Hos Mommer

18. januar 2019

Det har jeg aldrig skrevet om! Men Montevideo derimod …

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 23:01
Tags: , , ,

Jeg så i går, at et af de søgekriterier, der havde ledt ind til min blog, var nedenstående med larverne. Det forstår jeg ikke helt, for det har jeg mig bekendt aldrig gjort mig den ulejlighed at undersøge. De andre er forståelige nok, men den med larverne, altså … ???
mommer, zoneterapi, billigste sted at købe larver til mad, sølvbryllupsrejse

Montevideo, Uruguay

Nå. Det får stå hen i det uvisse … nu er vi lige ved at forlade Montevideo, som er hovedstaden i Uruguay. Jeg må pinligvis erkende, at hvis nogen havde bedt mig om at nævne Uruguays hovedstad, var jeg nok blevet dem svar skyldig.
Nu ved jeg meget mere om landet og dets hovedstad. Uruguay er et særdeles velfungerende og, vist ikke engang kun efter sydamerikanske forhold, også et rigt land, med en glimrende infrastruktur, ringe arbejdsløshed, et godt socialt sikkerhedsnet og en stærk økonomi. Det er præcis fire gange så stort som DK, men med bare 3,44 mio indbyggere, hvoraf over halvdelen (1,8 mio) bor i hovedstaden, er det er tyndt befolket land.

Montevideo, Uruguay

Montevideo var en spændende by. Her kunne jeg godt have brugt et par dage, men vi havde kun nogle få timer til rådighed. Så få, at jeg ikke nåede ind til outlettet for Manos del Uruguay, som er noget af det bedste og blødeste garn i verden. Øv. Men vi er ret hysteriske med at overholde tiderne for boarding, for skibet venter ikke på nogen. Forståeligt nok, for med over 2000 passagerer, hvoraf nogle måske ikke tager tidspunkter helt alvorligt, kunne der nemt blive irriterende forsinkelser ved hver afsejling.

De to billeder forestiller de tidligste settlers; først kom man i oksekærrer og senere i en prærievogn. Det er i hvert fald hvad jeg ville have kaldt den, hvis vi havde talt om USA. Det var to bronzeskulpturer, som stod i to forskellige parker, men lavet af den samme kunstner, og jeg var ret betaget af dem, for de virkede helt levende. Man kunne tydeligt se, hvordan de arme dyr knoklede for at få vognen igennem vanskeligt fremkommelige landskaber.

Montevideo, UruguayMontevideo, Uruguay

Vi var igen ret uheldige med vejret, som var usædvanlig dårligt for årstiden. De klimaforandringer mærkes – ikke underligt – over hele kloden. Her plejer at være over 30 grader og sol, men de var ikke kun gået direkte fra vinter til sommer og sprang dermed foråret over, men et stykke inde i den sommer blev det pludselig køligt (20 grader) og med regnen stående ned i stænger. Det var så her, vi ankom til byen …
Heldigvis var markedet, vi var inde på, overdækket – det var noget lignende Torvehallerne i København, men med et lidt anderledes og mere overdådigt udvalg af frugt og grønt.

Montevideo, Uruguay

En mikrokaffebar … eller noget … på markedet; uden besøgende, men måske også uden betjening. Jeg kunne ikke helt finde ud af det.

Montevideo, UruguayMontevideo, Uruguay

Som vi tidligere har set det her på kontinentet, så ligger der gammelt og nyt tæt op ad hinanden. Strandvejsvillaer har de også.
Som sagt var vejret elendigt – jeg ville virkelig gerne se denne by med både mere sightseeingtid og mere sol, men det kommer jeg nok ikke til, desværre.

