Hos Mommer

13. juli 2019

Vi kommer tættere og tættere på et ægte Barnaby-afsnit

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:02
Tags: ,

Feriens højdepunkt, the flower show, skulle løbe af stablen i dag. Vi var mange hænder til at hjælpe, så kl. 13:30, en halv time før det hele skulle begynde, sad vi og kiggede på hinanden og Charlotte og spurgte: “Hvad skal vi nu lave? Hvad mangler der?”, hvortil hun lettere forundret svarede: “Vi er færdige, er vi!”
Vi har jo lige som været med før, så der var ikke så meget nyt under solen for vores vedkommende, men for alle andre danskere end Annemarie, som også var med sidste år, (og John og mig, forstås), var dette en førstegangsoplevelse.
Klokken blev 14, og der var kun kommet Tims mor med mand plus et enkelt par mere … den blev 14:10, og vi blev en anelse nervøse: Kom der slet ingen i år? Det ville bare ikke være særlig godt! Men så begyndte folk heldigvis at strømme til, og inden 14:30 var de fleste arriveret.

P1030370P1030373

Første officielle punkt var hundevæddeløbet. Det tog en rum tid for ejerne at få deres hunde til at stille op på en linje – på én gang i hvert fald, for der manglede hele tiden en af dem.
Det lykkedes dog til sidst, og da de satte i gang, tog The Italian Greyhound som forventet lynhurtigt en særdeles overbevisende føring – lige indtil det stakkels nervøse væsen følte sig forfulgt af Copper og tog en skarp drejning til højre for at undslippe den åbenbart farlige hund.

P1030377P1030382

Derefter kom børnevæddeløbet, hvor vores lille Ella vist følte sig lidt for underlegen, for hun ville ikke deltage.
Dernæst var det mændenes tur, og derefter igen kvindernes.
Man kan lige ane Tim helt til venstre i billedet. Han kan bare ikke løbe stærkere end vi andre kan gå. Næsten … Anna og Aubie var megaflove over ham til en forældredag, hvor fædrene skulle løbe om kap. Tim løb alt hvad han kunne, men han kom i mål flere minutter senere end alle de andre. I et 100-metersløb …
Af ren og skær solidaritet med sin mand deltog Charlotte i kvindeløbet (hun har heller aldrig været en sprinter), hvor hun løb på meget feminin måde, mens hun løftede op i kjolens underdel med den ene hånd.
Til begge løb var det den yngste deltager, der vandt.

P1030389P1030390

En eller anden (måske Aubie?) foreslog et væddeløb på alle fire. Her var der sjovt nok ikke ret mange, der meldte sig frivilligt …
Det brugte ungerne det meste af sommeren efter safarituren på at øve sig i, så her var det Aubie, der hurtigt tog en klar føring.

Pludselig blev det lidt dramatisk.
Charlotte kom løbende ud fra køkkenet og sagde til mig: “Få fat i Annemarie. Hurtigt!! Anna er ved at få et anafylaktisk chok!”
Jeg fik vinger, samtidig med, at en smule af min rationelle hjerne undrede sig over, hvordan pokker det kunne lade sig gøre.
Annemarie læser medicin, men mangler stadig 2½ år af studiet. Ikke desto mindre var hun den mest naturlige at gribe fat i, og da vi kom styrtende ind i køkkenet, var det ikke Anna, men en mand i 40’erne, der så på gulvet og var besvimet efter at være blevet stukket af en hveps. Jeg havde hørt forkert.
Heldigvis. Nej, sådan mener jeg det ikke – og så alligevel …
Charlotte havde i mellemtiden fundet en Epipen frem (hvis C får så meget som en halv reje, vil hun få et anafylaktisk chok; derfor har hun altid Epipen i sin taske). I lettere panisk tilstand fik C holdt sin pegefinger det forkerte sted på pennen, så hun fik en mikrodosis adrenalin.
Afsted efter en ny pen, og den fik Annemarie injiceret på korrekt vis. Han gik heldigvis ikke i chok, men selvfølgelig blev der alligevel ringet efter kompetent hjælp, som hurtigt nåede frem.

P1030398P1030409

Det var lige før, det udviklede sig til et ægte Midsomer-afsnit. Det var dog ikke mord, og der døde gudskelov ingen, så Barnaby gad ikke dukke op for at undersøge sagen – ingen arresterede derfor hvepsen, som var skyld i hele miseren.
Det eneste potentielle dødsfald er Charlottes pegefinger, som utilsigtet fik en dosis adrenalin. Den er i skrivende stund stadig meget hvid og mærkbart koldere end resten af hendes fingre, så det er bevist på meget illustrativ vis, at adrenalin virkelig sørger for at lukke ned for de ydre blodkar og koncentrerer sig om at skaffe blod til organer, der er vitale i en kampsituation.

