Hos Mommer

17. januar 2019

Punta del Este – et ultrakort besøg

Filed under: Uncategorized — Ellen @ 15:07
Tags: , , ,

I dag anløb vi Punta del Este i Uruguay, men det blev ikke til mere end goddag og farvel. Vejrforholdene var ugunstige, så de kunne/ville ikke gå i land med tenderbådene, hvorfor kaptajnen besluttede at sejle videre. Vi skulle ellers have ligget der i 10 timer, så der havde været rigeligt med tid til at kigge lidt på byen, men sådan skulle det altså ikke være. Det er åbenbart ikke kun nede sydpå, at det blæser meget …

P1020094

Her ser I derfor hvad vi selv fik at se af Punta del Este.

En time efter vi fik beskeden fra kaptajnen, bankede Verdens Bedste Guide på vores kahytsdør og fortalte, at han som kompensation havde klaret at få hyret Murano (skibets bedste restaurant) til en kombineret frokost og vinsmagning klokken 13. Michael, som guiden hedder, kan jeg ganske enkelt ikke rose nok. Jeg har aldrig mødt en mere serviceorienteret og kompetent guide. Flere i selskabet har rejst med ham før og siger det samme. Nogle undersøger ligefrem hvilke ture der er på hans program og rejser efter det. Han har 30 års jubilæum i år og kender tilsyneladende ALLE på alverdens krydstogtskibe. Vi spiste middag på samme Murano i aftes, hvor Michael fulgte os til bords. Han er altid rundt og hilse på os, uanset hvor vi har besluttet at spise. Restaurantchefen sagde til os, da Michael var gået igen, at vi skulle bare vide, at vi var meget, meget heldige med at rejse med ham som leder, og vi kunne kun give ham ret.

P1020090

Sådan så Argentinas kyst ud, kort tid efter vi stævnede ud fra Puerto Madryn i forgårs. Det så både ret goldt og ret fladt ud.
P1020093I morgen anløber vi Montevideo, som er Uruguays hovedstad – vi håber på, at det ikke blæser så meget der …

Vores lille mand (han er lille; omkring 1,60), som ordner kahytten hver morgen og hver aften, og som altid hilser så pænt på os, havde pyntet sengen ekstra meget i går. Det er sikkert noget han gør for alle sine ‘kunder’, men der bliver da bestemt også lagt mærke til det, når det sker. Med forelskede svaner, rigtige rosenblade und alles. Sødt var det.

På Murano i aftes fik vi en forret med laks og kaviar (dog ikke ægte kaviar), flamberet hummer til hovedret og Grand Marnier-sufflé til dessert. Alt sammen yderst delikat og flot serveret. Hummeren blev tilberedt ved bordet. Det havde han prøvet før, kunne man godt se.

Forret med laks - MuranoFlamberet hummer - MuranoFlamberet hummer - MuranoGrand Marnier-sufflé - Murano

Afternoon tea - Celebrity EclipseDet ser måske ikke ud af så meget, men vi blev rigeligt mætte. Selv om vi hver dag får tre retter, så er portionerne fint afpassede, så man (vi …) ikke føler os mere end lige præcis mætte, når vi går fra bordet.
I det hele taget har maden, også den vi selv henter til morgen og til frokost i buffeten, for længst fundet sit leje, og vi spiser fornuftigt. Motionen kniber det dog stadig med at få, så der er stadig absolut noget der skal rettes op på, når vi er hjemme igen.

Til  højre et eksempel på, hvordan en gang eftermiddagste kan se ud. Den lille pyramide i midten indeholdt teposen, som i dette tilfælde var (en ekstra parfumeret, viste det sig) Earl Grey.
Jeg beklager al den madsnak, især over for jer, som det ikke interesserer en pind.
I morgen og de følgende tre dage får jeg forhåbentlig noget mere at skrive om inden den lange rejse hjem.
Det er sandsynligt, at jeg keder jer, men vi selv keder os ikke – man vænner sig faktisk hurtigt til det langsomme liv på et krydstogtskib, men vi er dog nået dertil, hvor vi faktisk ser frem til at komme hjem og være en hel del mere aktive, og vi er meget glade for, at vi fravalgte turen, som sluttede med 3-4 dage i Buenos Aires. Det er ikke mere så vigtigt for mig at holde tre ugers ferie, som det var dengang jeg arbejdede. 14 dage er fint med mig, og disse 18 dage er dermed også. Det var noget andet dengang det tog en hel uge at glemme det der arbejde og begynde at holde ferie for alvor. Det krævede tre uger for mit vedkommende at føle, at jeg virkelig havde haft ferie.

