Hos Mommer

24. april 2019

Who’d A Thought It?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:53
Tags:

Overskriften er navnet på en Wadworth-pub, vi kører forbi hver gang vi skal til Marlborough. Jeg har endnu ikke været derinde, men den ser lige så god og engelsk ud som de fleste andre pubber i det engelske landskab. Og så er det jo et navn, man først undrer sig over og dernæst nok ikke glemmer så nemt igen. Normalt hedder de noget mere traditionelt, hvor de 10 mest almindelige er: 1) Red Lion – 2) The Crown – 3) Royal Oak – 4) White Hart – 5) The Swan – 6) The Plough – 7) The Bell – 8) Rose & Crown – 9 Queens Head – 10 Railway Tavern. Vældig interessant, ikke sandt?
Jeg undrer mig nu også over nr. 9 på listen. Mærkeligt navn, selv dengang man mistede hovedet for et godt eller måske rettere mindre godt ord. 
Jeg kom til at tænke på Who’d A Thought It pga. Johns spørgsmål om farven, da jeg fandt så meget lav, at det kunne blive tilstrækkeligt til en omgang farvning. Xanthoria parietina hedder denne, hvis danske navn er væggelav. Der er sandsynligvis en årsag til navnet, men jeg har til gode at se den på en væg; jeg ser den tit på sten og på især hyldegrene, men den kan vist findes på mange materialer. Den er meget, meget smuk, når man makrofotograferer den, hvilket jeg efterhånden har gjort nogle gange. Derfor er dette så bare et nærbillede …

P1020760

P1020771Normalt er det ikke til at få af, fordi det i irriterende stædig grad klæber sig til hvad det nu end sidder på, men dette sad så løst, at det var tæt på at falde af af sig selv, så jeg samlede ind, hvad jeg kunne få fat i.
Sidste gang jeg forstøgte mig at farve med lav, gik det det ikke helt efter planen, og så er der jo kun én ting at gøre: prøve igen!
Denne gang er det dog en anden svamp – der er jo ingen grund til at gentage en fejltagelse, hvilket min go’e, gamle chef gerne skriver under på. “Det er helt i orden at begå fejl. Det gør vi alle sammen, ellers var vi ikke mennesker”. Man skulle bare ikke begå den samme fejl to gange, for man var bestemt ikke i kridthuset, hvis det skete, men jeg gjorde det heldigvis ikke … naturligvis begik jeg fejl, men ikke den samme to gange. Den værste var denne her.

John hjalp mig med at samle ind, og han spurgte undervejs, om jeg dog ikke havde nok gule farver efterhånden? Der er da også masser af lettere tilgængelige materialer end dette?
Jeg svarede, at det ikke bliver den farve, han tror det bliver, men enten en pink, blå eller lavendel. Udfaldet kendes ikke endnu, men gult bliver det i hvert fald ikke.
Der var 54 gram væggelav, som jeg knuste og smed ned i 10 % salmiakspiritus. Det skal nu stå i et par måneder med bare en gang rysten dagligt, samt åbnet låget, så der kan komme frisk ilt til.
Det fremgår tydeligt, at gult er det ikke. Absolut heller ikke blå(ligt), så det bliver spændende, hvad slutresultatet går hen og bliver. Bare det ikke bliver kedeligt halvgråt lige som sidst.
Som John sagde, da han så den dybt bordeaux farve: Hvem skulle have troet det?

Reklamer

18 kommentarer

  1. Det bliver spændende, hvad farve dit garn får – det skal nok blive flot. Jeg vidste ikke, at man kan farve med lav 🙂
    Ja, det er da nogle utrolige navne på pubber og især Queens Head!

    Kommentar af Madame — 24. april 2019 @ 16:08

    • Det håber jeg da, at det bliver 🙂
      Det er vist kun os, der undrer sig over det navn. Jeg har lige googlet det – en englænder løfter ikke et øjenbryn.

      Kommentar af Ellen — 24. april 2019 @ 17:46

  2. I må da ind på den pub en dag.
    Naturen er forunderlig – rødvin laves som bekendt af blå druer. Spændende hvilken farve lavet laver.

    Kommentar af Jørgen — 24. april 2019 @ 20:17

    • Det bliver vi jo nok nødt til at prøve.
      Ja … og sjovt nok også hvidvin af blå druer 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. april 2019 @ 21:27

  3. Hvad er historien bag det pub-navn? I må derind og finde ud af det engang 🙂
    Det var da utrolig længe at vente på farven af væggelav. Det bliver spændende. Hvor er det flot, sådan noget lav.

