Hos Mommer

9. april 2019

Og hvor man sig end vender hen …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 19:52
Tags: , ,

Det er ret specielt at se op mod 16.000 traner på én gang.
Vi kørte afsted hjemmefra i går morges for at tage en tur op til Hornborgasjön, hvor der hvert forår er et massivt opbud af traner. De har været en uges tid tidligere på færde i år, så vi oplevede ikke højdepunktet med omkring 30.000 traner, men dette var fint nok. Jeg ville alligevel ikke kunne tælle efter, om tranetællerne har talt rigtigt – jeg må bare stole på, at de kan deres kram. Det kan ikke være helt nemt og må kræve stor erfaring, skulle jeg mene.

P1020558

Der var traner overalt, og nogle af dem gik forholdsvis tæt på, hvor vi mennesker fik lov at færdes.
De fløj ind i en lind strøm i aftes, og i morges så vi dem tage afsted igen, som regel parvis, for nu er det tiden til at stifte bo og få sig nogle børn.

P1020568

Tranedans så vi hist og pist og alle vegne, men det var svært at tage (gode) billeder af den karakteristiske hoppen op i luften.

P1020596

P1020625

Jeg lærte noget nyt om traner … den røde plet, de har oppe på issen, og som jeg troede var røde fjer, er ikke røde fjer. Der er nemlig slet ingen fjer lige der, for det er synlige blodkar man ser, og pletten kan blive større eller mindre alt efter tranens humør, kamp- og anden gejst. Plettens størrelse er altså ikke, som jeg også troede indtil i dag, et udtryk for fuglens alder.
Den store pjuskede hale kan de få til at ‘forsvinde’, når de flyver. Ret smart, for der må være meget vindmodstand i sådan en bunke fjer.

Nogle går bare overhovedet ikke ned på udstyr , som det ses på billedet til højre …

P1020608P1020621

Der var ikke kun traner, men også mange knop- og sangsvaner, diverse gæs og ænder, samt alliker, måger, krager + nogle småfugle, jeg ikke fik identificeret.
Tranerne holdt til ved søens sydvestlige ende. På modsatte side havde man etableret et Naturum med fuglekiggesteder og et informationsrum. Det var der, jeg lærte det om den røde plet.

P1020665P1020731

Tranen er en stor fugl, faktisk på størrelse med en ørn, både mht. vingefang og vægt – de to har bare fordelt kiloene temmelig forskelligt.

Vi boede på et gammelt bispesæde i Brunsbo. Ganske glimrende sted, selv om værelset var meget lille, men det var rent og maden var rigtig god. Det tager 5½ time i ren køretid at komme fra Præstø til Hornborgasjön, så man kører ikke ud og hjem samme dag. Vi gør i hvert fald ikke! Mindst én overnatning er nødvendig, om ikke andet, så for at se hele tranecirkusset både om morgenen og om aftenen.

P1020598

Det var hundehamrende koldt, men flot vejr med den blåeste blå himmel, der kan fås.
Jeg var glad for, at jeg huskede både pandebånd, tykt sjal og handsker. John havde ikke taget handsker med, så hans fingre var ved at fryse af – i morges var det kun en enkelt grad, samtidig med, at det på ingen måde var vindstille, så man stod ikke stille ret længe ad gangen.
Men som sagt: Flot og spændende at opleve.

Reklamer

24 kommentarer

  1. Fantastisk naturoplevelse. Der må larme ret meget med det antal fugle for fuld udblæsning. Store, lidt klodsede, akavede… Fascinerende! Den på væggen viser størrelsesforholdet til en kold turist😉
    Jeg troede også, kronen var røde fjer! Så lærte jeg også noget i dag..
    5 timer vil også udløse overnatning for mig.. Der skal være god til til oplevelserne eller er der jo ikke grund til at tage af sted.

    Kommentar af Anne Holtegård — 9. april 2019 @ 23:57

    • Der var et pænt højt lydniveau, ja – og mange autocampere! De må have et godt sovehjerte – men på den anden side er der sikkert ro om natten.
      Enig. Vi gider i hvert fald ikke kun være der i så kort tid, plus være hamrende træt bagefter.

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 9:01

  2. Sikke en oplevelse. Jeg har haft held til at se et enkelt par danse på marken, smukt syn.
    Her er der frostgrader (2) om morgenen, så er det godt at sidde i en varm bil på vej til arbejde.

    Kommentar af Lene — 10. april 2019 @ 6:00

    • Ja, det ser flot/sjovt ud, når de danser.
      Det er bare SÅ koldt! Jeg skal huske at sætte et stearinlys ud i drivhuset i nat.

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 9:02

  3. Det er til den friske side med den påskeøsten.
    Vi er så heldige at have en -dog en hel del mindre- tranerasteplads ved en af vore marker i det polske.
    Der var omkring 100 fugle i går. Det ER store fugle. En stork fylder ikke meget ved siden af en trane.

    Kommentar af natural2222 — 10. april 2019 @ 6:08

    • ‘Påskeøsten’ – ja, det må du nok sige; den kommer da vist direkte fra Sibirien!
      Hvis tranerne er i nærheden af ens egne marker, må man være glad for, at der ikke er flere, og 100 fugle er også et flot syn.

