Hos Mommer

24. maj 2019

Holger og Nemo er fundet for længst, men hvor er rosen?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 17:58
Tags: , ,

Vi var hjemme i aftes kl. 22:30. Det havde taget præcis 12 timer at køre fra Amsterdam … jeg er altså nogle gange en anelse imponeret af min efterhånden ikke helt unge ægtemage. Han kørte hele vejen uden at ville afløses. Cirka 950 km. Det er altså godt gået kørt, synes jeg. Selvfølgelig holdt vi pauser, men ingen lange; der skulle bare lige strækkes ben, købes en kopkaf og så ellers afsted igen. Den længste pause var mens vi handlede toldfrit hos Fleggaard i Kupfermühle.

P1030216

Det var mørkt, da vi nåede hjem, men vi kunne godt se, hvor meget ukrudtet og græsset var vokset – græsset dog ikke så meget, som vi havde frygtet, men det pyntede alligevel svært, da John fik den slået i dag. Drivhuset måtte jeg vente med at tjekke til i morges, men der viste sig at skulle tyndes ud i vinen, og tomaterne og agurken bindes mere op – det var vokset rigtig meget alt sammen.

De 76 roser, hvoraf kun to ikke har overlevet (men de står ved siden af hinanden, øv, ren Murphy), var næsten forsvundet i ukrudt, så der måtte jeg i gang med det samme. Det ville være ret ærgerligt, hvis de blev kvalt, når nu de er kommet så godt i vækst, som de er. Der er ingen knopper at se, men så vidt jeg husker, har jeg endnu ikke set blomstrende roser det første år de er i vækst. De skal nok komme til næste år – der er i hvert fald en vældig grokraft i de resterende 74 planter.

P1030218

Jeg er helt smadret i ryg og arme nu, men i morgen går turen til plantemarked på Rønnebæksholm – jeg håber at finde lidt flere hosta, samt nogle planter, jeg kan komme i de krukker, jeg med vilje ventede med at tilplante til nu. Der er jo ingen grund til at trække alt for store veksler på naboernes vandevenlighed. Jeg havde sået nogle i drivhuset, men de små avispotter har været tørret ud, kunne jeg se, så der er kun ganske få, der har overlevet.
Heldigvis har alle mine 11 japanske indigoplanter klaret den, så der bliver meget mere farvemateriale i år – sidste år blev det kun til fem planter.
Ih, hvor var det skønt at komme hjem. Jeg elsker at holde ferie, og jeg elsker at komme hjem, især efter vi er flyttet til Den Stråtækte.

Reklamer

10 kommentarer »

  1. Jeg misunder jer ikke køreturen fra Amsterdam. Jeg har prøvet den i bus (1999) og foretrækker så afgjort maskinen med vinger. Jeg forstår din glæde ved at komme hjem, men forskellen på os er måske, at jeg ville have ventet en dag eller to med at smadre ryg og arme 🙂

    Kommentar af Eric — 24. maj 2019 @ 19:21 | Svar

    • Egen bil er dog bedre end bus – jeg har ‘busset’ den til Paris i 1994 og jeg kunne ikke få mine sko på igen, da vi skulle af!
      Jeg var nødt til at lægge hårdt ud, for fra søndag morgen og fire dage frem skal jeg noget og får ikke havetid – ellers havde jeg nok også taget den lidt mere med ro. Måske … 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. maj 2019 @ 21:29 | Svar

  2. Velkommen hjem igen. Nu må du ikke få ‘stress’ over den kommende farveseance. Måske skal vi tage det en anelse mere roligt end vi plejer? Med tid til at slappe lidt af og nusse rundt – og der sker vist ikke noget ved, at vi producerer knap så meget garn. Jeg er ikke hurtig til at få strikket det op, så jeg har ærlig talt en del liggende 😉 Men jeg glæder mig ♥️
    Kudos til John – han er godt nok en sej chauffør!

    Kommentar af fiberfryd — 25. maj 2019 @ 0:15 | Svar

    • Jeg får ikke stress fordi du skal komme, men alt det ukrudt kan godt stresse mig en anelse.
      Nu er meget af det væk, og vi kan bare farve los, kan vi – det bliver SÅ hyggeligt 🙂
      Ja, han er sej sommetider!

      Kommentar af Ellen — 25. maj 2019 @ 18:14 | Svar

  3. Velkommen hjem efter jeres lange og spændende ferie – men jeg kan godt forstå, det føles godt at være tilbage. Køreturen fra Amsterdam lyder rigeligt anstrengende efter min smag 🙂
    Der er rigtig gang i haverne nu efter regnen, vi har fået i den seneste tid. Og især ukrudtet trives …

    Kommentar af Madame — 26. maj 2019 @ 13:48 | Svar

    • Tak … og jo, det er en sej tur hjem, men det kan kun gå for langsomt, når vi er nået hertil, så hellere det end en overnatning.
      Der er voldsomt gang i den i haven … dejligt ☺

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2019 @ 15:19 | Svar

  4. Velkommen hjem, vi har det også med at tage hjemturen i et stræk, selv om vi tit lover os at tage en overnatning 😉
    Det bliver godt at se dine roser, når de blomstrer- Det kan vist kun blive et smukt syn.

    Kommentar af Lene — 26. maj 2019 @ 18:06 | Svar

    • Tak – vi er rigtig mange i den klub, tror jeg 🙂
      Jeg glæder mig sådan til at se dem i blomst!

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2019 @ 19:36 | Svar

  5. Åh.. Vi fik simpelthen så hævede ben af busturen hjem fra Holland.. Og sagde “aldrig mere busrejser” ..
    Her er haven (igen) nedprioriteret. Vi skal have fat i et firma og få dem til at klare det værste. Jeg kan ikke overskue det.

    Kommentar af Anne Holtegård — 26. maj 2019 @ 19:13 | Svar

    • Busture er IKKE sjovt!
      En stor have er ikke kun til én person at passe, så jeg kan godt forstå, at I nu vil have hjælp til den.

      Kommentar af Ellen — 26. maj 2019 @ 19:37 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.