Hos Mommer

20. februar 2019

Selvforsynende?

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 16:43
Tags: ,

Charlotte og Tim har tre acres grund, hvilket er godt 12.000 m2, hvilket igen, i bonderøvs-/landbrugssprog, er 2,2 tønder land. De har en stor have, men de fleste af kvadratmetrene er paddock; altså græsmark. De holder den delvist tæmmet og har plantet nogle træer, men ellers er det mest børnene, der bruger den til deres base camp.
I søndags kom C til at tale med en af kusinerne om den store grund, og Annemarie spurgte om C kendte bogen Den nye komplette håndbog i selvforsyning, som Bonderøven vist var involveret i. Det gjorde C ikke, men vi kom til at tale om den her til morgen, hvor vi så fandt ud af 1) præcis hvad den hedder, 2) at forfatteren er irsk, hedder John Seymour og skrev den første udgave allerede i 1980, og endelig 3) at Bonderøven har anbefalet den, fordi det har været hans bibel siden han var 11 år og en af årsagerne til, at han blev til Bonderøven. Nu er bogen genoptrykt med farvebilleder und alles, og vi fik lige pludselig et ærinde til Køge for at se, om de havde den der, så C kunne få den med hjem med det samme.
Det havde de, og hun blev glad.

P1020343P1020346

Efter boghandelbesøget gik vi på Vivaldi, hvor nogle fik varm chokolade og andre kaffe, og hvor jeg smugkiggede lidt i bogen, som så meget interessant ud. C & T skal ikke være selvforsynende – selv om vi har joket en del med, at det måske var værd at overveje at blive, Brexit taget med ind i ligningen.
De har desværre bare ikke jord nok. Bogen siger, at der skal fem tønder land til for at kunne gøre en familie på seks 100 % selvforsynende, bortset fra kaffe og te. Og strøm, selvfølgelig, men nu taler vi kun om fødevarer.
P1020347De skal med andre ord anskaffe sig knap tre tønder land mere, men så kan vi også flytte derover uden at skulle risikere at komme til at sulte. Det svarer nogenlunde til naboens paddock, så det skulle vel ikke være umuligt … med mindre naboen også vil til selv at sørge for forsyningen af fødevarerne … 
Og nej. Det er stadig bare en joke, omend det med Brexit faktisk ikke er spor morsomt, men det gider vi ikke komme ind på lige nu.
At ingen af os nogensinde kommer til andet end at lege med tanken og måske drømme lidt, gør ikke bogen mindre interessant, så efter at have kigget lidt mere i den, blev jeg enig med mig selv om, at det er ærgerligt, at C tager den med hjem til England allerede i morgen, så nu har jeg også bestilt den som en fødselsdagsgave fra mig til mig.
Hun har såmænd seriøst overvejet at få sig en større køkkenhave, men er klar over, at det er temmelig arbejdskrævende. Vi må se, hvad det ender med. Under alle omstændigheder er det som sagt en interessant og inspirerende bog.
Tanken om at være selvforsynende er da mere end bare en lille smule fascinerende, ikke sandt?
Og nej igen, jeg er ikke sponsoreret af nogen … hverken af forlag, boghandlere eller forfattere …

Reklamer

35 kommentarer

  1. Håndbog i selvforsyning lå på sofabordet hos mange af mine mere idealistiske studiekammerater i sin tid, så jeg kender den skam godt og har i sin tid deltaget i mange debatter pro/contra selvforsyning. Nu er jeg i den “heldige” situation, at jeg kender til næsten-selvforsyning fra min barndom. Det eneste, mine forældre havde brug for at købe ind, var Roquefortost, og det kunne mestendels godt undværes. Det var selvfølgelig ikke, fordi de var hippier og havde læst en coffee table book. Det var en nødvendighed, hvis man skulle leve af et husmandssted tilbage i 50’erne. Jeg sagde som ung – og det siger jeg stadig: Jeg skal ikke nyde noget. Den der med at få en børneflok for at have gratis arbejdskraft, det er altså noget, der er foregået i Danmark, og ikke kun i en fjern fortid. Jeg er stærk modstander af enhver romantisering af bondelivet, derfor står Bonderøven bestemt ikke på min liste af helte. Han og hans familie var i øvrigt for længst gået rabundus, hvis ikke det var fordi, han havde fået lavet deres liv om til en tv-serie.

