Hos Mommer

27. maj 2019

Mine marker og mine dyr

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:15
Tags: , ,

Nu er haven ved at være præsentabel. Ikke perfekt, men vi kan være den bekendt. Ordet perfekt vil jeg aldrig kunne komme til at anvende for vores have, for så skulle jeg befinde mig ude i den altid for at nusse om den. Jeg er der meget, men så sandelig da ikke altid – der er trods alt andet her i livet end haven, hvor meget jeg end nyder den.
Der er fx golf. Vores bank har inviteret os til en golfdag for begyndere. De har også inviteret til en for øvede, men der skal vi ikke blande os. Seks timer, hvor vi får lov til at snuse til golfspillet og blive vejledt af kyndige instruktører. Det bliver sjovt! Jeg har prøvet det én gang før i forbindelse med mit arbejde, og det viste sig at være mere interessant, end jeg umiddelbart ville have troet. Vi tager dog nok ikke golf op; vi har mere end rigeligt at tage os til i forvejen, men jeg glæder mig alligevel til dagen og også over, at John nu får chancen til at afprøve det.

P1040472P1040473

I dag har jeg etableret en minimark: Jeg har plantet de japanske indigo ud i et hjørne, hvor jeg håber de finder sig godt til rette og giver mig masser af farvemateriale. Ikke så langt fra dem står kartoffelmarken, bestående af 12 planter, som har det vældig godt og er stærkt på vej med nye kartofler til os.
Marker behøver ikke at være store, men jeg kender godt nok ikke definitionen på, hvor stor den skal være for at kunne kaldes for mark.

P1040468P1040471

I rosmarinen sad en smuk grøn guldbasse. Den var så ligeglad med mig og min rumsteren med den, at jeg troede den var død, men det var den ikke.

P1030219

På en pæl nede ved fjorden sad i morges en, der er noget mere vanskelig at fotografere end guldbassen, nemlig havørnen. Billedet er som det er, fordi jeg måtte zoome kraftigt – vi turde ikke nærme os den, da vi var bange for at skræmme den væk. Den sad der over en halv time og var ophøjet ligeglad med den enlige kragefugl, der hele tiden forsøgte at jage den væk. Vi undrede os lidt over, at det var en kragefugl, der var så aggressiv, da den næppe har en rede lige i nærheden; det har derimod viber og gæs, men det kan jo være, kragen bare var solidarisk!

Reklamer

18 kommentarer

  1. Tænk, at have sin egen indigomark 🙂
    Jeg oplever tit kragefuglene som meget aggressive overfor rovfugle her hos os, så måske er de bare ikke gode venner, uanset om der er æg/unger i nærheden. Men da jeg går ind for solidaritet, så køber jeg hellere end gerne din forklaring.

    Kommentar af fiberfryd — 28. maj 2019 @ 0:27

    • Det er ikke så tosset at have sådan en mark 😉
      Det er så ikke solidaritet, som du kan se på Farmers svar herunder – beklager 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 9:22

  2. Krager har det med at holde konkurrenter væk fra området. Der er ingen solidaritet mellem arterne. Rovfugle har samme arter på menukortet som kragerne,og derfor jages de væk. Ugler får samme tur.
    Derfor bruger vi tit en kunstig lokkeugle på en pind, når vi sidder på kragetræk. En god lokkeugle virker som en magnet på kragerne.

    Hvornår er en mark en mark? Jeg er spændt på, om nogle kan angive et mindstemål.

    Kommentar af natural2222 — 28. maj 2019 @ 5:39

    • Ha, kære Farmer, hvis ikke du kan give et bud på en markdefinition, så tror jeg ikke, jeg får et 🙂
      Og tak for svaret. Det var to fluer med ét smæk for mig, for jeg vidste ikke, at man gik på kragejagt. Smager de godt?

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 9:24

      • I det vestlige Irland så jeg indhegnede marker så små og skæve, at alt i sin tid var håndarbejde. Så den nedre størrelse er gående mod nul. Der er også mange eksempler på flere afgrøder i én mark, så heller ikke monokultur kan bruges som def.