Reklamer

14 kommentarer

  1. Uruguay var nok en ferie værd i sig selv. Det virker som et ret velordnet samfund.
    Der er nu ikke noget klimaforandring over det vejr I oplevede i byen. I har vist blot oplevet en almindelig dag på kontoret.
    Sakset fra Wikipedia: “Uruguay har et mildt og fugtigt subtropisk klima med nedbør i alle årstider. Den koldeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 10–13 grader, mens den varmeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på 22–25 grader. Den årlige nedbør varierer mellem 900 og 1.300 millimeter. “

    Kommentar af natural2222 — 19. januar 2019 @ 6:03

    • Det tror jeg også, men der er pokkers langt herned, så jeg tror ikke, vi orker at komme igen.
      Det er rigtigt efter din beskrivelse, men det andet var guidens ord. Hun sagde, at det var usædvanligt kun at have 19-20 grader og så meget regn i januar – men hun var selvfølgelig også næsten nødt til at undskylde 😉

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2019 @ 11:00

  2. Jeg blev også grebet af monumenterne over landets ibrugtagning. De er ret livagtige.
    Der ser ikke til at blive madmangel i Montevideo.
    Hvis en eller skulle søge video af bjerge, kommer de måske også til din blog, nemlig hertil – om Montevideo.

    Kommentar af Jørgen — 19. januar 2019 @ 13:14

    • Man kan næsten ikke undgå at blive betaget af dem.
      Okay … man bliver åbenbart ledt herind ad forskellige veje :-j

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2019 @ 22:45

  3. De monumenter er utrolig livagtige og jeg kunne forestille mig, at man helt kunne fortabe sig i detaljerne. Hvis altså det ikke regnede og man havde kort tid. Bare sådan noget som musklerne på dyrene.
    Og da du jo ikke spiser slik, er det nok ikke labre larver, du har skrevet om. Og så dog. Da jeg googlede larver på din blog (ja jeg er træt efter arbejde så jeg er let afledelig), så kom der et indlæg op om fire labre larver, hvoraf de tre var af hunkøn og den sidste en sommerfuglelarve 😉

    Kommentar af Lene — 19. januar 2019 @ 18:22

    • Netop! De er så detaljerede, at man kun kan have stor respekt for kunstneren.
      Hehe, så det er af den vej, larvesøgeren har fundet herind 😀

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2019 @ 22:47

  4. Det er ikke nemt at opleve en hovedstad på kun et par timer. Garnet er altid til at få fingre i, det er bare noget dyrere herhjemme, så pyt.
    Sikken en skøn overflod af frugt og grønt – og jeg kan se på IG, at I nu også er proppet med überlækkert argentinsk oksekød. Der er helt sikkert dømt afvænning, når I kommer hjem 😆

    Kommentar af fiberfryd — 19. januar 2019 @ 22:12

    • Og jeg har lige som nok garn … det kunne bare have været sjovt at se, hvad jeg kunne have fået det til hernede.
      Vi er proppede, og i aften skal vi ud og have mere godt kød, så jo, vi skal i højeste grad på streng diæt, når vi kommer hjem!

      Kommentar af Ellen — 19. januar 2019 @ 22:49

      • Nok garn ?????

        Kommentar af conny — 22. januar 2019 @ 0:28

        • Hehe, det var jeg næsten nødt til at skrive, bare for at berolige mig selv 🙂

          Kommentar af Ellen — 22. januar 2019 @ 10:44

  5. Jeg er dybt fascineret af alt det, I oplever på den tur.
    Der bliver vist behov for en lang landingsbane.. mentalt, så indtrykkene kan finde ind på de rette hylder.
    Jeg ville nu også gerne have set Manos outlet… Bare af nysgerrighed og glæden ved godt garn…

    Kommentar af Anne — 21. januar 2019 @ 15:23

    • Det har altså også været nærmest surrealistisk alt sammen, og jeg tror du har ret i, at vi vil være længe om at lande.
      Det var også sådan, jeg havde det med Manos, men sådan skulle det desværre ikke være.

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2019 @ 19:14

  6. Monumenterne er betagende og utroligt livagtige. Det er virkelig spændene at følge jeres oplevelser. Ellers er min viden om Sydamerika mest fra geografitimerne i skolen.

    Kommentar af Madame — 21. januar 2019 @ 15:50

    • Tak … det har naturligvis også været spændende at være hovedpersonerne, så at sige – og min viden om Sydamerika var bestemt heller ikke stor, inden vi tog af sted 😊

      Kommentar af Ellen — 21. januar 2019 @ 19:17


RSS feed for comments on this post.

Blog på WordPress.com.