Hos Mommer

16. april 2019

Det er påske – uanset vejret

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:39
Tags: , ,

Vejret er usandsynlig flot i disse dage. Koldt som bare pokker, ganske vist, men flot. Himlen fås ikke meget mere blå og fjorden er så flot med sine farveskift. Billedet er på ingen måde en vinderkandidat, men giver et glimrende indtryk af en så høj og klar himmel, som den ellers mest ses om efteråret.

P1020741

Autocamperne, campingvognene og cykelturisterne er ude nu og har været det siden i fredags. Det er jo påske, og så skal vi på påskeferie. Punktum.
Motorcyklerne er desværre (undskyld, Lene) også ude af garagerne, så fartbøllerne er ligeledes på vejene igen. Der er selvfølgelig også fornuftige motorcyklister, men de er ikke i overtal langs Præstøfjorden. De tre førstnævnte er altså noget hyggeligere, når de passerer.

Jeg husker tydeligt det første forår, vi havde campingvogn, nemlig i 1989. Den blev købt i eftersommeren ‘88, så det var begrænset, hvor meget vi nåede at få den brugt det år, men i ‘89 skulle sæsonen indvies ved at tage på campingferie i påsken, så det gjorde vi. Det var mindst lige så hamrende koldt som nu, men ud over det var det også snevejr. Ikke meget, men snevejr var det. Påsken faldt sidst i marts. Det var en hyggelig ferie, men det var sandelig ikke meget, vi var ude. Vi lå på en hyggelig campingplads ved Nysted på Lolland, hvor der var glimrende muligheder for at gå nogle dejlige ture, hvilket vi da også gjorde, men de blev nok ikke så lange, som vi havde håbet på fra starten, for når det ikke sneede, så regnede det.
Pigerne stornød det. De/vi spillede spil eller læste bøger hele dagen og nød det ekstra tætte samvær med os – og vice versa, selvfølgelig, men vi glædede os alle lidt mere til sommerferien, som var planlagt til at gå til Moselområdet. Der blev spillet meget Uno den påske … og et kortspil, som i vores familie hed Tips, men som i en nær variant vist også kaldes Piratwhist. Kender I det? Det er sindssygt sjovt.
Det er bedst med fire eller fem spillere. Seks og syv går dog også an, men det er sværere at lægge strategier.
Kortene har den normale værdi, hvor es er højest og derefter konge, dame osv. ned til 2.
Man starter med at få 10 kort på hånden hver (hvis man er seks eller flere spillere, startes bare med færre kort), derefter 9 i næste runde, så 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 1, 2, 3, 4, osv., og til sidst 10 igen. Det første kort blandt de ikke uddelte er denne omgangs trumf.
Man melder, hvor mange stik man tror man kan få ved at skjule det pågældende antal tændstikker i hånden og afsløre det samtidigt for alle spillere. Derefter gælder det om at ramme nøjagtig dette antal stik, idet både stik over og under giver minuspoint. Hvis man fx har meldt 3 stik og får hverken mere eller mindre end 3 stik, giver det 10+3 = 13 point. Alle starter med at have 10 point, fordi det ikke kan lade sig gøre at gå i negativ.
Hvis man fik 4 eller 2, gik man “en ned”, som vi kaldte det, og det skulle trækkes fra det forrige resultat. 5 eller 1 stik (hvis der altså var meldt 3) gav “to ned” osv.
Hvis man ‘fedtede’, dvs. meldte 0 stik (og fik 0 stik), gav det kun 5 point, for det er nemmere at undgå at få stik.
Vinderen er den der ender med flest point.
Spillet ændrer sig hele tiden, fordi antallet af ‘ukendte’ kort stiger.

Hold nu op, hvor har det spil givet mange grin og mange gode timer i familien – igennem flere år skulle der helt sikkert spilles tips hver gang vi mødtes, og vi spillede det sommetider flere gange om dagen, når vi var på campingferie med pigerne.
Børnebørnene er gamle nok til det … jeg tror jeg vil foreslå at lære dem det, når vi kommer derover – jeg havde helt glemt det spil indtil jeg så alle campingvognene.
Det er heller ikke nogen dårlig ide at holde fast i, at spil godt kan spilles uden brug af elektronik.

Reklamer

16 kommentarer

  1. Åh ja, hvor har du ret – det er ikke nogen dårlig ide at holde fast i, at spil godt kan spilles uden brug af elektronik. Jeg er slet ikke til spil, men Bella er helt syg med det. Og vores naboer kan sidde oppe det halve af natten og spille kort.
    Jeg kan godt forstå, at pigerne stornød jeres campingferie 🙂

    Kommentar af Madame — 16. april 2019 @ 18:20

    • Det er vist sådan meget enten/eller med spil – der er ikke rigtig nogen middelvej.
      Åh ja – jeg tror, de fleste børn elsker campinglivet 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. april 2019 @ 19:04

  2. Ha ha. Det spil er vi også blevet introduceret for, og lige som dig havde jeg glemt alt om det. Når vi spillede med M&B var det som regel hjerterfri, men vi vekslede indimellem.
    Glædelig påske til jer

    Kommentar af Fru Z — 16. april 2019 @ 18:20

    • Jeg håber I husker det som sjovt 🙂
      Hjerterfri er nu også et underholdende spil!
      Tak, og i lige måde til jer.

