Hos Mommer

1. maj 2019

Nørklerne i Præstø – altruister og en enkelt egoist

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 13:36
Tags: ,

Hver tirsdag – hvis jeg ikke lige skal noget andet – tager jeg til Præstø for at tilbringe 2-3 timer i selskab med Nørklerne, som strikker for Røde Kors. Folk er vældig garngavmilde i Præstø og omegn, så vi har så meget garn, at vi er ved at drukne i det, hvorfor de søde damer driller mig lidt med, at det er tarveligt, at jeg sidder og strikker af mit eget medbragte garn. Jeg svarer, at de kan bare vente til jeg er død, så får de nok mindst 30-40 kilo garn mere. Charlotte har i hvert fald lovet mig, at det skal hun nok sørge for.
Jeg har, som nogle nok har regnet ud, en SABLE, som står for Stash Amassed Beyond Life Expectancy. Amerikanere elsker forkortelser og kan forbogstaverne danne et udtaleligt ord, er det helt perfekt i deres øjne. Det var også en amerikaner, der skrev I had to tink most of the evening. Den skulle jeg tænke længe over, for eftersom det var med små bogstaver, kunne det ikke være en forkortelse, og af konteksten fremgik det, at hun ikke havde glemt et ‘h’ i think, men jeg kunne ikke slå ordet tink op nogen steder.
Endelig faldt tiøren: Hun havde selvfølgelig brugt aftenen på at strikke baglæns – tink er knit stavet bagfra.

Den halvårlige forsendelse fra præstønørklerneDen halvårlige forsendelse fra præstønørklerne

Den halvårlige forsendelse fra præstønørklerne

Godt nok har vi meget garn, men det skal nok blive brugt.
I går blev der ikke strikket så meget, for der havde efterhånden ophobet sig så meget strik, at vi kastede os over at få det pakket. Først sorterer vi i tæpper, bluser, leggings, underbukser, huer, sokker, osv., derefter bliver det lagt i kasser med angivelse af hvad og hvor meget.
Det blev til alle de kasser, der ses på billedet – sådan cirka den mængde sender vi to gange om året over til Røde Kors’ pakkecentral i Kliplev. Vi er ikke så mange nørklere i Præstø, så jeg synes det er godt gået af os. (Jeg skulle burde nok skrive ‘dem’, for jeg er bestemt ikke en af de flittigste, men lidt har også ret.)

Hvad der IKKE har ret, er følgende: Vi har et medlem, hvis skæbne vi diskuterede i går og blev enige om for første gang i lokalhistorien at fortælle en nørkler, at hun ikke længere er velkommen som medlem af klubben og dermed ikke behøver at vise sig mere for at hente garn. Hun foretrækker at strikke derhjemme, og vi har fundet ud af hvorfor: Hun henter gratis garn i pæne mængder, som hun strikker af – og sælger videre via bl.a. en Facebookside. Da man fandt ud af det, kendte forargelsen ingen grænser. Det er simpelthen under lavmålet at gøre den slags. For ikke så længe siden blev hun på en pæn måde gjort opmærksom på, at de små djævlehuer til nyfødte, som hun strikkede af de sidste rester og afleverede til os, ikke helt stod mål med de mængder garn, hun hentede.
Det er jo garn, som andre af forskellige årsager har foræret os, fordi de så ved, at det bliver brugt til et godt formål.
Det anfægtede da ikke damen, som atter en gang slæbte nogle kilo garn hjem, men kom retur med kun en brøkdel af det i form af de sædvanlige djævlehuer. Nu ryger hun ud, gør hun. Tænk, at hun vil være sig selv bekendt.

Reklamer

22 kommentarer »

  1. Ad ad ad det er simpelthen ikke i orden , ud med hende, jeg bliver helt forpustet af at høre om sådan en opførsel. Nå pyha der fik jeg luft!

    Kommentar af Marianne Bentzen — 1. maj 2019 @ 15:23 | Svar

    • Man bliver bare så vred på sådan et kvindemenneske, ja man gør!

