Hos Mommer

5. juli 2019

Der er pakket. Til England. Igen …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: , ,

Jamen vi har jo lige været derovre, kan I sige. Og I vil have ret … vi var der i maj, men den tur blev planlagt kort efter nytår. Denne tur har vi slet ikke planlagt, forstået på den måde, at Charlotte engang i februar skrev til sine to mostre, fire kusiner og fætteren (og til os), at alle var velkomne til at komme over og besøge dem i uge 28. Der er nogle af dem, der har set huset, men ikke alle – og ingen, der har været der før, har set det færdigt.
Folk var da heller ikke længe om at melde ind, og til vores overraskelse var der kun 2½, der meldte fra, så vi bliver 19. Altså i alt, inklusive de fire, som allerede bor i huset, men der skal stadig være sengepladser til 11 ekstra voksne. Ikke alle er der hele tiden, men alle er der på én gang i nogle dage.
Det er mange at huse, men det kan lade sig gøre nu, hvor ‘skuret’ er blevet færdigt – dog skal tre af de fire medbragte børn sove på madrasser på gulvet i samme værelse som forældrene, men det tror jeg nu ikke der er nogen, der brokker sig over. Det fjerde barn kan stadig være i en rejsebabyseng, og sådan en har de stadig derovre.

SONY DSCSONY DSCSONY DSC

20190705_162733Der er løbet meget vand i åen – og smurt meget maling på væggene – siden de flyttede ind i den ruin, de købte for 10 år siden. Tim har kæmpet bravt for at banke en PR-virksomhed op under en finanskrise, men nu flasker det sig efterhånden altsammen, og de har fået det hus, de ingen problemer havde med at kunne se for sig, da de så det første gang.

Vi tager igen bilen derover, medbringende min ene søster, den anden kommer også i bil, og den ene af niecerce lejer en. Med så mange på besøg dur det ikke at mangle biler; der er jo ingen grund til at låse sig fast i huset, hvor dejligt det end måtte være. Vi skal også kunne aflaste Charlotte med indkøb, så ikke hun hænger på det hele hele tiden.
Det bliver hyggeligt – næsten som en tilbagevenden til tiden før far døde, hvor han hvert eller hvert andet år inviterede hele familien til en fælles ferieuge et eller andet sted i Europa. Det kom der mange hyggelige ture ud af.

Det skur, jeg omtalte, var en gammel og forfalden lade, som de nu har ombygget til opvarmet garage i den ene halvdel (til Tims fine, gamle biler) og en lejlighed i den anden. De må ikke bruge den som B&B, men de må gerne etablere endnu en granny flat, så det gjorde de. Det er en fin lille lejlighed på omkring 70 m2 med stue og køkken i ét, bad og soveværelse.
De bor i et AONB (Area of Outstanding Natural Beauty), så de må ikke bygge nyt, men hvis der findes et såkaldt footprint, dvs. at der fx står en grundstøbt gammel lade, må man gerne bygge den om til beboelse. Det er derfor, man ser så mange mere eller mindre forfaldne bygninger rundt omkring i England – så længe de er der, må man ombygge dem, men man får som sagt ikke lov at bygge nyt.

Behøver jeg at sige, at vi glæder os? Det gør alle, så det skal nok blive godt. Charlotte har lagt årets flowershow på næste lørdag, så de fleste får også den oplevelse med.

Reklamer

24 kommentarer »

  1. Det lyder rigtig hyggeligt, og skønt at flowershow kan falde sammen med – det bliver da once in a life time, for de fleste af jer.
    Rigtig god tur

    Kommentar af Fru Z — 5. juli 2019 @ 18:37 | Svar

    • Tak – det bliver nemlig rigtig godt, at dem, der er der på lørdag, får oplevelsen af Barnaby-miljøet. Dog forhåbentlig uden alle mordene … 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2019 @ 22:18 | Svar

  2. Det er helt fantastisk at der kommer så mange – sådan lige midt i en ferietid. God fornøjelse 😊

    Kommentar af Kisser — 5. juli 2019 @ 19:32 | Svar

    • Det er nemlig dejligt, at næsten alle kunne komme – og tak,Kisser 🙂

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2019 @ 22:20 | Svar

  3. Det bliver en herlig tur. Fint, at I kan aflaste med indkøb, mad osv.
    Det er hårdt at være værter, hvis fleredagsgæster forventer fuld opvartning fra først til sidst.

