Hos Mommer

22. januar 2019

DE kunne ride!

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 12:35
Tags: ,

Vi lagde til i Buenos Aires lørdag morgen og dermed havde vi 1½ dag i Argentinas hovedstad. På den hele dag – lørdagen – blev vi først kørt lidt rundt i byen og derefter fragtet ud til en ranch, hvor der skulle tilbringes nogle timer.
Jeg tænkte først, at det var lidt øv … det lød meget turistet, da guiden forklarede hvad der skulle ske.
Det var bestemt også turistet, men jeg syntes alligevel det var helt okay fordi:
1) Vi fik det lækreste, lækre argentinske oksekød og
2) Vi så en opvisning på hesteryg, som jeg aldrig har set magen til og heller aldrig kommer til igen.

P1020205

Meget af Argentina er fladt. Meget, meget fladt. De påstår, at det er derfor, at kvægets kød er så mørt, for køernes muskler bliver næsten ikke rørt, eftersom de ikke skal bevæge sig op og ned i et bakket landskab. Om den teori holder vand, skal jeg ikke kunne sige, men det er en kendsgerning, at kødet vi fik serveret, kunne skæres ud med en gaffel.

P1020166P1020172

Der var mange besøgende, og her kunne vi se hovedretten på den kæmpestore grill. Pølser, kylling (den var også mør), store stege og også en specialitet: blodpølse. Den var der en del, der ikke turde smage, men den slags synes jeg næsten er en pligt, når man er gæst. Den var dog temmelig speciel i smagen, men det var ikke fordi, den smagte af blod; nærmere af for meget allehånde.
Men oksekødet! Du GOdeste, det var godt. De havde tilberedt det til alle præferencer mellem næsten råt og gennemstegt, så der var til enhver smag.

P1020174P1020192

I midten af de to kæmpegrillriste blev gløderne lavet. Og her til højre ses en hot dog. I den bogstaveligste betydning, jeg kan forestille mig.
Den lagde sig under gløderne … der faldt ikke gløder ned, men der må dog alligevel have været ret varmt, skulle jeg mene.

P1020197P1020203

Som det fornemmes, var der mange gæster, men der kunne godt have været omkring 200 mere. Gauchoerne, som vi senere så ride, serverede maden. Herover ses den store kniv, som er en del af deres traditionelle påklædning, og som var den, de brugte til at slagte kvæget med.
Efter maden var der lidt tangoopvisning, og så kom det, jeg havde ventet på: At se deres legendariske evner til at sidde på en hestryg.

P1020210

Og så kom de, hestene, galopperende fra en bagvedliggende mark. Kort efter så vi fem gauchoer hver have kontrol over mellem 8 og 14 heste. Alene det var ret imponerende. Han red forrest, og hestene fulgte ham. Andre heste fulgte en anden osv. Skulle en enkelt af hestene formaste sig til at lege udbryder, blev den omgående hentet på plads af en af de hunde, vi først havde undret os over tilstedeværelsen af.

Gauchos, Argentina

Ham herover havde færrest heste, men til gengæld var han den bedste rytter af dem alle. Og de var alle mere end gode … men ham her med den røde hue var helt og aldeles suveræn. Når han stod op i sadlen i fuld galop, var det som om han var gyroophængt. Hans ben bevægede sig naturligvis efter hesten, men over hans hoved kunne man have tegnet en snorlige streg, så ubevægelig var hans torso. Jeg skrev ‘fuld galop’, og jeg mener fuld galop – det gik helt vildt stærkt, da de gav opvisning i ringridning.

Gauchos, ArgentinaGauchos, Argentina

Kan I fornemme det? Farten? Elegancen? Sikkerheden?
Ringen ser ud til at være på størrelse med en fingerring, mens ‘lansen’ er på størrelse med en kuglepen. De fik ikke ringen hver gang, de forsøgte, men mange gange, og førnævnte fyr med rød kasket fik den hver eneste gang.
Ellen var dybt betaget, men hun var langt fra den eneste, og vi havde alle bemærket hvem den dygtigste af dem var.
Den ældste var 75 år (herunder; sidste billede), så på sin vis var han lige så imponerende, for jeg skal da lige love for, at han kunne ride endnu – lige så godt og stærkt som sine langt yngre kolleger – bortset altså fra ham med den røde hue.

Gauchos, ArgentinaGauchos, Argentina

Reklamer

20 kommentarer

  1. Sikken oplevelse! Det gør ikke noget, at det er turistet, bare det er godt og på den gode måde.

    Kommentar af Eric — 22. januar 2019 @ 13:33

    • Det er nemlig rigtigt.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 16:16

  2. Ih, dét hesteshow ville jeg gerne opleve!

    Kommentar af Fruen i Midten — 22. januar 2019 @ 13:59

    • Det kan jeg godt forstå!