    Kommentar af Betty — 24. april 2019 @ 22:50

    • Der findes flere med det navn i England. En af historierne går således: The Who’d Have Thought It was once called ‘The Welcome Inn’ and used to be one of two village pubs. According to local legend, The Welcome Inn’s name was changed after the 1891 Census. Owner at the time, Abraham Beer was so shocked at being granted his license and listed as ‘licensed victualler’ that he renamed his entire Inn in celebration!
      Det er ret længe, men det er fordi, det skal fermentere … står der. Jeg forstår det ikke helt og kan ikke se hvorfor, men jeg har ikke materiale nok til at eksperimentere.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2019 @ 9:15

  4. Nu har vi læsere efterhånden lært meget om plantefarvning her hos dig (hvis vi ellers har hørt efter i timen 😉 ). Så meget så jeg en overgang troede, at alle farvede med plantefarver. Men det er vist ikke tilfældet. Har du prøvet at farve med diverse kemiske farver, hvis man kan kalde dem det.

    Kommentar af conny — 24. april 2019 @ 23:26

    • Næh, det er vist ikke tilfældet, men jeg møder da indimellem en, der også gør det 🙂
      Nej, jeg har ikke prøvet med syrefarver, som de kaldes. De kan blive virkelig smukke og er oftest meget klare, men jeg kan bedst lide ideen med de naturlige farver. Det er mere back to basics.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2019 @ 9:17

  5. Jeg er hver gang lige benovet over at se det pudsige farveskift i forhold til råprodukterne, og at to tilsyneladende ens behandlinger kan give så forskellige slutprodukter.
    Lidt som at kærne smør og brygge øl. Nogen gange lykkes det, andre ikke.
    Intet under, at den slags gøremål har givet grobund for heksetro og fantasier om magiske kræfter.

    Kommentar af natural2222 — 25. april 2019 @ 6:18

    • Det meste arbejde med naturmaterialer er bestemt ikke en eksakt videnskab, og du giver et par glimrende eksempler.
      Sådan var det og er det stadig i dag: Alle former for uvidenhed skaber den slags – det gælder både tro (religion) og overtro.

      Kommentar af Ellen — 25. april 2019 @ 9:20

  6. Hvordan går det i drivhuset med agurk og melon, har de klaret de kolde nætter?

    Kommentar af Lone kaasl — 25. april 2019 @ 13:51

    • Alt, på nær en enkelt chili, overlevede. Om det var pga. stearinlysene, ved jeg ikke, og den døde chili kom jeg til at behandle lidt hårdhændet, da jeg satte den i plantesæk, så den var måske død alligevel. Jeg har ingen meloner, kun agurk, tomat og chili 🙂

      Kommentar af Ellen — 25. april 2019 @ 14:14

  7. Hedder det ikke who would HAVE thought it? Jeg under mig over det A i midten. Men sjovt navn til en pub er det 🙂

    Kommentar af Lene — 25. april 2019 @ 21:59

    • Det er bare skrevet som man udtaler det, for du har da ganske ret i det grammatiske 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. april 2019 @ 13:42

  8. Den lokale pub i byen, hvor jeg var au pair, hed ‘Ye olde kings head’, så der er åbenbart noget særligt ved de royale hoveder. (Der er i øvrigt knyttet nogle lidt sjove historier til den gamle pub: https://www.guardian-series.co.uk/news/localhistory/11176468.ye-olde-pubs-history-revealed/
    Det bliver spændende om det nye forsøg med lav giver pote. Det kræver i al fald udstrakt tålmod 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 25. april 2019 @ 23:39

    • Jeg har faktisk været i “Ye Olde King’s Head” i Chigwell. Første gang, jeg besøgte stedet, var jeg faktisk ikke gammel nok til at drikke der. Min klasse (anden real) var i London på ekskursion, og vi boede på vandrerhjemmet i Chigwell. De valgte dog at se gennem fingre med vores unge alder, spiste os af med en gang lemonade, og så var det OK. Jeg har senere som voksen opsøgt stedet, for det er lidt mere specielt end mange andre, gamle pubber.

      Kommentar af Henny Stewart — 26. april 2019 @ 13:18

      • Pudsigt, at I begge har besøgt den samme pub … der er immervæk mange at vælge imellem 🙂
        Det er altid spændende at læse om deres historier og de mere eller mindre sande anekdoter, der ofte huserer.
        Vi var også i London i 2. real, men det må have været et år før dig, Henny.

        Kommentar af Ellen — 26. april 2019 @ 13:47

      • Hvor sjovt, Henny. Nu huser ‘den gamle konges hoved’ en tyrkisk restaurant – et lidt pudsigt kultursammenstød.

        Kommentar af fiberfryd — 27. april 2019 @ 7:04


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.