    Jeg hører, at mange englændere nu er begyndt at hamstre tørrede bælgfrugter, korn og den slags i frygt for, at forsyningssituationen bliver ustabil post Brexit. Der er også udgået besked om, at bespisningsprogrammerne i skolerne skal til at være “fleksible”. Det er noget ærgerligt, efter at folk som Jamie Oliver har arbejdet så hårdt for at få indført ordentlig skolemad, frem for det bras, man tidligere serverede for børn.

    Nu må vi jo se, hvor slemt det hele bliver. Dine englændere lader ikke til at være helt rystede, og det er da godt. Jeg har ellers indtryk af, at der er gang i en Exodus af danskere baseret i England. Men det handler jo nok meget om, hvilket udgangspunkt man ellers har, og hvilken tillid, man ellers er i stand til at have til fremtiden.

    Kommentar af Henny Stewart — 20. februar 2019 @ 20:49

    • Jeg vil gerne have lov til at indlede med at erklære mig enig med Lene 🙂
      Dernæst, at jeg også (næsten) var igennem samme øvelse i min egen barndom, men dog nok ikke i lige så høj grad som dig. Det er måske også derfor, jeg godt kan lide at se Bonderøven, fordi han brænder sådan for sagen (og er så nuser, den søde knægt 🙂 ) og stadig virker så idealistisk, selv om han åbent indrømmer, at hvis det ikke var for DR, ville kan ikke “kunne holde banken fra døren”, som han selv udtrykker det.
      Jamie Oliver har gjort meget, men England er et stort land, og hans indsats har nok gjort mere indtryk i DK end i UK. Desværre … for jeg så også de fængende udsendelser fra skolerne i UK. Men det der virkelig rammer ens hjerte er fx, at piger bliver holdt hjemme fra skolen (og kvinder bliver hjemme fra arbejde) fordi de ikke har råd til at købe menstruationsbind! Jamen for hulan da!!! På hospitalerne skal man selv have bind med.
      Det er meget værre at være fattig i England end i Danmark, men hvad der ryster mig mere, og gør mig mere ondt, er, at de fattige stadig tror, de får det bedre uden EU end med. C&T er meget bekymrede, men både de og vi satser på, at de to nok skal klare sig igennem, selv om det er egoistisk og ikke nationalpolitisk set, for der er vitterlig dårligere tider forude. T&C har en ufaglært (tidligere jægersoldat) der kommer og hjælper dem med alt muligt som Tim hverken kan udføre eller har tid til. Da de spurgte ham, hvordan han ser på Brexit, var hans kommentar; “Det betyder da ikke noget! Vi skal ud! Og jeg har tænkt mig at fortsætte med at arbejde, som jeg hele tiden har gjort!” Han tænker så ikke over, at dem, der sætter ham i arbejde, sandsynligvis ikke vil have noget arbejde til ham. Heller ikke selv om han selv var nødt til at opsøge T&C for at spørge om “de havde noget for ham at lave, for han havde ingen indtjening for tiden.” Det havde de, men de kan altså ikke sørge for, at han fremover får en fast indtægt-
      Jeg har SÅ mange tilsvarende dårlige historier, at det ville fylde flere indlæg.
      Måske kommer de lidt hen ad vejen …

      Kommentar af Ellen — 20. februar 2019 @ 22:57

  2. Hvor jeg dog er vild med Hennys kommentar, jeg kan så se at min landmand ikke er den eneste med den holdning til Bonderøvens økonomi, derfor er det alligevel hyggeligt at følge ham. Men jeg gad ikke være hans kone 🙂 Jeg har det som Henny, jeg skal ikke nyde noget af at være selvforsynende, jeg lader dem, som er gode til at dyrke grøntsager og have med dyr at gøre stå for det. Og tøj mm har jeg heller ingen intentioner om at være selvforsynende med, selv om jeg elskede Pers nye Klæder som barn 🙂
    Så man kan jo godt blive fascineret af ideen, det er nok ligesom jeg elsker at læse om folks madplaner og gode opskrifter, men ikke gider at lave mad. Måske er det drømmen om at jeg måske en dag bliver sådan en, der elsker at gå i køkkenet, der får mig til at læse madsider 🙂

