Hos Mommer

24. januar 2019

Hverdag igen

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 14:15
Tags: ,

imageHverdagen har indfundet sig. Det var den ikke længe om, for jetlaget var nærmest ikke-eksisterende for mit vedkommende – de fire timers forskel har ikke været inde og drille mig, men jeg er vist også lidt underlig i den retning, for normalen er, at det virker værst på folk at rejse østpå. Jeg har det lige omvendt og er længere om at vænne mig til tidsforskelle, når jeg rejser vestpå. Med andre ord: Jeg var inde i min normale søvnrytme fra dag ét … jeg var det faktisk også allerede på dag to, da vi kom til Chile, så det har på ingen måde været slemt.
Der var fire timers forskel fra DK både i Chile og Argentina, men iflg. nogle tabeller skulle der være 5, hhv. 4 timers forskel. Chile har dog vistnok sommertid, derfor udligningen. Vil jeg gætte på …
Andre tidszonekort, som fx det til højre, viser, at Chile og Argentina kører med samme tidszone. Tallene er regnet ud fra GMT, så der skal lægges en time til for at måle fra DK. Chile og New York ligger på samme længdegrad, så egentlig skulle der være seks timers forskel til Chile …
Forvirret? Det er jeg også. Jeg tror bare, at jeg holder mig til den kendsgerning, at der var fire timers forskel fra start til slut på ferien; det er det nemmeste. Det er heller ikke alt, man skal forstå.

Der stod en kasse fra Årstiderne og ventede på os, da vi kom hjem mandag aften. Det var skønt at få en blid overgang fra slet ikke at have skullet tænke på mad i 18 dage til dagligt at skulle beslutte sig for dagens menu.
Diæten overholdes strengt – bortset fra, at vi har inviteret bagboerne ind til aftensmad som tak for huspasning, postkassetømning og blomstervanding mens vi har været væk – men de får skam lækker low-carb-mad fra årstiderne; jeg har bare været ude at handle for at supplere, så der er til fire i stedet for to. Plus lidt forskellige oste som dessert. Diæten overholdes dermed. Ehhh … lige bortset fra den vin, jeg naturligvis vil servere til maden, men nu skal vi jo heller ikke blive fanatiske, vel? Der vil bare ikke være noget, der hedder vin til hverdag før om en rum tid, for jeg har taget seks – SEKS!!! – kilo på siden 1. december. Jeg kan åbenbart hverken tåle at holde jul eller tage på ferie, hvilket er noget skidt, er det. Det er da godt, man kan gøre noget ved det.
P1040194

Det er ikke kun tidszoner, jeg kan undre mig over.
Jeg kan også undre mig over, at en menymedarbejder ikke lægger mærke til, hvad der står på det prisskilt, der er placeret ved citronmelissen.
Hvis man er i stand til at sætte et skilt, der uden for enhver tvivl hører til ovre i vinafdelingen, midt i krydderurterne … ja, så mener jeg ikke, at vedkommende kan være specielt nærværende mht. sit arbejde.
Det sjoveste var, at barkoden ikke virkede ved kassen, så kassemanden spurgte om jeg kunne huske hvad min pose kostede.
“Ja. Det kan jeg. Den koster 69,95 og det er i øvrigt ikke citronmelisse, men en vin fra Piemonte!”
Han undrede sig, kunne man tydeligt se, over den skøre kunde, men jeg kunne jo forsikre ham om, at det var rigtigt, og at det måske var en god ide at sende en medarbejder til krydderurterne for at få rettet den fejl, hvilket han var ganske enig i – og tog aktion med det samme.

Reklamer

14 kommentarer

  1. Velkommen hjem – til hverdagen og de små brokkerier med søvnige butiksmedarbejdere 😉 Jeg ved ikke med jetlag. Min erfaring er, at jetlag fylder mindst på udturen, fordi det er det mest spændende,og så er det nemmere at glemme, at man er træt.

    Kommentar af Fruen i Midten — 24. januar 2019 @ 15:05

    • Tak, tak 🙂
      Jetlag handler for mit vedkommende ikke så meget om trætheden som det, at jeg vågner på de mest tåbelige tidspunkter midt om natten og ikke kan falde i søvn igen, fordi min krop tror jeg skal være vågen nu. Det koster selvfølgelig lidt træthed, men det er nu ikke så galt endda, synes jeg. Jeg kan sagtens følge dig i, at det er mindre problematisk, når man er på vej på ferie og ikke på vej på arbejde 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2019 @ 16:58

  2. 109 gram om dagen er godt gået, eller måske for lidt gået? De skal nok glide af igen, nu den ikke står på krydstogtskost længere. Og du er sikker på, at citronmelissen ikke er fra Piemonte? 😉 Det, du skriver om jetlag, minder mig om de år, jeg arbejdede i treholdsskift. Da havde jeg mere eller mindre permanent jetlag, og det savner jeg bestemt ikke.