    Princippet med footprint er for så vidt fint. Der burde kunne findes en model, så gennemført fotodokumentation kunne give lov til nedrivning et antal år førend der blev bygget nyt. Derved var der bedre mulighed for at lægge lidt til side til nybygning og pænere omgivelser i mellemtiden.

    Kommentar af natural2222 — 5. juli 2019 @ 22:20 | Svar

    • Vi har heldigvis prøvet det så mange gange før, at vi ved det ikke bliver noget problem, for ja, det kunne ellers blive noget af et arbejde for værterne, hvis alle skulle opvartes. Hvis jeg kender os ret, vil Charlotte komme til at stå noget mindre i sit køkken i den uge vi er der, end hun ville have skullet, hvis de fire havde været alene.
      Bliver det i den sidste ende ikke det samme? Rent økonomisk, i hvert fald, men det med omgivelserne kunne selvfølgelig godt gøre en forskel …

      Kommentar af Ellen — 5. juli 2019 @ 22:26 | Svar

      • Mine tanker gik også rent på det med omgivelserne og det menneskelige. Især dette med, at en stadig mere faldefærdig ruin måske presser nogen til at gå i gang lidt før sjælen var klar til de udfordringer et byggeri nødvendigvis må give.

        Kommentar af natural2222 — 6. juli 2019 @ 2:25 | Svar

        • Det kan selvfølgelig godt være, men det er mere vant til synet end vi er.

          Kommentar af Ellen — 6. juli 2019 @ 11:07 | Svar

  4. Det lyder helt fantastisk for jer alle sammen! Tænk at I bliver så mange. Jeg håber, I får en dejlig ferieuge med familien.

    Kommentar af Madame — 6. juli 2019 @ 8:03 | Svar

    • Det er en hel del, ja, og tak for gode ønsker 🙂

      Kommentar af Ellen — 6. juli 2019 @ 11:08 | Svar

  5. Rigtig god fornøjelse!

    Kommentar af fiberfryd — 6. juli 2019 @ 8:16 | Svar

  6. Jeg glæder mig over jeres mange rejser… og nyder at komme med på tur ud i verden…

    Kommentar af Anne Holtegård — 6. juli 2019 @ 14:48 | Svar

    • Det er dejligt, at du gider læse om det, Anne 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2019 @ 7:07 | Svar

  7. Det lyder fantastisk med sådan et familietræf hos din datter. Hvor er det hyggeligt, de åbner for hele familien. Det kan kun blive en stor oplevelse. Rigtig god tur derover.

    Kommentar af Betty — 6. juli 2019 @ 22:32 | Svar

    • Ja, der skal lidt logistik til, når vi bliver så mange, men hun savner sin familie indimellem, ved jeg.
      Tak … og nu er vi fremme om få timer 🤗

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2019 @ 7:09 | Svar

  8. Jamen man kan da ikke få for meget af England, vel?! 😉 I må have en rigtig hyggelig tur; det lyder det bestemt til at blive 🙂

    Kommentar af Mia Folkmann — 7. juli 2019 @ 11:19 | Svar

    • Det er nemlig helt rigtigt, Mia, det kan man ikke!
      Tak – det skal nok blive godt 🙂

      Kommentar af Ellen — 7. juli 2019 @ 16:33 | Svar

  9. Rigtig god tur, det bliver så godt, og hvor er det dejligt at I kommer så mange. Næste sommer skal vi holde familiekomsammen for min familie, jeg håber også at vi kan gentage dette års succes med alle tilstede.

    Kommentar af Lene — 7. juli 2019 @ 23:15 | Svar

    • Det er flot, hvis I kan få alle til at komme – det kan jo kun betyde, at I har det sjovt og dejligt 🙂

      Kommentar af Ellen — 8. juli 2019 @ 8:59 | Svar

  10. Ahaaa, her kom forklaringen på The Second Danish Invasion 😉 Jeg er lidt bagud med læsningen. Skønt at flere får The Flower Show med også. Mon ikke I storhygger på nuværende tidspunkt!

    Kommentar af conny — 9. juli 2019 @ 11:43 | Svar

    • 🙂 – vi råhygger alle sammen på forskellig vis … nogle svømmer, andre bader i poolen og atter andre snupper lige lidt blogtid.

      Kommentar af Ellen Nielsen — 9. juli 2019 @ 11:46 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.