Hos Mommer

26. januar 2019

Der er mange lande …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:23
Tags: ,

Vi spurgte for godt tre år siden Aubrey hvilket land han helst ville bo i, hvis han selv kunne vælge. Et ikke helt fair spørgsmål, men sådanne forekommer, selv blandt ellers udmærkede bedsteforældre. Med et glimt i øjet er det dog okay, og han havde ved en tidligere lejlighed spurgt sin mor, hvorfor de ikke bare kunne flytte til Danmark fremfor at bo i England, for dér skulle han altid i skole, hvorimod det altid var sjovt, når han var i Danmark!
Denne gang kom hans svar lidt bag på os, for han svarede prompte: BONBONLAND!
Det havde han nok ikke svaret, hvis vi havde stillet spørgsmålet på engelsk …
Charlotte kunne for mange, mange år siden godt tænke sig at bo i Legoland.
Legeland og Disneyland er sikkert også gode lande at bo i, hvis man er barn.

P1020243

Jeg har været i Tæppeland de seneste par dage.
Det er gråt og det sner; vi har lige været meget langt væk, så hvad er bedre end at forskanse sig i systuen og beruse sig i stoffer? Okay, andre har nok adskillige andre bud, men jeg synes det er godt.
Der er nu produceret et nyt minitæppe til badeværelset, syet efter samme pølseprincip, hvorefter jeg allerede har syet et par kurve og en toilettaske.
45 meter (= de 50 yards, som en rulle ‘indmad’ indeholder) stofpølse sys af stoffer, der er varieret efter humør, præferencer og lagerbeholdning, hvorefter de sys fladt sammen.
Ad et par omgange, viste det sig … jeg måtte pille flere rækker tilbage én gang og en enkelt række én gang, fordi det flanede alt for meget. Det var sværere end jeg havde regnet med at få til at ligge helt fladt, og der er da også et par små bølger stadigvæk, kan jeg se, men dem skal jeg nok få rettet ud ved hjælp af et strygejern og lidt mild vold.

De argentinske køer

På ranchen uden for Buenos Aires var der et mini-tæppeland, bestående af skind fra køer af enhver tænkelig kofarve, ensfarvede og spraglede, i både helskindsudgaver og sammensyede.
Jeg gider på ingen måde have en hel ko til at ligge og fla’e u’ et eller andet sted i mit hjem, men patchworkeren i mig kunne ikke stå for denne gråhvide lille løber på ca. 1 x ½ meter.
Det har desværre også fået et par folder, men jeg håber de retter sig ud efterhånden. Jeg var nødt til at folde tæppet sammen i kufferten.
Det var i øvrigt den eneste souvenir, jeg havde med hjem fra den lange rejse (bortset fra en køleskabsmagnet med krydstogtskibet på).

Reklamer

16 kommentarer »

  1. Det er et fint kopatchworktæppe!
    Hvor er du dygtig til håndarbejde – tænk at kunne lave så smukt et tæppe til badeværelset.
    Børn er så gode til sjove svar, men man glemmer dem alt for hurtigt. Jeg kan huske, at min søn som lille dreng kaldte Frederiksværk for MinVærk (han hedder Frederik).

    Kommentar af Madame — 26. januar 2019 @ 12:53 | Svar

    • Jeg kan jo li’ det, det der håndarbejde, og så er det ingen sag 🙂
      Børns bemærkninger er bare de skønneste – både de bevidste og de ubevidste morsomheder. Din søn har også været kvik, og med det navn er der en hel del, han kan sætte ‘min’ foran 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2019 @ 15:16 | Svar

  2. Du hygger rigtig, og sikke et smukt tæppe du fik syet.

    Kommentar af Lene — 26. januar 2019 @ 14:26 | Svar

    • Tak. det gør jeg, det er en rigtig vinterbeskæftigelse 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2019 @ 15:16 | Svar

  3. Ja, jeg vælger slaraffenland 😆

    Kommentar af Henriette — 26. januar 2019 @ 14:32 | Svar

    • Det er et godt land – der kan man også bo som voksen 🙂

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2019 @ 15:17 | Svar

  4. Henriettes slaraffenland er et godt bud, men har man råd, kan man også vælge ødeland. Du er ferm til at slå dine folder 😉

    Kommentar af Eric — 26. januar 2019 @ 14:52 | Svar

    • Hellere en ødeland end et øde land, hvor det må være problematisk at slå sine folder 😉

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2019 @ 15:18 | Svar

  5. Jeg husker den unge pige der spurgte om man skulle have pas med til Jylland.

    Kommentar af Jørgen — 26. januar 2019 @ 14:55 | Svar

  6. Du er allerede flittigt i gang med håndarbejde. Det er et flot tæppe til badeværelset. Og en meget fin souvenir 🙂

    Kommentar af Betty — 26. januar 2019 @ 23:20 | Svar

    • Noget skal man jo lave i dette triste vejr 🙂
      Det var i hvert fald en lidt anderledes souvenir!

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2019 @ 09:19 | Svar

  7. Flot souvenir! Jeg holder lidt sypause, men den slags kender du vist ikke til 😇
    Smukke blå farver 👍

    Kommentar af fiberfryd — 27. januar 2019 @ 08:35 | Svar

    • Jow da – mine sypauser kan vare i flere måneder – jeg strikker altid, men jeg syr ikke altid.
      Tak, ja, de er så fine 🙂

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2019 @ 09:21 | Svar

  8. Der er mange gode lande. I fredags var jeg i Møbelland med Camilla. (Dog hun på nettet) I går var jeg i Legeland (børnefødselsdag) og lige nu er jeg i Blogland 🙂
    Klipper du selv strimlerne til tæppet?
    Jeg har, for et par år siden, set et pachworktæppe syet af små lædderlapper (dem fra cowboybukser) Det tænker jeg ofte på at sy, bare for sjov, om ikke andet så bare en sofapude, som jeg så håber på nogen kunne tænke sig at eje, men jeg har endnu ikke en eneste lap, sp det har kange udsigter.

    Kommentar af Pigen fra landet — 27. januar 2019 @ 08:40 | Svar

    • Blogland er også et godt land 🙂
      Ja. Og nej, for man klipper ikke patchwork; man skærer med et dertil indrettet skærehjul. For det første ødelægger man hænderne ved at klippe, for det andet bliver det ikke pænt og skarpt nok og for det tredje tager det alt for lang tid.
      Det har godt nok virkelig lange udsigter, når du endnu ingen lapper har. jeg ligger ikke inde med nogen, men hvis jeg får nogen, gemmer jeg dem til dig.

      Kommentar af Ellen — 27. januar 2019 @ 09:24 | Svar


RSS feed for comments on this post.

Fyr løs! Din kommentar er meget værdsat

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.