, hvem af os der først kom i tanke om den, så ingen sure miner fra nogen af os – jeg tror oven i købet, at det er mig, der oftest har glemt den.
Den kom dog i Johns kalender for et par år siden, hævder han, men den husker ham ikke på det før klokken 9:30.
For omkring 15 år siden havde vi sent på eftermiddagen sammen været ude at handle, og mens vi slæbte varerne ind, kiggede vi pludselig på hinanden og udbrød på én gang: Tillykke med bryllupsdagen.
Ingen af os aner, hvad der triggede os til at komme i tanke om det samtidig, da næsten hele dagen var gået, men vi nåede det da inden lukketid, så at sige, og efter at være blevet enige om, at vi simpelthen bare nok havde været gift for længe, droppede vi aftensmaden hjemme og gik i stedet ud at spise.
Det gør vi også i aften.
Kort efter frokost i dag sagde John, at han ville køre til XL-Byg i Præstø … han stod lige og manglede nogle lister.
Han kom hjem med en lille æske Summerbird-chokolade og en fin efterårsbuket, som, da den blev stillet på vores lille bord mellem vores stressless-tv-stole, for en gangs skyld passede til de New England-billeder, vi fik printet ud på lærred og hængt her. Det er ellers sjældent, at de blomster, jeg sætter på dette bord, ikke skriger i farverne til billederne på væggen.
Da jeg, efter at have takket, krammet og sat blomster i vand, spurgte hvad det var for lister, han havde manglet, svarede han, at han skam ikke manglede nogen lister, men at han ikke havde villet fortælle mig, at han udelukkende havde et ærinde nede hos Runddelens Blomster, som binder områdets flotteste buketter – og som i øvrigt er en dejlig butik. Dyr, men dejlig.
30 års ægteskab – og så skal år 31 indledes med, at min mand lyver for mig … men jeg har tilgivet ham …
Hehe 🙂 Tillykke til jer to.
Kommentar af Eric — 16. september 2019 @ 17:07
Tak, Eric 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 17:15
Tillykke I to.Dejligt at John kunne overraske dig, og så endda med farvekoordinerede blomster 🙂
Her hos os siger jeg ikke noget, enkelte gange glemmer jeg det selv, men denne gang havde gemalen husket det. Så da vi sad sent lørdag aften på en restaurant i Tyskland efter en regnfuld motorcykeltur med mange forhindringer ønskede han os tillykke.
Kommentar af Lene — 16. september 2019 @ 17:23
Tak – og ja, det var dejligt.
Du har en god mand, Lene! Det har jeg nu også … der skal heldigvis mere til end en glemt bryllupsdag for at få os til at mene noget andet, ikke sandt?
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 17:26
Til lykke med de mange år sammen ❤
Kommentar af Kisser — 16. september 2019 @ 17:28
Tak, Kisser 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:08
Til lykke med de mange år sammen.
Kommentar af Kisser — 16. september 2019 @ 17:29
Og tak igen … 😀
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:08
Tillykke med jeres 30-års bryllupsdag ❤
Kommentar af frnielsen — 16. september 2019 @ 17:34
Tak, Helle 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:15
STORT tillykke til jer begge 2 fra os begge i Kolding / Jette & Per
Kommentar af perteilmann — 16. september 2019 @ 18:29
Og TAK herfra til jer begge i Kolding 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:16
Haha – tillykke med de mange år. Flot buket der matcher så fint med billederne.
Kommentar af Betty — 16. september 2019 @ 18:36
Tak, Betty, og ja, den passer så fint 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:16
Dejlig historie. Det er vel ok med en lille hvid (orange) løgn. Tillykke i to dejlige mennesker, vi ses heldigvis snart. Sus
Kommentar af Sus — 16. september 2019 @ 19:07
Tak, du dejlige Mädchen – og ja, det er helt okay at lyve lidt indimellem, og vi glæder os også til vi ses 🙂
Kommentar af Ellen — 16. september 2019 @ 21:18
Det var da en sød løgn! Tillykke med dagen. 💐
Vi går nu heller ikke op i den dato.