    Kommentar af Lene — 20. februar 2019 @ 22:22

    • Vi har også længe tænkt, at Bonderøven ikke ville have kunnet klare sig uden DR, men derfor kan han jo godt være hyggelig at se på tv 🙂
      Jeg gad nu godt være hans kone,for Frank laver vist ret meget af deres mad 😉
      Bortset fra det er vi enige: Det er alt for stort et arbejde at være selvforsynende, så det orker vi ikke.
      Og igen er vi enige: Det er en fascinerende tanke, og det kan være inspirerende at læse om andres store overskud til at kunne klare alt, selv om man udmærket ved, at sådan bliver det aldrig for en selv 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. februar 2019 @ 23:03

  3. Hjemme hos os er vi også selvforsynende. Vi skal bare lige omkring Meny

    Kommentar af Fru Z — 20. februar 2019 @ 22:45

    • Hana – ja, det er jo kun et spørgsmål om definition af begreberne 😀

      Kommentar af Ellen — 20. februar 2019 @ 23:03

  4. Den bog kender jeg fra 1980’erne, hvor den blev brugt til inspiration, da et nært familiemedlem flyttede fra den københavnske stenbro til langt ude på landet på det sydøstlige Fyn – pga. uddannelse, men beholdt weekendstudiejobbet i Kbh. – hvorved ønsket om “jord under neglene”, “rene fødevarer” og lave udgifter kombineret med natur kunne realiseres. Dem, der ønskede at modtage afgrøder, stillede til arbejdsweekend et par gange om året og var ellers bare velkomne til at være der. Da jeg dengang boede meget meget tæt ved Hovedbanen, så fik jeg rigelige ugentlige leverancer, fordi hun passerede, når studiejobbet skulle passes, men jeg tog også gerne derover, når det kunne passes ind mellem studie og arbejde, og hyggede mig med at sanke i mark, skov og strand samt høste og derefter sylte, henkoge, mælkesyregære, nedfryse, tørre mm. Mælken hentedes hos naboen, der var bonde. Jeg har aldrig smagt bedre mælk, når den var så frisk, at den kun netop var blevet kold og fløden knap havde samlet sig for oven.
    Måske Charlotte også kan have fornøjelse af “The Pip Book” af Keith Mossman, da hun har drivhus. Jeg har faktisk 1. udgaven (1973), men den er vist blevet revideret siden, som jeg fik en bekendt til at købe til mig i London, fordi det var spændende selv at fremdrive eksotiske planter.
    Ak ja det var meget før Amazon og lign. Dengang kunne man have en konto hos Foyles, som man betalte halvårligt eller når den nåede et individuelt max. beløb. Når man bestilte, brugte man et bestillingsseddel-postkort, hvor modtageren betalte portoen. Det var tider.

    Nå det blev til erindringer fra forgange tider.
    Mvh.

    Kommentar af Kristine — 20. februar 2019 @ 22:56

    • Jamen det var jo også så hyggeligt at sanke, høste og sylte, men jeg tror nu nok, at du havde fat i den lange ende ved ikke at være økonomisk afhængig af at skulle være selvforsynende.
      Det er også ligemeget, for du har masser af gode minder fra disse tider. Det har jeg også, men de fleste er fra min barndom, og når jeg spurgte mine forældre, var livet knap så romantisk endda dengang, man bare INGEN penge havde til noget som helst.
      Tak for “The Pip Book”. jeg googlede omgående og fandt den til én penny! Yes, that’s right – lige som min bagebog. Plus porto på 2.80 pund, okay … men det tror jeg, at jeg overlever. Den er allerede bestilt til englænderne, for den ser ud til at være interessant at eje.
      Erindringer skal man have – det er jo ens grundlag for livet 🙂

      Kommentar af Ellen — 20. februar 2019 @ 23:20

      • Næh total selvforsyning er alt for meget. Dyrkning af grønt og frugt mm. er også lidt svært for en asfaltrotte som mig, når man ikke har adgang til Østergro eller lign. “urban gardening” (dog er der en del Karl Johansvampe på Bispebjerg kirkegård og andet spiseligt i nærheden), men jeg nød de år med dyrkning, alle de superfriske afgrøder, at der var stor variation og prisen (når tidsforbruget og transport ikke medregnes), samt samværet og sankningen, hvor jeg lærte nyt. Det er immervæk mere end 30 år siden, at hun/vi dyrkede div. forskellige sorter – både gamle “glemte”, udenlandske og de sjove. Det er først inden for de sidste 5-10 år, at det er blevet hipt, så det var vist “first moving” og tilmed boede jeg på Vesterbro, hvilket er det mest hipstede i dag, så måske er jeg trendsætter🤔, men i meget god tid😂.
        Hyggeligt at pip-bogen vækkede interesse. Jeg husker, at avocado og div. citrus var nemme og ananas noget sværere at få til at spire/gro, men ellers ligger de erindringer meget langt tilbage i hukommelsen.
        Hele min barndom var også næsten uden penge til den daglige husholdning, fordi min far studerede (2 x højere videregående) og de allerfleste blev brugt til husleje og privatskole (den lokale folkeskole havde massive problemer), så jeg har fået rigtig meget rugbrød, mange kartofler, hjerter i flødesovs, stegt lever og sild, hakket hestekød og kødpålæg i meget tynde skiver, samt agurke-, banan-, kartoffel- og tomatmadder. Jeg fik f.eks. også en ny brugt cykel, rulamsluffer, sko og støvler i fødselsdags- og julegave og en gang en arkitektlampe.