Reklamer

20 kommentarer

  1. Er det ikke anden gang, I må opgive at komme i land?
    Det er selvfølgelig en formildende omstændighed, at de gør noget ekstra (ud af maden), men jeg ville helt sikkert føle mig snydt. Måske er det også derfor vi ikke skal på krydstogt. Jeg tror, at vi ville tænke på tiden på havet spm transport, og så er der vist for meget transport på en 14 dages ferie 😉

    God tur. Og velbekomme. Og skål

    Kommentar af Fru Z — 17. januar 2019 @ 20:09

    • Nej, første gang fik vi bare ikke en planlagt ekstra sejltur med en mindre båd.
      Jeg tror ikke det er så tit, den slags sker, men der er flere ting i det, og jeg forstår sådan set godt din kommentar, men I er for det første en del yngre end vi var, da vi tog på krydstogt første gang, og for det andet skal man ikke se på det som en transportform, men som en ferieform.
      Tak og skål 🙂

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2019 @ 20:20

      • Du har helt ret i det med, at man skal se det spm en ferieform. Og derfor siger vi også, at så længe vi tænker “transport”, skal vi holde os væk. En anden grund til, at vi skal holde os væk er maden. Jeg er SÅ bange for, at vi ville komme til at ligne det par, du skrev om den anden dag. Eller jeg ville ….

        Kommentar af Fru Z — 17. januar 2019 @ 20:25

        • I skal nok vente lidt endnu, ja … faktisk hævdede vi i mange år, at vi ALDRIG skulle på krydstogt, men der sker noget med alderen 😉
          Ens krop finder relativt hurtigt et mere naturligt leje med hensyn til maden, og det er egentlig ret nemt at spise fornuftigt og alligevel få skøn mad. Det skal nok komme hurtigt af igen, når vi atter er hjemme igen. Håber vi …

          Kommentar af Ellen — 17. januar 2019 @ 20:31

  2. Wow, I bliver godt og grundigt forkælet. Det lyder skønt. Sådan en omhyggelig og opmærksom guide, der også er så vidende er guld værd. Ham gad jeg godt rejse efter 🙂
    Det bliver sikkert dejligt at komme hjem til vintervejret (hvis det er vinter) med en masse skønne minder og billeder i bagagen.

    Kommentar af Betty — 17. januar 2019 @ 20:11

    • Vi bliver så forkælede, at det bliver svært at være vores guide på eventuelle fremtidige rejser! Der er virkelig meget at leve op til, og det er lige før, jeg også kunne finde på at rejse med Michael bare fordi det er ham.

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2019 @ 20:23

  3. Nej, du keder mig ikke. Det er kun mig der kan det.
    Men det ser ud til I måindrette jer på vejrlig og den slags, ganske vist med passende kompensation.
    Det er nu en sirlig måde den lille mand arrangerer håndklæder eller hvad det er på.
    Jeg kan sagtens forstå I er ved at trængetil at være hjemme igen. Er det mon mere ensformigt end godt er?

    Kommentar af Jørgen — 17. januar 2019 @ 20:56

    • Hehe, okay, så.
      Ingen er som bekendt herre over vejret – og jeg har tænkt over dit spørgsmål, men kan nok ikke helt svare på det. Vi vidste jo hjemmefra, at vi ville have seks dage på havet. Ensformigheden vælger vi på en måde selv, for der er snesevis af tilbud på underholdning af alskens art, men det er så bare ikke noget, vi opsøger. Vi er dog ikke vant til at være så inaktive, så ja, på en måde er det ensartet, men det sætter vores hverdage fint i relief.