      Kommentar af Ellen — 1. maj 2019 @ 15:43 | Svar

  2. Jeg forstår så godt eksklusionen og den er rimelig og nødvendig. Først og fremmest fordi donorerne af garn skal være sikre på, at donationen kommer Røde Kors indsats til gode, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der er den bagvedliggende årsag til hendes adfærd, da det er de allerfærreste, der “bare” kynisk beriger sig selv på de dårligst stilledes bekostning. Som regel er årsagen reel nød, en personlighedsforstyrrelse eller lign.
    Det der med at samle til huse af ting og/eller i mængder, som man aldrig vil få brugt, er et interessant fænomen. En del kan vel henføres til, at det er godt med et forråd, hvis der skulle komme dårligere tider og deraf også svært ved at skille sig af med den del af forrådet, der ligger ud over det der rimeligt kan forbruges; at det er et statussymbol eller et banalt ønske om at eje (endnu) et objekt, når der er økonomiske råderum. Måske vil det ændre sig til det modsatte med den stigende bevidsthed om den meget negative indflydelse på klodens klima den velstillede del af verdens overforbrug medfører og et potentielt eskalerende problem, hvis der ikke kommer en ændret politik og opmærksomhed, da der bliver flere og flere, der får råd til at forbruge mere og mere.
    Mvh. og 👍🏻🙏🏻👏🏻 til nørklernes indsats

    Kommentar af Kristine — 1. maj 2019 @ 16:23 | Svar

    • En eller anden forstyrrelse har hun i hvert fald, og det er ikke nød, der ‘driver’ hende, men nu bliver hun i hvert fald fyret.
      At samle ind kan nok have flere årsager – jeg samler dog ikke andet end garn, og det skal nok blive brugt. Hvis ikke af mig selv, så de fremtidige nørklere, men jeg strikker dog i gennemsnit otte kilo garn op om året, så i princippet skulle jeg snildt kunne nå at bruge alt mit garn 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. maj 2019 @ 21:15 | Svar

  3. Den slags “misbrugshistorier” hører man fra tid til anden. Det mest forunderlige er ikke, at det sker, men at der er nogle mennesker med et så radikalt anderledes moralkodeks (eller mangel på …). Det er lidt som psykopater, om end i mindre målestok, når det kommer til konsekvenserne. De fleste opdrages med nogenlunde samme værdier, hvad den slags angår, men på nogen preller det bare af, og de ejer ikke skrupler.

    Kommentar af Eric — 1. maj 2019 @ 17:44 | Svar

    • Enig. Det er svært at forstå den form for (manglende) moral. I virkeligheden er vi jo i småtingsafdelingen, men det er i princippet næsten ligemeget, om det handler om nogle kilo garn eller om Britta Nielsens mange millioner. Og jeg sagde næsten 🙂

      Kommentar af Ellen — 1. maj 2019 @ 21:18 | Svar

  4. Det er da helt ude i hampen! Hun må jo ikke være helt rask.

    Altså, hvis jeg nogensinde skulle bevæge mig ud på en kriminel løbebane, hvilket jeg ikke har nogen planer om, hverken på kort eller langt sigt, så ville jeg sq da i det mindste sørge for et ordentligt udbytte. Ikke tale om, at jeg overhovedet _gad_ bare at tænke på den slags, med mindre der var adskillige millioner i enden af det. _Og_ så skulle jeg være umanerligt hårdt trængt, og selv i så fald tror jeg faktisk ikke … , men –

    Hun tænker garanteret ikke engang på det som kriminalitet, hvad det jo altså er.

    Kommentar af Henny Stewart — 1. maj 2019 @ 18:55 | Svar

    • En eller anden brist har hun i hvert fald.
      Jeg har tænkt de samme tanker: Hvis jeg endelig skulle gøre mig selv til forbryder, så skulle jeg have så meget ud af det, at jeg kunne leve i sus og dus i fx Sydamerika resten af mine dage. Men sådan tænkte Britta Nielsen nok også … jeg tror bare, jeg holder mig i skindet.

