Hos Mommer

11. marts 2019

Troels er færdig og jeg er lige begyndt

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:59
Tags: , ,

Vejret har været lidt imod Troels, så han er først blevet færdig i dag med gavlen – han har ikke kunnet male før.
Det er blevet så fint. Når man ser huset fra en vinkel hvor man kan se begge gavle, er det lige præcis sådan det skal være, hvilket en af naboerne da også sagde til os i dag, da han så resultatet. Vi kan kun undre os over, hvorfor vi ikke gjorde det dengang vi satte en murer og en maler på at gøre den hvide gavl pæn, men det er altid meget nemmere at være bagklog.

P1020352P1020462

Troels er færdig, og jeg/vi er kun lige begyndt. I haven. Det er stadig tidligt, men forårsfornemmelserne har i høj grad indfundet sig – og de er af en lidt anden karakter end de var engang … apropos indlægget om, at man ændrer sig livet igennem. Den her med at elske sin have havde jeg overHOvedet ikke set komme – hverken jeg selv eller folk, der kender mig. Ikke desto mindre kribler det i fingrene for at komme i gang med årets havesysler, og i gang er jeg da også. Vi har fjernet et par hylegrimme buske og i stedet sat nogle røde havepotentil, som gerne skulle komme til at give dahliabedet lidt læ.
 I tænkeboksen og på tegnebrættet har jeg haft bedet under stilladset. Det har længe været min onde ånd, for uanset hvad jeg gør, kommer der hele tiden nye sæbeurt og snebærbuske op. Godt nok mindre år for år, for jeg har hvert år gjort en grundig indsats for at reducere fremspringet af de generende planter, men udryddet kan man sandt for dyden ikke sige, at de er. Endnu. Det kommer forhåbentlig, men der var rigtig meget, der havde nået at gro både vildt og til, inden vi overtog huset – især de forbaskede snebær kan jeg finde alt for mange steder, hvor de ikke er ønskede.
Jeg har nu tænkt færdig (det blev ikke til så meget tegneri) og har besluttet mig for (og bestilt) velduftende og “yderst hårdføre” roser. Det er nødvendigt med hårdføre planter, for gavlen vender ud mod fjorden – der er jo også en grund til, at murværket nu er beklædt med træ.
Jeg bestilte syv roser til nævnte bed og en til en nordvæg, hvor der aldrig kommer sol, hvilket der heldigvis findes roser, der trives udmærket med; heriblandt New Dawn.  
Der er en eller anden ínstans, der beder os almindelige mennesker om at indmelde hvad vi synes skulle kategoriseres som invasive arter. Jeg tror jeg melder sæbeurt ind, for den er sværere at udrydde end skvalderkål, skulle jeg hilse fra mig selv og sige. Rødderne når lige så dybt som padderokkens, og en lille bitte bid rod afføder straks en ny plante. Sæbeurt er såmænd ganske nydelig (pænere end skvalderkål), men jeg vil altså ikke have den overalt i haven!

19 kommentarer

  1. En flot gavl – den passer helt perfekt til huset 🙂

    Kommentar af Kisser — 11. marts 2019 @ 18:52

    • Ja, den gør nemlig – og nu er de to gavle ens!

      Kommentar af Ellen — 11. marts 2019 @ 21:29

  2. Det ser fantastisk godt ud! Og så med en flok smukke roser under køkkenvinduet – ikke et øje vil være tørt, når det er groet til 👍🏻 Ja, man havde ikke forestillet sig, at forårskriblen i kroppen flytter plads med alderen 😆

    Kommentar af fiberfryd — 11. marts 2019 @ 20:00

    • Og så må jeg lige vide, hvilken rose du har valgt til gavlen?

      Kommentar af fiberfryd — 11. marts 2019 @ 20:05

      • Hehe, nej det med forårsfornemmelsernes flytteri havde vi heller ikke set komme 😀
        Det er fem forskellge roser (men tre af den ene, derfor syv planter). De er dog ikke vildt forskellige, men det er bevidst. De hedder Ruskela, Belle de Crécy, Jacques Cartier, Great Western og Stanwell Perpetual.

        Kommentar af Ellen — 11. marts 2019 @ 21:33

  3. Og den sæbeurt står som en staude, når jeg søger på den. Den ser da pæn ud, den måtte gerne overtage pladsen for skvalderkål her hos mig 🙂
    Det klæder huset og gavlen flot med den nye stil.

    Kommentar af Lene — 11. marts 2019 @ 22:08

    • Ja, den står som staude, men der er flere end mig, der finder den ret aggressiv. Problemet er, at den bliver ret høj, meget højere end skvalderkål, så den kvæler ALT 😦
      Tak – vi synes også det er pænt 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 9:35

  4. Hvor det klæder huset med den gavl. Apropos have, hvordan går det med dine Dorthealiljer? Mine blomstrer for fuld skrue, det er så flot. Sæbeurt har jeg ikke i haven, men tonsvis af de forbandede snebær i hækken, samt Korbær, brombær og ramsløg. Men nu er jagten gået ind. Så kan de lære det, kan de (håber jeg). Forårshilsner til jer begge herfra.