De små glæder alle de andre dage tæller langt mere💞
Kommentar af Anne Holtegård — 16. september 2019 @ 22:54
Tak, Anne 🙂
Ja, det er hverdagene, der tæller, men vi kan nu godt lide at markere dagen … når vi ellers husker den 😉
Kommentar af Ellen — 17. september 2019 @ 9:08
Tillykke til jer ❤
Kommentar af udvandreren — 17. september 2019 @ 6:36
Tak, Annette 🙂
Kommentar af Ellen — 17. september 2019 @ 9:17
Tillykke med perlebrylluppet. Det lyder til at have været en hyggelig dag. Det er så skønt at få blomster, så point til John 😉
Kommentar af conny — 17. september 2019 @ 9:03
Tak, Conny 🙂
Og John takker for pointgivningen!
Kommentar af Ellen — 17. september 2019 @ 9:18
Til lykke med bryllupsdagen I to – hvor var det godt, I fandt hinanden… 🙂
Kommentar af Mia Folkmann — 17. september 2019 @ 9:32
Tak, Mia – det er vi begge også stadig glade for 🙂
Kommentar af Ellen — 17. september 2019 @ 11:19
Til lykke.
Man kan vel sige, at han listede af. 😉
Mvh.
Kommentar af Kristine — 17. september 2019 @ 16:47
Tak, Kristine – jeg er da glad for, at han så listede hjem igen 😉
Kommentar af Ellen — 17. september 2019 @ 17:17
De der dage er ikke så nemme at huske. Bryllupsdagen glemmer vi konsekvent (men vi blev også først gift efter at have fået to børn), men vi er lidt bedre til at huske vores årsdag – og uha, det er efterhånden et stort tal! ;-D
Kommentar af fiberfryd — 17. september 2019 @ 21:07
Uh ja, det er et stort tal – men også ret godt gået – vi skal nok bare være lidt stolte af stadig at holde sammen 🙂
Kommentar af Ellen — 18. september 2019 @ 10:26
Så fin en buket – tillykke med jeres bryllupsdag.
Jeg har det som jer og kommer nogle gange ud for at glemme vores bryllupsdag. Min hjertenskær, derimod, husker den altid – og så bliver jeg ålet … :-).
Kommentar af Madame — 18. september 2019 @ 9:32
Tak, Madame 🙂
Du passer så heller ikke helt ind i vittighedsstatistikkerne – flot, at din mand altid husker bryllupsdagen, og så må han gerne have håneretten, ikke sandt? 😉
Kommentar af Ellen — 18. september 2019 @ 10:27
Ellen, hvis din æbleeddike ikke bliver til noget – så google ‘æbleeddike, nicolai tram’. Den laves med vand, sukker og æbler fra haven eller økologiske æbler (usprøjtede æbler, så vildgæren ikke er ødelagt). Den er i Politiken i dag, men kun for abonnenter, men alle kan læse den på google!
Oplysningen kommer i dag, fordi jeg ikke er sikker på, at du ser den på den ellers relevante side.
Kommentar af Elsebeth — 18. september 2019 @ 15:12
Tak, Elsebeth. Den skal jeg prøve at lave – uanset om den anden lykkes eller ej, for denne her er så nem, at det er dumt ikke at forsøge.
Jeg vil altid se alle kommentarer, også ældre, fordi jeg får en mail hver gang der kommer en, men det kunne du ikke vide 🙂
Kommentar af Ellen — 18. september 2019 @ 15:54
Tillykke med sagen forleden. Vi fejrer vores 4 års bryllupsdag i dag. Angiveligt hyacintbryllup
Kommentar af Fru Z — 19. september 2019 @ 20:15
Tak, Helle, og tillykke retur til jer to – tænk, at det allerede er fire år siden, I blev gift! Hvor tiden dog bare flyver alt for hurtigt.
Kommentar af Ellen — 19. september 2019 @ 21:18