        Krager har jeg aldrig smagt. De æder for mange ådsler til at jeg vil fortære dem. Krager skyder vi for at give fasaner og agerhøns samt mange andre arter en chance for at få unger på vingerne. Det er egentlig ikke jagt, men regulering.
        Rågeunger er derimod velsmagende.
        De kan reguleres netop i disse dage, og vi har også en lille rågekoloni, hvor det ville være muligt at skyde nogle unger; men jeg har ikke nået det endnu.

        Kommentar af natural2222 — 28. maj 2019 @ 18:01

        • Ja, okay, men på et eller andet tidspunkt hedder det nok bare et bed …
          Min ven Google hævdede, at krageunger godt kan spises, og jeg har før hørt, at rågeunger skulle være udmærket, men jeg har aldrig prøvet nogen af delene. Hvis jeg boede ved siden af en rågekoloni, ville jeg dog få et jagttegn, for jeg ville blive vanvittig af deres larm!

          Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 19:15

  3. Pas nu på med det golf. Jeg har indtryk af, at det er stærkt vanedannende.
    Og hvor er guldbassen bare flot!

    Kommentar af Kirsten — 28. maj 2019 @ 9:50

    • Det har jeg også hørt, men vi har altså ikke tid 🙂
      Den er vildt flot!

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 11:55

  4. På sin vis er jeres have jo perfekt – den er perfekt til jer, for I kan altid lige finde en lille mark til noget indigo eller til nogle kartofler, eller hvad I nu måtte komme hjem med. Den passer fint til jeres behov, og den kan klare, at I ikke går og nusser om den dag ud og dag ind. Det kalder jeg en perfekt have.

    Kommentar af conny — 28. maj 2019 @ 12:56

    • Det var dog en skøn måde at se det på, Conny! Og jeg er helt enig … var dog næppe selv kommet på at se vores have på denne måde.
      Tak – og jeg kommer nok til at citere dig på et tidspunkt 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 13:28

  5. Her regulerer vi også krager, de er storslemme ved andres afkom.
    Og jeg er vild med Connys kommentar 🙂

    Kommentar af Lene — 28. maj 2019 @ 20:00

    • Jeg har lært noget nyt i dag om krager – og jeg er også vild med Connys kommentar 🙂

      Kommentar af Ellen — 28. maj 2019 @ 21:17

  6. Sikke en spændende naturoplevelse at se en havørn – det var da fantastisk.
    At være haveejer giver så mange glæder, og egen mark lyder dejligt 🙂

    Kommentar af Madame — 29. maj 2019 @ 8:27

    • Det er ret stort at have ørne så tæt på. Forrige vinter så vi fem på én gang ude på isen.
      Det er fint med egne marker 😉

      Kommentar af Ellen — 29. maj 2019 @ 8:55

  7. Sikken en herlig flot grøn guldbasse. Tænk at der findes så mange underlige væsener.

    Havørnebilledet er spændende – ser den lidt forpjusket ud? Er det måske en første-års unge eller en syg havørn? Hvorfor forsøger kragen at få havørnen væk? For selv at sidde på sin yndlingspind? Men den burde jo vide at det er totalt håbløst. Eller hvad, måske er kragen netop bedre til at udnytte overblikket fra pælen til at finde viberne og de andre eng-fugle?

    Fem ørne på én gang, jammen dog! Det er jo vildt!

    Kommentar af Donald — 29. maj 2019 @ 16:07

  8. Jeg tænkte da jeg læste dit indlæg, at en uperfekt have faktisk er perfekt fordi en perfekt have er utåleligt unaturlig, men man skal jo være hurtig for at komme først med et sådan synspunkt, jvf. Connys kommentar.

    Kommentar af Jørgen — 30. maj 2019 @ 21:49

    • I sagde dog næsten det samme på to meget forskellige måder, så det er okay 🙂

      Kommentar af Ellen — 31. maj 2019 @ 11:09


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.