    Kommentar af Kirsten Jensen — 11. marts 2019 @ 22:27

    • Tak, Kirsten. Dorthealiljerne er kommet fint, de fleste af dem (og de er allerede afblomstrede). Jeg har talt 48 blomster, men også nogle ikke-blomstrende skud, så jeg tror, der kommer flere blomster til næste år. Jeg er så glad for dem 🙂
      Snebær (og andre planter) har fanden skabt i vrede. Vi slås også med brombær i stor stil.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 9:38

  5. Jeg tror, den smule haveglæde jeg har været i besiddelse af, er blevet vekslet til udlængsel!
    Det er ren pligt at holde haven i nogenlunde anstændig stil. I år skulle der gerne suppleres med en masse bunddække. Tilplantningen blev begrænset af tørken…
    Spændende hvad den kommende havesæson byder på!
    Flot gavl! Jeg kan sagtens se stedet med roser😍
    Vi har også haft snebær… Fandens bøvl at slippe af med dens efterkommere!
    Her er det vortemælk, der breder sig hurtigere end jeg får dem fjernet!

    Kommentar af Anne Holtegård — 12. marts 2019 @ 9:15

    • Kan man ikke have begge dele? Det har jeg 🙂
      Noget af det er da lidt sure pligter, men de opvejes af glæderne, synes jeg.
      Ja, det er et værre bøvl – og tak for info; jeg vil undgå at indføre vortemælk i min have!

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 9:40

  6. Gavlen ser ud, som om den altid har været der med den flotte sorte beklædning.

    Kommentar af conny — 12. marts 2019 @ 11:34

    • Det er nemlig lige sådan, det skal være 🙂

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 16:32

  7. Den nys beklædte gavl er nydelig og ens gavle er ikke at foragte og giver harmoni. Det giver – udfra dine to billeder – huset et lidt andet udtryk i min optik, så tag med tagetage fremtræder tydeligere end inden på “bekostning” af stueetagen.
    Mht. bedet under gavlen, der skal være rosenbed: Har du overvejet at lægge en ukrudts-/fiberdug, hvor du kun laver hullet til dine roser (og lidt udenom, så du har plads til at gøde, hvis du vælger det)? Mon ikke det kan nedsætte mængden af uønskede vækster betydeligt og under alle omstændigheder formindske arealet, der skal ukrudtbekæmpes, betragteligt.
    Jeg har med stor succes brugt en noget mere uskøn metode med et meget godt resultat til at bekæmpe skvalderkål på en større fhv. naturgrund/blomstereng/græsplæne: Sort plastikdække i store to år – fra tidlig forår og to år senere aug./sept., hvor jeg så såede/sår – bingo, så kommer der blomsterenggræsplæne. Jeg tager baner af 10 m. i bredden af gangen og undlader at klippe, luge ect. de nærmeste en til to m. skvalderkålsgræs for ikke at stresse planterne til at lave rodskud og overlapper en meters penge, når jeg året efter fortsætter bekæmpelsen. Kønt er sort plastik ikke, men effektivt (og sidste års varme kogte alle vækster væk).
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 12. marts 2019 @ 15:28

    • Vi forstår simpelthen ikke, at vi ikke har beklædt den gavl noget før.
      Jeg har faktisk overvejet en fiberdug, men jeg synes jeg var nødt til at få det værste væk først. Det har jeg så nok nu, og der bliver med størst sandsynlighed lagt en fiberdug samtidig med plantningen af roserne. Sort plastic er for grimt – alle kommer forbi det bed, så det skal helst tage sig pænt ud.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 16:41

  8. Hvor er det blevet pænt! Jeg tror at den gavl vil give mange fordele.

    Hvis der er roser, der trives v. nordvendt mur, så vil jeg overveje at bryde mit princip om at roser er landsforviste (pga. tornene). (Haha).

    Kommentar af Donald — 12. marts 2019 @ 18:29

    • Som invasiv art vil jeg tro at krybende potentil kommer lige efter vildrose; men måske er det fordi jorden her er specielt egnet til krybende potentil, at den spreder sig så meget i plænen. Dens smukke gule små-blomster ligner det, som vi børn kaldte “smørblomster”. Krybende potentil formerer sig ved frø og rodskud og har dybe pælerødder, hvor den nederste del sagtens kan skyde flere nye toppe selv om den bliver halveret (m.a.o. man kan ikke jage den væk ved at grave 3/4 rod op, man skal have det hele med, og i lerjord kan det ikke rigtig betale sig, dér skal andre midler til, fx. selv-lugende storkenæb.)

      Kommentar af Donald — 12. marts 2019 @ 18:33

      • Pudsigt: Jeg har meget skidteras i haven, men krybende potentil er ikke imellem – det har nok, som du er inde på, noget med jordens beskaffenhed at gøre.

        Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 19:21

    • Den isolerer bedre for fjordblæsten og den er pænere. Ren win-win 🙂
      Det skulle der være; nemlig New Dawn – jeg har set den i funktion, så at sige, hos Charlotte. Den står flot selv om den aldrig får en solstråle.

      Kommentar af Ellen — 12. marts 2019 @ 19:18


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.