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 9:04

  4. Sikke en fantastisk oplevelse I har haft – det var spændende at læse. Sådan en oplevelse må jeg have en dag.

    Kommentar af Madame — 10. april 2019 @ 7:49

    • Det kan helt klart anbefales 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 9:04

  5. Imponerende, flot og spændende. Også godt for mig som læser at lære noget nyt.

    Kommentar af Kisser — 10. april 2019 @ 8:54

    • Det er altid godt at lære nyt 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 9:04

  6. Det må være et fantastisk syn og en overvældende oplevelse med alle de traner nærmest horisonten rundt. Og en god lille vidensbid at læse om den røde plet.
    Nu har jeg ikke læst/hørt så meget vejrudsigt, men jeg satser da på en fantastisk påske med terrasse- og havetid uden pelsjakke …

    Kommentar af conny — 10. april 2019 @ 12:56

    • Det var et fantastisk syn – og jeg håber sandelig også, at påsken delvist kan holdes udendørs – uden pels på 😉

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 16:59

  7. Sådan en tranetur bliver jeg altså nødt til at få arrangeret på et tidspunkt 🙂

    Kommentar af Fru Z — 10. april 2019 @ 13:38

    • Det kan kraftigt anbefales, Helle 🙂

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 16:59

  8. Det er imponerende med så mange traner samtidig. Vær du glad for, at solen skinnede. Jeg har kun været ved Hornborgasjön, når vejret har budt på koldt, overskyet og regn/hagl/slud. Heldigvis var der nogle tapre og hårdføre medlemmer af div. børne- og ungdomsforeninger, der solgte varme drikke begge gange.
    Jeg synes, at traner, der gør klar til indflyvning ved at sænke benene så de hænger og dingler og den samtidige flaksen med vingerne for at holde sig vandret, er meget underholdende på den komiske måde, så det bliver jeg aldrig træt af at fornøje mig med.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 10. april 2019 @ 15:04

    • Vi talte netop om deroppe, at vi trods alt hellere ville have kulde og sol end varme og regn. Og da slet ikke kulde og regn …
      Det har vi også smilet af mange gange: Lige så elegante de er i luften, lige så fjollede og komiske ser de ud, når de lægger an til landing 🙂
      Jeg har nogle gange, i tidligere indlæg, sat billeder ind af de dinglende ben, så jeg undlod det denne gang.

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 17:04

  9. Det må være et fantastisk flot syn, som jeg også gerne vil se. Vi må til Sverige på det rette tidspunkt 😉 I øvrigt kom jeg til at tænke på din bemærkning med “monsterautocampere” på min blog. Jeg har en veninde, som et par gange har lejet en rigtig bamse af en autocamper i USA og selv kørt den (hendes mand har ikke kørekort). Det kunne da være en ny oplevelse… dér er der plads til de store biler, og det må være en sjov og speciel oplevelse at bo i sådan én 😉

    Kommentar af Mia Folkmann — 10. april 2019 @ 19:54

    • Tranebeskuelse får I jo nok passet ind i programmet på et eller andet tidspunkt 🙂
      Hvordan har din veninde det med amerikanske campingpladser? De få jeg nåede at se, var noget værre noget (både mht. faciliteter og klientel), som jeg ikke ville have lyst til at bo på – og jeg ville heller ikke have lyst til at bo uden for en campingplads … Charlotte har set på dem derovre, fordi børnene plager om en autocamperferie, men hun er ikke vild med tanken om at leje den og køre rundt i USA.

      Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 21:06

      • Nej, du har ret; nok ikke nogen god idé at bo uden for en campingplads. Men jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad hun mente om dem – jeg var vist mest imponeret over, at hun – det lille væsen – kunne køre rundt i sådan en kæmpebil. Men, som hun sagde: Når parkeringspladserne nærmest var beregnet til dem, og vejene var så brede, var det ingen sag 😉

        Kommentar af Mia Folkmann — 10. april 2019 @ 21:19

        • Nej, okay, jeg fokuserede nok mere på en anden slags sikkerhed end lige køresikkerheden … man skal sikkert bare overvinde sig selv. John siger, at det ikke er spor besværligt at køre en bus, bare man ikke skal parallelparkere 😉

          Kommentar af Ellen — 10. april 2019 @ 21:21

  10. Fantastisk, at opleve sådan et leben, trods lettere sibirisk kulde. Det minder mig om, at da jeg ikke fik den parka jeg ønskede mig til jul/fødselsdag, må jeg nok selv se at få købt en 😉
    Foråret snød os. Nu troede vi, at varmen var kommet for at blive, lige som sidste år, men jeg glæder mig meget over, at få sæsonen forlænget lidt. Og jeg kan nå at bruge de to pandebånd jeg har strikket til mig selv efter dine anvisninger 🙂

    Kommentar af fiberfryd — 11. april 2019 @ 8:12

    • Det var godt vi tog derop, for det var en speciel oplevelse.
      Du får brug for den parka inden sommeren kommer, er jeg bange for – og pandebåndene er det heller ikke slut med 😦

      Kommentar af Ellen — 11. april 2019 @ 10:11

  11. Det er meget let at forstå begejstringen ved synet af de mangetraner. Jeg er således glad for at have set mange for nogle år siden ved Stralsund.

    Kommentar af Jørgen — 12. april 2019 @ 20:39

    • Det er et specielt og et flot syn, og der er vist lige så mange på Rügen som ved Hornborgasjön, er der ikke noget om det?

      Kommentar af Ellen — 13. april 2019 @ 16:27


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.