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 16:16

  3. Begejstringen fornemmes. Godt I blev fragtet. Kan du lide brugen af det ord, når det ikke drejer sig om fragt?

    Kommentar af Jørgen — 22. januar 2019 @ 15:03

    • Det tænkte jeg slet ikke over, og jeg bruger det ofte, også når det drejer sig om mennesker.
      I Korpus.dk kan jeg finde ordet anvendt om persontransport i cirka 50 % af tilfældene.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 16:21

  4. Jeg var på noget efteruddannelse på et tidspunkt. En af de andre deltagere var født og opvokset i Argentina, i en af de gamle danskerkolonier. Hun var en pæn og høflig dame, men hun nægtede fuldstændig at spise dansk oksekød. Hun kunne ikke forstå, at vi kunne finde på at sætte tænderne i sådan nogle udtjente malkekøer, når vi har så godt svinekød til rådighed. Tjah, smag og behag, men man kunne forstå, at hun var bedre vant.

    Kommentar af Henny Stewart — 22. januar 2019 @ 17:57

    • Jeg forstår hende godt. Det kød var klasser bedre end hvad vi er vant til. Jeg havde to kolleger fra Færøerne, som ikke kunne forstå, at vi kunne spise fisk i Danmark, for det var da noget skrækkelig ufrisk noget i sammenligning med de fisk, de spiste på Færøerne. Dem har jeg så til gode at smage …

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 19:23

  5. Ærgeligt at I er tildelt så meget dårligt vejr på hele turen, både til lands og til vands, men heldigvis er der masser af farverige oplevelser alligevel. Her hentyder jeg især til forrige indlæg, men også her er der et dejligt skue af heste, ryttere, blå himmel og ad i lange baner.

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. januar 2019 @ 19:32

    • Det dårlige vejr er heldigvis næsten glemt igen – det på vandet var sådan set kun et ekstra krydderi på turen, men det i land kunne vi selvfølgelig godt have undværet.
      Oplevelser var der under alle omstændigheder masser af.

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 19:39

  6. ad = mad

    Kommentar af Pigen fra landet — 22. januar 2019 @ 19:33

    • Hehe, det havde jeg gættet, men det ser ret sjovt ud uden m’et 😀

      Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 19:40

  7. En fantastisk opvisning; pyt med det turistede. I disse klimabevidste tider, bliver man helt svedt af al det oksekød, men I har da holdt jer til lokaltproduceret mad 😉
    Var der mange fra skibet der deltog? Eller var det bare jeres gruppe?

    Kommentar af fiberfryd — 23. januar 2019 @ 2:06

    • Ja, pyt, og jeg havde samme tanker som dig vedr. kødet 🙂
      Der var andre fra skibet, men også mange ‘udefra’.

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2019 @ 9:25

  8. Her kan man da tale om at mand og hest går i et med hinanden. De skal virkelig kunne arbejde sammen for at det lykkes.

    Kommentar af Lene — 23. januar 2019 @ 5:38

    • Ja, det skal de, og det var en udsøgt fornøjelse (og nydelse) at se!

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2019 @ 9:26

  9. Det er helt fantastisk hvad I oplever!
    Minder mig om en argentinsk sommerfest, vi var til. Det handlede ikke bare om at smide noget kød på en Weber – det kræver en helt speciel grillteknik, som argentineren Pablo de Buus er ekspert i. Tværrebet skal stilles på skrå i nærheden af et bål og langtidsgrilles i fem timer.

    Kommentar af Madame — 23. januar 2019 @ 10:06

    • Ahhh – interessant! Jeg håber, at stegen så levede op til forventningerne? For det havde I nok. Forventninger, altså. Jeg kunne bestemt godt tænke mig at komme til en argentinsk sommerfest 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2019 @ 11:42

  10. Endnu en grund til at tage til Buenos Aires – oksekødet! Vores to piger læste et semester derovre, og de skrev og skrev om alle de gode bøffer, de spiste 😉
    Hesteshowet lyder til at have været usædvanligt underholdende.

    Kommentar af conny — 23. januar 2019 @ 10:18

    • Et glimrende argument, ja! Det er en skam, at vi ikke kan lave så godt kød herhjemme.
      Det show var noget af det flotteste – og vi var meget glade for, at det ikke regnede den dag 🙂

      Kommentar af Ellen — 23. januar 2019 @ 11:44


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.