      Kommentar af Ellen — 17. januar 2019 @ 22:03

  4. Jeg håber, at I får rigtig god tid i Montevideo, for der ligger en Manos del Uruguay outlet på San Jose 1111 (som har åbent fra 11-19 fredag og 11-14 lørdag ifølge Ravelry). Uf, så bliver jeg for alvor misundelig 😁
    Der bliver godt nok kræset for jer med mad, pedantisk og romantisk opredning – og den perfekte rejseguide, men jeg forstår godt, at I snart har lyst til at vende næsen hjemad.

    Kommentar af fiberfryd — 18. januar 2019 @ 1:46

    • Ahhhh, tak, Ditte. Jeg har ikke selv undersøgt noget endnu, og nu har du lige gjort arbejdet for mig. Vi skal på tur i morgen, men jeg håber at kunne nå at købe garn.
      Vi bliver bare SÅ forkælede, gør vi 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 2:48

  5. Det lyser ud af dine indlæg at I hygger jer. jeg tror faktisk også jeg nemt kunne falde ind i en rutine ombord på krydstogtskib, men jeg er nok mere til lidt mere aktivitet end at spise lækker mad. Men at møde nye mennesker og have det hyggeligt sammen, det er jeg fan af 🙂

    Kommentar af Lene — 18. januar 2019 @ 7:16

    • I skulle næsten prøve det engang … bare fordi I kan … det er den eneste måde, man kan vurdere, om det er noget for én. Vi blev overraskede i den positive retning første gang, og man kan jo lægge ud med et mindre et af slagsen.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 18:46

  6. Hvor har I været heldige med jeres guide. Og det er måske ikke så dårligt, at I nu glæder jer til at komme hjem og være mere aktive.
    En helt fantastisk ferie har det været, og det er spændende at læse med.

    Kommentar af Madame — 18. januar 2019 @ 8:23

    • Ja, vi har så, men alting har sin tid. Det er dejligt at være ude, men det er også dejligt at komme hjem igen.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 18:47

  7. Jeg syntes det lyder spænende og i får da set mange ting, det i ikke lige kom i land der ja pyt så er der jo noget andet. Nye mennesker er da dejligt at træffe og ja maden ville syntes godt om at prøve så meget nyt. Og når i kommer hjem ja så er det jo hverdag og slut med alt det gode mad så med at nyde det hele. Ha en forsat dejlig tur.

    Kommentar af Jonna — 18. januar 2019 @ 8:25

    • Det er superspændende alt sammen, både oplevelser og mad, så vi nyder hele tiden. Hverdagen skal nok indfinde sig igen.

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 18:50

  8. I får da oplevet noget! Skønne billeder, især af Argentinas kyst, – jeg spørger så bare, hvad vej sejlede I, først Punta del Este, så Argentinas kyst og så tilbage til Uruguay, hovedstaden Montevideo. Men pyt, der er så meget, man ikke forstår 🙂
    Ønsker jer god vind … nå nej, ingen vind men god tur de følgende dage 🙂

    Kommentar af Donald — 18. januar 2019 @ 11:42

    • Søde Donald, hvis du læser teksten lige under kystbilledet, vil du se, at det er taget kort efter udsejlingen fra Puerto Madryn 🙂
      Og vi har stadig vind, men tak … 🙂

      Kommentar af Ellen — 18. januar 2019 @ 18:52

      • Det var langt væk fra La Plata – det havde jeg ikke fantasi til at forestille mig! 🙂 Anede ikke hvor Puerto Madryn befandt sig, der er meget at lære (og læse!) 🙂

        Kommentar af Donald — 19. januar 2019 @ 1:41

        • Ja, ikke sandt, og jeg skal bestemt heller ikke gøre mig bedrevidende, for jeg anede ikke hvor nogen af de byer, som vi har anløbet, lå 🙂

          Kommentar af Ellen — 19. januar 2019 @ 3:38


RSS feed for comments on this post.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.