P1030405

All is well that ends well, og jeg vil, til ære for Ellas forældre, som har rykket for en opdatering på The Second Danish Invasion, slutte med at bringe et billede af hende sammen med Annemarie og siddende mellem mormor og bedstefar i den gamle Wolseley.

19 kommentarer

  1. Den hveps var lige ved at give lidt rigelig spænding.
    Vejret ser ud til at have artet sig vel på dagen. Var/er der en plan B for dagen ved rigtigt engelsk regnvejr?

    Kommentar af natural2222 — 14. juli 2019 @ 7:38

    • Det blev lidt vel dramatisk, ja.
      Ingen plan B, kun krydsen fingre, men det har været godt vejr i de fem år, de har afholdt det.

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 14:44

  2. Sandelig en cocktail af tradition og drama!

    Kommentar af Eric — 14. juli 2019 @ 7:42

    • Ja, det er de gode til i England 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 14:44

  3. Det var dog frygteligt med hvepsen. Hvor var det godt, at Charlotte havde en Epipen. Gad nok vide, hvad man ellers gør.
    Sjovt, at den yngste deltager vandt ved begge løb. Hvor er I gode til at hygge jer – ja, bortset fra det anafylaktiske chok.

    Kommentar af Madame — 14. juli 2019 @ 7:51

    • Man får fat i en ambulance hurtigst muligt! Han er helt okay igen, heldigvis.
      Vi har haft en dejlig uge, men så har alle også fået nok familie for et stykke tid 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 15:03

  4. Pyha, der har været skruet op for adrenalinen på flere måder til årets flower show!
    Selv om Barnaby er hyggeligt selskab, tror jeg I skal være glade for, at han holdt sig hjemme ☺️

    Kommentar af fiberfryd — 14. juli 2019 @ 8:19

    • Ja, der kom drama på!
      Og ja, det var da fint nok ikke at få Barnaby på tjenstligt besøg 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 15:07

  5. I forstår at opleve noget, også af det uventede.
    Det må være fantastisk at opleve dit England sammen med din familie.

    Kommentar af Lene — 14. juli 2019 @ 11:07

    • Vi keder os sjældent 😉
      Ja, det har været dejligt at vise dem alle det sted vi besøger flere gange om året.

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 15:23

  6. Det er virkelig en sjov tradition med sådant en lokalt flowet show – men hvor blev blomsterne af?
    Som jeg før har sagt: det må være en enestående oplevelse for alle førstegangsdeltagerne

    Kommentar af Fru Z — 14. juli 2019 @ 16:23

    • Der var skam masser af blomster, men jeg troede, at jeg havde skrevet om det så mange gange, at man ikke gad høre mere om den del af forestillingen 🙂
      Der var præmier for Best flower arrangement, Best Bloom, Best children’s flower arrangement og Best vegetable.

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 20:57

  7. Mon ikke alle lige fik et skud adrenalin ud i systemet efter den køkkenscene?
    Godt alle overlevede!
    Ellers var dagen festlig, folkelig og fornøjelig😀
    Sjove konkurrencer…
    Jeg tænkte også på, hviljen rolle blomsterne spillede i arrangementet..?

    Kommentar af Anne Holtegård — 14. juli 2019 @ 18:22

    • Der var vist en del, der aldrig opdagede, at der var sådan et drama i gang … men det var okay; de havde jo nok fundet ud af det, hvis det var gået værre, end tilfældet var.
      Mht. blomsterne, så se venligst mit svar til fru Z herover 🙂

      Kommentar af Ellen — 14. juli 2019 @ 21:00

  8. Den rigtige Barnaby er jo gået på pension, så det var heldigt at der ikke var nogen døde. 🙂

    Den idé med væddeløb på alle fire er da ellers en glimrende idé! Lidt i stil med sækkevæddeløb og “parløb” hvor man binder højremands venstrefod til venstremandens højrefod …

    Godt at C kan sige “vi er færdige”. Det kan være svært at sige “slut” når man er usikker.

    Kommentar af Donald — 14. juli 2019 @ 23:04

    • For mig er Neil Dudgeon såmænd lige så rigtig som John Nettles 🙂
      Det var en sjov idé, men vi var ret mange, som ikke kunne deltage!
      Hun havde helt styr på tingene, mit søde barn 👍

      Kommentar af Ellen — 15. juli 2019 @ 8:22

      • OK ikke et ondt ord om Neil Dudgeon, det er jo ikke hans skyld at nogle af episoderne forekom mig temmelig skematiske – og modsat den sædvanlige skematik kom han somme tider i fare og blev “kidnappet” af forbrydere. Men jeg er måske også lidt sær-forvænt 🙂

        Kommentar af Donald — 15. juli 2019 @ 14:22

        • Vi skal ikke begynde at diskutere præferencer, men jeg synes nu også, at John Nettles måtte reddes ud af kritiske og farlige situationer flere gange af sin tro væbner 🙂

          Kommentar af Ellen — 16. juli 2019 @ 11:42


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.