        Kommentar af Kristine — 21. februar 2019 @ 18:10

        • Det er da irriterende at have været trendsætter uden nogen vidste det 😉
          Det var hårdt dengang – og jeg har også som voksen siddet meget hårdt i det, fordi jeg var alene med C til hun var 10 år. Derfor nyder jeg så meget mere nu at kunne tillade mig at bruge lidt flere penge, end jeg nogensinde før har gjort. Det var nok ikke det, du ville have gjort, men jeg synes selv, jeg har fortjent det, og nydelsen er ekstra stor, tror jeg, fordi jeg har prøvet ikke at have noget som helst tilovers i mange år.

          Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 19:55

          • Til lykke med at du har fået økonomisk råderum, så det materielle liv kan opprioriteres.
            Jeg nyder også livet efter mange år, hvor femørerne blev vendt flere gange, men bruger overskuddet på en helt anden måde end dig. Jeg holder faste udgifter helt nede, så boligen er hverken stor eller moderne, men med arvede møbelklassikere, fra genbrug/storskrald eller købt hist og pist, førend de blev moderne – det bliver/er nok også en trend😉.
            Jeg arbejder meget intensivt i perioder og afspadserer sammenhængende i andre. Jeg vælger at cykle, gå, køre med tog eller i bil og billig indkvartering og næsten kun i Europa, derudover transporterer jeg mig relativt få gange, men for en længere periode ad gangen. Dertil er der weekender mm. i f.eks. Sverige og Nordjylland.
            Mvh.

            Kommentar af Kristine — 21. februar 2019 @ 21:00

            • Det er jo heller ikke boligen eller nyt tøj, der sluger vores penge, men rejserne. Jeg har drømt om store rejser i hele mit liv; nu kan jeg, og så gør jeg det. Punktum. Global warming eller ej, må jeg indrømme.

              Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 21:16

  5. Det er jo en god boghandel i Køge, hvis de havde den bog! Bogmarkedet i dag er fuldt af underlige problemer.

    Man kan gøre mere eller mindre ud af alting, og jeg kan godt forstå at man kan bruge bogen som inspirationskilde. Det er også (somme tider) interessant at se Erichsen (Bonde-enden) lave forskellige ting, man får ligesom afmystificeret tømmerarbejde, selv om man godt kan se, at han er ferm med værktøj. 🙂

    Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 5:02

    • Af underlige problemer? Jeg ved nok ikke helt, hvad du mener, men det har måske noget med ebøger at gøre?
      Det er nemlig interessant at se ham kaste sig ud i alle mulige spøjse foretagender, og ja, han har skruet hænderne rigtigt på 🙂

      Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 9:38

      • Jeg tænkte på at udgivelser kan sigte på supermarked/Føtex bog-afdelinger, mens andre sigter efter rigtige boghandlere, og ja, som du siger, har boghandlerne fået konkurrence med e-bøger; men alene mængden af bøger, som udkommer pr.år, har betydet at forretningerne skal have alle (u)mulige tynde, elendige romaner liggende. Måske har jeg en fordom her.

        Man skal lige huske, at Erichsen har både regissør og redaktører og klippere, som kan hjælpe med at gøre udsendelserne meget flotte. Men sjovt er det. Hvis alle vil spille harpe, så er der ikke harper nok, skrev Halfdan engang. De gamle maskiner, som bliver istandsat og malet, er ikke løsningen på forsyningsproblematikkerne, og hvis der var mange Erichsener, så kan det jo være at der ikke var gamle maskiner nok.

        Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 11:01

        • Jeg kommer pludselig i tanke om en museumsdame fra Maribo, Lolland, som sagde at det var konernes kålgårde, som sørgede for at mændene ikke døde af skørbug (vikingetid og middelalder). Det var, som Gitte skriver, et stort arbejde at passe køkkenhave, men det kunne “betale sig” rent sundhedsmæssigt, når man ikke bare lige kunne købe tomater og salat på torvet.

          Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 11:06

          • … og så støtter jeg Lene og Henny og Farmer! 🙂

            Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 11:11

        • Det er ikke mit indtryk, at der er flere dårlige bøger, end der altid har været, men der er vel overordnet set mange bøger, så relativt set er der nok også flere dårlige – men det er et spørgsmål og smag, hvad der er ‘dårligt’ – jeg er fx vild med krimier, hvilket af nogle anses for værende underlødig litteratur 🙂
          Der er ikke plads til mange som F.E. i Danmark, men det er da sjovt at høre og se, hvordan det også kan lade sig gøre at leve. Med lidt hjælp 🙂

          Der var nok ingen, der fik tomater i andet end tomatsæsonen, da vi var børn. Hele vinteren stod den på forskellig kål, gulerødder og kartofler. Hvis man var god til at gemme æbler, fik man friske æbler helt hen i april.
          Jeg kan godt indimellem savne sæsonvarerne, men jeg kan jo bare (og gør det også) lade være med at købe andet end danske jordbær og ditto æbler. Jeg må dog indrømme, at agurker, tomater og salat af forskellig art køber jeg hele året.

          Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 11:38

          • Det er muligt at der altid har været så mange bøger af forskellig … skal vi være rare og sige forskellig indretning.

            Der udgives flere bøger, det må være svært for en lille boghandel at have dem alle sammen.

            https://slks.dk/fileadmin/user_upload/0_SLKS/Fotos/Bogpanel/Rapport18/Faktaark_aarsrapport2018.pdf

            (Slots- og Kulturstyrelsen:)

            Flere nye skønlitterære bøger
            I 2017 blev der udgivet 559 flere danske skønlitterære bøger sammenlignet med
            2009. Det svarer til 58 procent flere bøger på ni år.

            Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 15:31

          • Ja, jeg støtter dine indkøbssynspunkter 🙂
            Og ja, det er godt og underholdende at se Erichsen.

            Kommentar af Donald — 21. februar 2019 @ 15:33

            • Det er godt nok mange flere bøger, men det er jo også blevet nemt selv at udgive bøger. For nemt, kan man sige, for der kommer altså rigtig meget skidt ud med dårlig stavning og grammatik, fordi korrekturlæsning åbenbart er for dyrt eller bliver skønnet unødvendigt. Jeg gider dem ikke!

              Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 16:28

  6. Jeg er i gruppe med Henny og Lenes landmand. Med et tv-honorar og to jobs kan meget lade sig gøre.
    Jeg har kun set enkelte brudstykker af Bonderøven; men det er egentlig heller ikke mit indtryk, at han går efter at alle skal gøre som ham. Hen gør vist bare det han har mest lyst til.

    I min tidlige barndom vred vi føden ud af 18 tønderland, hvoraf de 6 var mose og eng, boede 3 generationer under samme tag, holdt stadig arbejdsheste og opvarmede udelukkende med træ fra mosen. Det vil jeg ikke ønske for nogen.

    Jeg tror nu eller nok, at 1,2 hektar ville være nok, hvis der var et par mindre drivhuse på noget af arealet og man i øvrigt påskønnede en kost med meget gedemælk/-ost, kål og kartofler.

    Kommentar af natural2222 — 21. februar 2019 @ 8:14

    • Jeg synes heller ikke, at han er frelst på den måde, at han forsøger at overbevise andre om, at hans livsstil er den rigtige.
      De go’e, gamle dage” var slet ikke spor gode. Min far havde ganske vist 32 tdr. land; vi var også tre generationer på gården, og der aldrig nogen penge tilovers – ikke før han begyndte at supplere landbruget med andre ting.
      Du bekræfter os i vores tanker om, hvor meget (eller lidt) der egentlig skal til, hvis man kun ville holde sig selv med grønsager og ikke forsøge at være 100 % selvforsynende.

      Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 9:51

  7. Det er da godt, der er nogen, der gerne vil se Bonderøven. Jeg gider nemlig ikke, og faktisk er jeg ret irriteret over, at jeg betaler for hans åbenbart livsvarige forsørgelse, rejser til Langtbortistan og hvad ved jeg. Plus at han ustandselig invaderer mit fjernsyn. Selvfølgelig kan jeg bare lade være at se ham, hvilket jeg da også gør, men der kan jo ikke sendes andet, mens han udbreder sig.
    Det samme gælder i øvrigt diverse ejendomsmæglere, skattejægere, livsstilseksperter… fortsæt selv. Nytænkning i TV, tak!

    Kommentar af Kirsten — 21. februar 2019 @ 10:10

    • Hehe, Kirsten, du afskyr de selvsamme ting, som vi holder meget af at se – i hvert fald Hammerslag, og John er ret glad for diverse skattejægerudsendelser, men der skal jo også være noget for enhver smag …
      Hvad med DRK? Det synes vi er en god kanal med en del interessante udsendelser.

      Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 10:49

      • Krigskanalen? Jo, den er nok for mig den bedste af de danske kanaler, men jeg ser nok mest udenlandske kanaler.

        Kommentar af Kirsten — 22. februar 2019 @ 19:45

        • Krigskanalen?? Men ja, det er en god kanal. Vi ser meget BBC Earth og BBC Brit – og de norske, hvis Lars Monsen er ‘på’.

          Kommentar af Ellen — 23. februar 2019 @ 12:56

  8. Tanken om at være fuldstændig selvforsynende er jo spændende – i hvert fald i teorien. Det lyder som en bog, der er værd at læse, og jeg vil låne den på biblioteket. Jeg kan huske min far fortælle om sin mor, der i hans barndom havde en overdådig køkkenhave, men at det var et enormt arbejde.

    Kommentar af Madame — 21. februar 2019 @ 10:54

    • Enig: Mest spændende i teorien, for jeg tror det er godt og vel et fuldtidsjob at ville være selvforsynende.
      Min mor havde også en stor køkkenhave på gården, og det tog lang tid at passe den ordentligt.

      Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 10:58

  9. Den bog havde og brugte vi skam også i vores kollektiv, selv om vi ikke havde planer om at være selvforsynende. En stor køkkenhave gav dog grønt nok til at det kunne række det meste af året (hvad vi dog ikke spiste af af fyldte squash, new zealandsk spinat, kartoffel- og rødbedesupper m.m.), men da vi ikke havde ret meget at rutte med, var den en stor hjælp, sammen med lidt proteintilskud fra høns, ænder, gæs og får. Vi hentede også den skønneste, fede nymalkede mælk fra en gård med jerseykøer. Bedre tykmælk end den vi lavede dengan, har jeg ikke fået, hverken før eller siden. At leve et selvforsyningsliv er helt sikkert kun spændende når det er et tilvalg og ikke en nødvendighed.

    Kommentar af fiberfryd — 21. februar 2019 @ 21:00

    • Din sidste bemærkning er en rigtig god pointe!
      I har levet sundt dengang – nogle fordele skal der da også være ved at være økonomisk trængt, men det er, som du også sagde, aldrig sjovt at være tvunget til noget – alt bliver bedre ad frivillighedens vej.

      Kommentar af Ellen — 21. februar 2019 @ 21:19

  10. Vi er vist mange, der har været igennem den selvforsyningsperiode. Når jeg ser tilbage på min barndom, var det mest hygge, lige bortset fra når vi skulle pille solbær, bælge ærter osv, når vi hellere ville være fri. Alligevel var det et must for mig, da vi byggede hus, at køre videre i samme spor. Det havde jeg det fint med i mange år. Nu nøjes jeg med det på hyggebasis. Urtehaven er skrumpet gevaldigt.

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. februar 2019 @ 6:55

    • Hygge for os, men ikke altid for mor; det var vist mest en sur pligt 🙂
      Måske fordi jeg ved hvor stort et arbejde det er, har jeg aldrig ønsket mig en stor køkkenhave – andet end i teorien …

      Kommentar af Ellen — 22. februar 2019 @ 9:22

  11. Selvforsynende bliver jeg aldrig, men jeg glæder mig over at se purløg grønnes, og jeg er da begyndt at tænke på, at jeg må se efter en enkelt pose læggekartofler hos Danish Agro.
    Det er også ret spændende at læse alle kommentarerne.

    Kommentar af Jørgen — 25. februar 2019 @ 20:12

    • Det er nok også cirka på det stadium jeg er – og ja, det er et af de mere interessante kommentarspor.

      Kommentar af Ellen — 25. februar 2019 @ 20:53


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.