    Kommentar af Eric — 24. januar 2019 @ 15:19

    • Ha, ja, det er nok nærmere for lidt gået 😀
      Og de kommer af igen, det er helt sikkert!
      Jeg er ikke sikker på, hvor citronmelissen kommer fra, men jeg er sikker på, at prisen er forkert 😉
      Jeg tror det er langt hårdere for kroppen at arbejde i treholdsskift end det er at være langt væk på ferie en sjælden gang – og jeg tror, jeg ville have svært ved det. Treholdsskift, altså …

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2019 @ 17:03

  3. Velkommen hjem, Ellen – og sikke en fantastisk tur I har haft!!

    Kommentar af Maude // skøreliv.dk — 24. januar 2019 @ 17:26

    • Tak – og JA! 🙂

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2019 @ 18:00

  4. Man skal ikke kimse af en god kampvægt, når man skal holde jul og ferie, det kan være hårdt 🙂 Jeg vejede mig ikke før to uger efter nytår, og til min store glæde var jeg nærmest nede på førjulvægt. Jeg gad dog godt komme 3 kilo længere ned, men det skal ske med fornuft og nydelse.
    Velkommen hjem til forhåbentlig sne og kulde, så I kan hygge jer indendøre med alle ferieminderne.

    Kommentar af Lene — 24. januar 2019 @ 19:05

    • Flot! Tre kilo ned er heldigvis til at overkomme, og det med fornuften kan jeg forstå, men nok ikke helt det med nydelsen 😉
      Tak – vi både nyder og hygger. Med kulde og uden sne.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2019 @ 22:18

  5. Velkommen til lille Danmark. Dejligt, at I er hjemme igen! I kan nok ikke se det, men dagene er ved at blive lysere 👍 Der er erantis i haverne, fuglene går til den og leger forår – og januar er snart en saga blot.
    Det har været en fornøjelse at være på krydstogt med jer og måske er vi med næste gang? Peter har fået lovning på at holde ferie i enten uge 35 eller 36, så nu kan vi købe billetter 😀
    Knus til jer begge

    Kommentar af fiberfryd — 24. januar 2019 @ 19:24

    • Tak, og du kan tro, at vi kan se forskel på lyset fra da vi rejste og til vi var hjemme igen.
      Jeg håber bare SÅ meget, at I er med næste gang! Uge 35 eller 36 er rigtig fint. Vi må meget snart mødes og aftale nærmere.
      Knus retur herfra.

      Kommentar af Ellen — 24. januar 2019 @ 22:22

  6. Jeg vil straks tage aktion og kommentere på dit indlæg. Sproglig modernisering, du ved.
    Det har været en fornøjelse at følge med på turen nedenom og hjem. Hvad står som den markanteste erindring?
    God fornøjelse med afspækningen! Det er måske ligefrem imponerende at det kun er en vægtforøhgelse på 6 kg. når betingelserne tages i betragtning.

    Kommentar af Jørgen — 25. januar 2019 @ 13:46

    • Hehe. Jeg kan godt se, at det er en anglicisme … den stammer fra min arbejdstid, og jeg har brugt udtrykket i mange år.
      Det er svært at sige, men det var nok den lange gåtur i Valparaiso og så den lidt andægtige følelse, da vi rundede Kap Horn.
      Jo tak! Jeg synes, det er mere irriterende end imponerende, men sådan går det, når man har en rygrad som en kålorm.

      Kommentar af Ellen — 25. januar 2019 @ 18:20

  7. Velkommen hjem. Det er andet end visuelle indtryk, der er kommet ind under huden😉 Men det får du styr på igen…med en god hverdag.. og rutiner… falder det hele på plads.
    Vil du lsbe en bog over turen? Eller hvordan gemmer/bruger du dine fotos?

    Kommentar af Anne — 25. januar 2019 @ 23:46

    • Haha, ja, det må du nok sige 😀
      Jeg laver en fotobog. Det har vi gjort i nogle år nu over vores lidt større ferier; det er en god måde at gemme minderne på – og en god måde at vise andre billeder på, for folk kan kigge i deres eget tempo.

      Kommentar af Ellen — 26. januar 2019 @ 11:39


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.