      Kommentar af Ellen — 16. april 2019 @ 19:06

  3. Jeg husker et lejrskoleophold af en uges varighed i begyndelsen af 1960’erne.
    Det regnede i stride strømme, og hvordan beskæftiger man så 40-50 skolebørn i forskellig aldre. Min far og mor var lederpar denne uge, og de satte gang i piratwhist. Da regnen hørte op efter 3-4 dage var alle bidt af spillet og ville ikke stoppe, fordi det blev tørvejr og solskin! Så bordene blev resolut flyttet udendørs og spillet fortsatte! Hvis jeg i dag tilfældigt møder nogle, der var med denne uge, falder talen altid på dette med stor glæde.
    Vi er begyndt at spille det igen i vores forening, og det er stadig sjovt!

    Kommentar af Fru Moll — 16. april 2019 @ 19:25

    • Sikke da en skøn historie! Tænk, hvis nogle af børnene stadig spiller piratwhist 🙂
      Vi er også nødt til at få det genoplivet sammen med englænderne.

      Kommentar af Ellen — 16. april 2019 @ 20:53

  4. Ja, spil (ikke online) kan være meget sociale. Vi tilbragte for mange år siden en uge på en campingplads i Vejers med et vennepar, og det meste af tiden gik med at spille Canasta og Ludo, fordi det øsede ned uden for campingvognen. Tiden gik fint, og det er en god idé at lære ungerne Piratwhist.

    Kommentar af Eric — 16. april 2019 @ 19:43

    • Man er nemlig sammen på en helt anden måde end hvis man sidder med hver sin iPad – selv om det nu også kan være hyggeligt, men der kommer ikke så mange grin ud af det 🙂

      Kommentar af Ellen — 16. april 2019 @ 20:54

  5. Campingferie er bare det bedste. Jeg mindes vores mange ferier, og selv om vi ikke rejste langt væk, for Jørn skulle køre frem og tilbage, så nød vi det lille rum, svimmingpoolen, legepladsen og samværet om aftenen i forteltet med spil og godnatlæsning.
    Og så må jeg bare konstatere endnu en gang, at jeg skal virkelig have tingene i hånden samtidig med at jeg læser, for at forstå. Jeg fatter intet af de regler 😉

    Kommentar af Lene — 17. april 2019 @ 9:27

    • Der er noget intimt over campinglivet, som ikke helt kan opnås ved andre ferieformer.
      Jeg skal gerne lære jer spillet – I kan bare komme 😉

      Kommentar af Ellen — 17. april 2019 @ 10:03

  6. Mig og (kort)spil er desværre ingen god kombination 😦
    Jeg har ment, at jeg bare ikke er et konkurrencemenneske, men i virkeligheden tror jeg det sårer min indre perfektionist, ikke at vinde/være ‘perfekt’, selv når man bare leger. Det er ikke noget jeg er stolt af. Bortset fra det, så fattede jeg ikke en bønne af din, sikkert meget fine, forklaring; jeg kan kun lægge kabaler.

    Kommentar af fiberfryd — 17. april 2019 @ 19:41

    • Det må vi diskutere engang 😉 – at vinde i Tips er i mine øjne ikke et spørgsmål om at være perfekt – det er 90 % held og 10 % dygtighed!
      Ikke som med fx Bridge, ‘rigtig’ Whist og flere andre, hvor det selvfølgelig også er delvist et spørgsmål om held, men er man ikke samtidig dygtig til spillet, taber man helt sikkert langt oftere. Sådan er det ikke med Tips 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. april 2019 @ 19:53

  7. God forklaring af spillet, som jeg for resten også tror, jeg har spillet en enkelt gang eller to.
    Jeg elsker at spille kort, men kender ikke ret mange, der også gør det, så det er sjældent nu Min mor var også glad for de 52 blade, og da hun levede, spillede vi umådelig tit et spil, vi kaldte svensker. Det er også en variation af whist, men kræver kun 3 deltagere.
    I gymnasiet spillede vi rigtig meget es-makker. Også en slags whist, som vi i øvrigt også kaldte piratwhist, og mens jeg studerede, var det “rigtig” whist, vi spillede, altså uden trumf.
    Også mange spil hjerterfri, casino med mere blev det til tidligere. Jeg har alvorligt overvejet at lære bridge, men har endnu ikke fået gjort alvor af det.

    Kommentar af Kirsten — 18. april 2019 @ 8:43

    • Der er vist ikke ret mange, der spiller kort mere, men C og jeg prøver at holde det i gang, og indtil videre har vi (udover de helt elementære børnespil, som nok mest går ud på at lære kortenes værdi) lært børnene Rommy (eller 500) og Casino – plus diverse kabaler. De synes heldigvis, det er sjovt.
      Nogle af mine klassekammerater spillede også altid Piratwhist i frikvartererne, men det gad jeg ikke dengang. Jeg har spillet de samme spil som dig, men har dog aldrig overvejet Bridge, som i min ringe forståelse går mere ud på at melde end at spille.

      Kommentar af Ellen — 18. april 2019 @ 9:28

  8. Kortspil er ikke min force; jeg har det lidt som de andre, der ikke kan læse regler, men skal spille sig til dem. Dog spiller jeg gerne 500 Rommy – med bedstemors regler. Her må man lukke i første omgang og lægge tre på stribe. Hvis du kender spillet, giver det klar mening 😉 Mine tre brødre og jeg kunne have sådan et spil rommy i gang over flere dage, da vi var børn.

    Kommentar af conny — 18. april 2019 @ 9:37

    • Det giver fint mening. Mon ikke de fleste familier kører med en lillebitte variant af de officielle regler? Det har jeg i hvert fald tit oplevet, og jeg spørger altid til de ‘lokale’ regler, inden jeg begynder at spille for første gang med nogen 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. april 2019 @ 11:56


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.