      Kommentar af Ellen — 1. maj 2019 @ 21:21 | Svar

  5. Hrmpf! 😡 Jeg tænkte også om hun hed Britta!
    Det er bare ikke i orden. Punktum.
    Ud!

    Kommentar af Anne Holtegård — 1. maj 2019 @ 23:03 | Svar

    • Det navn er vist gået over i historien. Nej, det er bare ikke i orden.

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2019 @ 9:45 | Svar

  6. Hvor er I flittige! Du kompenserer en smule for damens uberettigede tilegnelser med dine garn- og strikkebidrag, men sådan at tage fra de der mangler mest. Mærkværdig opførsel, man må undres …
    Hvis jeg skulle begå berigelseskriminalitet, så blev det i Robin Hood udgaven 😉

    Kommentar af fiberfryd — 1. maj 2019 @ 23:07 | Svar

    • Meget mærkværdig … og jeg er sjovt nok ikke spor forbavset over, at du er en Robin Hood 🙂

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2019 @ 9:46 | Svar

      • En meget lidt modig Robin, der ikke nok ville gøre den store gavn, er jeg bange for 🙂

        Kommentar af fiberfryd — 2. maj 2019 @ 23:59 | Svar

        • Og som altid er du beskeden … men okay, du har nok ret – jeg har lidt svært ved at forestille mig dig overfalde en guldtransport 🙂

          Kommentar af Ellen — 3. maj 2019 @ 9:33 | Svar

  7. Jeg holder så meget af at se alle de kasser til Kliplev. Og alle de gode sager der er i dem til børnene ude i verdenen, der trænger.
    Puha for en egoist. Der har også været et par stykker i Køge.
    De var der nu ikke ret længe…

    Kommentar af Kisser — 2. maj 2019 @ 8:12 | Svar

    • Man får sådan en god følelse indeni, når man sender alt det tøj afsted.
      Har I virkelig også haft sådanne snøbler i Køge? De har heldigvis korte karrierer alle vegne.

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2019 @ 9:47 | Svar

  8. Sommetider går det fine af folk. Op mod jul kørte en skovrider rundt i sin skov, da der var flere, der valgte selv at skove et juletræ frem for at købe et på skovens julemarked. Han stopper en fin, dyr bil med en mand ved rattet og to børnebørn på bagsædet. Da bilisten nu er blevet taget på fersk gerning, tilbyder han skovrideren at betale for træet, som stak ud af bagenden. “Nej nej, du har ikke råd til at købe et juletræ, så du skal sandelig få lov til at holde juleaften med dine børnebørn og et stjålet juletræ!” Se, det var en værre historie – men det er ganske vist.

    Kommentar af Elsebeth — 2. maj 2019 @ 18:44 | Svar

    • Ih altså … og der er da endda flere steder, hvor man med tilladelse kan gå i skoven og fælde sit eget juletræ. Man må da håbe, at den klovn har haft en dårlig smag i munden hele juleaften.

      Kommentar af Ellen — 2. maj 2019 @ 18:59 | Svar

  9. Virkelig mærkelig opførsel! Godt, at I tog hensynshatten af og gav hende ren besked.

    Kommentar af conny — 3. maj 2019 @ 11:07 | Svar

    • Ja, det var godt. Vores formand er den sødeste kvinde og hader den slags, men hun kunne godt se, at det var nødvendigt.

      Kommentar af Ellen — 3. maj 2019 @ 11:10 | Svar

  10. Hvor er det dejligt der er så mange dejlige nørkler, der giver en hånd til diverse organisationer, til fødegangen, for at gøre andre glade. Alle de rester vi har liggende, der ikke lige kan bruges, kan godt finde en makker i en større mængde rester.
    Den kvinde du omtaler, rammer plet for det, der skaber al den kontrol, der koster så mange penge. Bare fordi 1 ikke efterlever de givende normer, så stemples alle. Jeg græmmes.

    Kommentar af Abildjyden — 4. maj 2019 @ 9:28 | Svar

    • Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at bruge selv ganske små rester.
      Jeg er så enig i det med kontrollen!

      Kommentar af Ellen — 4. maj 2019 @ 18:56 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.