Hos Mommer

22. marts 2019

Det er heeelt færdigt!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:53
Tags: ,

Der er, som det vil være alle forældre bekendt, en periode, hvor børn under pottetræningsforløbet skal hjælpes med den efterfølgende aftørring.
Det foregår på den måde, at man planter barnet på potten/toilettet og som oftest forlader rummet for at vende tilbage og afslutte foretagendet, når barnet har råbt “Jeg ER færdig!”
Vores nevø havde det med at kalde lidt for tidligt, for når min søster kom hen til ham, sagde han næsten hver gang: “Nej, vent lidt, der kommer vist mere.” Det kunne gentage sig flere gange under samme seance, så Merete sagde til ham, at han først skulle sige til, når han var helt færdig. Det huskede han så nogenlunde fint.
I en restaurant, vi engang var på, og hvor toiletterne ikke befandt sig ret langt fra lokalet vi sad i, udspandt sig derfor følgende episode:
Nevøen skulle på toilettet, og Merete mente, at det var i orden at tillade sig at gå tilbage til bordet, fordi hun vidste af erfaring, at det ærinde altid tog meget lang tid for den lille fyr. 
Efter en rum tid gjaldede det gennem hele lokalet: MOAAAR! JEG ER HEEEELT FÆRDIG!!!
Det vakte en del jubel. Merete havde regnet med at gå derud, inden han råbte, men denne gang var han hurtigere end han plejede.

Nu er projekterne i Den Stråtækte heeelt færdige – i hvert fald dem, vi skal betale os fra.

P1020512P1020517

Jeg holder meget af arbejde … jeg kan se på det i timevis.
(Hvem sagde først dette? Jeg kan huske udtrykket helt tilbage fra min gymnasietid.)
Her ses Jørgen og Troels, der var i fuld gang i går. Førstnævnte blev færdig i går og sidstnævnte er lige blevet det i dag.

P1020520

Før badeværelsesvinduet

P1020523Det er blevet så fint alt sammen – også selv om det næsten ser for pænt ud med Jørgens sirligt anlagte sten og den snorlige kumme ved siden af de uregelmæssige brosten, men når sandet er forsvundet, ser det nok lidt bedre ud. Vi skal bare vænne os til det.
Badeværelsesvinduet behøver vi ikke at vænne os til. Det fremgår ikke af disse billeder, men i den ikke-digitale virkelighed har det vindue rent visuelt gjort rummet 20 % større, og vi er ret så glade for den lille, men store ændring.
I morgen skal jeg i Stof & Stil, så jeg kan få lavet de foldegardiner …
Det ligger nemlig (næsten) på vejen hjem fra Birkerød, hvor jeg skal mødes med Det Fast Sammentømrede Engelskhold i aften – og hvor jeg af værtinden har fået tilbudt en seng i nat.
Jeg skal afsted nu – det bliver noget så hyggeligt, ved jeg!

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Det er en herlig fornemmelse, når et projekt er bragt til ende. -I særlig grad, når der er håndværkere inddraget.

    Kommentar af natural2222 — 22. marts 2019 @ 16:33 | Svar

    • Det er nemlig en dejlig tilfredsstillende følelse.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 11:46 | Svar

  2. Hvorfor skal der gardiner på det pæne vindue? Kan naboen kigge ind?

    Kommentar af Mette L — 22. marts 2019 @ 19:03 | Svar

    • Nej, men som jeg skrev i det forrige indlæg, så går man lige forbi, når man går ind oppe fra terrassen, så både for Johns og gæsters skyld bliver det muligt at lukke af for indsyn.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 11:48 | Svar

  3. Mon ikke overgangen bliver anderledes, når bedet tilplantes og der er gået på fliserne. Jeg synes nu det ser fint ud.
    God hyggeaften med overnatning 🙂

    Kommentar af Lene — 22. marts 2019 @ 19:36 | Svar

    • Jo, sådan er det nok – og tak, vi storhyggede 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 11:48 | Svar

  4. Det ser smukt ud – og hvor er det et flot gammelt hus, I har. Lyder hyggeligt med Det Fast Sammentømrede Engelskhold!

    Kommentar af Madame — 23. marts 2019 @ 9:27 | Svar

    • Det er det skønneste hus, vi fandt os der, og jeg nyder i høj grad denne navlestreng til min tidligere arbejdsplads.

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 11:50 | Svar

  5. Åh, det er så dejligt at blive heeellt færdig – både med det ene og andet.
    Også med foldegardinerne 🙂
    Det ser godt ud – både vindue og fliser.

    Kommentar af Kisser — 23. marts 2019 @ 11:39 | Svar

    • Det er det nemlig; det er en god følelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 11:51 | Svar

  6. Begge dele er så fint. Der skal nok snart komme lidt nus i hjørnerne, så brolæggerens nydelige arbejde bliver lidt mere i stil med resten.

    Kommentar af fiberfryd — 23. marts 2019 @ 16:18 | Svar

    • Ja, mon ikke? Kontrasten er bare så stor i forhold til, som det så ud 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. marts 2019 @ 16:47 | Svar

  7. Den gamle vittighed er stadig god. Den minder mig om noget min gode bekendt engang sagde: Når man ligger på dødslejet er det sidste man snakker om nok ikke at “jeg nåede ikke på arbejde den 22. Marts 2019!”
    Det er dejligt at se på jeres hus. Her trænges meget, og jeg overkommer kun hvad jeg kan.

    Kommentar af Donald — 24. marts 2019 @ 12:09 | Svar

    • Du er jo også alene om det – så virker det ikke kun som dobbelt arbejde, synes jeg, men mere end det.

      Kommentar af Ellen — 24. marts 2019 @ 13:05 | Svar

      • Ja, sidste år var min nabo nu så rar at hjælpe lidt, og jeg købte mig fra noget af havearbejdet.

        Kommentar af Donald — 24. marts 2019 @ 13:18 | Svar

        • Det er skønt, når man har mulighed for at betale sig fra at gøre det hårde arbejde!

          Kommentar af Ellen — 24. marts 2019 @ 14:57 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.